Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter

Relaterede dokumenter
Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN

DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN

Sundhedsstrategisk ledelse Sundhedskoordinationsudvalget. Møde den 16. maj 2017

1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Skitse til fremtidig kvalitetsmodel oplæg til policynotat

Projektforløbet kort fortalt

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Lokal APV-proces i UCL 2014

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Kvalitetssikringsplan

PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE

Baggrund & forudsætninger

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Handlingsorienteret tilstandsanalyse

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber

Projektplan Syddjurs Smart Community

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud

Redskaber der kan kvalificere

STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

RÅDGIVNINGSFORLØB RÅDGIVNINGSFORLØB

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Samskabelse af styringen på ældreområdet

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

Koncept for organisering af support, udvikling, test og certificering af standarder og profiler

EFFEKTIVISERINGSFORSLAG

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

7. Forenkling af aftalestyring

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Velfærdsministeriet Holmens Kanal København K. 1. april Århus Kommune. Ansøgning om dispensation fra statslige regler

De tre eksempler på inddragelse rummer: den helt brede den brede på udvalgte områder den begrænsede

Greve Kommunes skolepolitik

Organisations og udviklingsprojekt for

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 4. april 2017

1. Synlig læring og læringsledelse

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

SAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM I TINGBJERG BRØNSHØJ HUSUM. Boligforeningen AAB fsb SAB - Samvirkende Boligselskaber

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Forenklet og forbedret offentlig styringsinformation

Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Ny skole Nye skoledage

Din ambition. Samfundets fremtid.

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

Ledelsens dag Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere

Transkript:

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Baggrund Der er et muligheds-vindue i forlængelse af det fokus på offentlig ledelse og styring, som Kvalitetsreformen har sat. Der er fortsat brug for udvikling af offentlig styring med henblik på en optimal brug af knappe ressourcer. Dels er styring stedmoderligt behandlet i reformen, dels er der mulighed for at anvende de aktuelle bestræbelser på afbureaukratisering og den netop bebudede udfordringsret til at tage initiativ til konkret forenkling og forbedring af styring af de offentlige institutioner. I FORUM for Fremtidens Offentlige Ledelse og Styring (se www.cvl.dk) har vi drøftet hvorledes vi kan inspirere og medvirke til igangsætning til mere konkrete eksperimenter med henblik på at udnytte disse muligheder. Bl.a. har et koncept for styringslaboratorier været drøftet og der er skrevet artikler om det teoretiske og praktiske indhold i laboratoriebegrebet. (Økonomistyring & Informatik, nr. 3, Årgang 2008/09). Idé Den Bermuda-trekant mellem forvaltning, borger og medarbejder, hvor meningen i måle- og styringstiltag har det med at forsvinde, skal undersøges og vendes til et innovativt dokumentationssamarbejde mellem de primære interessenter i leverancen af enhver form for offentlig service. Fra Bermuda-trekant til innovativt samarbejde om dokumentation Behov for enkle, kritiske indikatorer Brugertilbagemelding Borger Institution Lærings- og styringsinformation Politisk tilbagemelding Behov for nuanceret, administrativ sikkerhed Forvaltning Administrativ tilbagemelding Behov for nuanceret, professionel mening Ovenstående figur illustrerer den basale relation mellem interessenterne i levering af alle offentlige services. Parterne har hver for sig legitime, men også meget forskelligartede behov for information og dokumentation knyttet til deres rolle og relationer i samspillet. Laboratorier kan analysere de aktuelle informations- og dokumentationsløsninger i forhold til de reelle behov hos interessenterne med henblik på at udvikle små og smarte løsninger, der tilgodeser de forskellige behov og så vidt muligt integrerer dem.

Laboratorieformen forventes at være frugtbar til at bringe forskelligartede interessenter sammen til fælles udvikling med en eksperimenterende og lærende tilgang. Flere samtidige laboratorier eller laboratorier i forlængelse af hinanden kan bidrage til inspiration på tværs af laboratorier og offentlige serviceområder. Endvidere forventes flere laboratorier i FORUM-regi at kunne kombinere udnyttelse af en igangværende dialog med mulighederne for hurtig spredning af de erfaringer og ideer, som genereres til brede dele af den offentlige sektor. Formål Formålet med indsatsen er at gennemføre pilotprojekter, der skaber konkret forbedring og forenkler dele af den styringsinformation, de berørte interessenter arbejder med. Forbedringen og forenklingen skal vurderes i lyset af, om den fører til en bedre understøttelse af den gode lokale institutionsledelse og samtidig opretholder en styringsinformation i relation til forvaltning, borgere og politikere, som vurderes tilstrækkelig. Sådanne forbedringer og forenklinger vil løbende skulle foretages under hensyntagen til bl.a. skiftende behov og nye informationsteknologiske muligheder. Laboratorierne skal forstærke igangværende tiltag og bidrage til at skabe et nyt momentum i den nødvendige udvikling af styrings- og informationsløsninger i den danske offentlige sektor. Succeskriterier Det enkelte laboratorium skal føre til: - et forbedret styrings- og læringsværktøj eller ændringer i et sådanne - en forbedret understøttelse af god institutionsledelse (f.eks. mere ledelsesrum, øget motivation, mindre ressourceforbrug m.v.) - at alle hovedinteressenter oplever den konkrete løsning som en ledelses- og styringsmæssig forbedring - en løsning der er forvaltningsretligt og politisk acceptabel - resultater der kan afprøves og evalueres mhp. læring og spredning indenfor max. 1 år. Mini-laboratoriet Rammer og potentiale Analysere og beslutte Kvalitetssikre og planlægge Workshop I Workshop II Workshop III O 1 2 mdr.

Organisering Laboratorierne skal bringe de relevante interessenter i samarbejde om innovative, fælles løsninger. Laboratoriet skal organiseres, så det: er ressourcemæssigt overkommeligt for deltagende interessenter bearbejder en vigtig men overskuelig problemstilling på styringsområdet forpligter deltagerne og skaber fælles ejerskab til proces og resultat. Laboratorierne gennemføres i henhold til en fælles struktur, som skitseres nedenfor og som tilpasses de konkrete omstændigheder i forbindelse med det enkelte laboratorium. Der tænkes i korte og intensive udviklingsforløb, f.eks. 3 workshops af ½ dag med ca. en måned imellem. Laboratorierne faciliteres af Henrik Hjortdal, CVL og Henrik W. Bendix, MidtLab, som tilrettelægger forløbet i et samspil med deltagerne. Hertil hører at forberede de enkelte workshops med materialer, sammenfatninger, oplæg m.v. Facilitatorernes indsats skal udover afviklingen af den enkelte workshop bidrage til, at deltagerne kan gennemføre laboratoriet med en overskuelig indsats. Forberedelse til workshop I Der samles en oversigt over relevant styringsdokumentation for det pågældende område Ledelsen af den institution, der typisk udgør centrum for laboratoriet, identificerer de mest lønsomme indsatsområder. Workshop I Afvikles på et for de involverede parter hensigtsmæssigt sted evt. på den pågældende institution. Indhold: Etablering af en psykologisk kontrakt mellem deltagerne om formål, ambitionsniveau, spilleregler for arbejdet m.m. Beslutning om, hvilken del af institutionens styringsdokumentation laboratoriet skal arbejde med Analyse af de deltagende interessenters behov og ambitioner på det pågældende område hvor lidt og hvor enkel en dokumentation og dokumentationsindsats man kan nøjes med og samtidig have kvalificeret styringsinformation. Forberedelse til workshop II Om nødvendigt afklaring af fakta på området (vedr. nuværende dokumentation, regler, støttesystemer m.v.) Sammenfatning af beslutninger og del-konklusioner fra workshop I. Workshop II Rekapitulering af status i arbejdet Formål og konkrete mål for en forbedret styringsinformation fastlægges Udviklingsarbejde, hvor eksisterende dilemmaer og begrænsninger i etablering og brug af styringsdokumentation overvindes og peger frem mod alternative løsningsmodeller.

Forberedelse til workshop III Om nødvendigt afklaring af politiske og forvaltningsretlige begrænsninger på de identificerede løsningsmodeller Sammenfatning af beslutninger og del-konklusioner fra workshop II Workshop III Rekapitulering og fokusering af arbejdet Robusthedschek af udvalgte løsninger Færdiggørelse af og valg blandt de identificerede løsningsmodeller Plan for implementering og løbende evaluering af resultater. Eksempler Styringslaboratorier kan eksempelvis gennemføres her: Folkeskolen (mange mulige projekter i en eller flere kommuner) Den enkelte folkeskole (leder, lærer, bestyrelsesformand) Den pågældende skoleforvaltning og styringsstab En kommunalpolitiker (f.eks. formand for Børn- og ungeudvalg) Danmarks Lærerforening Skolelederforeningen Skole og Samfund Undervisningsministeriet KL Hospital (mange mulige projekter i en eller flere regioner) Den enkelte hospitalsafdeling (leder og nøgleperson) Den pågældende regionsforvaltning (leder af relevante afdelinger) Et regionsrådsmedlem (f.eks. formand for relevant ad hoc udvalg) Dansk Sygeplejeråd/relevante faglige organisationer Relevant patientforening Sundhedsministeriet Danske Regioner Folketingsmedlem (fra regeringsblokken i Sundhedsudvalget) Offentlig jordejer (flere mulige projekter i et eller flere led af miljøforvaltningen) En offentlig jordejer (leder af miljøansvarlig funktion) Afdelingen for jord og råstoffer i regionen (leder og medarbejder)

Et regionsrådsmedlem (f.eks. formand for relevant ad hoc udvalg) IDA Danmarks Naturfredningsforening Miljøministeriet Danske Regioner Folketingsmedlem (fra regeringsblokken i Miljø- og planlægningsudvalget)