VANDHANDLEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE HOVEDVANDOPLANDENE 2.5 SMÅLANDSFARVANDET OG 2.6 ØSTERSØEN VANDDISTRIKT SJÆLLAND GULDBORGSUND KOMMUNE 8. OKTOBER 2015 1
Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Guldborgsund Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram for 2015. Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. Kolofon Vandhandleplanen er godkendt af Byrådet d. 8. oktober 2015. Udarbejdet februar 2015 af Center for Teknik & Miljø, Guldborgsund Kommune. Forslag til vandhandleplan har været i offentlig høring i perioden 26. maj til 21. august 2015. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Vandhandleplanen er udarbejdet med udgangspunkt i paradigma fra Kommunernes Landsforening (KL). Vandhandleplanen blev oprindelig udarbejdet i 2012 og er opdateret i henhold til Vandplan 2009-2015 der blev udsendt i oktober 2014. 0 2
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 4 2. Baggrund... 6 3. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram... 9 4. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser... 9 5. Indsatser... 11 6. Forholdet til anden relevant planlægning... 25 3
1. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Guldborgsund Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Guldborgsund Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015. Guldborgsund Kommune har samarbejdet med de andre kommuner i de to vandoplande i forhold til etablering af vådområder til reduktion af kvælstof og fosfor. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne og skal medvirke til realiseringen af natura 2000- planerne for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 1: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009) skal det for planer, som tilvejebringes i henhold til lovgivning og af offentlige myndigheder klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af den pågældende plan. 4
For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Guldborgsund Kommunes Vandhandleplan er en overordnet plan for gennemførelse af den indsats der er beskrevet i Vandplanerne for planperioden 2009-2015. Guldborgsund Kommune har foretaget en screening af forslaget til Vandhandleplanen. Planen sætter ikke rammer for tilladelser til anlæg eller til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planen påvirker ikke internationale beskyttelsesområder væsentligt. Det er derfor kommunens vurdering, at Vandhandleplanen ikke er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, og at der derfor ikke skal foretages en miljøvurdering af planen. Denne beslutning offentliggøres sammen med forslag til Vandhandleplanen med en indsigelsesfrist på mindst 8 uger. Samtidig med offentliggørelsen er Naturstyrelsen hørt, jf. 7 stk. 4 i Miljøvurderingsloven (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Guldborgsund Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Guldborgsund Kommunes vandhandleplan blev vedtaget af Guldborgsund Byråd den 8. oktober 2015. Byrådets udkast til vandhandleplan har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 26. maj til d. 21. august 2015. I høringsperioden er indsatserne for kvælstofvådområder bortfaldet pga. målsætningsopfyldelse og manglende lodsejerinteresse. Høringssvar Der indkom i høringsfasen svar fra Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening med bemærkninger til forslag til vandhandleplan. Høringssvarene er indgået i den politiske behandling ved endelig godkendelse af vandhandleplanen. Høringssvarene ikke givet anledning til væsentlige ændringer i vandhandleplanen, men kun nogle få præciseringer. 5
2. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Vandhandleplanen blev oprindelig udarbejdet i 2012 og er opdateret i henhold til Vandplan 2009-2015 der blev udsendt d. 30. oktober 2014. Til trods for at vandplanerne er stærkt forsinkede er kravet om kommunale vandhandleplaner ikke bortfaldet. Formålet med vandhandleplanen er at angive prioriteringer og tidsfølgeplan for vandplanes indsatser. Denne vandhandleplan angiver således en prioritering, der angiver at indsatserne sker i 2015. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. 6
Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Figur 2 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 3. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Høj tilstand 7 Normale 6 God tilstand 5 4 Blødbund God tilstand Anvendes ikke Maksimalt potentiale 7 Stærkt modificerede 6 Godt potentiale 5 4 6 Kunstige Godt potentiale 5 4 Figur 3 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede Naturlige vandområder vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. 7
En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015. 1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 8
3. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanerne 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen s indsatsprogram. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Den del af Vandplanernes indsatsprogram, som indgår i denne handleplan er følgende: - Fjernelse af udpegede faunaspærringer i vandløb - Restaurering af udpegede vandløbsstrækninger - Åbning af udpegede rørlagte vandløbsstrækninger - Forbedret rensning på et renseanlæg - Forbedret spildevandsrensning i den spredte bebyggelse - Nedbringelse af stofudledningen fra de regnvandsbetingede udledninger Vandløbsindsatser 2012-2015 Vandløbsindsatser 2012-2015 Genåbning rørlagte vandløb: Restaurering af vandløb Fjernelse af spærringer: 3,3 km 4,8 km 2 stk. Spildevandsindsats: Forudsat indsats Ny indsats i henhold til VP2009-2015 Renseanlæg? 1 anlæg RBU 0 2 overløb Spredt bebyggelse 2.577 ejendomme 0 Renseanlæg Ejerskab Indsats i Aktion Alstrup Forsyningen 1. planperiode Nedlægges i 2015 (Afskæres til Nykøbing Nord) Spredt bebyggelse: Kloakering af det åbne land i perioden 2010-2013 Ca. 2600 ejendomme Lokaliseringen af indsatserne fremgår af kort eller korthenvisninger i kapitel 5. 4. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser 9
I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Statens 1. generation af vandplaner 2009-2015 var stærkt forsinket og blev første gang udsendt 22. december 2011. Vandplane blev ophævet i 2012 og blev udsendt igen d. 30. oktober 2014. Derfor har kommunen meget kort tid til at gennemføre vandplanens indsatser inden planperiodens udløb i 2015. Guldborgsund Kommune prioriterer vandplanernes indsatser til gennemførsel inden december 2015 efter følgende principper: Vådområder (fjernelse af henholdvis kvælstof eller fosfor): - Følger Vandoplandsplanerne (VOP erne). - Lodsejerinteresse - Synergi med klimatilpasning - Naturinteresser og Natura2000 Spildevand: - Indsatsen for det åbne land gennemføres indenfor rammerne af spildevandsplan 2014-2020. - Herefter planlægges indsatsen i det åbne land efter 5 påbud pr. år pr. 1000 indbyggere. - Alstrup Renseanlæg er nedlagt. - Overløbsbygværk ved Bruntofte er ombygget til regnvandsudløb i forbindelse med kloakering/separering af Nord- og Midtfalster i 2012. - Der planlægges indsats for overløbsbygværk i Nørre Alslev i 2015. Vandløb: - Der er gennemført forundersøgelser for Askehaveløbet og Fribrødre Å i 2014. - Projekt for Fribrødre Å er godkendt af staten, og afventer kun myndighedsbehandling efter vandløbslove. - Det planlægges, som minimum at have gennemført forundersøgelser for de resterende vandløbsindsatser i 2015. Søer: - Ingen særlige indsatser i 1. planperiode. Grundvand: - Ingen særlige indsatser i 1. planperiode. - Revision af indvindingstilladelser. 10
5. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Dette kapitel er en uddybning af kapitel 3 og 4 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer (randzoner). Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand- vandløb og søer Vandløb Vandplanerne for Hovedvandopland 2.5 og 2.6 beskriver en række indsatskrav på vandløbsområdet. Vandløbsindsatsen i Guldborgsund Kommune omfatter: Genåbning af 3.346 m rørlagte vandløb Fjernelse af 2 spærringer vandløbsrestaurering af 4.791 m åbne vandløb Da statens 1. generation af vandplaner 2009-2015 er stærkt forsinket har kommunen meget kort tid til at gennemføre vandplanens indsatser i 2015. Den administrationsmodel der er fastlagt betyder, at kommunen bliver projektansvarlig for gennemførelse af de indsatser, der er meldt ud i statens vandplaner. I vandplanernes kortbilag er det detaljeret angivet, hvilken indsats der skal gennemføres på konkret udpegede vandløbsstrækninger (se efterfølgende kort). Indledningsvis skal kommunen nærmere vurdere muligheden for gennemførelse af vandløbsindsatser på de udpegede strækninger. Dette vil ske med inddragelse af lodsejere. Der skal herefter med bidrag fra rådgiver udarbejdes forundersøgelse og konsekvensvurdering. På baggrund af disse undersøgelser og vurderinger træffer staten afgørelse om gennemførelse af vandløbsindsatser. 11
Et væsentligt kriterium for statens godkendelse er omkostningseffektivitet. I Guldborgsund Kommune vil der være særlig opmærksomhed på vandløbsindsatsernes påvirkning af vandføringsevne samt påvirkning af vandløbsnære arealer og funktion af dræn. Her er i punktform angivet den administrationsmodel, der er for vandløbsindsatser: 1. Ansøgning fra kommunen om igangsættelse af forundersøgelse og konsekvensvurdering. 2. Tilsagn til konkret forundersøgelse og konsekvensvurdering. 3. Udarbejdelse af en forundersøgelse og konkret konsekvensvurdering. 4. Godkendelse af staten på baggrund af forundersøgelse og konsekvensvurdering som grundlag for indsats. 5. Igangsættelse af kommunens indsats. 6. Kompensation søges af lodsejere. Det planlægges at igangsætte forundersøgelser for vandløbsindsatserne i 2015. Projekterne gennemføres i det tempo og omfang de godkendes af staten. Tidsplan Indsats 2015 2015 2015-? Fjernelse af 2 spærringer (se figur 4) Indledende besigtigelser og Igangsætning og forundersøgelse Gennemførsel og færdiggørelse Genåbning af 3.346 m rørlagte vandløb (se grøn signatur figur 4) lodsejerkontakt Indledende besigtigelser og lodsejerkontakt Igangsætning og forundersøgelse Gennemførsel og færdiggørelse vandløbsrestaurering af 4.791 m åbne vandløb (se blå signatur figur 4) Indledende besigtigelser og lodsejerkontakt Igangsætning og forundersøgelse Gennemførsel og færdiggørelse Vandplanernes indsatskrav på vandløbsområdet i Guldborgsund Kommune fremgår af følgende kort. En mere detaljeret fremstilling, hvor det er muligt at se indsatskravene på ejendomsniveau kan ses på Naturstyrelsens GIS-kort: MiljøGIS. 12
Figur 4: Vandløbsindsater 13
Ændring af vandløbets fysiske forhold Vandløbsregulering og -restaurering omfatter projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Restaureringer vil typisk omfatte udlægning af sten og grus. Projektet forudsætter tilladelse efter 37 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007). Vandløbsindsatserne genåbning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærringer og restaurering af vandløb er fysiske ændringer af vandløbet der er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Søer Vandplanerne indeholder ingen indsatskrav om sørestaurering i Guldborgsund Kommune. Kommunen forventer dog, at søernes tilstand generelt vil blive forbedret i planperioden på grund af vandplanens generelle virkemidler som randzoner, forbedret rensning af spildevandet i den spredte bebyggelse samt for Hejrede søs vedkommende etablering af vådområde til fosforfjernelse. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Kvælstof-vådområder Vandplanernes krav til supplerende kvælstoffjernelse ved etablering af vådområder udgør 116 ton N/år for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet og 27 ton N/år for Hovedvandopland 2.6 Østersøen. Vandplanens supplerende indsatser er de indsatser, d.v.s. indsatsprogrammer supplerende foranstaltninger, der fremgår af vandplanen for planperioden. Udover de supplerende indsatser er der basisvirkemidler, d.v.s. de indsatser der allerede er gennemført. Disse basisvirkemidler fremgår af vandplanen, også omtalt som basisvirkemidler eller baseline 2015. I Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet findes delvandoplandet Guldborgsund, hvor oplandet alene findes i Guldborgsund Kommune. Kravet til supplerende kvælstoffjernelse for delvandoplandet Guldborgsund er på 17,3 tons N/år ~ 153 ha. I Hovedvandopland 2.6 Østersøen findes delvandoplandet Rødsand, hvor oplandet dækker både Guldborgsund og Lolland Kommuner. Kravet til supplerende kvælstoffjernelse for delvandoplandet Rødsand er på 5,3 tons N/år ~ 47 ha. Kommunerne skal søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos NaturErhverv. 14
I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Koordineringen af vådområdeprojekterne i hovedvandoplandet varetages gennem vandoplandsplanen. Guldborgsund Kommune indgår i vandoplandsplanerne 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6. Østersøen. Her er beskrevet en række forslag til vådområdeprojektet som kommunen er ansvarlig for. Vandoplandsplanerne 2.5 kan ses her 2.6 med tilhørende kortbilag kan ses her: http://vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=18625 Kvælstof-vådområder fra Vandoplandsplanerne: Røde Enge, Vantore Store og Lillesø og Sørup Sø. Der er gennemført forundersøgelser for disse projekter. Naturstyrelsen har i juni 2015 oplyst at kvælstofbelastningen er blevet nedbragt, samt at der er opnået god økologisk tilstand i Rødsand mellem Lolland og Falster. Da Naturstyrelsen vurderer at miljømålet er nået, skal der ikke prioriteres nye indsatser. Dette betyder, at kvælstofvådområdeprojektet for Røde Enge og Vantore Store- og Lillesø ikke skal gennemføres. Kvælstofvådområdet Sørup Sø gennemføres ikke pga. lodsejermodstand. Guldborgsund Kommune har tidligere gennemført forundersøgelse af vådområdeprojektet ved Dronninghave på Vestfalster, men projektet faldt da vådområdet ikke kunne etableres ved naturlig hydrologi. Der også været gennemført forundersøgelse af vådområdeprojekt ved Tingsted Ådal. Projektet faldt på grund af manglende lodsejerinteresse. Vandoplandsplanen er dynamisk og udvikler sig i takt med, at kommunen opnår viden om områdernes kvælstofreducerende potentiale, omkostningseffektivitet og lodsejertilslutning. Det er derfor ikke muligt at redegøre for den til en hver tid gældende vandoplandsplan for vådområder i den kommunale vandhandleplan. Status er (ultimo 2015) er at der endnu ikke er etableret kvælstofvådområder i Guldborgsund Kommune pga. manglende lodsejertilslutning, målsætningsopfyldelse, samt manglende opfyldelse af kravet om naturlig hydrologi. Kvælstofvådområderne afventer indsatserne i staten vandområdeplan 2015-2021. Fosfor-vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. Ifølge vandplanen for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet (tabel 2.5.2) skal fosfortilførslen til Hejrede Sø reduceres med 280kg P/år svarende til et vådområde på ca. 14 ha. 15
Af vandoplandsplanen (VOP en) fremgår det at indsatsen er 350kg P/år svarende til et vådområde på ca. 17,5 ha. Når oplandet er udvidet i VOP en i fht. vandplanen skyldes det den naturlige afgrænsning og forudsætningen om, at projekterne skal gennemføres ved naturlig hydrologi. Der har i 2014 været gennemført en indledende undersøgelse, der viser at vådområdeprojektet ikke kan etableres ved naturlig hydrologi, uden at blive betydeligt større end fastlagt i vandplanen. Gennemførelsen af vådområdeprojekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. 16
Spildevand 17
Omstående kort viser spildevandsindsatsen i det åbne land (spredt bebyggelse) i perioden 2014-2020. Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Gældende spildevandsplan for Guldborgsund Kommune er vedtaget i april 2014 og beskriver indsatser for perioden 2014-2020. Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, samt spildevandsindsatser. Vandplanens krav er indarbejdet spildevandsplanen 2014-2020. Kommunens opfylder således vandplanens indsatser på spildevandsområdet i spildevandsplan 2014-2020. Der tages dog forbehold for usikkerheden af BBR-data, samt evt. yderligere indsatser pga. lokale forhold, herunder badevand. Evt. yderligere indsatser vil fremgå af kommende revision af spildevandsplanen eller tillæg hertil. For så vidt angår påvirkning fra punktkilder (spildevandsudledninger), nævner vandplanerne tre områder: 1) Nedlæggelse/opgradering af utidssvarende renseanlæg 2) Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder 3) Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme Vandplanerne forudsætter, at kommunen allerede har gennemført eller planlagt indsatser for de tre punkter (såkaldt baseline 2015). Herudover sætter vandplanerne krav til supplerende indsatser for to mindre renseanlæg, og ca. 2 regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder. Kravene er opsummeret i tabellen nedenfor: Forudsat indsats Ny indsats i henhold til Vandplan Renseanlæg? Alstrup renseanlæg RBU 0 2 overløb Spredt bebyggelse 2.600 ejendomme 0 Ad 1) Renseanlæg Guldborgsund Forsyning havde pr. marts 2010 27 renseanlæg, hvoraf 22 er planlagt nedlagt inden 2020, jf. spildevandsplanen. Vandplanerne sætter krav for følgende renseanlæg: Renseanlæg Ejerskab Indsats i Aktion Alstrup Forsyningen 1. planperiode Nedlægges i 2015. Ad 2) Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder Vandplanerne stiller krav til reducering af den stofmæssige belastning fra ca. 2 overløb fra regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder. Skønnet er jf. vandplanerne forbundet med stor usikkerhed. Indsatskravene er omfattet af gældende spildevandsplan, men det må samtidig forventes, at der er behov for at medtage dette punkt, når spildevandsplanen revideres. Indsatsen for de regnbetingede udløb vil også blive taget op i forbindelse med den kommende revision af udledningstilladelser. 18
19
Kortet viser, hvor der er indsatser i for renseanlæg og regnbetingede udløb. I den gældende spildevandsplan er indsatserne for regnbetingede udløb til ferske vandområder eller til vandområder særlige badevandsinteresser prioriteret højest. Ad 3) Spildevandsrensning for ukloakerede enkeltejendomme Jf. bilag 2 i vandplanerne skal spildevandsrensningen forbedres for ejendomme i den spredte bebyggelse. De gennemførte indsatser fremgår i tabellen nedenfor: Kloakering i det åbne land 2010-2015 I perioden 2010-15 er der meddelt påbud og gennemført kloakeringer af ca. 2.600 ejendomme. Hovedkloakker er etableret i 2010-2013. Det forventes at hovedparten af ejendomme i det åbne land har tilsluttet sig kloakken, senest i løbet af 2015. Det er endnu (primo 2015) uvist, hvor mange ejere af ejendomme, hvor der er meddelt påbud om tilslutning til kloak, hvor man vil benytte sig af den nye lov om lån og fristforlængelse til økonomisk trængte borgere. Projekt År Antal ejendomme Hjelm 2010 63 Kalø 2010 69 Skerne 2010 27 Nordøstfalster ( område 1 ) 2010 442 Ottevej, Sakskøbing 2011 7 Østlolland ( område 2 ) 2011 Ca. 615 Guldborgvej 2011 63 Nordvest og -midtfalster 2012-13 Ca. 1315 (inkl. Vålse og Hasselø) I alt Ca. 2.600 Vandplanernes krav til forbedret spildevandsrensning i det åbne land er opgjort på baggrund af BBR, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Spildevandsplan 2014-2020 sætter rammerne for forbedrede spildevandsforhold for i alt ca. 2.600 ejendomme. Ved den kommende revision af spildevandsplanen forventes det, at indsatsen for ukloakerede ejendomme justeres til vandplanens krav på 5 påbud pr. år pr. 1.000 indbyggere, såfremt de gennemførte og igangværende kloakeringer ikke er tilstrækkelige. Miljøfremmede stoffer Udledningen af miljøfremmede stoffer reguleres gennem udledningstilladelser der bliver vurderet efter bekendtgørelse nr. 1022 af 25. aug. 2010. Udgangspunktet er, at de store anlæg som udleder spildevand fra bysamfundene med industri overholder kravene i bkg. 1022, da industriernes udledning af processpildevand reguleres gennem tilslutningstilladelser. Ved industrier med direkte udledning reguleres disse gennem udledningstilladelser. 20
Akvakultur Der er ingen ferksvandsdambrug i Guldborgsund Kommune, så der er ingen indsats i forhold hertil. Der er et Havbrug i Grønsund, men havbrug er ikke medtaget som særskilt indsat i vandplanerne. Grønsund Havbrug har fået ny miljøgodkendelse i 2014, efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og indeholder krav om bedst tilgængelige teknologi (BAT) for at mindske havbrugets påvirkning af havområdet mest muligt. Grundvand Der er i vandplanerne 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen ingen indsatser i første planperiode i forhold til grundvandsforekomster, der ligger i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune indvinder fra i alt 18 grundvandsforekomster, 16 forekomster i hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet og 2 forekomster i hovedopland 2.6 Østersøen. Guldborgsund Kommune dele 4 grundvandsforekomster med Lolland Kommune. Af opgørelsen i bilag 1 ses, at der er 6 forekomster, hvor indvindingen overudnytter ressourcen, 3 forekomster hvor indvindingen påvirker overfladevandet (f.eks. vandføringen i vandløb) og 2 forekomster, hvor indvindingen påvirker terrestriske naturtyper. Den samlede indvinding i Guldborgsund Kommune overstiger ikke den samlede ressource, hvis den blev fordelt optil hvad forekomsterne kunne klare. Der er en restressource på ca. 700.000 m³/år. Prioritering af vandressourcen I vandplanen retningslinjer er der 2 modstridende retningslinjer omkring anvendelse af vandressourcen som helhed. Retningslinje 38 siger, at indvinding af grundvand ikke må være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper. Dette betyder indirekte, at indvinding af grundvand til drikkevand har lavere prioritet end, der er vand nok i vandløb og andre naturtyper. Retningslinje 39 siger, at hvis vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov, så er prioriteringsrækkefælgen: 1. Almen vandforsyning, samt anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet. 2. Miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb, søer og øvrige natur. 3.Indvinding af vand til formål, hvor der ikke er krav om drikkevandskvalitet, f.eks. vanding og industri mv. Vandindvinding Der er i første vandplanperiode kun krav om en indsats i Hovedstadsområdet. Der er derfor ikke krav om, at der i denne planperiode skal flyttes boringer, som følge af at ressourcen er overudnyttet, eller naturen er påvirket af indvindingen. Især 2 forekomster er stærkt overudnyttet og i en sådan grad, at hele den årlige grundvandsdannelse indvindes hvert år. Det er et kalkmagasin, som strækker sig over midt Falster, og et sand magasin på det sydøstlige Lolland. Graden af påvirkning af overfladen kendes ikke nøjagtigt. Der er store usikkerheder forbundet med disse modelberegninger, og før man begynder at påbyde vandværker og øvrige indvindere at nedlægge kildepladser og flytte indvindingen, er det nødvendigt, at der er langt større sikkerhed for påvirkning og overudnyttelse end det datagrundlag, der er i først vandplanperiode. 21
Usikkerhederne ligger ikke så meget i hvor stor indvindingen er, da den kendes rimeligt nøjagtigt, men grundvandsdannelsen og lækagen mellem grundvand og overfladevand er meget usikker. Indvinding: Selv indvindingen og dennes placering kendes med rimelig nøjagtighed, da alle indvindere har krav om at måle og indberette deres indvinding. Usikkerheden er måske omkring 10-20 %, på grund af usikkerheden i målingen og manglende indberettede data, og udsving fra år til år. De data der er anvendt i vandplanen bygger på de tilladte vandmængder. I forhold til de faktisk oppumpede vandmængder er der en vis bufferkapacitet. I forbindelse med at staten udarbejder en redegørelse for grundvandskortlægningen på Falster, har Guldborgsund Kommune ændret indvindingstilladelserne for en række vandværker, så den nu bedre passer med de nuværende og fremtidige oppumpede vandmængder. F.eks. er Nykøbing F. Vandværks indvindingstilladelse nedsat med 500.000 m³/år. Vandværkets boringer indvinder fra det meget overudnyttede kalkmagasin midt på Falster. I alt er indvindingstilladelserne på Falster nedsat med ca. 700.000 m³/år. Datagrundlaget anvendt i vandplanen er derfor forældet. Grundvandsdannelsen: Grundvandsdannelsen er givet ud fra Danmarksmodellen, som er en relativ grov model, som ikke nødvendigvis tager højde for at der kan være vinduer, hvor der er en meget stor grundvandsdannelse fordi der ikke er noget lerdække over magasinet. Størrelsen på cellerne i modellen er omkring 1x1 km, og geologien kan være meget forskellige inden for sådan et stort grit. Det er ikke utænkeligt, at grundvandsdannelsen har en usikkerhed på flere hundrede procent i en enkelt grit, hvilket godt kan betyde en stor usikkerhed i hele forekomsten. Samtidigt er det ikke sikkert, at den anvendelige ressource kun er på 35 % af grundvandsdannelsen, hvis kemien i vandet er god, kan der måske indvindes langt mere inden grundvandet påvirkes. Der bør dog ikke indvindes mere end 100 % af den sande grundvandsdannelse. Lækage: Vurderingen af interaktion mellem grundvand og overfladevand er meget usikker, da vurderingen oftest ikke bygger på målinger men beregninger. Der er meget få, om nogle, vandløb hvor der er lange tidsserier af vandløbets vandføring før en indvinding og efter en indvinding. I praksis findes der metoder, der kan give et estimat om et vandløb er født af grundvand, men der er også meget stor usikkerhed på disse metoder. Udbredelse af forekomst: Selve udbredelsen af forekomsten har også en vis usikkerhed, da der i praksis kan være tale om at mange af forekomsterne hænger hydraulisk sammen. Desuden er nogle af forekomsterne så store, at indvindingen i princippet kan ske i den ene ende, og selve den påvirkede natur kan ligger i den anden ende, og der derfor ikke er sammenhæng mellem indvinding og naturen. Vandplanens virkemidler Reduktion/flytning af kildepladser Kompensationsudpumpning til vandløb Som nævnt er der ikke lagt op til at vandplanens virkemidler skal bruges i denne planperiode. Kommunen er ved at udarbejde indsatsplaner, hvor der vil blive inddraget planer for den fremtidige indvinding, se mere under Indsatsplaner. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Alle vandværker i Guldborgsund Kommune har en indvindingstilladelse før Miljøstyrelsens vejledning om udpegning af BNBO. Tilladelserne er givet af det gamle Storstrøms Amt, og der er givet et generelt beskyttelsesområde i henhold til Miljøbeskyttelsesloven på 300 m. Enkelte vandværker har 22
en tilladelse fra før 1974, hvor Miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft. Boringerne til disse vandværker har ofte et beskyttelsesområde udlagt i henhold til vandforsyningsloven. Kommunen kan jf. Miljøbeskyttelseslovens 24 udlægge et BNBO omkring vandværkernes boringer. Guldborgsund Kommune har dog vurderet, at BNBO ikke er det rette værktøj til beskyttelse af vandværkernes boringer, idet BNBO ikke tager højde for sårbarheden af boringerne, men udelukkende er et varslings værktøj til at spore forurening der allerede er i magasinet, idet BNBO er den afstand som vandet transporteres på tiden mellem 2 analyser, som typisk er 3-5 år. Det kan ikke udelukkes at Guldborgsund Kommune vil gøre brug af BNBO på et senere tidspunkt, men beskyttelseszoner omkring boringer vil som det ser ud nu blive vurderet og udpeget i indsatsplanen. Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner Kommunen har ca. 50 almene vandværker hvoraf de 4 er selskabsgjorte tidligere kommunale vandværker. Alle vandværker i kommunen indgår i kommunens vandforsyningsplan fra 2011 på lige fod, og der er ikke et specielt samarbejde mellem kommunen og nogle vandværker. Vandværkerne har en forening, hvori de fleste vandværker er medlem. Der er i den forening udpeget 7 vandværker som repræsenterer de øvrige vandværker. Kommunen har samarbejdet med denne bl.a. i forbindelse med høring i vandforsyningsplanen og kommunens regulativ og takstblad. Vandforsyningsplan/indvindingstilladelser Guldborgsund Kommune vedtog i 2011 en ny vandforsyningsplan, da kommunen er en sammenlægning af 6 kommuner med vandforsyningsplaner af meget forskellig alder og kvalitet. Planen bygger på en decentral forsynings- og indvindingsstruktur med ca. 50 almene vandværker og ca. 160 aktive drikkevandsboringer. Vandværker og boringer er fordelt ud over hele kommunen, dog med et noget højere indvindings pres i den centrale del af Falster. Vandforsyningsplanen er vedtaget før Vandplanen, så der er i vandforsyningsplanen ikke lagt op til, at der er vandværker eller boringer der skal nedlægges eller flyttes som følge af overindvinding eller påvirkning af vandløb, søer og naturområder. Vandplanerne 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen giver imidlertid ikke Guldborgsund Kommune anledning til at revidere Vandforsyningsplan 2011, da indsatsen på grundvandsområdet er udsat til næste planperiode. Spørgsmålet omkring flytning af boringer skal imidlertid tages op i vandværkernes indvindingstilladelse. 13 af de ca. 50 almene vandværker, skal have en ny indvindingstilladelse da deres tilladelse udløb i 2010. Tilladelserne er administrativt forlænget indtil 1 år efter vandplanerne er vedtaget. Derudover er der 4 vandværker, hvis tilladelse udløber inden ca. 01-11-2016, hvor tilladelserne senest skal fornys. Mange af de øvrige indvindingstilladelser (markvanding og industri) er også udløbet. Indvindingen til almen vandforsyning udgør dog langt størstedelen af indvindingen i kommunen. I vandplanen fra 2014 er der ikke taget endeligt stilling til krav for indsatser på grundvand. Staten regner med at dette kommer i den 2. vandplan, som skal komme i ca. 2015. Der hersker derfor en vis usikkerhed for, hvordan kommunerne kan indarbejde krav til indsatser (f.eks. at flytte boringer). Der er derfor flere muligheder for hvordan fornyelse af indvindingstilladelserne komme til at foregå: Tilladelserne gives for 30 år. Der skal generelt gode begrundelser til for at afvige for at give vandværker indvindingstilladelser, der strækker sig kortere end den maksimale tilladelsespe- 23
riode. Problemet er her, at hvis der i tilladelserne stilles krav til flytning af boringer til mindre påvirkede områder, så gives det på for dårligt et grundlag, da det ikke med sikkerhed vides om vandløb er påvirket eller om ressourcen er overudnyttet. Tilladelsen gives for en kortere periode, f.eks. 5 år, så der kan laves en ny tilladelse når de nye vandplaner kommer og der derefter er et bedre grundlag for at give vilkår om f.eks. flytning af boringer. Tilladelserne gives for 30 år, men der indarbejdes vilkår hvor kommunen til enhver tid kan komme med krav om flytning af boringer. Det er ofte ikke boringerne der har indvindingstilladelsen med selve vandværket, da boringer kan skiftes undervejs, og der kan suppleres med nye boringer. Flere løsninger kan tænkes, og kommunerne i Region Sjælland vil i samarbejde overvejer de juridiske problemstillinger. Indsatsplan Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. Statens kortlægning af grundvandsressourcen er ikke færdiggjort i Guldborgsund Kommune. 23-12- 2013 fik vi kortlægningen for Lolland og kommunen er i gang med indsatsplanen for Lolland. I 2015 kommer kortlægningen for Falster. Kun den sydlige spids af Falster (det gamle Sydfalster) er færdigkortlagt, og der er en indsatsplan fra amtet. Kortlægningen giver et mere detaljeret bud på geologi og dermed grundvandsdannelse og beliggenhed af forekomsterne end det grundlag der ligger i første generation af vandplanen. På baggrund af ovenstående er der i Guldborgsund Kommune ikke planlagt større indsatser mht. reduktion af indvinding, som følge af overindvinding og påvirkning af miljøet, inden for denne første planperiode. Inden vandværker og øvrige indvindere pålægges konkrete restriktioner, som flytning af boringer og måske helt at nægte indvinding, er der er række spørgsmål, der først skal klarlægges med en større sikkerhed end det datamateriale der ligger i første vandplanperiode. Der er sandsynligvis også derfor, at der ikke er lagt op til konkrete handlinger uden for hovedstadsområdet. Følgende skal klarlægges før der vil ske handlinger: Statens kortlægning af grundvandsressourcen skal være afsluttet så kommunen har den bedste og mest detaljerede viden til at træffe beslutninger på. Næste vandplan skal indholde krav om grundvandsindsats. Vidensniveauet i næste vandplan skal være på et niveau, hvor vandbalance og øvrig påvirkning er troværdig. Vandplanen skal præciserer prioriteringsrækkefølgen for anvendelse af vandressourcen. Selv om der ikke er planlagt konkrete handlinger for eksisterende indvindinger ved fornyelse af indvindingstilladelserne, tager kommunen i deres sagsbehandling af nye indvindinger højde for, at der kan være områder hvor der ikke bør ske en øget indvinding. Desuden henvises til prioriteringsrækkefælgen for indvinding af grundvand, således at der kan være områder hvor der ikke kan gives 24
tilladelse til indvinding af vand til markvanding og/eller industri hvor der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet. Der er ifølge vandplanen ikke nogen forekomster i Guldborgsund Kommune, der er udpeget til at have en dårlig kemisk tilstand eller have saltvandsindtrængning. Dette betyder dog langt fra, at al grundvand i kommunen er godt og uden forurening eller høje koncentrationer af naturlige parametre. I forbindelse med udpegning af nye boresteder, forsøger kommunen ude fra det foreliggende datagrundlag at hjælpe med at finde de optimale boresteder. En del vandværker har små mængder af pesticider eller andre miljøfremmede stoffer, dog under grænseværdien for drikkevand. På Lolland viste grundvandskortlægningen at ca. 30 % af arealet som ligger i Guldborgsund Kommune er nitratfølsomt og dermed følsomt for påvirkning fra overfladen. Dette vil blive behandlet i indsatsplanen. Flere vandværker er allerede i gang med flytning af boringer til mindre sårbare steder. 6. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000- skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 5: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for 25
kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanerne 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen giver ikke Guldborgsund Kommune anledning til ændring i kommunens eksisterende kommuneplan (Kommuneplan 2013-2025) vedr. afsnittene 4.3.1 Vandløb, søer og kystvande, 4.3.3 Spildevand, 4.3.4 Grundvand og 4.3.5 Vandindvinding og vandforsyning. I disse afsnit er allerede henvist til vandplanen. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 11. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Vandplanerne 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen giver ikke for Guldborgsund Kommunes areal anledning til, at Regionsråd Sjælland foretager en ændring i den eksisterede råstofplan. Vandforsyningsplanen Guldborgsund Kommune vedtog i 2011 en ny vandforsyningsplan, da kommunen er en sammenlægning af 6 kommuner med vandforsyningsplaner af meget forskellig alder og kvalitet. Planen bygger på en decentral forsynings- og indvindingsstruktur med ca. 48 almene vandværker og ca. 160 aktive drikkevandsboringer. Vandværker og boringer er fordelt ud over hele kommunen, dog med et noget højere indvindings pres i den centrale del af Falster. Vandforsyningsplanen er vedtaget før Vandplanen, så der er i vandforsyningsplanen ikke lagt op til, at der er vandværker eller boringer der skal nedlægges eller flyttes som følge af overindvinding eller påvirkning af vandløb, søer og naturområder. Vandplanerne 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen giver imidlertid ikke Guldborgsund Kommune anledning til at revidere Vandforsyningsplan 2011, da indsatsen på grundvandsområdet er udsat til næste planperiode. Spørgsmålet omkring flytning af boringer skal imidlertid tages op i vandværkernes indvindingstilladelse. 14 af de ca. 50 almene vandværker, skal have en ny indvindingstilladelse da deres tilladelse udløb i 2010. Tilladelserne er dog ved lov stadigt gældende indtil senest 1 år efter vedtagelse af denne handleplan, dvs. senest 30. oktober 2016. Mange af de øvrige indvindingstilladelser (markvanding og industri) er også udløbet. Indvindingen til almen vandforsyning udgør dog langt størstedelen af indvindingen i kommunen. I vandplanen fra 2014 er der ikke taget endeligt stilling til krav for indsatser på grundvand. Staten regner med at dette kommer i den 2. vandplan (vandområdeplanen), som skal komme i december 2015. Der hersker derfor en vis usikkerhed for hvordan kommunerne kan indarbejde krav til indsatser (f.eks. at flytte boringer). Der er derfor flere muligheder for hvordan fornyelse af indvindingstilladelserne i løbet af 2015-2016 til komme til at foregå: Tilladelserne gives for 30 år. Der skal generelt gode begrundelser til for at afvige for at give vandværker indvindingstilladelser, der strækker sig kortere end den maksimale tilladelsesperiode. Problemet er her, at hvis der i tilladelserne stilles krav til flytning af boringer til 26