Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker



Relaterede dokumenter
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Nøglehulsmærkede spegepølser

Rapport 31. marts 2015

Rapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Det var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser.

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

Rapport 22. december 2016


Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards

Lyngrøget rullebacon med ramsløg.

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Fermenteringsteknologi. Anders Iversen, Teknologisk Institut

Biokonservering af koldrøget laks

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication

Bedre spisekvalitet mindre svind

Forklaring på bindefars.

Der kan kun være én... Ny Mul -Tæt 2K membran fra Remmers 1/19

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål

Rapport 22. december 2016

Procesteknologisk overvågning

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Leverpostej som salgsvare Leverpostej sælges på følgende måder: Rå som frostvare. Bagt som kølevare. Bagt som "varm" leverpostej.

SLAGTEHUSNYT maj

Prædiktiv mikrobiologi


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Holdbarhed på fødevarer

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Inspirerende opskrifter

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen


Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder J.nr /NLN/CAM

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring

Industriel anvendelse af hangrise

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Inspirerende OPSKRIFTER // CHARCUTERI

Notat 31. december 2017

Vand parameter beskrivelse

FØDEVARESIKKERHED Mærkning, fødevarelovgivning, fødevaresvindel, HACCP, hygiejne og mikrobiologi

Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise

Mikrobiologiske processer og sundhed

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

Procesteknologisk overvågning

Vandkvalitet og kontrol

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere


Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Prædiktiv mikrobiologi

HYGIEJNE OG MADLAVNING

Rapport. Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 27 August 2015

Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

Pakkemetode forringer kødets kvalitet

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz

Transkript:

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1

Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2

Denne guideline handler udelukkende om produk on af almindelige spegepølser med en middel fedtprocent og sædvanligt indhold af nitrit og salt. Hvis man arbejder med alterna ve produkter, må hver enkelt produk- on vurderes med hensyn l fødevaresikkerheden. Hvad er fermentering? Spegepølser produceres blandt andet ved processen fermentering, hvor saltet råt kød konserveres ved, at en bakteriekultur danner mælkesyre, som får ph i produktet l at falde. PH-værdien kan også nedsæ es ved brug af GDL. Foruden fermentering, sker der en temperering og modning, hvor produktet tørres, så vandak viteten (a w ) falder. Der kan evt. lføres røg l produktets overflade under temperering. Spegepølser kan inddeles i følgende kategorier: Semi- tørrede spegepølser (bløde pølser): 15-20% tørresvind, 35-50% vand, vandak vitet 0,90-0,95, modnings d < 4 uger, o e 10-20 dage, men kortere d kan forekomme. Fx typiske salamier fra Tyskland og Skandinavien Tørrede spegepølser: 20-50% tørresvind, 20-35% vand, vandak vitet <0,90, modnings d > 4uger. Fx en typisk italiensk salami Guidelinen omfa er ikke smørbare pølser. De er ikke spegepølser, men kølekrævende pølser, der konserveres på anden måde end ved fermentering. Smørbare pølser er fx te-pølser og løgpølser og de er kendetegnet ved at indeholde 50-60% vand, en vandak vitet på 0,94-0,96 og en modnings d på under 2 uger. De vig gste forhold l sikring af høj fødevaresikkerhed ved produk on af semi-tørrede, bløde spegepølser er: Korrekt lsætning af 2,5-3% salt og 100 ppm (mg/kg) nitrit samt GDL eller starterkultur ph fald l under ph 5,3 inden for 48 mers fermentering ved 24-26 C Ca. 20% tørresvind (væg ab), så vandak viteten (a w )reduceres l 0,94 Opbevaring ved 5 C, når spegepølsens ph er mellem 5,0 og 5,3 og a w over 0,95 Processens betydning for fødevaresikkerhed ved produk on af semi-tørrede pølser: Produk on af spegepølser skal al d leve op l gældende lovgivning om hygiejne og mærkning, så forbrugerne sikres mod sygdom og vildledning. Man kan producere spegepølser korrekt på mange måder. Følgende tabel er et værktøj, som beskriver den fødevaresikkerhedsmæssige betydning af de enkelte procestrin i en typisk proces for frems lling af bløde spegepølser (semi-tørrede) med et middel fed ndhold på mindst 25%. 3

Procesbeskrivelse Råvarer (frost, optøning, køl) Hakning og blanding af ingredienser (ca. 0 C) 2,5-3% salt er almindeligt. Naturligt indhold af vand er o e ca. 50%. Det giver en vandak vitet på 0,955-0,965 i farsen Max 100 ppm (mg/kg) ren nitrit, som svarer l 16,6 g rød nitritsalt pr. kg fars Overvågning/ kontrol Kontrol af temperatur i kølerum/frost. Visuel inspek on af råvaren ved modtagelse og før brug. Kontrol af lsa e mængder salt. Til 10 kg fars lsæ es max 166 g rød nitritsalt (0,6% nitrit), hvilket udgør ca. halvdelen af 3% lsat salt (300 g l 10 kg). Kontrol af lsa e mængder nitritsalt. Til 10 kg fars lsæ es max 166 g rød nitritsalt (0,6% nitrit). Dvs. i de e eksempel udgør nitritsaltet godt halvdelen af lsat salt (166 g rød nitritsalt samt 134 g vakuumsalt). De e trins betydning for fødevaresikkerheden Der skal anvendes friske råvarer med høj hygiejnisk status, dvs. god slagtehygiejne og korrekt opbevaringstemperatur. Årsagen er, at frems lling af spegepølser IKKE inak verer bakterier som fx en kogning gør. Starterkulturens konserverende virkning forringes, hvis der er konkurrence fra andre uønskede bakterier. Salt hæmmer bakterievækst, giver smag og medvirker l at give konsistens. Bruges mindre salt end angivet, er denne guideline ikke dækkende! Den lladte mængde nitrit reguleres af den danske bekendtgørelse om lsætning 9 ). Her angives at der maksimalt må lsæ es nitri er (E249-250) i mængden 100 mg/kg l fermenterede spegepølser. Nitrit i lladte mængder giver farve, smag og hæmmer vækst af sygdomsfremkaldende bakterier. Jo lavere ph er des bedre effekt opnås af nitrit. 4

Procesbeskrivelse GDL lsæ es OG/ELLER Starterkultur lsættes Sukker, o e lsæ es 0,5-0,8% Stopning (0 C) i naturtarm eller kunsttarm Temperering Fx i 0-4 dage i kølerum ved 5 C Overvågning/ kontrol Kontrol af lsa e mængder GDL. Kontrol af lsa e mængder starterkultur og korrekt opbevaring jf. producentens anvisninger. Kontrol af lsa e mængder sukker. Hav god hygiejne ved opblødning af tarme. Hvis der tempereres ved højere temperaturer skal det sikres, at starter-kulturen er ak v for at sikre ph-fald. De e trins betydning for fødevaresikkerheden GDL sikrer al d et kemisk be nget og næsten øjeblikkeligt ph-fald. 0,5% GDL (E 575) giver et hur gt ph fald på ca. 0,5 ph enheder, som sikrer imod uønsket bakterie vækst. Starterkulturen, der består af levende organismer, bruger typisk 2 dage på at sænke ph og den giver smag senere i processen. Korrekt opbevaring og håndtering af starterkulturen er vig gt for at sikre, at den har lstrækkelig ak vitet l at den ønskede ph effekt kan opnås. Sukker sikrer, at starterkulturen kan sænke ph. Desuden giver det smag. 0,3% glukose + hur g starterkultur giver et ph fald på ca. 0,5 inden for 24-48 mer. Brug tarme indkøbt fra anerkendte leverandører. Ingen risiko for vækst af patogener i de e trin. Der må lsæ es sorbinsyre l udblødningsvandet i de koncentra oner, der er nødvendige 8). Forsøg på DMRI har vist, at anvendelse af 5% K-sorbat i vandet kan hindre vækst af skimmel på spegepølser 10). Tør overflade samt røg er også effek vt l at hindre skimmelvækst. Effekten forbedres ved lavt ph og det er især effek vt med røg og tørre overflader ved produk onens start. Der er ingen risiko for vækst af patogener i en frisk fars under opbevaring ved 5 C i op l 4 dage 1) (start ph 6,0 samt 60-100 ppm nitrit og a w 0,955-0,965). GDL giver lavere ph og øget skærefasthed i løbet af 1-2 mer. 5

Procesbeskrivelse Fermentering ved 20-24 C i 3-5 dage (fx rela- v lu fug ghed 95% og lu cirkula on) Røg lføres i varierende d ved maks. 25 C i ovn med savsmuld eller i koge-røgeskab Tørring/modning på køl ved 5 C i 1-3 uger ind l ca. 20% svind. Tørring og modning ved fx 16-18 C ind l ønsket svind på ca. 20% Vurdering af produkt Slicening Overvågning/ kontrol ph e er 48 mer ph skal være faldet l under ph 5,3 efter 48-72 mer 4). Kontrol af temperatur, rela v lu fug ghed (RH) og lu cirkula on for ensartet kvalitet. Tørresvind Mindst 3 pølser pr. produk on kontrolvejes og procent svind beregnes. ph måles. Kontrol af temperatur i kølerum hhv. bu k. Svind og ph måles. Kontrol af temperatur i kølerum hhv. bu k. Udseende, lugt, smag, konsistens Undgå krydsforurening mellem varmebehandlede og ikke-varmebehandlede produkter. De e trins betydning for fødevaresikkerheden Vig gt kontrolpunkt. Hvis ph falder for langsomt eller slet ikke falder, er der risiko for vækst af sygdomsfremkaldende bakterier. Mål derfor e er 48 mer. Jo større ph fald, der er under fermentering, des større drab af uønskede bakterier opnås. God ven la on og lav lu fug ghed sikrer tørre overflader. Sammen med røg er det effek vt l at hindre skimmelvækst på pølsernes overflade. Kombina onen af lavt ph (syrning) og lav vandak- vitet (tørring) hæmmer vækst af bakterier. Ved ph <5,3 samt 100 ppm nitrit og a w faldende fra 0,965 (den friske fars) l 0,94 (færdigvaren) samt opbevaring ved 5 C hindres vækst af sygdomsfremkaldende bakterier. Tør overflade samt røg forhindrer skimmelvækst. Kombina onen af lavt ph (syrning) og lav vandak- vitet (tørring) hæmmer vækst af bakterier. En spegepølse (3% salt i farsen, 100 ppm nitrit) lsat starterkultur, syrnet l ph<5,3 på 48 mer og dernæst tørret ved 16 C l et svind på 20% giver et drab på ca. 1 log cfu/g af E. coli, Salmonella og Listeria 11 ). Tør overflade samt røg forhindrer skimmelvækst (toxin). En fagligt kompetent vurdering af produktets kvalitet er et særdeles vig gt trin, når det gælder om at sikre, at produk onen er forløbet korrekt. Fejlbehæ ede produkter kasseres. Husk hygiejnisk håndtering. Ingen risiko for vækst af patogener i de e procestrin, men risiko for forurening. 6

Procesbeskrivelse Pakning i vakuum Lagring Der pakkes som regel l køledisk, da der er større e erspørgsel e er bløde pølser end hårde pølser Salg Færdigpakkede produkter mærkes med anbefalet opbevarings-temperatur og holdbarheds d Overvågning/ kontrol Undgå krydsforurening mellem produkter Hold processerne adskilt. Kontrol af temperatur i kølerum og køledisk Kontrol af temperatur og d i bu k (blokvarer, brudt emballage) Holdbarhed hos forbruger De e trins betydning for fødevaresikkerheden Husk hygiejnisk håndtering Ingen risiko for vækst af patogener i de e procestrin, men risiko for forurening. Opbevaring ved maks. 5 C: Ingen risiko for vækst af patogener i de e procestrin, hvis ph er <5,0 og a w < 0,90 Der er heller ikke vækst af L. monocytogenes i et produkt med ph 5,3, a w < 0,965 og 100 ppm nitrit, når det opbevares ved 5 C i 3 uger 2). Anbefalinger l opbevaring ved over 5 C: Semi-tørrede: 100 mg nitrit, ph<5,0; a w ca. 0,93: opbevaring ved < 15 C. Tørrede: 100 mg nitrit, ph<5,0; a w ca. 0,90: opbevaring ved < 25 C. Hvis der ikke skal s lles krav l opbevaringstemperatur, skal en af følgende forhold være opfyldt 3,5,7) : 1. 100 ppm nitrit, aw <0,90 og ph < 5,0 2. ph 4,4 3. a w 0,85 Listeria monocytogenes kan ikke vokse, hvis en af følgende punkter er opfyldt 7) : ph 4,4 a w 0,92 ph 5,0 og a w 0,94 Hygiejnisk håndtering ved fx oplagring, slicening og pakning. 7

Sammenhæng mellem salt, vand, tørresvind og vandak vitet, når farsen lsæ es 3% salt og 25% fedt. Nedenstående tabel viser et eksempel på sammenhæng mellem tørresvind og vandak vitet. Værdierne er fra forsøg på DMRI, hvor farsen er lsat 3% salt og 25% fedt. Bemærk at vandak viteten vil være højere end angivet i tabellen, dvs. hæmningen af uønskede bakteriers vækst bliver mindre, hvis farsen lsæ es mindre salt eller mindre fedt. Tørresvind (%) Salt/vand (w/w %) Vandak vitet (a w ) 0 5,5 0,96 2,4 5,6 0,958 15 6,1 0,957 20 8,8 0,927 25 9 0,923 30 12,3 0,80 31 14,7 0,868 Ordforklaring Fermentering: Konserveringsform, hvor saltet råt kød konserveres ved, at en bakteriekultur danner mælkesyre, som får ph i produktet l at falde. ppm : Parts per million= mg/kg Vandak vitet: Mål for hvor lgængeligt vandet i en fødevare er. Rent vand har a w =1. A w falder når et produkt tørres. I spegepølser hænger det sammen med hvor meget salt og vand der er i produktet. ph: Mål for produktets surhedsgrad. Lav ph værdi= høj surhedsgrad fx eddikesyre. Høj ph-værdi = lav surhedsgrad fx afløbsrens. Patogener: Sygdomsfremkaldende bakterier fx listeria, salmonella, VT E.coli GDL: Glucon delta lacton. En ingrediens som i kontakt med vand får produktet l at blive surt (lavt ph) Starterkultur: En blanding af gode bakterier, som sænker ph, giver smag og farve i spegepølser Salt i vand: Mængden af salt i produktet divideret med mængden af vand i produktet. Tørresvind (%): Væg ab under tørreprocessen ( vægt start - vægt nu )*100/ vægt start 8

Yderligere dokumenta on for fødevaresikkerhed kan findes via følgende referencer. Referencer: 1. Combasepredictor for beregning af vækst ved temperering i 1-5 dage ved 5 C. (Listeria: 0,1 log vækst på 120 mer ved ph 5,8+aw 0,965+100 ppm nitrit) h p://modelling.combase.cc/combase_predictor.aspx 2. Combasepredictor for beregning af vækst ved tørring/modning i 3 uger (500 mer) ved 5 C: (Listeria: 0,2 log vækst på 500 mer ved ph 5,3+aw 0,965+100 ppm nitrit og 5 C 3. Lund, B., Baird-Parker, T.C. & Gould, G. (2000) The Microbiological safety and quality of food. Volume 1. Chapter 19. Fermented Meats. 4. Associa on of Food and drug Officials (2011). Retail Meat and Poultry Processing Guidelines. 5. Marianski, S. & Marianski, A. (2008) The art of making fermented sausages. 6. Campbell-Pla, G. & Cook, P.E. (1995) Fermented Meats. 7. Mikrobiologiske kriterier i fødevarer. Commission regula on (EC) No 2073/2005 af 15. November 2005. 8. Food Addi ves (EU): h ps://webgate.ec.europa.eu/sanco_foods/main/?event=category.view&iden fier=95 9. Den danske bekendtgørelse om lsætning m.v. l fødevarer nr. 542 af 27. maj 2013. 10. Jacobsen, T. & Koch, A.G. (2008) Vækst og mycophenolsyre produk on af Penicillium brevicompactum på spegepølser under produk on og lagring. Rapport nr. 47918.1: Projekt nr. 18553. 11. Conferm. Beregninger på patogen drab i en spegepølse (3% salt i farsen, 100 ppm nitrit) lsat starterkultur, syrnet l ph 5,3 på 48 mer og dernæst tørret l et svind på 20% giver et drab på ca. 1 log cfu/g af E. coli, Salmonella og Listeria. h p://dmripredict.dk/models/meatsafety/conferm/default.aspx Tak l Slagter Theilgård for faglig sparring under udarbejdelse af guideline. Kontaktoplysninger Har du spørgsmål er du velkommen l at kontakte Annemarie Gunvig, agg@teknologisk.dk, tlf. 7220 2538, Ane e Granly Koch, aglk@teknologisk.dk, tlf. 7220 2539, Tomas Jacobsen, tjan@teknologisk.dk, tlf 7220 2725 eller Kathrine Lehnskov Christensen, klc@danskeslagtermestre.dk, tlf. 66 12 87 30. 9

Viden der virker WWW.DMRI.DK 10

BRANCHE-, Arbejdsgiver- og markedsføringsorganisation 11

Version 1 / Januar 2015 12