SOCIALAFDELINGEN 7 Botilbud ved : ANMELDT TILSYN DEN: 13.11.2013 Endelig udgave
Dokument: dokument 1 Sidst redigeret af: Seneste gemt: 01-01-1601 01:00 Sagsnummer: 041291-2011 2
Tilsynsrapport Tilsynsførende, Lemvig Tilsynsførende Karin Veile, Holstebro Kommune Jurist Gitte Graugaard, Tilsynet udført den Anmeldt tilsyn d. 13.11.13 Forrige tilsyn udført den Anmeldt tilsyn d. 19.09.12 Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Afdelingsledere Bente Hilligsøe og Kirsten Pigsborg, 4 medarbejdere, 1 beboer. I rapporten vil afdelingsledere være betegnet med L. Bente Hilligsøe og Kirsten Pigsborg Tlf.: 9663 1600 Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] 3
TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 6 Råd og vejledning... 6 Anbefalinger... 6 Henstillinger... 7 Påbud... 7 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 8 Afsnit A - Brugerne... 8 1. Arbejdsgrundlag:... 8 2. Brugerindflydelse og inddragelse:... 9 3. Handleplaner:... 10 4. Dokumentation:... 10 5. Samarbejde med netværk:... 11 6. Klager:... 11 7. Visitation:... 12 8. Brugerens økonomi:... 12 9. Magtanvendelse:... 13 10. Vold:... 14 11. Sundhedsmæssige forhold:... 15 12. Alkohol og stofmisbrug:... 15 12a. Medicin:... 15 13. Personfølsomme oplysninger:... 16 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre:... 17 Afsnit B - Personale... 18 15. Personalepolitik:... 18 16. Kompetenceudvikling:... 18 17. Personalesammensætning:... 19 18. Arbejdsmiljø:... 19 19. Samarbejde:... 20 Afsnit C - Generelle forhold, drift... 22 20. Økonomi:... 22 21. Bygningsmæssige forhold:... 22 Afsnit D - Særlige forhold:... 24 22. Særlige forhold:... 24 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn... 25 26. Interview med brugerne:... 25 28. Interview med bestyrelsesformanden:... 26 2011 / TR 4
Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger består af 32 handicapvenlige boliger på hver 46 km2.. Der er pæne og velholdte ude- og inde arealer som er beregnet til fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Boligerne er opført efter Lov om almene boliger 105. Beboerne modtager individuel støtte i henhold til serviceloven 83 og 85. Beboerne har alle et varigt og betydeligt nedsat funktionsniveau og har behov for omfattende støtte. Labyrinten er delt op i afdeling øst og vest. Der arbejdes ud fra SPA (systematisk pædagogisk arbejde) samt gentle teaching, som er en filosofisk tilgang til medmennesket, hvor det handler om at skabe gode relationer. Den systematiske pædagogiske arbejdsmetode er et redskab der bruges dagligt. Herudover har de ansatte været på neuropædagogisk kursus. Medarbejderne modtager kollegial supervision ud fra den systemiske tankegang. Da tilsynet ankom, stod flere beboere og ventede på at komme i dagsaktivitet på Dagcentret, der var en rolig atmosfære. Vi fik henvist en lokale, hvor vi kunne opholde os dagen igennem. Centerleder Alice Ervolder og to afdelingsledere (Kirsten Pigsborg og Bente Kjær Hilligsøe) samt 4 medarbejdere startede med at byde på kaffe og rundstykker. Sammen planlagde vi dagen således, at 4 medarbejdere blev interviewet herefter fulgte en beboer og til slut samlede vi op på dagen med afdelingslederne. Tilsynet spiste frokost med personalet og en beboer. Tilsynet vurderer, at beboerne tilhører den beskrevne målgruppe og at Labyrinten lever op til deres værdier og målsætninger. Medarbejderne er meget engagerede i deres arbejde og vil det. Under interviewet havde de 4 medarbejder stor lyst til at svare og nogle gange kom de i deres iver til at drøfte det sagte med hinanden. 5
De er meget bevidste om hvilke arbejdsredskaber de har at gøre godt med. I interviewet blev det oplyst, at beboerne ikke kan fravælge kosten. Medarbejderne oplyste, at de har savnet en klar og tydelig ledelse, men at de fuldt ud er klar over, at ledelsen har meget travlt, de håber på bedre tider nu, hvor afdelingslederen er blevet ansat. Opfølgningspunkter Fra det anmeldte tilsyn d. 19.09.12 udført af. Det overvejedes at beboerne på Vest skal have deres medicin i egne lejligheder ligesom det foregår i Øst for at undgå utilsigtede hændelser. Der er nu taget en beslutning om at det fortsat skal forblive i køkkenet i aflåst skab, og at det udelukkende er assistenter, der doserer medicin op. Mere samarbejde imellem Øst og Vest så viden fra de to afdelinger udnyttes bedst muligt Der arbejdes fortsat på dette og man er meget bevidst om det i dagligdagen. At alle personaler kender til persondataloven Alle har i dag kendskab til persondataloven, hvilket også fremgik ved dagens tilsyn. At alle voldsepisoder indberettes Centerleder Alice Ervolder har undersøgt problematikken omkring indberetning eller ej. Der er nu helt klare retningslinjer på området. Råd og vejledning Anbefalinger Der blev ikke givet specifik råd og vejledning Tilsynet anbefaler, at der fortsat arbejdes på en løsning af det store sygefravær på Labyrinten. Pt. er det ved at blive undersøgt om sammenlignelige botilbud har samme store sygefravær. Alt afhængig af resultatet vil der blive arbejdet på en løsning af problemet. 6
Tilsynet anbefaler, at man nu, hvor der er ansat en afdelingsleder, søger at få skabt en klar og tydelig ledelse, som personalet efterspørger det i interviewet, samt at der arbejdes på en proces frem mod en fælles kultur på tværs af afdelingerne. Henstillinger I interviewet blev det oplyst, at beboerne ikke kan vælge kosten fra i deres servicepakke. Tilsynet henstiller til, at det bliver ændret med det samme. Beboerne har ifølge serviceloven som udgangspunkt ret til at fravælge servicepakker. Påbud Ingen påbud. 7
Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse 1.7 Er alle ajour med metoderne? Værdigrundlaget: En del at det at være her er, at man er opmærksom på værdigrundlaget. Åbenhed med hinanden og i forhold til de beslutninger der bliver truffet. Gentle teaching ift. beboerne. Nogle gange gør de det bare uden egentlig lige at tænke over hvad det er. Bruger nærværet ofte. Vi er meget opmærksomme på at snakke om det. Fx kan en beboer godt være fastlåst i sine meninger, så for at komme videre med beboeren er vi nødt til at være meget individuelle i vores Fx hvis en beboer ikke kan bruge det med at have øjenkontakt, så undgår vi øjenkontakten. Nej-ordet er ikke så anvendt mere, i stedet bruger vi den anerkendende metode. Anerkendende metode, vi er altid nærværendene. Alle vores beboere er der lavet Kuno Beller test på. Vi bruger ofte Viso og anden relevant eksperthjælp udefra. Alle har været på Neuropædagogisk kursus. Det har personalet været medbestemmende om. Det samme som SPA ( systematisk pædagogisk arbejde) og Gentle Teaching ( pædagogisk metodeudvikling der sigter på udviklingen af ligeværdige personlige relationer mellem beboere og personale). Vi har Kuno Beller testen som kan fortælle, hvilket alderstrin den enkelte beboer har, det er vores afsæt for det videre pædagogiske arbejde. Ved at deltage i kurser. På grund af besparelser er det ikke altid lige let at komme på kursus. Ja. Der er intern undervisning til nyansatte og vikarer. Der er mapper til brug for information. Vi holder 3 kurser internt om året. 8
1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? 1.11 Har I faste mål for disse udviklingsområder? Se pkt. 1.3 og 1.4 Vi bruger Kuno bellertest, eksterne ekspertiser. Fx psykiater, hvis det er nødvendigt Kursus i neuropædagogik. Nu Kører andet forløb som består af 5 dage. I løbet af to år vil alle have været igennem. Har været på kurser i afdelingerne. Fx har medarbejdere i afdeling Vest været på Sølund ift. sansekursus. Kursus med bla. Fønixgården, Fjordbo, hvor hver især kommer med et projekt noget der er behov for lige her og nu. Kan se et udviklingspotentiale noget der er behov for. Det har de skemalagt over året. 1.12 Har I nået de fastsatte mål? Vi arbejder fortsat på det. 1.13 Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? Nej. 1.14 Hvorledes dokumenteres opnåede mål? 2. Brugerindflydelse og inddragelse: 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? 2.4 Er der fastsat en politik for Det er de små valg beboerne får. De vil slet ikke kunne forholde sig til mere. Alle har indflydelse på et eller andet punkt. Det kan være små valg alt efter hvad den enkelte borger magter. Og nogle borgere magter ikke valg, det er man også opmærksom på. Der er lavet dagsprogrammer, hvor der er beskrevet hvad borgerne kan magte at have indflydelse på hver især. Kun hvad der er i handleplanen/dagsprogrammet. 9
brugernes medindflydelse? 2.5 Er der brugerråd eller lignende? 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? Nej. Der er der på Dagsværket (dagsværket er det dagtilbud som er knyttet organisatorisk til Labyrinten). Nogle har pårørende der bliver inddraget, men det er forskelligt hvad de pårørende ønsker at vide noget om. De fleste af vores beboere, vil ikke være i stand til at tage beslutninger i dagligdagen. 3. Handleplaner: 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? Vi har haft nogle forskellige koncepter for status skemaer. Formål og specielt delmål anvendes og der er fokus på dem ift. At det bruges som arbejdsredskab. Vi har oplevet, at der ikke har været sammenhæng mellem handleplanerne fra kommunerne og statusbeskrivelserne. Det er ikke altid at handlekommunerne kender beboerne, men så får vi en snak med handlekommunen og får det løst ad den vej. L: der har været en del borgere hvor der ikke har været 141 og sagsbehandleren har den første gang mange gange taget det der stod i vores pædagogiske handleplan. Der er lavet et fælles skema for Handicap & Psykiatri til brug for handleplanerne. Det er meget få af vores beboere der deltager aktivt i deres handleplan. Der vælges nogle fokusområder. Ja. 4. Dokumentation: 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? På teammøderne er det lagt ind, at handleplan og dagsprogram tages op for beboerne, derved sikrer vi at holde fast i handleplanen eller rette den til, hvis det er nødvendigt.. Vi har samarbejdsmøde med kontaktpersonen på beskæftigelsestilbuddet/dagsværket. 10
4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? 4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? Det sker på teammøderne. Projekterne tager udgangspunkt i delmålene og det er en del af dokumentationen. Nej, der er ikke lavet tilfredshedsundersøgelser. De pårørende er gode til at komme med eventuelle bemærkninger på handleplansmøder eller løbende. 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? Det er meget forskelligt. Nogle pårørende er også værger. De har altid mulighed for at komme med noget, og vi forsøger at efterleve det, men det er ikke alt der kan lade sig gøre. Anerkendende over for de pårørende, vi er gode til at huske, at de er forældre. Udmærket. 6. Klager: 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? Personalet hører ikke noget om rigtige klager. Det er Centerleder Alice Ervolder der tager sig af dem. 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? 11
6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? 7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? Visitationsudvalg som Alice deltager på. Mener at det fungerer. L: Det fungerer. Ja, vi der en konkret beboer, hvor der bliver arbejdet på at finde et bedre egnet tilbud. Nogle ville nok have det bedre ved et mindre sted med færre personaler men det fungerer godt som det er alligevel. 8. Brugerens økonomi: 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? Nogle har værger. Alle få hjælp til at administrere de midler de selv har. Der er aflåst skab og boks i beboernes lejligheder. Nogle forældre står for de større ting. De har ikke Nemid der arbejdes på det og vi er klar over, at der er andre retningslinjer. 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? Ja. De bliver tilrettet en gang i mellem. Fx vask afhænger af forbrug. Kostpakke 2000 kr Evt. overskud bliver delt ud. den kan ikke vælges fra. Der kan være reduktion for weekendfravær Rengøring 100-150 kr./mdr. Tøjvask Buspakke betales efter forbrug. Nej. Aldrig. 12
8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? Ting ud af huset er der ikke tid til mere. Alle beboere har hjemmedag. Her er der som udgangspunkt sat personale af til at tage med beboeren ud og handle ind mm. Svømning og ridning skal der ikke betales for ledsagelse da det ses som behandling. 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? 8.11 Primært i dagtilbud: Hvilke retningslinier er der for egenbetaling (kantine, udflugter, materialer mv.)? Retningslinier for lønudbetaling? En i afdeling Vest. To beboere i afdeling Øst. De magter ikke at gå på arbejde at være på dagsværket, så der er ressourcerne tilført Labyrinten så der er en person her til dem. 9. Magtanvendelse: 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? Nyansatte gennemgår regelsættet sammen med ledelsen. Der kvitteres i mappen. Temaet er af og oppe og vende. L: Intern kursus i vold og konflikthåndtering hvor magtanvendelser også gennemgås Ja. Få. 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 13
9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? At vi er dygtige til vores arbejde. Har lært at have en anden tilgang. Gentle Teaching har gjort en væsentlig forskel. Vi forsøger bl.a. at være på forkant med situationer. 9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? Skema. Orienterer beboernes pårørende på handleplansmøder. Vi har pårørende som ikke ønsker at blive informeret, da de har fuld tillid til vores arbejde. Behandles på personalemøde. Nej men vendes med værge/pårørende, medmindre denne ikke ønsker dette. 10. Vold: 10.1 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? Registreres. Forsøger hele tiden at være et skridt foran afleder. Registreres. Stregsystem, hvis det er de små. En intern registrering. Voldsomme episoder indberettes til Easy, men det er længe siden at det er sket. AMR vurderer sammen med lederen om de skal indberettes til Easy det er ikke medarbejderen der skal gøre det. L: Har på kursus fået at vide at der kun skal indberettes til Easy, hvis der er fraværsdage pga. hændelsen. Hændelser noteres dog uanset hvad. 14
10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? 11. Sundhedsmæssige forhold: 11.1 Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? 11.6 Hvordan håndterer I disse forhold? Ja. Der er lavet lidt ændringer i strukturen ift. hjælp om morgenen af servicepersonale og så hjælper personalet med rengøringen senere. I afdeling Øst har de en til at lave mad. Personalet varmer det om aftenen. Kan få en hovedrengøring ved tilkøb. Servicepersonale. Rengøringsselskab. Gange og personalerum og toiletter. Fælles køkken en gang i ugen. Der skal se pænt og rent ud. Nej. Embedslægens retningslinjer ift. stik med brugt kanyle (insulin) der står bare, at man skal kontakte lægen. Har oplevet forskellige tilbagemeldinger fra forskellige læger. 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? Nej. Øl og vin fredag, lørdag, søndag og festlige lejligheder. Der kan være individuelle aftaler. 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? 12.4 Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? 12a. Medicin: 15
12a.1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? 12a.2 Hvordan opbevarer i medicin for beboerne? 12a.3 Hvem har adgang til medicinen? ja Afdeling Vest: aflåst skab i køkkenet og mappe hvor de krydser af. Nattevagt tjekker dagsposerne. Afkrydsning ift. fx insulin. Afdeling Øst: har det i aflåst skab i lejligheden. De er med enkeltvis inde for at give det. Det er udelukkende en Social og sundhedsassistent eller pædagog med medicinhåndteringskursus der doserer, og de kontrollerer poserne. Alle medarbejdere kan give det efterfølgende til beboerne. 12a.4 Hvordan fører i kontrol med medicingivningen? 13. Personfølsomme oplysninger: 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? BB journal. Personfølsomme oplysninger mm. Nej. Er opmærksomme på det. Aflåst skab Gamle journaler på et aflåst kontor. Alle har personlig nøgle. Har ikke adgang til alle journaler afdelingsbestemt. Vikarerne deles om samme kode til BB Ja. BB Individuel. Ja 16
13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? 13.10 Er der kendskab til persondataloven? På kontoret. Ja. 14.1 Er der visiteret brugere med børn til bostedet? 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: Nej. 14.2 Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? 17
Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? 15.2 Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? Ja. Vi efterlever s politik. Ja Tilgængelig for alle. Forhandler ud fra tilbageløbsmidler. Ja Ja ja Har haft langtidssygemeldinger to med arbejdsrelateret stress. Der er lavet APV. Der er brugt spørgeskema og medarbejdere har ikke været anonyme, dette for at kunne gøre noget ved det. Handleplanen på sygestatistikken er en sygesamtale. L: aftaler ved sygesamtalen hvad der er brug for efterfølgende. Det er individuelle aftale 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? Ja. Ingen alkohol for personalet. Fastsat antallet af rygepauser Trivsel Ferie Afspadsering Senior. 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og MUS- samtale det seneste år? Der er LUS samtale. 18
16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? 16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? Ja. Intern kollegialt supervision, hver 9. uge. Skemalagt, men ellers hvis der er behov. Der er også coach der kan anvendes. ja Der er MUS samtaler hvert 2. år. TUS/GRUS hvert 2. år. 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? 16.6 Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? Den ligger fast. Fælles kursusdage. Pædagogiske dage åbnet op for at personalet kan komme med forslag til tema. 17. Personalesammensætning: 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 17.2 Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? 17.3 Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? God. Dog kunne vi godt bruge en ergoterapeut i afdeling Vest. I afdeling Øst er der to. Synes ikke der mangler nogle faggrupper. Bruger dem der er i huset eller, hvis nødvendigt udefra. Nej. Intromappe, indeholder bla. Forflytningsvejledninger. Følvagter i den første tid, herefter er de koncentreret om en afdeling, dette for at det skal være nemmere at blive fortrolig med huset og arbejdsgange. 18. Arbejdsmiljø: 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? Ja. Der er lavet handleplaner i begge afdelinger. Er der noget på den psykiske del bliver der taget hånd om det ved MUS samtalerne. 19
18.2 Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? Ja. Ja. En medarbejder, hvor Sadlen på en cykel faldt af. Anden medarbejder fik en lift over foden. Psykiske? Den samme, men det ligger højt. Psykiske. Noget nyt hele tiden omstrukturering hele tiden og hele tiden besparelser. Presset i spidsbelastning. Ved at undersøge hvordan vores sygestatistik er ift. andre lignende tilbud. Nej. 19. Samarbejde: 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? Afdeling Øst: vi har fastsat nogle mål for samarbejdet, så vi har fælles fodslag. Afdeling Vest: Ja. Gjort noget for fælles samarbejde mellem de to afdelingsledere. Fysisk samme placering i huset. Blandet samarbejde ift. afdelingslederen. Så længe der er mange gamle medarbejder vil der altid være en historik der følger med. Dette skal ses i lyset af, at labyrinten for nogle år siden opstod ved at Ringkjøbing amt nedlagde tre botilbud og slog dem sammen til et, Labyrinten. Der fulgte personale med fra alle tre botilbud. Der vil altid være forskellige holdninger til ledelsen. 19.2 Hvordan er Har altid haft Med udvalg. 20
medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? 19.3 Mødehyppighed? 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? 7 om året Begrænset, da de er sparet på fx ledsagelse. 21
Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? L: det ved vi ikke endnu. 21. Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? 21.4 Hvordan er udenomsarealerne? 21.5 Er der legeredskaber? Ja. Gode. Vi har et pauserum. Rummet bliver også brugt til teammøde. Det med at få holdt pauserne er ofte oppe og vende. Kan være et problem at få dem holdt. Kunne ønske mere afskærmning, men ellers ok. Ja. Gynger L: gyngerne er fra de tidligere institutioner vi har undersøgt lovligheden ift. at etablere fx trampolin i græsplænen. 21.6 Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? 21.7 Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? 21.8 Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer osv.)? Ja 22
21.9 Er der regelmæssige kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? Kørestolsgyngen bliver kontrolleret. Besøg af brandvæsenet. 23
Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? Hvordan kan fagligheden bruges om fx 5 år. Bliver der plads til det eller bliver det bare samlebåndsarbejde Er de sidste to år kommet ud med overskud på driften og har nogle penge der kan bruges i 11. time. De kunne måske godt være brugt hen over året, men vi får det at vide i sidste øjeblik inden udløb af tidsfristen for brug af disse penge. Fantastiske kolleger. Vi kan godt mærke at ledelsen har travlt det kan gå ud over dialogen. Det mærkes hurtigt, når der mangler en leder fx i afdeling øst, hvor der har manglet leder, men der er ansat en nu. Vi tror på det bliver nu. Trods arbejdsforholdene, så er der faktisk styr på det hele. 22.2 Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? 22.3 Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? Handleplanen ift. sygepolitikken kunne godt være bedre, vi kører efter s obligatoriske handleplan. - - 24
Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? Bor fint. Glad for at være på Labyrinten. 26.2 Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? 26.4 Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? 26.6 Har du haft nogle ønsker? Ville gerne køre mere med bus. Ikke nogen Kan sige jeg vil gøre rent. Nej. Gøre rent. 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? 26.8 Hvem har du sagt det til? 26.9 Hvad skete der så? 26.10 Er du med til at lave din egen handleplan? 26.11 Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? 26.12 Kan du selv vælge din kontaktperson? Kan få en anden. 26.13 Hvordan har du det med at 25
bo/arbejde her sammen med andre? 26.14 Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? 26.15 Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? 26.16 Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? Ved ikke. Personalet hjælper. 26.17 Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? 26.18 Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? 26.19 Hvem bestemmer over dine penge? 26.20 Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? 26.21 Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting der bliver sendt med posten givet til dig)? 26.22 Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? Banker på. Ja. Personalet hjælper. Nej. 28. Interview med bestyrelsesformanden: 26
1. udgave, september 2010 Holstebro Kommune Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej 67 7500 Holstebro 27