Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Relaterede dokumenter
Tranegårds. værdiprogram

Nordvestskolens værdigrundlag

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Vision, værdier og menneskesyn

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børne- og Ungepolitik

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Børn og unge former fremtiden

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Børnehuset Æblehuset Dalbugten Herlev ÆBLEHUSETS VISION

Forord til læreplaner 2012.

Korsvejens Skoles Vision

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Specialklasserne på Beder Skole

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

En fælles bestræbelse

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Mål og indholdsbeskrivelse for Gentofte Kommunes Fritidsordninger (GFO)

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børnepolitik Version 2

Alsidige personlige kompetencer

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Indledning Pædagogiske overvejelser:

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Identitet og venskaber:

Pædagogisk læreplan

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Værdigrundlag Ishøj Skole

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

TÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Årsplan for SFO Ahi International school

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Usserød Skoles værdiregelsæt

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Barnets alsidige personlige udvikling

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Transkript:

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig selv godt, og som føler sig værdifulde både som individ og som en del af de sociale sammenhænge. Mennesker som er nysgerrige og har lyst til at lære. Men hvad vil det sige, at være et helt menneske? På Tranegård er det: Et menneske, der føler sig værdifuldt i sig selv og værdsat i den sociale sammenhæng. Et fagligt funderet menneske, der har en bred basisviden og en evne til at søge, bruge og formidle viden. Et menneske, der har mod til at udtrykke sig og vilje til at lytte. Et menneske med indfølingsevne, der kan se og forstå andre. Et menneske, der er undervejs i en løbende dannelsesproces i en vekselvirkning mellem det sociale og det individuelle. Et sundt menneske, der også udfolder sig fysisk. En forudsætning for at børnene kan blive hele mennesker er, at de voksne, der omgiver børnene, understøtter, fremmer og efterlever samme principper. Værdierne Tranegård et sted, hvor det er rart at være. For at opnå dette overordnede mål om at danne og uddanne hele mennesker skal Tranegård i alle dens facetter være præget af følgende værdier: Tryghed Venskaber Respekt og tolerance Nærhed Ansvar Det er disse værdier, som er fundamentet for alt, hvad fremtidens Tranegård gør i praksis. Når vi arbejder, skal det foregå i et trygt miljø, hvor der som barn er plads til at prøve sig selv af og være sig selv. Børnene på Tranegård skal have rig mulighed for at få, vedligeholde og udvikle venskaber og være omgivet af engagerede og fagligt velfunderede voksne, som de altid kan regne med. På Tranegård har man holdninger til aktuelle problemstillinger, som børnene også lærer at tage kvalificeret stilling til.

Tryghed Tranegård skal være et sted, hvor det er trygt at være barn. Tryghed er, at der er plads til at være sig selv. Tryghed skabes ved, at man udviser respekt over for hinandens forskellighed. Når børnene føler sig trygge, lærer de bedst, fordi de vil være nysgerrige og søge udfordringer. Tryghed gør, at man tør bevæge sin ind på nye områder og udvide sin horisont. Venskaber er vigtige, fordi de gør det sjovere og mere trygt at gå i skole. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Venskaber Kammeraterne er helt klart det bedste ved skolen. Hvis man ikke har sine venner, mister man lysten til at lære, men hvis man har venner, får man lysten til at lære. (elevudsagn fra elevarrangement den 29. april) Muligheden for at danne venskaber er absolut vigtigste værdi for børnene på tværs af alle klasser lige fra børnehaveklasse til 9. klasse. Venner og kammerater er det, som gør det sjovt at gå i skole, og er en væsentlig forudsætning for at have lyst til at gå i skole og have lyst til at lære. Venskaber giver tryghed og en følelse af at være del af noget større. Venskab er det vigtigste, så vi laver skolen om, så den er meget bedre til at være sammen med sine venner. (elevudsagn fra elevarrangement den 29. april) Respekt og tolerance Respekt og tolerance ses på Tranegård som værdier, der skal være med til at skabe en rummelig skole og medvirke til, at børnene føler sig trygge. Der skal være højt til loftet, så der er rum til, at børnene kan prøve sig selv af. Man skal have respekt for de fælles aftaler og have en god tone overfor hinanden, børn, lærere og pædagoger i mellem. Selvværdet styrkes, når man bliver lyttet til. En naturlig konsekvens af respekt og tolerance er, at skolen aktivt tager hånd om mobning og drillerier, hvilket det ligger alle meget på sinde at komme til livs. De voksne har ansvaret for, at børnene udvikler respekt og tolerance overfor hinanden på tværs af fx køn, klasse eller årgang. Det er vigtigt, at vores lærer lytter til os, når der er noget, vi gerne vil. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Nærhed Nærhed er, når børnene er medlemmer af et socialt fællesskab, som er præget af genkendelighed. I dette fællesskab kender børn og voksne hinanden og deler fælles oplevelser. I dette velkendte miljø har børnene et socialt omdrejningspunkt, et forpligtende fællesskab og en tryg ramme, hvor man føler ansvar og drager omsorg for hinanden. Både de fælles sociale og faglige referencer er med til at give en følelse af nærhed. Nærhed og også tilstedeværende og engagerede voksne, som giver børnene mulighed for at udfolde sig frit i forsvarlige rammer. Ansvar Alle børn er alles børn. Det betyder, at man som pædagog, lærer og forældre har et fælles ansvar overfor børnenes udvikling på en måde, så det enkelte barn udfordres i et trygt og varieret læringsmiljø og har mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt. Tranegård har tydelige og aktive holdninger til samfundsudviklingen og aktuelle problemstillinger som fx

tobak, stoffer og sundhed. Tranegård har sammen med forældrene et fælles ansvar for, at børnene lærer at navigere mellem de mange livsstilsvalg, så de bliver i stand til at tage ansvar for engen sundhedstilstand. Det er vigtigt, at vores lærer taler med os om problemer og hjælper os med at løse problemerne, både med andre lærere og os indbyrdes. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Tranegård et sted, hvor man kan lide at lære. Et vigtigt mål for Tranegård er, at eleverne bevarer nysgerrigheden og glæden ved at lære. Det, som er med til at bevare lysten til at lære, er, at man har mulighed for at skabe sociale relationer og møde engagerede lærere og pædagoger, som også er omsorgsfulde. Tranegård ønsker derfor en undervisning, der styrker de sociale kompetencer og børnenes alsidige personlige udvikling. Fællesskabet både i og på tværs af klasserne er med til at styrke de sociale kompetencer. Social læring Tranegård skal derfor være et sted, hvor de sociale relationer vægtes højt. Samværet med lærere, pædagoger og andre børn er et centralt omdrejningspunkt for børnenes ønsker til skolen. Tranegård skal give plads til mangfoldighed og variable udfordringer inden for trygge og velkendte rammer. Tranegård er også med til at udvikle børnenes sociale kompetencer gennem leg og hjælpe det enkelte barn til at se og forstå andre. Det er en helhed med tæt samspil mellem skole og GFO, hvor der er forskel på skoletid og fritid. Et nært forældresamarbejde skaber helhed i børnenes hverdag og udvikling. Børn lærer forskelligt Vi ved, at aktive børn lærer bedst. Derfor er det enkelte barn selv med til at finde frem til den læremåde, der er bedst for barnet. (Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen 2003-2007) Undervisningen skal være en vekselvirkning mellem faglige forløb og afprøvning af færdigheder, så børnene får lejlighed til at arbejde både i teori og praksis. Det kan eleverne få mulighed for både gennem klasse-/holdundervisning og projektopgaver. Tranegård skal have det bedste af begge dele. Den differentierede undervisning skal også tilgodese, at børn har forskellige behov og læringsstile. Muligheder for fysisk aktivitet i læringssituationer er med til at øge indlæringen. Undervisningen skal være mere anderledes. Man skal overraskes lidt med nogle andre undervisningsmetoder. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Klassen På Tranegård ønskes klassen bevaret, fordi den rummer vigtige værdier både som fysisk ramme og social enhed. Klassen er et sted, hvor barnet opnår en social ansvarlighed, som bidrager til en demokratisk forståelse. Klassen skaber også grobund for venskaber og er med til at give identitet, tryghed og kontinuitet.

Klassen ønskes bevaret som social base og fagligt forum. Samtidig vil fremtidens Tranegård åbne for flere forskellige læringsmetoder. Et fleksibelt klassebegreb ses som en mulighed for at kunne tilgodese børnenes forskellige udviklingstrin sammen med differentieret undervisning og mulighed for fordybelse. Faglighed Et vigtigt mål for Tranegård er, at eleverne opnår en høj faglighed. Det, som kendetegner Tranegårds faglighed, er, at børnene tilegner sig færdigheder, viden og en forståelse af det enkelte fag, samt at de kan søge, bruge og formidle viden. Børnene skal endvidere lære at kunne tage selvstændig stilling. Midlerne til at indfri disse mål er, at undervisningen differentieres og er relevant. Fordybelse og tværfaglighed, samt at børnene har et medansvar men ikke ansvar for egen læring, er også midler, der er med til at øge fagligheden sammen med bøger og IT. Indhold og læringsform skal være alsidig, så alle børn kommer i berøring med det, de er gode til og samtidig får en grundlæggende viden. Børnene vil gerne lære meget og ser gerne, at undervisningen er varieret og interessebaseret. Skolerejser, Ganløseturen og fordybelsesuger er nogle gode eksempler på variation i skolehverdagen. På Tranegård er der kontinuitet og perspektiv i undervisningen gennem hele skoleforløbet, så de tilegnede faglige evner kan bruges til at løse forskellige opgaver i praksis. Der ønskes mere fokus på kreative og musisk fag, samt på muligheder for at tilegne sig en fysisk aktiv og sund livsstil. Høj faglighed understøttes at den gode lærer, som har en stor specialviden. Den gode lærer er sammen med den gode pædagog et engageret menneske, som begejstrer børnene, vækker nysgerrighed, er omsorgsfuld og skaber faglige udfordringer. Den gode lærer og pædagog er også seriøs, god til at forklare og har stor tålmodighed. Læreren og pædagogen agerer som rollemodel. Det gode ved tranegårdskolen er, at der er så mange søde lærere. Man kan snakke og lave sjov med dem, og det er det, der giver en hyggelig skole. (elevudsagn fra elevdagen den 29. april) Ledelsen Tranegårdskolen