INDRE NI2IRRE BRC OISPOSITIONSPLAN FOR OEL AF INORE NJ2JRREBRO Historisk baggrund og nuvrerende forhold Dispositionsplanen omfatter et af kommunens ringeste slumomrmer fra sidste halvdel af 1800-tallet og udg0r den del af det Indre N0rrebro der kaldes den sorte firkant. Den blev vedtaget af Borgerreprresentationen i oktober 1972. CISPOSITIONSPLAN Planen afgrrenses af Kapelvej, N0rrebrogade, PebJinge S0, Aboulevard og Rantzausgade. Bygningsmasse og boligbestand Kvarteret omkring Bli'lgi'lrds Plads blev udbygget som det f0rste omrme, da byggeriet i 1852 blev givet frit uden for K0benhavns gamle volde. Store dele af dispositionsplanomri'ldet blev udbygget f0r 1865 og hovedparten f0r 1889. Pi'l grund af den befolkningsmressige sammenstuvning inde bag voldene samt den begyndende industrialisering var boligbehovet stort. Kvarteret blev prreget af privat spekulationsbyggeri for arbejderbefolkningen med elendige sanitrere forhold. Den gamle byggelov, som var tilpasset de trange forhold inde bag voldene, blev ogsi'l anvendt for Indre N0rrebro. Dette resulterede i, at smi'l Iysafstapde, overbebyggelse og beboelse i baggi'lrde blandet med erhverv blev mere udprreget her end i de andre, senere udbyggede bnkvarterer, da byggelovgivningen i meijemtiden var blevet skrerpet. Kvarteret rummede i slutningen af 1960erne knap 18.000 beboere, og af kvarterets godt 8.000 bojiger var 53% behreftet med alvorlige sundhedsmressige mangler. 2.250 boliger li'l i baggi'lrde. 1/3 af boligerne havde ikke eget toilet og 2/3 var 1- eller 2-vrerelsers lejjigheder (mod 50% som gennemsnit for K0benhavns kommune). Mange af de smi'l lejligheder var under 25 m 2, fordi disse i en periode i 1870erne var fritaget for skat. Disse lejjigheder var ofte uden en tre og nogle endog uden k0kken. Indre N@rrebro og de @vrige saneringsomrdder P~ den anden side var 1.600 lejligheder i kvarteret pi'l4 vrerelser eller derover, 10400 havde centralvarme og 1.000 bad og varmt vand. Disse bedre bojiger li'l ofte som hj0rnelejjigheder spredt ud over omri'ldet og gjorde en totalsanering problematisk. Den samlede ejendomsvrerdi var i 1969 270 mill. kr., hvoraf grundvrerdien udgjorde 100 mill. kr. Beboere og arbejdspladser Befolkningsmressigt var omri'ldet som de fleste gamle kvarterer i K0benhavns kommune prreget af mange reldre og isrer mange enjige. I de senere i'lr har der imidlertid i kvarteret som resultat af en udskiftning af den gamle befolkning vreret et stort udbud af meget billige boliger, som mange unge under uddannelse eller enlige m0dre er flyttet ind i. Efter uddannelsens afsjutning eller ni'lr de res b0rn ni'lede op i skojealderen, fratlyttede de unge familier kvarteret igen, og omri'ldet fik en vis karakter af gennemgangslejr. Nresten 2.000 af de 18.000 beboere var i 1967 under skolealderen, men kvarteret var specielt uegnet for unge famijier med b0rn. Kvarteret indeholdt 400 pladser i vuggestuer og b0rnehaver; men da mange af m0drene var enlige og udearbejdende, var isrer behovet for vuggestuer ikke drekket.
L Bygningsanvendelse: Institu tioner ~@, Boliger og lign. Bolig og erhverv Erhverv Der fandtes i 1960 ca. 8.000 arbejdspladser i omradet, omtrent svarende til antajlet af bojiger. Erhvervsetagearealet, hvoraf en stor del udnyttedes til smfundustri og handvcerk, udgjorde 27% af det samlede etageareal og var med til at give kvarteret dets overbebyggede prceg. Erhvervene udgjorde et varieret udsnit af kommunens erhvervsstruktur, og kvarteret havde en god butiksforsyning og talrige vcertshuse. Trafik og miijo Mens den gennemkorende trafik til og fra de centrale byomrader kun tangerer kvarteret, fores der en del gennemkorende trafik meiiem omrader nord og syd for kvarteret igennem dette ad gader som hverken i udformning eiier kapacitetsmcessigt er scerlig egnede til gennemkorende trafik. 60-70% af biltrafikken i 1970 pa tvcers i omradet havde ikke mal i omradet. Gaderne er i ovrigt prceget af, at de pa en gang skal tilgodese mange formal: transittrafik savel som trafik der har mal i kvarteret, af- og palcessende varebiler og lastvogne, cykeltrafik og bustrafik samt udstrakt kantstensparkering. Gaderne betjener sajedes trafikkategorier med modsatte interesser med hensyn til hastighed m.v. Den koiiektive trafikbetjening af kvarteret varetages af 7 busiinier der tangerer omradet, og 1 busiinie der passerer igennem omradet i retningen nord-syd. Disse busiinier har til sam men 200 afgange i myldretimen. Kvarteret har sale des en udmcerket busbetjening, men vanskelighederne for den individueiie biltrafik smitter af pa forholdene for busserne.
L- -J L ~ L Eksisterende bebygge/se o Parkeringsdrekningen i omrfldet er ret lay. Der fandtes i 1971 ca. 1.850 p-pladser, som var tilgrengejige for beboerne om natten, hvilket var knap 1 plads for hver 4. bolig. I Kobenhavns kommune er der normalt mere end 1 bil for hver 3. bolig. Gadenettet er i0yrigt kendetegnet af hru~ fungerede derfor tidli ere 0 og korte gadeforl0b. Det lll.illl!ll.ikat.llms.ar.e.ale~en e er flnden er den stigende bilgennemkorsel ved at odelregge dette monster. Omrfldet er dog stadig prreget af mange fodgrengere, isrer hen imod aften. Kvarteret er markant afgrrenset og centreret omkring en af byens fineste pladser - Blflgflrds Plads, anlagt omkring 1900 efter nedrivning af en star fabriksvirksornhed. Kvarterets udstrrekning pfl 500 x 600 m er overskuelig og giver beboerne et klart tilhorsfarhold, samtidig med at et varieret forretningsog forlystelsesliv har kunne trives. CISPOSITIONSPLANEN Dispositionsplanen blev udarbejdet umiddelbart efter vedtagelsen af sane ringsloven af 1969, if0lge hvilken en rrekke nyoprettede saneringsselskaber skulle..- srette mere skub i saneringstempoet. Det var imidlertid en vanskelighed ved udarbejdelsen, at saneringsformen ikke kunne fastlregges pfl forhflnd, og at l0sningen af de trafikale forhold, herunder transittrafikken og sporgsmfllet om 'den fremtidige karakter af den gam Ie radiale hovedgade N0rrebrogade, forst kunne afklares i en generalplan for hele byen, fordi disse sp0rgsmai bemrer vresentjig stone dele af byen. Det mfltte desuden vrere et krav til
Lejlighedsudstyr: bad, w.c. og centralvarme 3 faciliteter ~ 2 faciliteter 1 faciliteter 0 faciliteter --_...J L,- ~ L l ~ ~~~~ ~~-- Bygningsalder: Fer 1865 jd~~~ ~ 1889-1939 1865-1889 '1~ ~ Efter 1939
dispositionsplanen, at omrmet sku lie kunne fungere gennem hele fornyelsesprocessen. I saneringsloven af 1969 er der ikke fastlagt nogen bestemt saneringsform, og under udarbejdelsen af dispositionsplanen dr0ftede man fordele og ulemper ved henholdsvis en totalsanering i forbindelse med genopbygning som et nyt boligomrme og en mere differentieret sane ring, hvor forel0big kun en del af den nuvrerende bebyggelse skulle forsvinde. Den sidste saneringsform indebrerer, at kun de ringeste karreer fjernes helt, mens man i andre karreer fjerner baghuse og sidehuse og forel0big bevarer de Oeste facadehuse langs gaderne, evt. med en vis forbedring og modernisering. I en saneringstidsf0lgeplan af 1972 for K0benhavn blev det fastlagt, at man inden for de nrermeste ca. 5 i'ir skulle koncentrere de st0rre k0benhavnske saneringer pa Indre N0rrebro og samtidig foretage sakaldte bevarende saneringer med st0rst mulig bibeholdelse af boliger og af bygningernes nuvrerende fremtoning i facadebygningerne i det centrale byomrade og pa Christianshavn. Byfornyelsen pa Vesterbro og i mere begrrenset omfang Osterbro og Amager skulle derimod i denne periode ud over nogle allerede forberedte saneringsplaner fortrinsvis omfatte gardrydninger og trafiksanering. Dispositionsplanen for Indre N0rrebro skulle i overensstemmelse med disse retningslinier i princippet kunne anvendes som grundlag for bme totalsaneringer af hele karreer og mere differentierede saneringer. I l0bet af de seneste ar er de ringeste karreer blevet totalt nedrevet, og en del andre kondemnable ejendomme fjernet. Forslag til arealanvendelse OmrAdet foreslas forbeholdt boligbebyggelse med erhverv der har tilknytning hertil. Den hidtidige kam!struktur er bevaret i dispositionsplanen, men nresten aile bygninger i karreernes indre er foreslaet fjernet, hvorved de omgivende forhold for de tilbageblivende boliger forbedres vresentligt. Der er ikke taget stilling til, i hvilken udstrrekning den eksisterende randbebyggelse skal bevares. Nye bygninger rna opf0res i indtil 4 etager, og udnyttelsesgraden rna ikke overstige 1,5 (den nuvrerende udnyttelsesgrad er mellem 2,0 og 2,5). Der er foreslaet en forbedret institutionsforsyning af kvarteret ved at indpasse nye institutioner i de ryddede gi'irde og ved at etablere en ny skole og et bibliotek i karreerne omkring BlAgArds Plads. I gardrummene vii desuden kunne indrettes gr0nne omrmer og legepladser. 1970 Disposi tionsplan Arealanvendelse m 2 2 m Grundareal inc!. gader 300.000 300.000 Etageareal ialt 650.000 480.000 Boliger 470.000 300-380.000 heraf Erhverv 160.000 50-130.000 lnsti tu tioner 20.000 50.000
Trafikale forslag Dispositionsplanen foresl<'tr en trafikdifferentiering p<'t det bestaende gadenet samt etablering af et nyt stinet. Forbindelser til gennemk0rende biltrafik foreslas begrcenset til en enkeit, idet dog buslinie 3, der k0rer gennem kvarteret, har f<'tet tildelt en speciel busgade parallelt med gennemk0rselsgaden. Gadesystemet best<'tr i 0vrigt af enkelte fordelingsgader, der tilsammen har form som en b0jle, tilsluttet gennemk0rselsgaden for transittrafik. Fra fordelingsgaderne udgl\r overvejende blinde gader med parkering.. De egentlige fodgcengergader centreres om Bl<'tg<'trds PI ads og den nordjige del af Bliigardsgade, der er kvarterets vigtigste forretningsgade. Herudover foreslas der etableret et sekundcert stisystem for fodgcengere og cykler. Dette stinet forl0ber i stor udstrcekning gennem karreernes indre og giver saledes bekvem adgang til de her placerede nye institutioner. Endvidere er dette stisystem videref0rt til Peblinges0en og til nabokvartererne og parkomr<'tdet mod nordvest. Parkeringen er S0gt 10st ved en begrcenset gade- og giirdparkering, suppleret med 2 p-huse med tilsammen 1.400 pladser. Planens samlede antal p-pladser er 2.200, svarende til I plads for hver anden bolig. Konsekvenser af dispositionsplanen. Antallet af boliger vii if01ge planen pi! lcengere sigt blive reduceret til det halve af det tidligere antal, og den eksisterende befolkning vii i stor udstrcekning blive udskiftet som f0lge af nedrivninger, moderniseringer og den naturlige afgang.
, \ \..J I j L Trafik og parkering: -_ Overordne de gader -Fordelingsgader Fordelingsgader Bu sgade terr(l!n Parkering pa Parkering i hus \ \ J c..-i _...J L ~~~ "ngsanvendelse: Bygm BoUger BOlg I " er & erhverv 0/ " & offent/ige forma Bo/lger 0/ Offent/ige forma ~ P-hus & erhverv
Erhvervene i giirdene vii forsvinde, og disse smiierhverv vii ikke blive reetableret i nyere bygninger i kvarteret, men mil s0ges skaffet lokalemuligheder andre steder. Under fornyelsesprocessen kan der opstii en r<ekke problemer, bl.a. i forbindelse med blandingen af dyre nye boliger med tilbageblivende slumlej Jigheder. Der kan ogsil opstii vanskeligheder ved nybyggeriets indpasning i den eksisterende gadestruktur og ved den forudsatte store erhvervsudtynding. Disse vanskeligheder mii dog ses i lyset af de fordele der opniis pii andre omrader: forbedrede forhold for fodgrengere og anden lokal trafik, fjernelsen af den v<erste slumbebyggelse, skabelse af giirdrum der har en siidan st0rrelse, at de vii kunne indeholde b0rneinstitutioner, legepladser og smii gr0nne omrilder. Dispositionsplanen indeholder en 1. etapeplan for den trafikale sanering, hvor transittrafikken pa en enkelt gadestr<ekning forl0ber ensrettet. Med et enkelt gadegennembrud skulle det v<ere muligt at omskabe den anden nuv<erende transi tforbindelse, Blagardsgade, til giigade. Saneringen er indpasset i kommunens tidsf01geplan 1972-76 for sane ring, og der er for denne periode afsat 25 mill. kr. ilriigt til sane ring i omradet, hvi1ket udg0r knap halvdelen af de midler der er stillet til rmighed for sane ring i K0benhavns kommune. Ca. 50% af det budgetterede bel0b forventes refunderet fra staten. L lnstitutioner: (Fodgamgernel) GENERALPLANDIREKTORATET - 0STERGADE 26 - K0BENHAVN 1100 - TLF. 01-1120 II