Meningsfulde overgange i børneperspek4v 1
Præsenta4on Udvikling og læring i pædagogiske ins:tu:oner Organisa:onsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunika:on Forskning: Børns oplevelse af overgangen mellem børnehave og skole; Det professionelle samarbejde om skolestart 2
Opvarmning: Egne overgangserfaringer 1. Tænk på en overgang i dit eget liv, som indebar et betydningsfuldt skij for dig 2. Hvordan ville det mon have været for dig hvis: Du kunne se en film om det nye, læse en bog om det, tage på besøg og snakke med nogle og/eller tage fotos af det nye, som du kunne vise hjemme? 3
Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne :l at erobre det nye : Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet. 4
Målet for samarbejde At give barnet forudsætninger for at træde kompetent ind i det nye og understøte oplevelsen af at høre :l (sense of belonging). 5
Sense of belonging Følelsen af at høre :l (sense of belonging) indebærer oplevelsen af at have en naturlig plads i fællesskabet og at blive betragtet som én, der kan eller ved noget, der vurderes betydningsfuldt i den konkrete kontekst. Oplevelsen af at høre :l har vist sig som en af de mest afgørende faktorer for et succesfuldt skoleforløb. (Goodenow, 1993) 6
De første 3-4uger sæter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø 7
Trivsel/mistrivsel har lang4dseffekt 8
Skolen starter i børnehaven Barnets forventninger :l skolen (og :l sig selv i skolen) har betydning for hvordan det møder skolen Disse forventninger formes allerede i børnehave:den 9
Børnenes forventninger Ca. 75 % overvejende posi:ve forventninger Ca. 25 % overvejende nega:ve forventninger Ø At sige farvel, at miste, savn Ø Usikkerhed over for det ukendte Ø Ikke at kunne leve op :l de nye krav (især drenge) Ø At blive drillet Ø At skulle møde en ny voksen Ø At blive skældt ud Ø At skulle arbejde hårdt Ø Ikke at kende :l reglerne - at være dum Ø Ikke at kunne finde vej, ikke at kunne finde toileterne, osv. Vig/gste tryghedsfaktor er venner 10
Børns fores4llinger om skole (Man skal lære at) tælle /l 50, opføre sig ordentligt og høre hvad skolelæreren siger, og lære og tørre mig uden nogen ser det og hjælper mig. EBC og A og R skal der stå på min mosters store kæmpe tæer. Lære at pudse mine briller. Være sød. Ikke snakke, nive, heller ikke slå, for så bliver man sat udenfor døren. Og også hvis man skriger. Det må man ikke. Og så skal jeg også være sød ved dem, og man må heller ikke skrive på sin hånd og på biblioteksbøgerne. Og så skal man også huske ikke at skændes så ens briller ryger af, - så glasset bliver løst, for det har jeg prøvet en gang. Så må man heller ikke tage læbes/o og øjenmascara på, hvis man har de voksnes med. (S:g Broström) 11
Fortællingen om Mauri 2 måneder før skolestart: Mauri har en posi/v inds/lling /l at lære. Hun har et posi/vt billede af sig selv og en indre tryghed. Hun viser omsorg over for andre børn og tager hensyn /l andre. Hun er i stand /l at lyre og kan følge komplekse instruk/oner. Spørger for at finde ud af /ng. Kan læse sit eget og andres navn. 2 måneder eier skolestart: Uanset om det er i en gruppe eller en klassesitua/on skal Mauri opfordres /l at være opmærksom. Hun er typisk mere interesseret i, hvad de andre børn laver. Indsatsen er svingende. Mauri bliver let distraheret. Det er svært for hende at sidde s/lle og lyre /l en historie. Hun hører ooe ikke instruk/oner. (Dunlop, 2003) 12
Barnets behov Mange børn har brug for tolkningsstøte Tavse emner Tab, ensomhed, oplevelse af eksklusion Overgangen indebærer en reel separa/onsproces 13
14
Det er forbindelserne, der tæller Jo tætere forbundet udviklingskonteksterne er, desto bedre vil barnet kunne støtes i overgangen, idet det er gennem forbindelserne mellem konteksterne at overførslen af viden, erfaringer, læring osv., sker. 15
Thomas Ziehe En forudsætning for at lære er, at det nye, vi møder, kan beskrives som god anderledeshed eller veldoseret fremmedhed 16
17
Digitale overgangsprojekter Kan rene sig mod Børnene: At blive bekendt med det nye (se materialer andre har lavet) At gå på opdagelse i det nye (selv at arbejde med fotos, video, o.l.) At følge læringsspor (fx bruge bestemte læringsapps, lave bogstavfilm, drama:sere og optage bestemte eventyr/fortællinger afstemt og fortsat af SFO eller 0.klasse) 18
Digitale overgangsprojekter Kan rene sig mod forældrene: Informa/on (fx Williams skolestart/vejle) Inddragelse (fx at tage fotos sammen med barnet og bidrage :l at lave en foto-bog; lave en videofortælling sammen med barnet o.l.) Kan rene sig mod det pædagogiske personale: Læringsmål Refleksioner over egen praksis Dokumentere praksis Evaluere praksis 19
Williams overgang (Vejle) htps://youtu.be/p1ppj6nqnsa 20
Erfaringer fra Rudersdal Kommune: Kilde: Evalueringsrapport. Pilotprojekt om pædagogisk it og Medielæring af Pelle Ussing og Hanne Larsen, oktober 2014 21
Posi4oner i digitale læresprocesser (Implement Consul:ng Group og SocialtUdviklingscenter SUS, 2015) 22
Posi4oner i digitale læreprocesser Implement Consul:ng Group og Socialt Udviklingscenter SUS, 2015 23
Tak for ordet! 24