Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling



Relaterede dokumenter

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling



Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

HYGIEJNE OG MADLAVNING

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Huskeregler for god køkkenhygiejne

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Om egenkontrol i butikker og restauranter

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T F E inco@inco.

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Butikkens individuelle egenkontrolprogram

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Opbevaring og holdbarhed

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

Kontrolskema 1 Varemodtagelse

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde

Egenkontrolprogram. for afsnitskøkkener og ismaskiner

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Kontrolskema 1 Varemodtagelse

Indhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF:

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

EGENKONTROL AFDELINGSKØKKEN PLEJECENTER

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA

Egenkontrolprogram. for afsnitskøkkener og ismaskiner

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

Leverandør Rederi. Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

Lyngallup. Fødevarer bakterier i frugt og grønt. Lyngallup. TNS Dato: 26. september 2012 Projekt: 58783

Kød tilberedning og tilbehør SLAGTERBOGEN. Smørrebrødstyper

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ?

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Egenkontrolprogram. For Dagtilbud i Svendborg Kommune

Medarbejder i en madbod... - hva' så?

KOLONIMAD. Ida List Larsen og Ole Poulsen

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kolde facts for friskere fødevarer.

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Holdbarhed på fødevarer

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forslag til dagens måltider

CASE 1: Nikolajs lasagne

Medarbejder i en madbod... -hva' så?

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kontrollens udførelse

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Indledning side 2, 3. Virksomhedsbeskrivelse side 4. Varemodtagelse side 5. Køle- og frostskabe/rum side 6. Opvarmning, varmholdt side 9

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen

ERNÆRING. Solutions with you in mind

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

Transkript:

Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur. Varerne er indkøbt emballerede. I virksomheder uden produktion opbevares fødevarerne i ubrudt emballage ved rumtemperatur. F.eks. mel, gryn og pasta. Skriv hvad du laver her: Opbevaring, anvendelse og udlevering af kaffe, te, kiks, småkager, fiberrige produkter, krydderier, salt, sukker, kaffeflødepulver 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør Ikke smør TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. X OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) x Ødelagt emballage x Udstyr og inventar

Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. x Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. I.B. II.B. III.B. III.B. II.B. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige uegnet til at spise, når virksomheden sælger anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/ svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på fx en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. En god personlig hygiejne er vigtig i en fødevarevirksomhed. Sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra personalet f.eks. penge, kan gøre kunderne syge, hvis de spredes til fødevarerne. For at undgå det, sikrer virksomheden, at især personale, der håndterer uemballerede fødevarer, vasker hænder før de kommer til fødevarerne. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. for gruppe 1. Er datomærkede. Fødevarer med mug kasseres, se egenkontrolprogrammet side 7. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7.

Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kræver kold opbevaring. Varerne er indkøbt emballerede. I virksomheder uden produktion opbevares fødevarerne på køl frost i ubrudt emballage f.eks. kød, fisk og mælkeprodukter. Skriv hvad du laver her: Mælkeprodukter, saft, energidrikke 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost X 8. Fedt, olier og smør TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) Ødelagt emballage x Udstyr og inventar

Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. I virksomhedens køleenheder må der højst være den temperatur, der er oplyst i fødevarens mærkning, som gælder i fødevarelovgivningen. Som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at fødevarernes temperaturkrav bliver overholdt. Varemodtagelse: Ved modtagelse af fødevarer skal det sikres, at kølekæden ikke bliver brudt, så temperaturen i varerne stiger.som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at kølekrævende fødevarers temperaturkrav bliver overholdt ved vare. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Når virksomheden opbevarer køle- frostkrævende fødevarer i køle- frostenheder, sikrer virksomheden, at der altid Køleskabenes temperatur bliver løbende kontrolleret, se egenkontrolprogram side 4. Kølede fødevarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets køleskab. En gang årligt måles temperatunen på medbragte mælkekartoner. for gruppe 2. Sikres ved indkøb af skabe.

II.A. II.B. er god luftcirkulation, og at virksomheden ikke overfylder køle- frostenheden. En god personlig hygiejne er vigtig i en fødevarevirksomhed. Sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra personalet f.eks. penge, kan gøre kunderne syge, hvis de spredes til fødevarerne. For at undgå det, sikrer virksomheden, at især personale, der håndterer uemballerede fødevarer, vasker hænder før de kommer til fødevarerne. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7. Glas/metal/hård plastik fra udstyr inventar Der er risiko for, at materiale fra ødelagt udstyr inventar kan ende i den færdige fødevare, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at virksomheden er hensigtsmæssigt indrettet, og at inventar og udstyr bliver vedligeholdt løbende. Det sikres, at udstyr og inventar ikke er defekt, se egenkontrolprogram side 8. Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kræver kold opbevaring. Varerne er indkøbt emballerede. I virksomheder uden produktion opbevares fødevarerne på køl frost i ubrudt emballage f.eks. kød, fisk og mælkeprodukter. Skriv hvad du laver her: Mælkeprodukter, saft, energidrikke 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost X 8. Fedt, olier og smør TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) Ødelagt emballage x Udstyr og inventar

Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. I.A. II.A. II.B. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. I virksomhedens køleenheder må der højst være den temperatur, der er oplyst i fødevarens mærkning, som gælder i fødevarelovgivningen. Som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at fødevarernes temperaturkrav bliver overholdt. Varemodtagelse: Ved modtagelse af fødevarer skal det sikres, at kølekæden ikke bliver brudt, så temperaturen i varerne stiger.som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at kølekrævende fødevarers temperaturkrav bliver overholdt ved vare. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Når virksomheden opbevarer køle- frostkrævende fødevarer i køle- frostenheder, sikrer virksomheden, at der altid Køleskabenes temperatur bliver løbende kontrolleret, se egenkontrolprogram side 4. Kølede fødevarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets køleskab. En gang årligt måles temperatunen på medbragte mælkekartoner. for gruppe 2. Sikres ved indkøb af skabe.

II.A. II.B. er god luftcirkulation, og at virksomheden ikke overfylder køle- frostenheden. En god personlig hygiejne er vigtig i en fødevarevirksomhed. Sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra personalet f.eks. penge, kan gøre kunderne syge, hvis de spredes til fødevarerne. For at undgå det, sikrer virksomheden, at især personale, der håndterer uemballerede fødevarer, vasker hænder før de kommer til fødevarerne. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7. Glas/metal/hård plastik fra udstyr inventar Der er risiko for, at materiale fra ødelagt udstyr inventar kan ende i den færdige fødevare, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at virksomheden er hensigtsmæssigt indrettet, og at inventar og udstyr bliver vedligeholdt løbende. Det sikres, at udstyr og inventar ikke er defekt, se egenkontrolprogram side 8. Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 4 Virksomheder der modtager færdigtilberedt kold mad kort tid før servering. F.eks. sandwich og smørrebrød til servering. Skriv hvad du laver her: Kold mad, sandwich, smørrebrød modtages kort før servering 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og X vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter X 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør X TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Bakterierne vokser også under 5 C x x B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) x x Ødelagt emballage x x Udstyr og inventar x

Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr x emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage x at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. I.B. II.A. III.B. I.A. I.B. II.A. I.A. I.B. II.A. II.A. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. Når virksomheden i forbindelse med servering opbevarer kølekrævende fødevarer uden for køl, er der risiko for øget vækst af bakterier og skimmel. Virksomheden sikrer at kølekrævende fødevarer til servering, som virksomheden opbevarer udenfor køl, er serveret indenfor 3 timer. Varemodtagelse: Ved modtagelse af fødevarer skal det sikres, at kølekæden ikke bliver brudt, så temperaturen i varerne stiger.som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at kølekrævende fødevarers temperaturkrav bliver overholdt ved vare. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Fødevarer kan blive forurenet med bakterier på flere måder, fx. fra råvare til råvare og mellem rå og færdiglavet mad. Virksomheden sikrer derfor, at der ikke sker krydsforurening fra rå fødevarer til spiseklare produkter. Virksomheden undgår at sprede bakterier ved at tilberede og behandle råt kød, fisk, æg og grøntsager hver for sig, og holde dem adskilt fra spiseklare produkter. Virksomheden placerer fødevarer på en sådan måde i køleenheden, at råvarer ikke kommer i kontakt med spiseklar mad. Virksomheden mindsker risikoen for krydsforurening ved at holde fødevarer tildækkede. Virksomheden sikrer at Buffetservering må maksimalt vare 1½ time, se egenkontrolprogram side 6. Buffetvognen er overvåget, se egenkontrolprogram side 6. Andre kølevarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets køleskab. Frostvarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets fryseskab. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Der er procedurer for rengøring, se egenkontrolprogram side 8.

II.A. knive, maskiner og skærebrætter altid er rene og bliver gjort grundigt rene efter brug. Karklude, viskestykker, forklæder og lignende kan sprede bakterier. Derfor sikrer virksomheden, at de er rene og skiftes hyppigt. En god personlig hygiejne er vigtig, når virksomheden laver mad. Både sygdomsfremkaldende bakterier og virus kan spredes til andre, hvis personalets personlige hygiejne ikke er god nok. Det er vigtigt at vaske hænder mellem håndtering af forskellige råvarer, fx kød, æg og den færdige mad. Derfor sikrer virksomheden, at personalet vasker hænder både før - og imens - de laver mad. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Det kan være nødvendigt helt at holde sig væk fra madlavning, hvis man har sår på fingre og arme - hvis man fx har diarré, som kan smitte andre mennesker via maden. Virksomheden har kendskab til, at Statens Serum Institut anbefaler, at køkkenpersonale med mavetarm-infektion skal sygemeldes indtil 48 timer efter, at symptomerne er stoppet. For køkkenpersonale, der passer syge børn andre personer med maveinfektioner, anbefales det, at man er særlig omhyggelig med hygiejnen. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. II.A. Virksomhedens kunder kan ved et uheld komme til at forurene spiseklare uemballerede fødevarer i forbindelse med selvbetjening, fx. hvis kunden ikke har rene hænder. Virksomheden sikrer derfor, at der er rene tænger, skeer, gafler o.lign. ved de uemballerede fødevarer, som kunderne selv kan tage. Virksomheden sikrer også, at selvbetjeningen overvåges, så virksomheden er sikker på, at gæsterne anvender udstyret til at tage fødevarerne med. Hvis der kun er tale om salg af uemballeret hele frugter og grøntsager, er det dog ikke nødvendigt med særligt udstyr overvågning. Der stilles krav til buffetservering, egenkontrolprogram side 6. III.B. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige uegnet til at spise, når virksomheden sælger anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. Er datomærkede. III.B. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/ svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på fx en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. Fødevarer med mug kasseres, se egenkontrolprogram side 7. Rent produktionsudstyr minimerer risikoen for forurening af virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at udstyret bliver vasket af efter brug og om nødvendigt bliver desinficeret. Virksomheden skyller desinfektionsmidlet af med rent vand. Virksomheden er derfor opmærksom på også at få gjort rent på de steder i virksomheden, der er svært tilgængelige. Der er procedurer for rengøring og desinfektion af udstyr, se egenkontrolprogram side 8. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7. Glas/metal/hård plastik fra udstyr inventar Der er risiko for, at materiale fra ødelagt udstyr inventar kan ende i den færdige fødevare, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at Det sikres, at udstyr og inventar ikke er defekt, se egenkontrolprogram side 8.

virksomheden er hensigtsmæssigt indrettet, og at inventar og udstyr bliver vedligeholdt løbende. Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Rengøringsmidler Stoffer fra virksomhedens rengørings- og desinfektionsmidler kan overføres til virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at der kun anvendes rengørings- og desinfektionsmidler, der er beregnet til brug i fødevarevirksomheder, og at de opbevares korrekt i de originale emballager, dunke lignende. Virksomheden sikrer korrekt brug af rengørings- og desinfektionsmidlerne, herunder også at der sker en grundig afskylning af rengørings- og desinfektionsmidlerne. Der anvendes kun rengørings- og desinfektionsmidler, der er beregnet til brug i forbindelse med fødevarer, se egenkontrolprogram side 8. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 4 Virksomheder der modtager færdigtilberedt kold mad kort tid før servering. F.eks. sandwich og smørrebrød til servering. Skriv hvad du laver her: Kold mad, sandwich, smørrebrød modtages kort før servering 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og X vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter X 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør X TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. OK A. Bakterierne vokser også under 5 C x B. Bakterierne vokser kun over 5 C x A. Bakterierne vokser også under 5 C x x B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) x x Ødelagt emballage x x Udstyr og inventar x

Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Afsmitning fra Fra udstyr x emballage og udstyr (fødevarekontaktm Fra emballage x at.) Allergener x Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol x TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. I.B. II.A. III.B. I.A. I.B. II.A. I.A. I.B. II.A. II.A. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. Når virksomheden i forbindelse med servering opbevarer kølekrævende fødevarer uden for køl, er der risiko for øget vækst af bakterier og skimmel. Virksomheden sikrer at kølekrævende fødevarer til servering, som virksomheden opbevarer udenfor køl, er serveret indenfor 3 timer. Varemodtagelse: Ved modtagelse af fødevarer skal det sikres, at kølekæden ikke bliver brudt, så temperaturen i varerne stiger.som udgangspunkt skal kølekrævende fødevarer opbevares ved maksimalt 5 C (med mindre lavere temperaturer er angivet i fødevarens mærkning). Temperaturkravet for fersk fisk er maksimalt 2 C. Enkelte sygdomsfremkaldende bakterier kan forekomme i et ufarligt antal i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der ikke er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter samt i ikke-varmebehandlede fiskevarer, for eksempel røget og gravede produkter. Hvis disse produkter opbevares ved for høj temperatur, kan bakterieantallet blive så stort, at bakterierne kan forårsage sygdom. Virksomheden sikrer, at kølekrævende fødevarers temperaturkrav bliver overholdt ved vare. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Fødevarer kan blive forurenet med bakterier på flere måder, fx. fra råvare til råvare og mellem rå og færdiglavet mad. Virksomheden sikrer derfor, at der ikke sker krydsforurening fra rå fødevarer til spiseklare produkter. Virksomheden undgår at sprede bakterier ved at tilberede og behandle råt kød, fisk, æg og grøntsager hver for sig, og holde dem adskilt fra spiseklare produkter. Virksomheden placerer fødevarer på en sådan måde i køleenheden, at råvarer ikke kommer i kontakt med spiseklar mad. Virksomheden mindsker risikoen for krydsforurening ved at holde fødevarer tildækkede. Virksomheden sikrer at Buffetservering må maksimalt vare 1½ time, se egenkontrolprogram side 6. Buffetvognen er overvåget, se egenkontrolprogram side 6. Andre kølevarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets køleskab. Frostvarer udbringes af Prokuktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i afsnitskøkkenets fryseskab. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Der er procedurer for rengøring, se egenkontrolprogram side 8.

II.A. knive, maskiner og skærebrætter altid er rene og bliver gjort grundigt rene efter brug. Karklude, viskestykker, forklæder og lignende kan sprede bakterier. Derfor sikrer virksomheden, at de er rene og skiftes hyppigt. En god personlig hygiejne er vigtig, når virksomheden laver mad. Både sygdomsfremkaldende bakterier og virus kan spredes til andre, hvis personalets personlige hygiejne ikke er god nok. Det er vigtigt at vaske hænder mellem håndtering af forskellige råvarer, fx kød, æg og den færdige mad. Derfor sikrer virksomheden, at personalet vasker hænder både før - og imens - de laver mad. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Det kan være nødvendigt helt at holde sig væk fra madlavning, hvis man har sår på fingre og arme - hvis man fx har diarré, som kan smitte andre mennesker via maden. Virksomheden har kendskab til, at Statens Serum Institut anbefaler, at køkkenpersonale med mavetarm-infektion skal sygemeldes indtil 48 timer efter, at symptomerne er stoppet. For køkkenpersonale, der passer syge børn andre personer med maveinfektioner, anbefales det, at man er særlig omhyggelig med hygiejnen. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. II.A. Virksomhedens kunder kan ved et uheld komme til at forurene spiseklare uemballerede fødevarer i forbindelse med selvbetjening, fx. hvis kunden ikke har rene hænder. Virksomheden sikrer derfor, at der er rene tænger, skeer, gafler o.lign. ved de uemballerede fødevarer, som kunderne selv kan tage. Virksomheden sikrer også, at selvbetjeningen overvåges, så virksomheden er sikker på, at gæsterne anvender udstyret til at tage fødevarerne med. Hvis der kun er tale om salg af uemballeret hele frugter og grøntsager, er det dog ikke nødvendigt med særligt udstyr overvågning. Der stilles krav til buffetservering, egenkontrolprogram side 6. III.B. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige uegnet til at spise, når virksomheden sælger anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. Er datomærkede. III.B. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/ svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på fx en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. Fødevarer med mug kasseres, se egenkontrolprogram side 7. Rent produktionsudstyr minimerer risikoen for forurening af virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at udstyret bliver vasket af efter brug og om nødvendigt bliver desinficeret. Virksomheden skyller desinfektionsmidlet af med rent vand. Virksomheden er derfor opmærksom på også at få gjort rent på de steder i virksomheden, der er svært tilgængelige. Der er procedurer for rengøring og desinfektion af udstyr, se egenkontrolprogram side 8. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7. Glas/metal/hård plastik fra udstyr inventar Der er risiko for, at materiale fra ødelagt udstyr inventar kan ende i den færdige fødevare, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at Det sikres, at udstyr og inventar ikke er defekt, se egenkontrolprogram side 8.

virksomheden er hensigtsmæssigt indrettet, og at inventar og udstyr bliver vedligeholdt løbende. Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Rengøringsmidler Stoffer fra virksomhedens rengørings- og desinfektionsmidler kan overføres til virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at der kun anvendes rengørings- og desinfektionsmidler, der er beregnet til brug i fødevarevirksomheder, og at de opbevares korrekt i de originale emballager, dunke lignende. Virksomheden sikrer korrekt brug af rengørings- og desinfektionsmidlerne, herunder også at der sker en grundig afskylning af rengørings- og desinfektionsmidlerne. Der anvendes kun rengørings- og desinfektionsmidler, der er beregnet til brug i forbindelse med fødevarer, se egenkontrolprogram side 8. Allergener Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. Produktionskøkkenet kender indholdet. Ved allergiske patienter kan dette oplyses, se egenkontrolprogram side 9. : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige egenkontrolprogram skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I egenkontrolprogrammet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre ved hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit egenkontrolprogram.

Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 6 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og sælger /serverer dem hurtigt herefter. F.eks. pizza, skinketoast, burgere, pasta, pommes frites, friturestegte fødevarer. Også fødevarer der sælges optil 3 timer efter varmebehandlingen. (To-go produkter). Skriv hvad du laver her: Frostsupper modtages og opbevares ved frost, varmebehandles før udlevering 6 TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ved ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk herefter at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg F.eks. kogt skinke, rejer, fiske- og vegetarpålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer. Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus OK A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Ødelagt emballage Udstyr og inventar Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer.

Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Afsmitning fra emballage og udstyr (fødevarekontaktm at.) Allergener Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid Fra udstyr Fra emballage Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganismer (fra rubrik A) I.A. I.B. II.A. II.B. III.A. I.A. I.B. II.A. II.B. III.B. I.A. I.B. II.A. II.B. III.A. II.A. II.B. III.A. Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. Virksomheden bruger råvarer, som kan indeholde forskellige typer bakterier. Bakterierne skal begrænses mest muligt. Bakterierne bliver enten dræbt begrænset mest muligt ved at opvarme maden til minimum 75 C. Virksomheden sikrer derfor, at maden ved opvarmning opnår en kernetemperatur på minimum 75 C. Undtagelsen er stege som fx roastbeef og svinekam, da hele kødstykker ikke behøver at blive gennemstegt. Det er fordi hele kødstykker normalt kun har bakterier på overfladen af kødet. Hele kødstykker fra fjerkræ skal dog også opvarmes til minimum 75 C. Når fødevarer bliver opbevaret koldt, hæmmes bakteriers vækst i maden. Når virksomheden i forbindelse med servering opbevarer kølekrævende fødevarer uden for køl, er der risiko for øget vækst af bakterier og skimmel. Virksomheden sikrer at kølekrævende fødevarer til servering, som virksomheden opbevarer udenfor køl, er serveret indenfor 3 timer. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. Der kan være bakterier og virus på overfladen af frugt og grønt. Derfor skyller virksomheden alle frugt og grøntsager, også salat, spirer og krydderurter. Virksomheden har kendskab til at fødevarestyrelsen anbefaler, at babymajs og sukkerærter skal have et kort opkog, og at frosne bær koges i minimum et minut før servering. Fødevarer kan blive forurenet med bakterier på flere måder, fx. fra råvare til råvare og mellem rå og færdiglavet mad. Virksomheden sikrer derfor, at der ikke sker krydsforurening fra rå fødevarer til spiseklare produkter. Virksomheden undgår at sprede bakterier ved at tilberede og behandle råt kød, fisk, æg og Temperaturen i opvarmede portioner kontrolleres, se egenkontrolprogram side 5-6. Fryseskabenes temperatur bliver løbende kontrolleret, se egenkontrolprogram side 5. Frostvarer udbringes af produktions- /etagekøkkenets personale og anbringes straks i fryseskab. Fryseskabenes temperatur bliverløbende kontrolleret, se egenkontrolprogram side 5. for denne gruppe. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. Der er procedurer for rengøring, se egenkontrolprogram side 8.

II.A. II.B. III.A. grøntsager hver for sig, og holde dem adskilt fra spiseklare produkter. Virksomheden placerer fødevarer på en sådan måde i køleenheden, at råvarer ikke kommer i kontakt med spiseklar mad. Virksomheden mindsker risikoen for krydsforurening ved at holde fødevarer tildækkede. Virksomheden sikrer at knive, maskiner og skærebrætter altid er rene og bliver gjort grundigt rene efter brug. Karklude, viskestykker, forklæder og lignende kan sprede bakterier. Derfor sikrer virksomheden, at de er rene og skiftes hyppigt. En god personlig hygiejne er vigtig, når virksomheden laver mad. Både sygdomsfremkaldende bakterier og virus kan spredes til andre, hvis personalets personlige hygiejne ikke er god nok. Det er vigtigt at vaske hænder mellem håndtering af forskellige råvarer, fx kød, æg og den færdige mad. Derfor sikrer virksomheden, at personalet vasker hænder både før - og imens - de laver mad. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder efter toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt ved sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Det kan være nødvendigt helt at holde sig væk fra madlavning, hvis man har sår på fingre og arme - hvis man fx har diarré, som kan smitte andre mennesker via maden. Virksomheden har kendskab til, at Statens Serum Institut anbefaler, at køkkenpersonale med mavetarm-infektion skal sygemeldes indtil 48 timer efter, at symptomerne er stoppet. For køkkenpersonale, der passer syge børn andre personer med maveinfektioner, anbefales det, at man er særlig omhyggelig med hygiejnen. Personalet oplæres i håndtering af fødevarer, se egenkontrolprogram side 10. II.A. II.B. III.A. Virksomhedens kunder kan ved et uheld komme til at forurene spiseklare uemballerede fødevarer i forbindelse med selvbetjening, fx. hvis kunden ikke har rene hænder. Virksomheden sikrer derfor, at der er rene tænger, skeer, gafler o.lign. ved de uemballerede fødevarer, som kunderne selv kan tage. Virksomheden sikrer også, at selvbetjeningen overvåges, så virksomheden er sikker på, at gæsterne anvender udstyret til at tage fødevarerne med. Hvis der kun er tale om salg af uemballeret hele frugter og grøntsager, er det dog ikke nødvendigt med særligt udstyr overvågning. Der stilles krav til buffetservering, egenkontrolprogram side 6. III.B. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige uegnet til at spise, når virksomheden sælger anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. Er datomærkede. III.B. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/ svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på fx en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. Fødevarer med mug kasseres, se egenkontrolprogram side 7. Rent produktionsudstyr minimerer risikoen for forurening af virksomhedens fødevarer. Virksomheden sikrer, at udstyret bliver vasket af efter brug og om nødvendigt bliver desinficeret. Virksomheden skyller desinfektionsmidlet af med rent vand. Virksomheden er derfor opmærksom på også at få gjort rent på de steder i virksomheden, der er svært tilgængelige. Der er procedurer for rengøring og desinfektion af udstyr, se egenkontrolprogram side 8. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer Varen kasseres ved defekt emballage, se egenkontrolprogram side 7.