Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Relaterede dokumenter
Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Familieafdelingen. Kerteminde Kommune

Sammenhængende Børnepolitik

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Fra tværfagligt team til distriktsteam

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Til frontpersonalet

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Vejledning til Dialogmøde.

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Indstilling til Pædagogisk Udviklingsafdeling (Orientering til forældre eller andre nære omsorgspersoner)

Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Næstved Kommune. Team Holsted

RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD

HANDLEGUIDE VED OVERGREB

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

HANDLEGUIDE VED OVERGREB

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Handleguide. om underretninger

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Det Tværfaglige Småbørnsteam

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Center for Social Service

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

BEKYMRET FOR DIT BARN?

RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE

RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD

trivsels metode BARNETS NAVN:

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Lyngby-Taarbæk Kommune. Stafetlog

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.

FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Barnet er nr. af søskende Moders navn: Tlf. privat: Tlf. arbejde: Fars navn: Tlf. privat: Tlf. arbejde: Adresse: Tlf.

Styrket Tværfagligt Samarbejde

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

HANDLEGUIDE. om underretninger

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

De Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

En fælles forståelsesramme om børn og unge

Oplæg 7. april Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

PROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

Skabelon for standard for sagsbehandling

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.

Aug Kommissorium for ressourceteams

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje?

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Case IB_2-Løsning.docx side: 1 af 7

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Standarder for sagsbehandling

Transkript:

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1

Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har en god barndom. For at det kan lykkes, er det vigtigt med tidlig opsporing, dvs. at finde de børn, som ser ud til at have brug for støtte i en eller anden form. Det tværfaglige samarbejde i Kerteminde Kommune spiller en vigtigt rolle i den forbindelse. Det tværfaglige samarbejde i Kerteminde kommune etableres efter 49 i Lov om social service: For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkelig omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. Af vejledningen til loven fremgår endvidere, at sager om foranstaltninger, såvel frivillige som tvangsmæssige, i videst mulig udstrækning undgås. Med foranstaltninger menes støtte, der er iværksat af en socialrådgiver i henhold til Serviceloven, eller foranstaltninger iværksat af PPR i henhold til Folkeskoleloven. I Kerteminde Kommune er de tværfaglige grupper omdøbt til konsultative grupper for at understrege, at det, der ydes fra grupperne, er en konsultation, hvor man kan få vejledning til at komme videre med en problemstilling. Der er således ikke tale om nogen form for sagsbehandling eller foranstaltning. Der er udarbejdet en folder til lærere, pædagoger mv. fra Kerteminde Kommune, Børn- og ungeforvaltningen: Konsultative grupper få svar på dine spørgsmål i en tværfaglig dialog. Af denne folder fremgår, hvordan skoler, dagtilbud m.v. kan få vejledning hos de konsultative grupper. Handlevejledningen Denne Handlevejledning er beregnet for medlemmer af de konsultative grupper i Kerteminde Kommune. Handlevejledningen beskriver proceduren for de konsultative gruppers vejledning af personale, forældre og børn med henblik på bedring af børns trivsel. Handlevejledningen indeholder dertil en række redskaber, der skal bidrage til en ensartet og høj kvalitet i gruppernes arbejde, samt forhåbentlig lette udførelsen af dette. 2

Handlevejledningen er tænkt som en række faste minimumshandlinger, der naturligt bør indgå, når konsultative grupper tager hånd om børn i dårlig trivsel. Handlevejledningen må ikke ses som begrænsende for yderligere tiltag. Handlevejledningen for de konsultative grupper skal ses i snæver sammenhæng med Handlevejledningen til Frontpersonale: Sundhedsplejersker, dagplejepædagoger, personale i skoler og daginstitutioner. Det forudsættes, at medlemmer af de konsultative grupper har et godt kendskab også til Handlevejledningen til Frontpersonalet, idet denne forudsættes forsøgt anvendt forud for konsultation i de konsultative grupper. Handlevejledningen til de konsultative grupper anvendes således: A) Begynd med oversigten på den følgende side. Find ud af hvor i processen (hvilken kasse) den konsultative gruppe er nu. B) Følg derefter processen beskrevet i oversigten og udfør de handlinger knyttet til hvert led i processen (hver kasse) som beskrevet på side 4: Hvad skal den konsultative gruppe gøre? Anvend de beskrevne redskaber: Bilag 1: Konsultativ gruppe: Formål og rammer Bilag 2: Beskyttelsesfaktorer Bilag 3: Indstillingsskema til Konsultativ gruppe - drøftelse med samtykke Bilag 4: Indstillingsskema til Konsultativ gruppe - anonym drøftelse Kerteminde Kommune har modtaget bevilling fra Velfærdsministeriet til at omarbejde/tilpasse Servicestyrelsens samarbejdsmodel Bedre tværfaglig indsats for familier med misbrug eller sindslidelse, så den passer til Kerteminde Kommunes indsats i forhold til disse børn og unge. Denne omarbejdning er foretaget af en arbejdsgruppe bestående af Susan Løfwall, konsulent Børn og Ungeforvaltningen; Lisbeth Skov Andersen, projektleder; Hanne Ernst, psykolog i PPR, Lisbeth Mortensen, familiekonsulent; Klaus Rosenberg, socialrådgiver; Karen Klintholm, sundhedsplejerske. Denne Handlevejledning med redskaber findes også elektronisk. Her kan du finde alle skemaer til udfyldelse. Det ligger på Kerteminde Kommunes intranet under Børn og Unge og Sådan gør vi! 3

Oversigt: Handlings- og beslutningsforløb for konsultative grupper 1. Henvendelse modtages fra Frontpersonalet. Ja Nedenfor ses en model af konsultationsforløbet for de konsultative grupper. Hvert nummer i kasserne svarer til et afsnit på efterfølgende sider, hvor det forklares hvad den konsultative gruppe skal gøre. 2. Barnet drøftes på møde i konsultativ gruppe p.b.a. indstillingsskema og Handlevejledning til Frontpersonalet. Kan initiativtager, forældre og barn klare opgaven alene med vejledning fra den konsultative gruppe? Nej 2. b. Rådgiv vedr. kontakt til andre instanser. Ja 3. Afslut drøftelse. Udfyld indstillingsskema. 4

Hvad skal den konsultative gruppe gøre? Nedenfor er en nærmere beskrivelse af arbejdsgangen på møde i de konsultative grupper. Numrene foran hvert afsnit refererer til de tilsvarende numre i kasserne i oversigten på foregående side. 1. Henvendelse modtages fra Frontpersonalet Hver tirsdag før møde i den konsultative gruppe indhenter den konsultative gruppes medlemmer indstillingsskemaerne vedr. børn, der skal drøftes på mødet om torsdagen. Indstillingsskemaet læses i god tid inden mødet og medbringes på mødet. Barnets situation drøftes herefter i konsultativ gruppe om torsdagen: gå til handling 2 i oversigten. 2. Barnet drøftes på møde i konsultativ gruppe p.b.a. indstillingsskema og Handlevejledning til Frontpersonalet Mødelederen (medlem af den konsultative gruppe) indleder mødet med en præsentationsrunde og med at forklare mødets formål og rammer, se bilag 1. Herefter tager mødeleder udgangspunkt i indstillingsskemaets beskrivelser af problemstillingerne omkring barnet og beder i første omgang om initiativtager (den professionelles) bemærkninger hertil og efterfølgende om forældrenes og evt. barnets, hvis disse deltager. Efterfølgende høres de øvrige mødedeltageres opfattelse. Mødeleder sikrer, at mødet: 1. drøfter, hvad problemerne omkring barnet består i 2. efterspørger beskrivelser af situationer, hvor barnet klarer sig godt og relaterer disse til beskyttelsesfaktorer, se bilag 2. 3. kommer med forslag til, hvordan forældre, barn og kommunalt personale kan samarbejde om at løse problemerne. 5

Ved anonyme konsultationer uden deltagelse af forældre og barn vejledes den professionelle så vidt muligt med udgangspunkt i Handlevejledning til niveau 1, i hvilken der findes forslag til handlinger som professionelle kan foretage til støtte for barnet. 2. b. Hvis der er behov for, at andre instanser (PPR, psykiatrien, Familiehuset eller andre) medvirker med sparring, vejleder konsultativ gruppe herom, og om hvorledes de pågældende instanser kontaktes. Der udleveres så vidt muligt pjecer, foldere mv. om disse tilbud. 3. Afslut drøftelse. Udfyld indstillingsskema Senest efter 35 minutters drøftelse opsummerer mødeleder vejledning og aftaler og sikrer, at forældre, evt. barn og professionelle har forstået disse. Herefter udfyldes felterne Vejledning fra den konsultative gruppe og Opfølgning, hvornår og hvem? i indstillingsskemaet, og initiativtager får mødeleders skema med dennes underskrift med hjem, med anmodning om at sende en kopi heraf til forældre (med mindre konsultationen er anonym) og vedhæfte kopi til barnets stafetlog. Alt øvrigt materiale, som medlemmer af den konsultative gruppe har mhp. den netop afsluttede konsultation, indsamles og makuleres. 6

Kerteminde Kommune Konsultativ gruppe Formål og rammer Bilag 1 1. Formålet med mødet er, at a. initiativtager/forældre/barn får nye faglige synsvinkler på problemet. b. vi også hører, i hvilke situationer barnet klarer sig godt, og om disse situationer kan bruges til at løse problemerne. c. initiativtager/forældre får ideer til at gå nye veje for at støtte barnet. d. initiativtager/forældre får vejledning til, hvordan man kommer videre med at løse problemet, evt. sammen med andre. Mødet er kun vejledende: Der bliver ikke indstillet til en undersøgelse eller en foranstaltning. 2. Der er afsat 45 minutter til en konsultation. 3. Senest efter 35 minutter samler mødeleder op, og indstillingsskema udfyldes. Initiativtager får mødeleders eksemplar med hjem og anmodes om at kopiere til forældre (med mindre konsultation er anonym). 4. Man bliver ikke en sag : De papirer med personlige oplysninger, som er indgået i drøftelsen, får initiativtager med hjem, eller de destrueres. 7

Kerteminde Kommune Bilag 2 Beskyttelsesfaktorer Nedenstående faktorer medvirker til, at barnet bedre kan klare de belastninger, som det står overfor i hverdagen. Drøft derfor hvordan I bedst muligt kan bidrage til at styrke nedenstående: Særlige forhold ved den unge Høj intelligens Gode kompetencer skolefag Gode kompetencer fritid Særlige talenter Tiltalende ydre og væremåde En god og stabil omsorg fra en voksen En god og stabil omsorg fra en jævnaldrende En nær fortrolig Βarnet udviser viljestyrke Βarnet udviser mod Βarnet udviser selvtillid Βarnet udviser forestillingsevne Βarnet udviser glæde Βarnet udviser fleksibilitet Familiesammenhold 8

Bilag 3 Konsultative gruppe Kerteminde Kommune drøftelse af barn med forældrenes samtykke Mødedato/tid: Sted: Initiativtager: (Navn og institution) Bemærk! Det er en forudsætning for at få en konsultation i den konsultative gruppe, at»handlevejledningen for arbejdet med børn i udsatte positioner er forsøgt anvendt, og at stafetloggen heri er udfyldt. Barnets navn: Dreng: Pige: Alder - år/mdr.: Hvem har forældremyndigheden? Mødedeltagere: Mor: Far: Begge: Accepterer forældrene, at sagen drøftes? Ønsker forældrene at deltage? Mor: Far: 1. Hvordan har barnet det (signaler) (Brug oplysninger fra stafetlog)? 2. Hvor længe har det stået på (Brug oplysninger fra stafetlog)? 3. Har familiens læge eller andre professionelle været inddraget? 4. Familiens situation, ressourcer, vanskeligheder og netværk (Brug oplysninger fra stafetlog)? 5. Hvordan er vanskelighederne forsøgt afhjulpet, hvem har gjort hvad, hvad er lykkedes (Brug oplysninger fra stafetlog)? 6. Hvad siger/mener barnet/den unge selv? 7. Hvad ønskes hjælp til / sparring på? 9

8. Vejledning fra den konsultative gruppe (nedenstående felter udfyldes af mødeleder på mødet) 8.1 Formål med indsats for barnet Handlinger skal sikre, at 8.2 Forslag til handling: Professionel Barn/ung Forældre 8.3 Evt. forslag til hjælp udefra hvordan kontaktes disse? 8.4 Tegn på forbedring af barnets situation Følgende forventes at være tegn på, at barnets trivsel er bedret: 9. Opfølgning, hvornår og hvem? Initiativtager bør sikre vurdering af, om barnets situation bedres senest den / - 20 10. Mødeleders underskrift 10

Bilag 4 Konsultative gruppe Kerteminde Kommune - anonym drøftelse af barn Mødedato/tid: Sted: Initiativtager: (navn og institution) Bemærk! Det er en forudsætning for at få en konsultation i den konsultative gruppe, at»handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner«er forsøgt anvendt, og at stafetloggen heri er udfyldt. Dreng: Pige: Alder - år/mdr.: Mødedeltagere: Hvad ønskes der sparring på: 8. Vejledning fra den konsultative gruppe (nedenstående felter udfyldes af mødeleder på mødet) 8.1 Formål med indsats for barnet Handlinger skal sikre, at 8.2 Forslag til handling: Professionel Barn/ung Forældre 8.3 Evt. forslag til hjælp udefra hvordan kontaktes disse? 8.4 Tegn på forbedring af barnets situation Følgende forventes at være tegn på, at barnets trivsel er bedret: 9. Opfølgning, hvornår og hvem? Initiativtager bør sikre vurdering af, om barnets situation bedres senest den / - 20 10. Mødeleders underskrift 11