Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Relaterede dokumenter
Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Sundhedspædagogik og ledelseskompetence

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

Seminar Tandplejen Sønderborg Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

Komplekse og uklare politiske dagsordner _sundhed_.indd :39:17

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

Karen Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER

Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: ; ,

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Sundhed mad og måltider - børn og unge

Bedømmelseskriterier

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

Trivsel, forventninger og de unge selv?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Psykiatri- og misbrugspolitik

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Lad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22

Skolens DNA (værdigrundlag)

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Værdigrundlag og pædagogiske principper

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Psykiatri- og misbrugspolitik

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Lærervejledning til MindTalk

MENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Politik for mad, måltider og bevægelse

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

Oversigt over re-godkendelser af sociale tilbud 2014

Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening!

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Børne- og Ungepolitik

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Politik for mad, måltider og bevægelse

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

SMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD. FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Børnepolitik Version 2

Børne- og Ungepolitik

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Transkript:

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik hvad er det? Dominerende pædagogiske opfattelser Pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse V. Dominerende sundhedsbegreber VI. Børns opfattelse af sundhed

Eleverne opnår viden og færdigheder kompetencerområder: Fysisk udviklende aktiviteter Sundhedsfremmende og forebyggende indsats i: Dagplejen Daginstitutioner Skoler Bo- og dagtilbud Borgere i eget hjem. Uddannelsens formål

Tværfaglighed Stigende grad af tværfaglige miljøer uanset arbejdspladstype De pædagogiske assistenter har brug for at være skarpe på deres fagsprog, når de samarbejder på tværs af faggrupperne Det er langt nemmere at samarbejde, når man kender sine egne faggrænser og kernefagområder Man skal kende sit eget ståsted/sin faglige identitet, fordi det giver tryghed til at bidrage til det tværfaglige fællesskab, og fordi det skaber et trygt grundlag for at spørge om hjælp, når man bevæger sig uden for egen faglighed

Forebyggelse og sundhedsfremme Redskaber til at begrunde og argumentere for forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til både børn/forældre og voksne/pårørende Brug for at: kende og kunne arbejde kompetenceudviklende kende grænsen mellem motivation og manipulation og undlade at manipulere! kunne tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der har et sundhedsfremmende eller forbyggende sigte.

Andre værdier og sundhedsopfattelser Kunne arbejde professionelt med børn og voksne, der har en anden forståelse af sundhed og andre værdier, end man selv har Kunne skelne mellem egen og andres opfattelse af sundhed Kunne arbejde pædagogisk med forskelle Kunne forstyrre på en stimulerende måde Kunne skabe et meningsfuldt og aktivt miljø

Fokus på værdier hvorfor det? Sundhed er ikke blot at være rask og frisk Sundhed handler ikke kun om helbredet Sundhed er også et spørgsmål om at leve et godt liv Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre i en sundere eller bedre retning Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppers værdier

Sundhed - et værdibegreb i sig selv? Sundhed kommunikeres som værdi, når: sundhed markeres som noget, der er bedre end det modsatte (tisthed, sygdom, dårligt helbred ) sundhed foretrækkes (frem for noget andet) Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres som noget, man kan tilslutte sig!

Grundlæggende antagelse Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra sundhedsprofessionelle til borgere eller fra én kontekst til en anden

Værdiafklaring Individuelle værdier Sociale værdier Andres værdier Personlige (i det sociale) Alter-ego-værdier : mine værdier i andres øjne Normer, vaner, rutiner Funktioner og opgaver Faglighed, viden, professionel identitet

Hvad er sundhedspædagogik? Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler Fx en sundhedsindsats, der bygges op med aktiviteter der implicerer læring, forandring, kompetenceudvikling Pædagogiske mål med sundhed som indhold Fx en pædagogisk aktivitet, der bygges op omkring viden om sundhed

Sundhedspædagogik Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Pointe: bevægelse og idræt, forebyggelse, sundhedsfremme kan håndteres og reflekteres pædagogisk!

Sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for bevægelse og kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, former for viden samt de værdier (både målgruppens og de professionelles), der er på spil At sikre et forandringsgrundlag, som børn og voksne kan bruge i forhold til at fremme deres egen og andres sundhed

Intentionel praksis hvad betyder det? En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, han/hun arbejder med reflekterer over udbyttet, effekten eller resultatet med fokus på læring og forandring

Dominerende pædagogiske forestillinger A. Sundhed kan og bør reguleres udefra B. Sundhed kan kun reguleres indefra

Sundhed udefra Opfattelsen af, at det enkelte menneskes sundhed kan reguleres udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov (behaviorisme) Typisk adfærdsmodificering Mål sat af andre Problem: virker ikke!

Sundhed indefra Opfattelsen af at menneskets sundhed kan reguleres indefra: Klassisk humanistisk, reformpædagogisk opfattelse, der ønsker at opdrage mennesker til selvbestemmelse/autonomi Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste! Problem: hvad med ekspertisens viden og værdier?

En tredje vinkel: refleksiv pædagogik Sundhed kan reguleres i et gensidigt omverdensforhold: Tese: Mennesket kan kun regulere sig selv, når det lever i en meningsfyldt omverden, der tilbyder viden og værdier, der kan stimulere på en udfordrende måde Målet er ikke adfærdsændring eller selvregulering Målet er et lærende omverdensforhold = at skabe meningsfuldhed

En refleksiv pædagogisk sundhedsindsats Grundlag: værdireflekteret sundhedsbegreb, viden, åbenhed, forståelse og hensyn Mål: ikke kun effekten af indsatserne men mål på: deltagelse, mening, handling og forandring i en sundhedsfremmende retning Middel: involverende pædagogiske aktiviteter, hvor mål eller forslag til ændringer ikke er givet på forhånd!

Sundhedsfremme pædagogisk set På den ene side at støtte deltagelse i lære- og dannelsesprocesser, der fremmer vilje, evner og muligheder for at leve sundt På den anden side at sikre muligheder for leve sundt

Forebyggelse pædagogisk set På den ene side at kvalificere risikobeslutninger På den anden side at sikre brugbare sundhedsoplysninger Risikobeslutninger Brugbar sundhedsoplysning

Dominerende sundhedsbegreber I. Bredt og positivt sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb

I. Bredt og positivt WHO (1947 ) Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv

WHO s Ottawa Charter (1986) Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker: ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

II. Biomedicinsk sundhedsbegreb Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning (kausallogik) Sundhed kobles til kroppen eller det mentale

Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der frit kan vælges

Hvad er sundhed for børn og unge? Hvornår føler man sig sund? Kan man se om man er sund? Er der forskel på børn og voksnes opfattelser af sundhed?

Børns opfattelse af sundhed Mange børn er bekymrede for deres udseende og vægt helt ned til 3 års alderen Nogle børn tæller kalorier Mange børn er bange for at spise noget skadeligt Børn er bekymrede for dem, der er tykke de synes det er synd for dem Børn vælger tykke fra, som venner For de yngste børn er bevægelse og mad forbundet med sundhed For de unge er sundhed både noget ydre og noget indre