Kompetenceløft i Undervisningsfag Studieordning 2016-2017 Del 1: Almene bestemmelser (VIA) Studieordning for Kompetenceløft i Undervisningsfag er underlagt den studieordning, der aktuelt er gældende for den ordinære læreruddannelse (LU13). Studieordningen for LU13 kan hentes her: VIA Læreruddannelsen. Denne studieordning er således et supplement til og en fortolkning af gældende studieordning for VIA Læreruddannelsen. Studieordningen for Kompetenceløft i Undervisningsfag er sammensat af to dele: Del 1: Almene bestemmelser herunder reference til modulbeskrivelser for hvert undervisningsfag Del 2: Kompetencemålsprøven Nedenfor følger Del 1: Almene bestemmelser, som omfatter almen orientering om uddannelsen og en række almene bestemmelser, anbefalinger og referencer til beskrivelser af de særligt tilrettelagte moduler, der aktuelt er gældende for Kompetenceløft i Undervisningsfag. Bestemmelserne nedenfor suppleres af og korresponderer med relevante oplysninger og bestemmelser i den almene del af studieordningen for den ordinære læreruddannelse. Se særskilt dokument for Studieordningens Del 2: Kompetencemålsprøven, som sammen med øvrige almene og specifikke oplysninger om Kompetenceløft i Undervisningsfag kan findes på følgende link: www.via.dk/kiu 1
Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kompetenceløft i Undervisningsfag er en del af skolereform 2014... 3 1.2 Kompetenceløft i Undervisningsfag efteruddannelse gennem læreruddannelse (jf. pkt. 1b)... 4 1.3 Undervisningsfag med udgangspunkt i kompetencemål og moduler... 4 2. Adgang til Kompetenceløft i Undervisningsfag... 5 2.1 Kompetenceafklaringssamtaler (KAS)... 5 2.2 Andre veje til Kompetenceløft i Undervisningsfag... 6 3. Undervisning og studier... 6 3.1 Undervisningsfagets indholdsmæssige ramme og bestemmelse... 6 3.1.1 Undervisningsfagets kompetencemål (fagbeskrivelse)... 6 3.1.2 Undervisningsfagets modulbeskrivelser... 6 3.1.3 Modulplan... 7 3.1.4 Studieplan... 7 3.2 Undervisnings-, studie- og arbejdsformer... 7 3.3 Modeller for særligt tilrettelagte moduler i Kompetenceløft i Undervisningsfag... 7 3.3.1 Model 1: Praksisintegrerede moduler... 8 3.3.2 Model 2: Kompakte moduler... 8 3.4 Deltagelse i og gennemførelse af moduler... 8 4. Evaluering og kvalitetssikring... 9 5. Adgang til kompetencemålsprøven... 9 6. Regelgrundlag... 10 Love, bekendtgørelser og ministerielle aftaler... 10 Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN):... 10 VIA... 10 2
1. Indledning 1.1 Kompetenceløft i Undervisningsfag er en del af skolereform 2014 Kompetenceløft i undervisningsfag er et uddannelsestilbud foranlediget af undervisningsministeriet i forbindelse med skolereform 2014. Der er i perioden 2014-2020 afsat 1 milliard kroner til kompetenceudvikling af folkeskolens pædagogiske personale, og der er i særlig grad fokus på det, ministeriet kalder fuld kompetencedækning. Fuld kompetencedækning er skrevet ind i folkeskoleloven med følgende ordlyd: 40 Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med godkendelse af undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=176327 Lovens formuleringer er spændt for en konkret målsætning, der angiver en tidshorisont for fuld kompetencedækning i folkeskolen. Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018, og at mindst 95 % af alle lærere i 2020 har undervisningsfagskompetence i de fag de underviser i Skolereformens bestemmelse om fuld kompetencedækning er rammesat som en fordring om samarbejde mellem kommuner og professionshøjskoler. Kommunerne har ansvaret for, at undervisningen på kommunens skoler varetages af lærere, der er læreruddannet (eller har tilsvarende kompetence) i det fag, de underviser i. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde en uddannelse i læreruddannelsens undervisningsfag, herunder et kompetenceafklaringssystem, der kan afdække lærernes kompetenceudviklingsbehov i det respektive undervisningsfag. En kommune kan vælge at opnå fuld kompetencedækning ved, at lærerne i kommunens skolevæsen opnår: 1. Formel undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, lærerne underviser i. Det kan ske ved deltagelse i a) Et ordinært undervisningsfag i læreruddannelsen evt. særligt tilrettelagt. En kommune kan vælge at opnå fuld kompetencedækning i et undervisningsfag ved at lærerne i kommunens skolevæsen følger undervisningen i faget på den ordinære læreruddannelse - evt. særligt tilrettelagt og afsluttende med kompetencemålsprøven i undervisningsfaget. b) Kompetenceløft i Undervisningsfag efteruddannelse gennem læreruddannelse (denne uddannelse). Formel undervisningskompetence i et undervisningsfag kan opnås ved, at lærerne i kommunens skolevæsen følger ét eller flere moduler af undervisningsfaget i et uddannelsesforløb, der almindeligvis rummer kompetenceafklaring (KAS), undervisning i særligt tilrettelagte moduler og afsluttes med kompetencemålsprøven i undervisningsfaget. 2. Tilsvarende faglig kompetence fx efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, lærerne underviser i. a) Fuld kompetencedækning gennem kurser, PD eller anden uddannelse. 3
Denne studieordning udfolder alene bestemmelser knyttet til fuld kompetencedækning som Kompetenceløft i Undervisningsfag dvs. ovenstående pkt. 1b: Efteruddannelsen gennem læreruddannelse. For bestemmelser vedr. den ordinære læreruddannelse, kurser, PD eller anden uddannelse henvises til de relevante studieordninger og opslag på VIAs hjemmesider. 1.2 Kompetenceløft i Undervisningsfag efteruddannelse gennem læreruddannelse (jf. pkt. 1b) Kompetenceløft i Undervisningsfag er en uddannelse, hvor forudsætningen er, at deltageren allerede har erfaring med undervisning i faget og som lærer på en skole. Udgangspunktet for uddannelsen er derfor, at deltageren godskrives denne erfaring. Kompetenceløft i Undervisningsfag er med dette udgangspunkt et uddannelsesforløb, der i hovedsagen består af tre dele: 1) Kompetenceafklaringssamtaler (KAS). Den første del drejer sig om afklaringen af lærerens kompetencer dvs. en afklaring af, hvilke kompetencer læreren allerede har inden for det pågældende undervisningsfag. På dette grundlag identificeres indhold og omfang af den faglige efteruddannelse, som læreren anbefales at gennemføre (antal moduler) forud for en kompetencemålsprøve i undervisningsfaget. 2) Undervisning i moduler. Den anden del omhandler modeller for udbud, organisering og tilrettelæggelse af undervisning i undervisningsfagenes moduler. Beskrivelser af de moduler, der aktuelt er udviklet, og som danner grundlag for konkrete undervisningsforløb i VIA, kan hentes på følgende link: Studieordningens modulbeskrivelser. 3) Kompetencemålsprøve. Den tredje del omhandler modeller for tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetencemålsprøver i undervisningsfagene. De formelle bestemmelser for den afsluttende kompetencemålsprøve i undervisningsfaget er identiske med den prøve, der gælder for uddannelsen i undervisningsfaget i den ordinære læreruddannelse. Se mere i studieordningens del 2: Kompetencemålsprøven. 1.3 Undervisningsfag med udgangspunkt i kompetencemål og moduler For Kompetenceløft i Undervisningsfag som for læreruddannelsen i øvrigt gælder, at alle fag er angivet i ECTS. ECTS angiver med hvilken norm eller værdi faget indgår i den samlede uddannelse. For læreruddannelsens undervisningsfag er ECTS-angivelserne som følger: Dansk, 1.-6. klassetrin: 40 ECTS. Dansk, 4.-10. klassetrin: 40 ECTS. Matematik, 1.-6. klassetrin: 40 ECTS. Matematik, 4.-10. klassetrin: 40 ECTS. Alle øvrige undervisningsfag: 30 ECTS. Alle undervisningsfag i læreruddannelsen er fra sommeren 2013 tilrettelagt ved uddannelse i et antal moduler. Hvert modul er angivet med 10 ECTS. Kompetenceløft i Undervisningsfag er på dette grundlag en uddannelse, hvor hvert fag er opbygget af et sæt særligt tilrettelagte moduler, der i antal altid er ét modul mindre end fuldt undervisningsfag i den ordinære læreruddannelse: 4
Undervisningsfagene Dansk og Matematik er aldersspecialiserede og rettet mod henholdsvis 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin. Uanset aldersspecialiseringen består et for forløb i disse fag i Kompetenceløft i Undervisningsfag af tre særligt tilrettelagte moduler over for fire moduler i den ordinære læreruddannelse. Undervisningsfagene Engelsk og Idræt er aldersspecialiserede og rettet mod henholdsvis 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin. Uanset aldersspecialiseringen består et forløb i disse fag i Kompetenceløft i Undervisningsfag af to særligt tilrettelagte moduler over for tre moduler i den ordinære læreruddannelse. For alle øvrige undervisningsfag er der to særligt tilrettelagte moduler over for tre moduler i den ordinære læreruddannelse. Uddannelsen er ikke individuelt tilrettelagt, men modulerne designes og udarbejdes i nær korrespondance med de informationer om lærernes kompetencer, som udfaldet af kompetenceafklaringssamtalerne er udtryk for. Desuden kan den kommunale ramme få betydning for modulernes praktiske udmøntning og rammesætning. For alle moduler gælder, at de retter sig mod de kompetencemål, der gælder i de respektive undervisningsfag i den ordinære læreruddannelse. Uafhængigt af hvor mange moduler en deltager i Kompetenceløft i Undervisningsfag har gennemført eller deltaget i, vil en bestået kompetencemålsprøve indebære formel kompetence i undervisningsfaget angivet med fuld ECTS-værdi. Antallet af gennemførte moduler er således ikke afgørende for den formelle kompetence, deltageren opnår med uddannelsen. 2. Adgang til Kompetenceløft i Undervisningsfag Adgang til og forudsætning for uddannelse i Kompetenceløft i Undervisningsfag er en læreruddannelse. VIA anbefaler, at læreren ud over læreruddannelse også har undervisningserfaring i faget i grundskolen. 2.1 Kompetenceafklaringssamtaler (KAS) VIA anbefaler tillige, at læreren forud for deltagelse i uddannelsesmoduler og kompetencemålsprøven i et undervisningsfag deltager i en kompetenceafklaringssamtale (KAS). KAS er en samtale mellem læreren og en fagligt kvalificeret underviser fra læreruddannelsen. Samtalen sigter på identifikation og godtgørelse af lærerens allerede tilegnede kompetencer. På dette grundlag identificeres indhold og omfang af den faglige uddannelse, som læreren anbefales at gennemføre forud for kompetencemålsprøven i undervisningsfaget. Samtalen afvikles på grundlag af et fagligt materiale, underviserens vurderinger indtastes i et elektronisk system og resulterer i en pointscore. Pointscoren anvendes efterfølgende til feedback og til en anbefaling til læreren vedrørende antal og angivelse af konkrete faglige uddannelsesmoduler. 5
2.2 Andre veje til Kompetenceløft i Undervisningsfag En kommune eller en skole kan vælge selv at vurdere, hvilke og hvor mange moduler kommunens eller skolens lærere kan tilbydes uddannelse i forud for kompetencemålsprøven og derved undlade kompetenceafklaring gennem KAS. VIA anbefaler i så fald, at kommunen eller skolen på anden vis afklarer, at de pågældende lærere som minimum har kompetencer i undervisningsfaget svarende til det niveau, der gælder for adgangen til undervisningsfaget i den ordinære læreruddannelse. I lighed med uddannelsen i et undervisningsfag i den ordinære læreruddannelse, er Kompetenceløft i Undervisningsfag en formelt kompetencegivende uddannelse. Kompetenceløft i Undervisningsfag er som uddannelse derfor del af en læreruddannelse. I læreruddannelsesbekendtgørelsen fastsættes en række adgangskrav, som forudsætning for uddannelse i undervisningsfagene (jf. Læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 6) 1. I Kompetenceløft i Undervisningsfag dispenseres fra disse adgangskrav. Adgangskravene angiver imidlertid et forventet fagligt niveau som forudsætning for påbegyndelse af uddannelsen i undervisningsfaget. 3. Undervisning og studier I Kompetenceløft i Undervisningsfag er undervisning og studier tilrettelagt på grundlag af ovennævnte grundlag og bestemmelser. De nærmere rammer for undervisning og studier defineres med udgangspunkt i det følgende. 3.1 Undervisningsfagets indholdsmæssige ramme og bestemmelse Der er forskellige niveauer for bestemmelse og rammesætning af undervisningsfagets indhold. Nedenstående angiver de niveauer, der danner ramme om undervisning og studier i Kompetenceløft i Undervisningsfag. 3.1.1 Undervisningsfagets kompetencemål (fagbeskrivelse) Undervisningsfagets kompetencemål er en form for fagbeskrivelse af undervisningsfaget. Jf. beskrivelserne for hvert enkelt undervisningsfag i læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2. 2 3.1.2 Undervisningsfagets modulbeskrivelser Et undervisningsfag er bygget op af moduler, der hver angiver kompetencemål og fagområder inden for det pågældende undervisningsfag. For Kompetenceløft i Undervisningsfag er alle moduler særligt tilrettelagte. Alle aktuelle modulbeskrivelser kan hentes her: Studieordningens modulbeskrivelser. For undervisningsfagets ordinære moduler se studieordning for den ordinære læreruddannelse. 1 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 6: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174218#bil6. 2 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 2: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174218#bil2. 6
3.1.3 Modulplan En modulplan er en rammeplan med oversigt over de undervisningsdage og praksisopgaver, der indgår i modulet. Modulplanen angiver overskrifter for undervisningens indhold, rammer og de materialer og den litteratur, undervisningen forventes at bygge på. Modulplanen angiver tillige praksisopgaver knyttet til praksis på egen skole, dvs. egen undervisningspraksis, praksis i fagteam og/eller årgangsteam. Modulplanen er således en rammeplan for undervisningen i modulet, sådan som undervisningen er rammesat forud for mødet med deltagerne i modulet. Modulplanen kan indgå som del af grundlaget for de deltagende læreres planlægning af egen undervisning i faget hjemme på skolen. For moduler, der indledes i august/september, vil modulplanen derfor være tilgængelig for de deltagende lærere primo maj. For moduler, der indledes i januar/februar, vil modulplanen være tilgængelig for de deltagende lærerne ultimo november. 3.1.4 Studieplan En studieplan er mere detaljeret end en modulplan. Studieplanen er en plan for undervisnings- og studieaktiviteter i et modul. Undervisnings- og studieaktiviteterne planlægges med udgangspunkt i og på grundlag af den udmeldte modulplan og med angivelse af studieopgaver og litteraturforslag. I forbindelse med undervisningens gennemførelse korrigeres studieplanen efter aftale mellem underviser og de lærere, der deltager i modulet. Studieplanen er således et samarbejdsdokument, der løbende justeres på grundlag af aftaler på det enkelte hold. Det første udkast til en studieplan vil være tilgængelig for de deltagende lærere senest 4 uger forud for undervisningens start. 3.2 Undervisnings-, studie- og arbejdsformer Lærere, der uddannes gennem Kompetenceløft i Undervisningsfag, har medindflydelse på egen uddannelse gennem studieplanen for det enkelte modul. VIA anbefaler derfor, at læreren forpligter sig på uddannelsesforløbet og deltager aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter knyttet til det enkelte uddannelsesmodul. Lærerens arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer læreren anbefales at tage aktiv del i henover studiet. Der angives dermed også anbefalinger til lærerens arbejdsindsats og til skolen som bagland for den deltagende lærers uddannelse. I alle uddannelsens moduler angives i studieplanen et minimum af anbefalede studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af anbefalet arbejds- og studiebelastning. Undervisnings-, studie- og arbejdsformer vil variere fra fag til fag og inden for et fag og et modul samt være afhængig hvilken model, der i den enkelte kommune er aftalt for særligt tilrettelagte moduler i Kompetenceløft i Undervisningsfag (jf. nedenstående). 3.3 Modeller for særligt tilrettelagte moduler i Kompetenceløft i Undervisningsfag Eftersom uddannelsen afhænger af, hvordan samarbejdet med den enkelte kommune etableres og udvikler sig, er der en vis variation i, hvordan Kompetenceløft i Undervisningsfag tager form som uddannelse. I uddannelsens første år har der tegnet sig følgende modeller for, hvordan Kompetenceløft i Undervisningsfag konkret er udmøntet: 7
3.3.1 Model 1: Praksisintegrerede moduler Et modul har et omfang på 60 undervisningstimer fordelt på ca. 10 undervisningsdage over et forløb på ½ til 1 år. Undervisningen knyttes tæt til lærernes arbejde i egen undervisningspraksis, evt. også til et fagteam/ årgangsteam på skolen. Følgende er udviklet som eksempelmodel på praksisintegrerede forløb: Figur 1: Kompetenceløft i Undervisningsfag eksempelmodel på praksisintegrerede forløb Eksempelmodellen omfatter forslag til placering af konkrete praksisnære opgaver samt en anbefaling til selvstændige studier af litteratur og andet materiale, der er rettet mod modulets kompetencemål. Praksisintegrerede moduler er iværksat i forskellige variationer i flere kommuner eksempelvis KOPRA i Aarhus Kommune, Praksisnære undervisningsfag i Silkeborg og Ringkøbing/Skjern Kommuner. 3.3.2 Model 2: Kompakte moduler Et kompakt modul har et omfang på 60 undervisningstimer fordelt på 10-12 undervisningsdage over et forløb på 6-7 uger. Praksis kan inddrages med reference til deltagernes egen lærer- og skolepraksis, men deltagerne i modulet er fuldtidsstuderende og fritaget fra lærerarbejde på egen skole i perioden. Der er kun få aftaler om kompakte moduler. Andre modeller kan eventuelt udvikles og komme til. 3.4 Deltagelse i og gennemførelse af moduler VIA har på grundlag af KAS - anbefalet læreren at deltage i et antal moduler. Lærerens deltagelse i uddannelsen sker som sådan på anbefaling. Der er derfor ikke nogen fordring om deltagelse efter samme model, som gælder i ordinær grunduddannelse (jf. studieordning for den ordinære læreruddannelse). Der føres ikke protokol eller anden form for systematisk registrering af deltagelse. 8
VIA anbefaler, at lærere, der uddannes i et undervisningsfag gennem Kompetenceløft i Undervisningsfag, deltager i undervisning og studier med fuldt engagement og forpligtelse dvs. inden for de formelle bestemmelser, aftaler og rammer, der gælder for og er aftalt omkring og inden for det enkelte fag, modul og i modul- og studieplaner for forløbet. 4. Evaluering og kvalitetssikring Kompetenceløft i Undervisningsfag indgår i systematisk evaluering og kvalitetssikring, og evalueringsresultaterne danner grundlag for videreudvikling af undervisningen og deltagernes udbytte og læring. Evalueringer inden for det enkelte fag og modul foregår på følgende niveauer: Deltagerens læringsudbytte evalueres gennem summative modulevalueringer og gennem undervisningsfagenes kompetencemålsprøver. De enkelte hold evaluerer modulet og undervisnings- og studieplaner formativt og løbende gennem samtale med underviserne, herunder evaluering af arbejdsmetoder, indhold, materialer, arbejdsbelastning, mm. relateret til modulets kompetencemål. Underviserne drøfter resultater af disse evalueringer med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling af modulerne. For anbefalede evalueringskriterier for det enkelte modul henvises til den aktuelle modulbeskrivelse, som kan hentes her: Studieordningens modulbeskrivelser. For uddybende beskrivelse af evaluering og kvalitetssikring af KiU henvises til projektbeskrivelse og kontrakter vedr. Kompetenceløft i Undervisningsfag. 5. Adgang til kompetencemålsprøven Adgangen til kompetencemålsprøven i et undervisningsfag er som adgangen til Kompetenceløft i Undervisningsfag i øvrigt en læreruddannelse. VIA anbefaler tillige undervisningserfaring i undervisningsfaget samt deltagelse i KAS som forudsætning for deltagelse i kompetencemålsprøven. Kompetencemål og øvrige formelle bestemmelser for kompetencemålsprøven er identiske med kompetencemålsprøven i samme fag i den ordinære læreruddannelse. Se endvidere studieordningens Del 2: Kompetencemålsprøven. 9
6. Regelgrundlag Love, bekendtgørelser og ministerielle aftaler Undervisningsministeriet: Kompetenceudvikling af pædagogisk personale: http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/folkeskolereformhjemmeside/lovtekster/3%202%20kompetenceudvikling%20af%20paedagogisk%20personale.pdf Undervisningsministeriet: Fuld kompetencedækning: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/06/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for- 2014/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/Bilag%202.Fuld%20kompetencedækning.pdf Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164459 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen): https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=165188 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174218 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=176327 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen): https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160839 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (Karakterbekendtgørelsen): https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN): Bekendtgørelsen: http://www.laereruddannelsesnet.dk/bekendtgoerelsen/ Studieordning: http://www.laereruddannelsesnet.dk/studieordning/ Vejledende litteraturlister: http://www.laereruddannelsesnet.dk/litteratur/ VIA Om Kompetenceløft i Undervisningsfag - se: www.via.dk/kiu. På websiden findes følgende link til uddannelsens enkelte dele: KAS Undervisning i fag og moduler Kompetencemålsprøven 10