Beskriivellse af det klliiniiske underviisniingssted og klliiniiske underviisniingsforlløb Operatiionsafdelliingen Parrenkymki irrurrgi i Karrki irrurrgi i Ørre Næsse Halss kirrurrgi i Orrttopædki irrurrgi i Opvågning
Indhold 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 3 1.1 Organisatoriske forhold 3 1.2 Plejepersonalet 3 1.3 Operationsafsnittene 4 1.3.1 Parenkymkirurgi - karkirurgi 4 1.3.2 Øre næse hals kirurgi 4 1.3.3 Ortopædkirurgi 4 1.3.4 Opvågningen 4 2. Sygeplejefaglige forhold 5 2.1 Sygeplejen 5 2.2 Sygeplejefaglige udviklingsområder 5 3. Uddannelsesmæssige forhold 6 3.1 Studiemiljø 6 3.2 Læringsredskaber og metoder 7 3.3 Studieplan 8 3.4 Organisering af den kliniske vejledning 9 3.5 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb 11 2
1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Organisatoriske forhold Slagelse Sygehus er en del af Sygehus Syd, der administrativt har hovedkvarter i Næstved. Sygehus Syd består af sygehusene i Nykøbing F., Næstved og Slagelse, Korsør og Ringsted. Slagelse Sygehus er akut sygehus med åben skadestue og fælles akutmodtagelse døgnet rundt. Du kan læse mere på: http://www.regionsjaelland.dk/regionens-opgaver/sygehuse/sider/default.aspx Ledelserne på sygehusene er opdelt efter specialer. Operationsafsnittene er en del af anæstesi. Anæstesi har en afdelingsledelse, der består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Beliggenhedsmæssigt bliver afdelingen betegnet Operationsafdelingen, derfor anvendes denne betegnelse i resten af beskrivelsen. Operationsafdelingen har følgende afsnit: Sterilcentral. Anæstesi og opvågning. Parenkymkirurgi, karkirurgi og gynækologi. Øre næse hals kirurgi Ortopædkirurgi Hvert afsnit har egen afdelingssygeplejerske og plejepersonale. 1.2 Plejepersonalet En operationssygeplejerske skal man helst have 2 års klinisk erfaring fra anden afdeling. Oplæringen foregår i afsnittet ved mesterlære, vejledninger og refleksioner sammen med mentor, der er knyttet til den nyansatte sygeplejerske det første år. I oplæringen bliver der arbejdet med kompetencekort indenfor de faglige, pædagogiske, udviklende og organisatoriske områder. Operationssygeplejersken er efter 3-6 mdr. oplært i specialet, og kan indgå i vagtberedskabet. Der er mulighed for uddannelse indenfor operationsspecialet. P.T. er uddannelsen under revidering. En anæstesisygeplejerske skal man helst have 2 års klinisk erfaring fra anden afdeling. Anæstesisygeplejen kræver en specialeuddannelse for at bestride stillingen. Sygeplejersken ansættes i kursusstilling, der varer 18 måneder. En opvågningssygeplejerske kan have erfaring fra medicinsk eller kirurgisk afdeling, eller være uddannet intensiv- eller anæstesisygeplejerske. Opvågningssygeplejen kræver et 6 ugers kursus i opvågningssygepleje. Sygehjælperne i operationsafdelingen har en kortere uddannelse på oprindeligt 1 år 1. Sygehjælperne har meget lang erfaring i afsnittene og udgør derfor et solidt fundament i sygeplejen ved at have den specifikke viden de har. 1 Uddannelsen blev januar 1999 erstattet af grundlæggende social og sundhedsuddannelser. 3
1.3 Operationsafsnittene 1.3.1 Parenkymkirurgi - karkirurgi I det parenkymkirurgiske afsnit udføres akut - elektiv - og cancerkirurgi på patienter med sygdomme i mavetarmkanalen. Dette kan f. eks være: Sygdomme i spiserør, mavesæk, galdeveje eller tarmgebet. Cancerkirurgi, f.eks. i endetarm. Operationer, der har et akut forløb som f. eks ulykker og pludselig opstået sygdom som blindtarmsbetændelse. Operationerne foregår ved explorativ laparotomi (åben kirurgi) eller laparoskopisk (kikkertkirurgi). Det karkirurgiske afsnit er det eneste i Region Sjælland. Her opereres patienter med: Forsnævringer i arterierne (arteriosclerose) f.eks Aorta, a. femoralis etc. 1.3.2 Øre næse hals kirurgi I øre næse hals afsnittet opereres og undersøges patienter med: Lidelser, sygdomme eller cancer i øre - næse - hals regionen. Akut opstået sygdomme som en byld i halsen, hvor mandlerne fjernes, fremmedlegemer i lunger eller spiserør, ansigtsbrud/skader, vejrtrækningsbesvær med tracheostomi som følge deraf. I afsnittet opereres mange børn. 1.3.3 Ortopædkirurgi Afsnittet har specialefunktion indenfor håndkirurgi og knækirurgi. I ortopædkirurgisk afsnit opereres patienter med: Kroniske og akutte skader i bevægeapparatet som muskler, sener, nerver, og led. Elektive, akutte skader i hånden eller udskiftning af led på fingrene. Større eller akutte skader, som fraktur på de store knogler som f.eks. lårbensknoglen. Beskadigede eller slidte led, der skal have sat et nyt led ind i knæ, skulder og albue (allo plastic). 1.3.4 Opvågningen Operationerne i de forskellige afsnit foregår i universal anæstesi, spinal, epidural eller ledningsanalgesi. Opvågningen modtager fra samtlige afsnit patienter, der har været igennem en eller anden form for anæstesi. I opvågningen foregår helhedsplejen omkring operationspatienterne, som bliver observeret, til de er klar til at komme på sengeafdelingen. Patientens habituelle tilstand bliver regelmæssigt kontrolleret samtidig med respiration, blodtryk, puls, temperatur, smerter, blødning fra operationssåret, operationsdræn, og/eller blærekateter. I operationsforløbet 2 er der et tæt samarbejde mellem plejepersonale og læger. Samtidig er der et tværfagligt samarbejde mellem portører, rengøringspersonale, sekretærer, sterilcentral og sengeafdeling. 2 Ved operationsforløb forstår man tidsrummet fra patienten forberedes til operation og indtil forbindingen er anlagt på operationsstuen. Dansk Standard 2451-5, 3.16 4
Du har mulighed for at bestemme hvilke afsnit du vil studere i, hvis du kontakter operationsafdelingen 4-5 uger inden du starter det kliniske undervisningsforløb. 2. Sygeplejefaglige forhold 2.1 Sygeplejen På operationsstuerne bliver der arbejdet i teams, der består af anæstesisygeplejerske og anæstesilæge - og operationssygeplejerske, usteril hjælper og kirurger. Teamet er ansvarlig for afvikling af dagens operationer og dermed også ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af en individuel tilpasset sygepleje. Det betyder meget, at der er respekt, omsorg og etik omkring patienten i operationsforløbet, derfor bliver patienten aldrig overladt til sig selv, men har altid en person ved sin side. Når patienten er bedøvet, er det sygeplejersken, der fuldstændig varetager patientens behov og skal handle til dennes bedste. Sygeplejen består af meget instrumentel sygepleje, som udføres i respekt for patienten. Der anvendes adskilligt medicoteknisk apparatur, som sygeplejersken skal kunne betjene korrekt for ikke at skade patienten. Hygiejne og aseptik er optimeret på en operationsstue. Der arbejdes efter aseptiske regler, som har stor betydning for patientens helbredelse og videre sygdomsforløb. Varme og ventilation under operationen er vigtige for at undgå postoperative komplikationer. For at sikre den højst mulige kvalitet er sygeplejerskerne specialiseret således, at hvert afsnit har eksperter på specielle områder. Eksperterne er ansvarlige for ajourføring, oplæring og undervisning af det øvrige personale, samtidig er de kontaktpersoner til læger og industri for medicinsk udstyr. 2.2 Sygeplejefaglige udviklingsområder Operationsafdelingen er med i implementeringen af Den danske Kvalitetsmodel i takt med de krav og forventninger, der er til sundhedsvæsenet http://www.ikas.dk/den-danske- Kvalitetsmodel.aspx Vi kvalitetssikrer sygeplejen ved hjælp af instrukser og kliniske retningslinjer, der kontinuerligt bliver udviklet og revideret ud fra dokumenteret viden og/eller konsensus. Vi foretager intermitterende miniprojekter og postoperative undersøgelser for at forbedre/sikre sygepleje og bidrage til at kvaliteten bliver gjort synlig. Vi dokumenterer sygeplejen kontinuerligt i operationsforløbet og registrerer ved hjælp af IT i OPUS Patient. Dokumentation er en del af kvalitetssikringen og udviklingen af sygeplejen. Området er med i Operation Life, hvor operationsafdelingen arbejder med CVK pakken. http://www.operationlife.dk/ 5
Procedure for håndhygiejne 3 og Procedure for Perioperativ infektionsprofylakse 4 er en kvalitetssikring i patientforløbet i forhold til de personalekategorier, der kommer i forbindelse med den kirurgiske patient. Indikator for kvalitet sker ved intern audit. Operationsafdelingen er aktiv i forbindelse med udvikling af Det Gode Patientforløb : www.patientforloeb.dk Vi indberetter Utilsigtede Hændelser elektronisk. Indberetningen bruger vi som refleksion over, hvordan handlingen er foregået og udvikler dermed en anden måde, handlingen kan foregå på. Registrering af utilsigtede hændelser er set ud fra det synspunkt at, mennesket altid træffer de bedste afgørelser, de kan, ud fra den viden og de ressourcer de har adgang til. Vi arbejder med Sikker Kirurgi i forbindelse med operationen. Sikker Kirurgi er et led i organisationens bestræbelser for at reducere antallet af dødsfald og komplikationer i forbindelse med operationer verden over. Det centrale i Sikker Kirurgi er en tjekliste, der skal anvendes i tre afgrænsede faser i forbindelse med operationen: 1) Tjek ind (før anæstesi), 2) Time out (før det kirurgiske indgreb påbegyndes) og Tjek ud (før patienten forlader operationsstuen). Ud over at sikre, at de væsentlige sikkerhedstjek bliver husket, medvirker tjeklisten også til at sikre god kommunikation internt blandt medlemmerne af operationsteamet. http://patientsikkerhed.dk/ Region Sjælland og Sygehus Syd udarbejder overordnede mål for de opgaver, vi varetager 5. De mål bruger vi bl.a. ved kompetenceudvikling af operationssygeplejersker. 3. Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Studiemiljø Vi er stolte af, at hvert afsnit har 1 2 uddannede kliniske vejledere (8 i alt), som hver studerende er tilknyttet, og som sammen med den studerende er ansvarlig for læringsmulighederne i afdelingen. De kliniske vejledere har alle 1/6 diplom uddannelse. Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske har en Master i Voksenuddannelse, og er ansvarlig for at koordinere vejledning, undervisning, studieredskaber, læringsmetoder etc. Vejledergruppen holder sig a jour med nye læringsmetoder ved aktivt at deltage i kurser og temadage. Vi har 1 Temadag årligt, hvor vi evaluerer og planlægger undervisningsforløb. Vi er et meget aktivt uddannelsessted for falckreddere, medicinstuderende og sygeplejestuderende. Samtidig modtager vi studiebesøg fra andre afdelinger i sygehuset, som SSA elever, jordemoder- og sygeplejestuderende. Desuden foregår der kontinuerligt uddannelse af kursister, læger, anæstesi operationssygeplejersker. Vi modtager sygeplejestuderende i modul 13. Vi sammensætter et forløb ud fra den studerendes ønsker i 2 4 uger, som f.eks. opvågning anæstesi - og operationssygepleje og 3 Dansk Standard 2451-2 4 Dansk Standard 2451-5 5 Intranet region sjælland: http://intra.regionsjaelland.dk/sygehussyd/organisation/strategimaalvaerdier/sider/default.aspx 6
eventuelt ambulancetjeneste med anæstesisygeplejerske. Forløbet kan kombineres med skadestue og/eller intensiv. Vi modtager sygeplejestuderende i 11/12 modul i 10 eller 20 uger. I et 10 ugers forløb studerer den studerende sygeplejen i et af de udvalgte operationsafsnit. Selvstændig funktion i den usterile assistance i et ukompliceret operationsforløb er centrum for uddannelsesforløbet. Studieplanen er styrende for læringsudbyttet. I de første 5 uger er sygeplejen for den studerende observerende og interagerende. Den studerende har fokus på læringen i specialet og kan ikke koncentrere sig om ret meget andet. Efter 5 uger begynder den studerende at kunne se sammenhængen i operationsforløbet og patientforløbet. Det er nu tid for studiebesøg, opsøgning af ny viden, forskning etc. I et 20 ugers forløb er de første 10 uger som ovenstående. De næste 3 uger giver plads til observationspraktik i anden afdeling, hvor den studerende har sat sig et mål for studiet. Vi ser det som positivt, hvis den studerende fordyber sig i et emne. Udviklings og forskningsarbejde er i fokus i modulet, og det er muligt at arbejde med sit eget miniprojekt. Ledelse, organisation og kompetencer er også et fokusområde, der bliver arbejdet meget med. Ud over de 3 uger udvekslingspraktik er der måske også plads til andre studiebesøg med fokus på patientforløb eller miniprojektet. 3.2 Læringsredskaber og metoder Vi arbejder med kompetencekort, der er specielt udviklet til operationsafdelingen. Formålet med kompetencekort er at italesætte og synliggøre de krav, der er til de studerendes kompetenceudvikling. Formålet med vurderingerne er, at den studerende får indsigt i sit eget faglige niveau og hjælpe med at få øje på, hvilke kompetencer der er stærke og hvilke, der skal arbejdes med. Kompetencekortene giver også de kliniske vejledere et overblik over hvor behov for vejledning er vigtig. At arbejde med kompetencekort er en lille eksamen og er en god øvelse og forberedelse af handlekompetenceprøven Vi forventer, den studerende anvender portfolio og dermed udvikler sine evner til at forholde sig kritisk, analyserende og reflekterende til den somatiske sygepleje og handlinger. Vi er opmærksomme på at der skal være tid og rum til læring, vejledning og evaluering. Derfor har den studerende mulighed for at trække sig tilbage og bruge dagbogen til refleksioner og dermed danne grundlag for daglig fordybelse og refleksion. Efterfølgende kan vejlederen læse det skrevne og evaluere/reflektere over oplevelserne sammen med den studerende. Vi respekterer at dagbogen er den studerendes arbejdsredskab. Det er den studerende, der bestemmer, om der må læses og skrives i den. Den studerende er selv ansvarlig for, at vejleder bliver opmærksom på, at der er skrevet i dagbogen, hvis den studerende ønsker hjælp til refleksion eller ønsker evaluering af beskrivelsen. Undervisningsforløbet starter allerede ved valget af operationsafdelingen. Vi forventer, at den studerende fra start prøver at være bevidst om, hvorfor operationsafdelingen blev valgt, og hvilken læring den studerende vil have ud af undervisningsforløbet. I undervisningsforløbet går vi ud fra læringsrammen og den måde den studerende lærer bedst. Vi forventer, den studerende er aktiv i at forberede sig til undervisningsforløbet, og sætter sig ind i dagens program ved at tilegne sig den viden, der er nødvendig til den aktuelle operation. 7
Vi forventer også at den studerende udfordrer de kliniske vejlederes sygeplejehandlinger - ikke kun, hvordan handlingen udføres, men også hvorfor, således at handlingen bliver italesat og viden bliver diskuteret. Vi forventer, den studerende møder i samme tidsrum, som vi andre for at opleve kontinuiteten i sygeplejen. 3.3 Studieplan Operationsforløbet er i udgangspunktet for uddannelsesforløbet. Ud fra operationsforløbet vælger den studerende emne/tema, hvor det kunne være interessant at udvikle sine kompetencer. Vi oplever at den studerende bedre forstår helheden ved at udvikle kompetencer i enkeltdele. Overordnet studieplan i operationsspecialerne kunne være den usterile assistance under operationen. Studieplanen bliver her ud fra delt op i delemner. Følgende er 3 eksempler på delemner i studieplan 6. Eksempel 1: modtagelse af patient, hvor der skabes relationer mellem patient og studerende. Samarbejde med anæstesi og operationspersonale. Identifikation og lejring af petient til operation. Eksempel 2: anlæggelse af blærekateter. Kriterier for anlæggelse, valg af blærekateter, etik, aseptiske regler og hygiejniske principper. Eksempel 3: huddesinficere operationsfelt. Observation af huden, aseptik og hygiejniske regler, Mål, strategi og evalueringsmetode bliver beskrevet under hver plan og den studerende arbejder med hver studieplan i x antal uger. Ved målbeskrivelse er det vigtigt at tænke i taxonomier. Vi ved af erfaring, at det hjælper på overblikket at dele undervisningsforløbet op i uger og f.eks. i uge 1 vælge eksempel 1 uge 2 eksempel 2 etc. Studieplanen medfører, at den studerende har mulighed for at uddybe viden, øve sig i færdigheder, udfordre holdninger. Studieplanen kan også give ideer til studiebesøg. Studieplanen i opvågningen kunne have temaet helhedsplejen. Emner kunne være smertelindring, respiration, kredsløb. Studieplanen kunne også have tema om smertebehandling af operationspatienter. Studieplanen kan have udgangspunkt i afsnittets speciale. F. eks har Øre Næse hals afsnittet mange børn, der får foretaget undersøgelser og operationer. Temaet kunne være relationen til barnet og forældre. Emne: f.eks. kommunikation, vejledning. Studieplanen kan tage udgangspunkt i afsnittets operationer: f. eks patienter, der skal opereres for Collum femuris fractur, arteriesclerose, hemicolectomi, hysterectomi, tonsilectomi etc. Når der arbejdes med studieplanen er det en fordel at gøre sig klart, hvilken læring, der er fokus på 6 I portfolio er der eksempel på studieplan / bilag 8
sæt et mål for, hvad du vil lære, hvorfor og hvor god du vil være. Vælg et tema/emne, der betyder noget for dig, Og som du vil gå i dybden med. 3.4 Organisering af den kliniske vejledning Introduktionsmappen bliver sendt til de studerende ca. 4 uger inden start i operationsafdelingen. Introduktionsmappen indeholder oplysninger om afdelingen, regler om færden i operationsafdelingen, litteraturliste og links. Inden de studerende starter i operationsafdelingen udarbejder vi en oversigt over undervisningsforløbet. Ud for hver dag står skrevet hvem, der er vejleder og hvornår de fastlagte samtaler, undervisning og klinik foregår. I løbet af undervisningsforløbet tilføjer den studerende studiefoki, studiebesøg etc. I introduktionsmappen er der for hvert operationsafsnit en plan for introduktionsforløbet i den første uge. Planen indeholder fokipunkter, der kronologisk foregår i operationsforløbet. Den studerende beskriver observationerne i portfolioen, dette kan være en hjælp til studieplanen og til studieplanlægningssamtalen Studieplanlægningssamtalen 7 bliver foretaget indenfor den første uge. Udgangspunktet er præsentationsportfolio, læringsmetoder, udvikling af kompetencer og overordnede studiemål. Sammen finder vi frem til emner eller temaer, der kunne være interessant at studere. Samtidig planlægger vi det kliniske undervisningsforløbet. Efter studieplanlægningssamtalen starter den studerende på studieplanen og er både observerende og agerende i sygeplejen. Midtevalueringen finder sted i den 5. uge i 10 ugers forløbet, og i 5., 10. og 15. uge i 20 ugers forløbet. Ved midtevalueringen bliver egne mål for perioden justeret ud fra de overordnede mål og studieplanen. Samtidig vurderer vi, hvordan portfolioen har været medvirkende til læring og kompetenceudvikling. Intern evaluering finder sted i den sidste uge. Ved intern evaluering bedømmer vi sammen den studerendes kompetenceudvikling i relation til uddannelsesmålene. Vi tager udgangspunkt i portfolien, refleksioner, studieplan, evalueringer og klinik, som den studerende har arbejdet med. Vi forventer at den studerende til alle samtaler skriftligt har reflekteret over sin egen læring, læringsforløb og resultater af læringen. Alt dette beskrives i læringsportfolioen og viderebringes til præsentationsportfolioen, når det kliniske undervisningsforløbe er slut. Studieplanlægningssamtale og evalueringssamtaler foregår i planlagte tidsrum og i uforstyrrede omgivelser. Vejledningssamtaler og refleksioner foregår kontinuerligt I løbet af studiet mellem den studerende og den kliniske vejleder. Metoden er afhængig af hvor langt den studerende er kommet i sin læring. Vejledning og/eller refleksion kan foregå på operationsstuen eller andre steder, hvor der er en rolig periode. Der skal som minimum hver uge være én refleksions - evalueringssamtale af en times varighed et roligt sted. 7 I portfolioen er der en god køreplan for indholdet i studieplanlægnings og evalueringssamtalerne. 9
Nyd at være studerende. Du har lov til at stille alle de spørgsmål du vil også selv om du synes, de er dumme Du har lov til at udføre alle de handlinger, du har brug for i studiet. Du har lov til at lave fejl - det er kun ved at øve dig, du kan lære af dine fejl Det er vigtigt at huske det, du er god til det er ved at huske følelsen af succes, at du kan udvikle dig. Vi tilbyder 3 undervisningsdage, hvor de studerende fra alle afsnit bliver taget væk fra det daglige arbejde. Undervisningsdagene ligger i 2., 4., og 6. uge. 1. undervisningsdag: Om formiddagen udarbejder vi i fællesskab en studieplan i relation til de studerendes oplevelser. Det er hensigten, at de studerende får inspiration fra hinanden til emne/tema til studieplanen. Eftermiddagen foregår i demonstrationsstue, og undervisningen handler om lejring af operationspatienter, aseptik, katheteranlæggelse og huddesinfektion. 2. undervisningsdag: Refleksion, hvor en studerende reflekterer over en oplevelse/situation. De øvrige studerende spørger ind til fortællingen ud fra refleksionscirklen 8. dagen bruges også til forberedelse af klinik, hvor de studerende hver især fremlægger et skriftligt materiale til fælles refleksion. 3. undervisningsdag: Om formiddagen arbejder vi med evidensbaseret viden og kvalitetsudvikling. Vi samarbejder omkring en instruks og undersøger kvalitet, evidens, forskning etc., der ligger til grund for instruksen, som vi dokumenterer vores sygeplejehandlinger ud fra. Eftermiddagen foregår i demonstrationsstue, hvor den sterile assistance under operationen bliver øvet. Mange studerende prøver under vejledning at assistance til operationer i den sidste del af studiet. 12. modul: om formiddagen arbejder vi med et patientforløb og belyser de forskellige faser og samarbejdspartnere. Vi kommer ind på forskellige patientforløb som accelereret, Joint care og NIP. Om eftermiddagen kommer vi omkring ledelse, organisation og kompetencer, som bliver indføring i koordinatorfunktion etc. i afsnittet. Klinik er et godt redskab til at koble teori og praksis. Erfaringen viser, at de studerende får meget ud af at afholde Klinik, som går ud fra en praksisbeskrivelse/refleksion, som også kan bruges til den interne prøve. Ud fra praksisbeskrivelsen opstilles nogle problemstillinger, som empirisk kan stilles op mod den teori, der vælges. Til Klinik får de studerende yderligere praksis og teori i spil, og får inspiration til det videre arbejde. Desuden fremkommer mange nye vinkler på sygeplejen, som kan anvendes fremover. Den studerende inviterer de øvrige studerende fra andre afsnit og de kliniske vejledere. Klinikken planlægges inden de sidste 4 uger af undervisningsforløbet. Handlekompetenceprøven er afslutningen på 11. eller 12. modul. Det er her den studerende viser hvilke kompetencer, der er opnået i løbet af de sidste 10 uger. Det er meningen, at en eksamen skal være positiv, hvor man som studerende kan få lov til at blære sig med de kompetencer, der er opnået. Derfor øver vi eksamenssituationen nogle gange inden det rigtigt gælder. Dels for at afdramatisere prøven, og dels for at den studerende kan få en indsigt i sine egne kompetencer inden det virkelig gælder. 8 I portfolioen er der en god beskrivelse af refleksion og refleksionscirklen. 10
3.5 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb De studerende evaluerer elektronisk undervisningsforløbet i den sidste uge i operationsafdelingen. Resultaterne af de elektroniske evalueringer registreres 1 gang årligt, og drøftes efterfølgende med de ansvarlige kliniske vejledere og med de ledende sygeplejersker. Herefter er uddannelseskoordinatoren ansvarlig for at iværksætte en handlingsplan til forbedring eller fastholdelse af niveauet for den kliniske undervisning. Revideret den 28. juni 2011 L aila F rederiksen K linisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske. 11