LTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen

Relaterede dokumenter
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version Otto Anker Nielsen

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems

Nye turmatricer for Hovedstadsområdet

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

Vejnetsdata- og editering

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Indre Ringvej i København. Foranalyse

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.0. -Otto Anker Nielsen -Mette Haugsted Johansen

Landstrafikmodellens anvendelse

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater

Trafikmodeller, kapacitet og cykling

Nye danske tidsværdier

Rejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Kombineret frekvens- og køreplansbaseret rutevalgsmodel for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Landstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

EN STOKASTISK FLERKLASSE VEJVALGSMODEL MED FORDELTE KOEFFICIENTER FOR TIDER OG OMKOSTNINGER

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3

Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport

ACTUM. Path-baseret dynamisk bil-assignment. Rasmus Dyhr Frederiksen

OTM 7. Trafikdage 2018, Aalborg, 27. august Goran Vuk, Vejdirektoratet Henrik Paag, MOE Tetraplan

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Forbedring af GIS data til trafikmodeller

NOTAT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE. Trængselskommissionen OAN. Udkast

1 Baggrund og formål

Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

ANALYSE AF TRAFIKKEN TIL OG FRA BORNHOLM

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER

LTM 1.1. Gennemgang af data scenarier

Nationalt trafikmodelsystem

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

Variation i rejsetid

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter

Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

TRAFIKBEREGNINGER TIL KATTEGATFORBINDELSE

Christian Overgård 21. januar rev A coh

Landstrafikmodellen version 2.0. Jeppe Rich Professor, Transport Modelling Group DTU

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport. Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset.

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

RUTE 54, NÆSTVED-RØNNEDE

Information om SpeedMap

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen

Trængsel er spild af tid

Notat. Priselasticiteter på Storebælt

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

Vurdering af trafikafviklingen ved brug af trafikmodellen VISUM og trafiksimuleringsmodellen

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

ET EKSPERTSYSTEM TIL ETABLERING AF KRYDSDATA

Hvordan forudser vi de trafikale konsekvenser ved vejarbejder?

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger

Modellering 'State of the future'

Øvelse: Beregningsscenarier i LTM 1.1

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 2

Vedligeholdelsesniveuaer i vejman.dk. Årsmøde vejman.dk 10. oktober 2019 Lise Gansted-Mortensen, Aalborg Kommune

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport

Vejdirektoratets planer for ITS

Movia Rejsekort Analyse System. Opbygning af et driftssystem

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Stræknificering af trafiktal: Sammenfatning af regler for opdatering

Transkript:

LTM 0.1 - Vejvalgsmodel - Otto Anker Nielsen

Aggregeringsniveauer - Zonestruktur, vejnet og zoneophæng 2 DTU Transport

Kommuneniveau 98 Zoner 3 DTU Transport

Zoneniveau 1 - Strategisk model 176 Zoner 21000 vejkanter 4 DTU Transport

Zoneniveau 2 -NTM model 907 Zoner 33000 vejkanter 5 DTU Transport

Zoneniveau 3 -NTM Regionale modeller 3670 Zoner 45000 vejkanter 6 DTU Transport

Veje 1 Niveau 1 Sammenhængende nationalt vejnet 7 DTU Transport

Veje 2 Niveau 2 (national model) Veje med regional funktion, store trafikveje 8 DTU Transport

Veje 3 Niveau 3 (regionale modeller) Trafikveje og store lokalveje (fordelingsveje) 9 DTU Transport

Vejvalgsmodellen, data Omfattende arbejde med etablering af digitalt vejnet Navteq Kombination af forskellige andre kilder (attributdata) Data, generel model (bl.a.) Vejtyper Antal kørespor Hastighed By/land Tællinger Svingrestriktioner (v1) Specielle data om færger (betaling, frekvens, ventetid, ) Vejklasse afgør modellens detaljeringsgrad 10 DTU Transport

Attributter på zoneophæng Fraction Andel af trafik fra zonen, der benytter ophænget. Input til rutevalgsmodellen AvLength Gennemsnitlig længde beregnet en gang for alle ved en rutevalgsberegning fra alle adresser til ophængspunktet i den mest detaljerede version af NavTeq vejnettet. 11 DTU Transport

Generelle principper i rutevalgsmodellen 12 DTU Transport

Vejvalgsmodel, version 0.1 National model (niveau 2) Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner (tidsværdier, di betalingsvilje, ilj trængsel) for forskellige turformål Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Vejtypeafhængige speed-flow kurver Herunder forskel på 2- og flersporede veje Estimering Eksisterende nyttefunktioner baseret på tidligere studier Kalibrering på Storebæltssnit og færger Data Grove matricer Valideret vejnet Mange tællinger 13 DTU Transport

Generel speed-flow formel T T C T T t t b f 1 0 Cap 0 14 DTU Transport

Speed Flow Kurver 140,0 120,0 100,0 Motorvej Motortrafikvej Store veje Trafikveje Store lokalveje Has stighed 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Trafikbelastning 15 DTU Transport

Kalibrering af modellen 16 DTU Transport

Sammenhæng med net og matricer Rutevalgsmodeller afhænger af net, zoner og zoneophæng Matrixjusteringer sammenligner trafikudlagt med rutevalgsmodeller på net med tællinger Dvs. arbejdsprocessen er som følger Etablering af net, inkl. tællinger Zoner og zoneophæng Estimation af funktionsudtryk Etablering af basismatricer Kalibrering af rutevalgsmodel Justering af matricer mod tællinger (kalibrering) ing) 17 DTU Transport

Udgangspunkt Generelle præferencer fra Havnetunnelmodellen ll Grundigt dansk Stated Preference Skaleret til 2009 ud fra vækst i tidsværdier og kørselsomkostninger Korrigeret fra SP til RP ud fra AKTA RP/SP eksperiment (Nielsen & Vuk, 2008) Justeret til korrelerede tidsværdier for fri køretid og trængsel baseret på AKTA erfaringer (Ibid) 18 DTU Transport

Hovedproces i validering 1. Kalibrering i af rutevalgsmodel l med henblik på færger/broafgifter i Kattegat snittet 2. Validering af tælledata 1. Forskellige tællekilder mod hinanden 2. Tællinger versus model 3. Validering af rutevalgmodel 4. Første Matrix justering og nyt rutevalg 1. På basis heraf identificeres mulige flere tællefejl 2. Lokal validering af vejnet (f.eks. Hastigheder) 3. Validering af zoneophæng 5. Ny matrixjustering (på originalmatrix) 6. Og så fremdeles,. 19 DTU Transport

Tællinger Tre primære kilder for version 0.1 MASTRA Oftest kun ADT/HDT Vejdirektoratets tælledatabase, også data fra Kommuner med aftale om brug af MASTRA Vejdirektoratets strømkort Fortolkede/bearbejdede data (validering) Formentlig ofte skønnede lastbiltal Afrundede til hele hundrede Problem for det sekundære vejnet for lastbiler Trafiktal fra København København og Frederiksbergs kommune Lastbilandele per strækning 3277 totaltællinger Kun 243 reelle lastbiltællinger 143 i København, 100 i resten af landet Disse bruges også til opdeling på personbiler, 20 DTU Transport

Totaltællinger, pt. 21 DTU Transport

Matrix Justering (MPME) Multiple Path Matrix Estimation (MPME) Mange mulige løsninger 3277 tællinger 6 turformål, 907 zoner, korte og lange ture = 9.871.788 celler Få ligninger med mange ubekendte Integreret med rutevalgsmodellen For hver rute justeres relativt til et vægtet snit af afvigelser langs ruten For et OD-par sammenvægtes justeringerne for ruterne med sandsynligheden for at ruterne benyttes Svarer til at den vægtede kvadratafvigelse mellem model og tællinger minimeres i Inden for det løsningsrum minimeres den vægtede kvadratafvigelse mellem originalmatricen og den justerede matrix 22 DTU Transport

Tværsnits vægtning Visse tværsnit har særlig betydning Kattegat Færger Nøglesnit (Lillebælt, Havnesnittet, Limfjorden, andre broer) Den grønne grænse 23 DTU Transport

Turformål Pendling Erhverv Indkøb Andet Normale lastbiler Lange lastbiler 24 DTU Transport

Korte og lange ture Kalibreringen i viste at lange ture har en større tidsværdi Flere personer per bil Den marginale værdi af fritid stiger med turlængden Turtype u 18 pas tott Personer/bil Korte ture Pendling 0,02 0,11 1,11 Erhverv 0,01 0,15 1,15 Indkøb 019 0,19 048 0,48 148 1,48 Andet 0,44 0,84 1,84 Lange ture Pendling 0,02 0,25 1,25 Erhverv 0,01 0,53 1,53 Indkøb 0,34 1,15 2,15 Andet 0,52 1,60 2,60 25 DTU Transport

Definition af lange ture Ture over Kattegatsnittet t t Ture med færgekrydsninger over 80 kr. per personbil 26 DTU Transport

Færgespecifikke parametre Skelnen mellem korte og lange ture Skelnen mellem normale og meget langsommelige færger (+90 min.) Kalundborg-Aarhus problematik 27 DTU Transport

Færgespecifikke variable Billetpris Rabat, lavsæson, højsæson Forskellig vægtning mellem forskellige turformål Billetniveau Personbiler Alm. lastbiler Lange lastbiler Antal afgange (frekvens) Lavsæson, højsæson Forskellig vægtning mellem forskellige turformål (inkl. lastbiler) Vægtning af frekvens, ankomsttid før afgang, og sejltid Også turformålspecifikt 28 DTU Transport

Generel nyttefunktion Length a x Drive cost k + +Cost_Disc_Car a x CoeffCost_Disc k +Cost_Low_Car Car a xcoeffcost CoeffCost_Low k +Cost_High_Car a x CoffCost_High k +(FFTimeCoefficient k ) x (FFtime a + (1+CCTimeCoefficient)CCtime + [ Avg_HEAD_Low a x CoeffHEAD_LOW k + Avg_HEAD_High a x CoeffHEAD_HIGH k ] x CoeffHead k + Arr_Pre_Dep a x CoeffArr_Pre_Dep k + Ferry_Travel_Time a x Coeff_Ferry_Travel_Time k ) +Errorterm a(k) Grønne koefficienter følger statistiske fordelinger 29 DTU Transport

De første resultater, 30 DTU Transport

Personbiltrafik 31 DTU Transport

Lastbiltrafik 32 DTU Transport

Biltrafik Hovedstads- regionen 33 DTU Transport

Spørgsmål 34 DTU Transport