NOTITS Til: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri J.nr.: 75.Kina.7-1.PEK CC: Danmarks Eksportråd Bilag: 0 Fra: Den Danske Ambassade, Beijing Dato: 1. Juli 2010 Emne: Kvartalsrapport Kina II 2010 Indhold 1. Udvikling indenfor svinekødsmarkedet i Kina 2. Dialog om fodersikkerhed og fiskemel på Den Danske Ambassade, Beijing 3. Nye kinesiske standarder for ingredienser og tilsætningsstoffer i fødevarer 4. Overblik over Jilin provinsens landbrug 5. Overblik over Jiangsu provinsens landbrug 6. Opfølgning på regeringens landbrugsinvesteringer 7. Udvikling indenfor fødevarepriser 8. Opfølgning på nyt kinesisk forslag om fiskeriprodukter 9. Korte Nyheder Kilder: Denne rapport er skrevet på grundlag af samtaler i kvartalets løb med de diverse kinesiske myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder, kolleger fra andre ambassader samt en række kinesiske og internationale publikationer. 1. Udvikling indenfor svinekødsmarkedet i Kina Kina har i mange år været både den største producent og det største marked for svinekød i verden, og det er derfor meget vigtigt for Danmark, der også er en betydelig producent af svinekød, at følge med i udviklingen i dette marked. Først og fremmest er det interessant at se på udviklingen af Kinas produktion af svinekød. Nedenstående graf viser Kinas produktion (blå søjle) i 10.000 tons samt væksten i produktionen (rød linje). Grunden til stigningen i 2009 s produktion var oprindeligt, at svinekødspriserne i 2007/2008 nåede et ekstraordinært højt niveau. Dette forårsagede, at den kinesiske regering begyndte at opfordre til yderligere svineproduktion, og satte programmer i gang for at øge denne. Dette resulterede i at antallet af svin voksede fra ca. 420 millioner i 2008 til ca. 480 millioner i dag. 1
Der er derfor på det seneste gjort store investeringer i landbruget så som opbygning af nye fabrikker til at slagte/behandle svinekødet. Dette er igen med til at styrke produktionen. Kinas production af svinekød - Kilde: China Animal Husbandry Industry Portal Ser man på Kinas handelsmæssige situation, er det vigtigt at notere, at Kina som sagt er den største producent af svinekød i verden og også det største marked. Dette ses i grafen nedenfor, hvor den mørkeblå søjle viser Kinas produktion i 1.000 tons mens den lyseblå viser resten af verdens produktion i 1.000 tons. Kinas produktion af svinekød i forhold til verden - Kilde: Chinameat.cn Denne graf viser den samme trend for Kinas produktion, men hvad der er interessant er, at Kina producerer en stigende procentdel af verdens samlede svinekødsproduktion. Nedenstående graf viser også, at Kina importerer en faldende mængde svinekød grundet den stigende nationale produktion (mørkeblå søjle 1.000 tons). Den lyseblå viser resten af verdens import af svinekød. 2
Kinas import af svinekød i forhold til verden - Kilde: Chinameat.cn Kinas eksport er marginalt stigende, og er steget fra 223.000 tons til 240.000 tons fra 2008 til 2010 (forventet), men denne stigning er ikke anset som markant. Samlet set er Kinas handel med svinekød relativt lille i forhold til størrelsen på det kinesiske marked for svinekød. Den stigende produktion af svinekød i de sidste to år har dog også været med til at afføde et stort problem for det kinesiske svinekødsmarked, nemlig et markant prisfald. CNY/kg Svineprisen per kg i CNY - Kilde: www.chinaswine.org.cn 3
På nuværende tidspunkt ligger prisen på et kg svin (levende) på under det kritiske punkt på 10 CNY (kinesiske Yuan), som er minimumsprisen, der på nuværende tidspunkt er krævet, for at det kan betale sig for svineavlerne at opfostre et svin. I den første uge af april meddelte Wall Street Journal at prisen var nede på 9,43 CNY per kilo. I januar 2009 satte den kinesiske regering visse mekanismer i gang, der skulle hjælpe med at styre priserne på svin. Disse mekanismer relaterer til prisforholdet imellem korn (som foder) og svin. Hvis dette forhold ændrer sig på en sådan måde, at kornets værdi i forhold til svinet bliver større, begynder de lokale kinesiske statsorganer at opkøbe svinekød op til bestemte niveauer for at stabilisere prisen. Dette er netop, hvad der på nuværende tidspunkt finder sted, og siden begyndelsen af april er den kinesiske regering igen begyndt at opkøbe svinekød for at fryse det ned og på den måde stabilisere prisen. Mængderne af opkøbene samt størrelsen på de nuværende frysekødslagre oplyses ikke af den kinesiske regering. Som også blev nævnt i vores første kvartalsrapport i 2009, hvor den kinesiske regering introducerede disse mekanismer, er dette ikke et positivt tegn for dansk markedsadgang for svinekød til Kina. I samme dokument, der forklarer priskontrolmekanismen nævnes også, at ud over at opkøbe svinekød for at styrke prisen, vil regeringen også reducere import af svinekød for at sikre, at der ikke er for meget svinekød på markedet til at presse priserne ned. Dette betyder, at det grundet kødets lave pris kan udgøre en stor udfordring for danske myndigheder at skabe adgang for dansk svinekød til Kina, da den kinesiske regering er stærkt protektionistiske overfor det kinesiske svinekødsmarked på nuværende tidspunkt. 2. Dialog om fodersikkerhed og fiskemel på Den Danske Ambassade, Beijing Den 18. og 19. maj blev der på Den Danske Ambassade i Beijing afholdt et seminar og rundbordsdiskussion omkring fodersikkerhed, der endte med et besøg af Viceminister Zhi Shuping, fra AQSIQ (General Administration of Quality Supervision, Inspection and Quarantine), der er den kinesiske myndighed, som er ansvarlig for at føre kontrol med import af fiskemel. Vice-ministeren mødtes med den danske Ambassadør i Kina, Jeppe Tranholm- Mikkelsen, og holdt bilaterale samtaler vedrørende åbning af det kinesiske marked for dansk fiskemel. 4
Vice-minister Zhi Shuping og Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen Selve seminaret og rundbordsdiskussionen, der fandt sted de to dage, havde til formål at forbedre de kinesisk-danske relationer indenfor foder og fiskemels import/eksport, og endeligt som en del af arbejdet imod en genåbning af Kina for dansk fiskemel. Siden 2002 har der fra kinesisk side været lukket for dansk eksport af fiskemel, men der har i de seneste år været ændringer i EU samt dansk lovgivning, og i september 2009 besøgte tre AQSIQ inspektører Danmark. Der var flere end 30 deltagere fra begge sider. Fra den danske side deltog Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet, der præsenterede og forklarede den danske lovgivning og standarder for produktion og kontrol af dyrefoder og fiskemel. Ydermere deltog syv repræsentanter for fem firmaer samt foder og fiskemelsindustrien, der var med til at uddybe de specifikke fødevaresikkerhedsmæssige processer, de enkelte firmaer havde implementeret. Fra den kinesiske side var der omkring tyve deltagere, hovedsageligt fra AQSIQ og fra de lokale CIQs (China Inspection and Quarantine), der står for import-kontrol i de enkelte provinser. Yderemere var to repræsentanter for det kinesiske Landbrugsministerium (MoA) til stede. AQSIQ præsenterede den kinesiske lovgivning for import og eksport af foder, mens MoA præsenterede processen, hvilken udenlandske firmaer skal igennem for at blive certificeret til at eksportere. Ud fra samtalerne blev det klart, at der er tre skridt, der skal gennemgås, før dansk fiskemel igen kan sælges i Kina. Først og fremmest skal en gennemgang af de danske og europæiske fødevaresikkerhedssystemer finde sted, samt en gennemgang af firmaernes egenkontrol. Derudover skal der finde et inspektionsbesøg sted, og til sidst skal certifikater udarbejdes og godkendes fra kinesisk side. AQSIQ har efterfølgende meddelt at der vil finde inspektion sted i september 2010 m.h.p. at godkende fiskemel og olie samt fiskefoder. 5
3. Nye kinesiske standarder for ingredienser og tilsætningsstoffer i fødevarer Det kinesiske sundhedsministerium (Ministry of Health) har annonceret nye standarder for 96 forskellige fødevareingredienser/tilsætningsstoffer. For hver af nedenstående ingredienser findes separate standarder. Standarderne indeholder ifølge MoH produktdefinitioner, grænseværdier, procesbeskrivelser, analysemetoder, etc. Ændringerne kommer som følge af, at kinesiske regler inden for disse områder er utidssvarende, og er derfor et forsøg på at nærme sig internationale standarder. De gamle standarder har også førhen været nævnt som uhensigtsmæssige og en del af årsagerne til fødevaresikkerhedsskandaler i Kina. Følgende stoffer er inkluderet i de nye standarder: 1) Sucralose 2) Natamycin 3) Gardenia yellow 4) Pectin 5) Red rice red 6) Gellan gum 7) Radish red 8) Sodium lactate Solution 9) Sodium Diacetate 10) Diacetyl tartaric acid ester of mono(di)glycerides 11) Acesulfame Potassium 12) Polydextrose 13) Vitamin E( dl-α-tocopheryl acetate) 14) Folic acid 15) Zinc gluconate 16) Vitamin B6( Pyridoxine hydrochloride) 17) Taurine 18) Nicotinic acid 19) β-carotene 20) Vitamin B2 (Riboflavin) 21) Vitamin B1( Thiamine hydrochloride) 22) Vitamin A 23) Caffeine 24) Calcium L-threonate 25) Vitamin D2( Ergocalciferol) 26) Calcium gluconate 27) Vitamin C( Ascorbic acid) 28) Sodium pyrophosphate 29) Tricalcium phosphate 30) Calcium phosphate monobasic 31) Potassium dihydrogen phosphate 32) Dipotassium hydrogen phosphate 33) Potassium pyrophosphate 34) Tripotassium phosphate 35) Sodium dihydrogen phosphate 36) Trisodium phosphate 37) Sodium tripolyphosphate 38) Disodium dihydrogen pyrophosphate 39) Disodium hydrogen phosphate 40) Ammonium dihydrogen phosphate 41) Potassium metabisulfite 42) Sulphur 43) Activated clay 44) Calcium hydroxide 45) Calcium peroxide 46) Sodium hypochlorite 47) Potassium hydroxide 48) Silicon dioxide 49) Titanium dioxide 50) Talc powder 51) Zinc sulfate 52) Stabilized chlorine dioxide solution 53) Potassium ferrocyanide 54) Calcium aluminium silicate 55) Sodium aluminosilicate 56) Magnesium chloride 57) Potassium chloride 58) Sodium sesquicarbonate 59) Magnesium carbonate 60) Potassium carbonate 61) Potassium bicarbonate 62) Sodium bisulfite 6
63) Leavening agent (baking powder) 64) Aluminium ammonium sulphate 65) Tartrazine 66) Tartrazine aluminium lake 67) Sunset yellow 68) Amaranth 69) Erythrosine 70) Erythrosine aluminium lake 71) New red 72) New red aluminium lake 73) Glycine (Aminoacetic acid) 74) L-Alanine 75) DL-Malic acid 76) L(+)-Tartaric acid 77) Fumaric acid 78) Sodium dehydroacetate 79) Calcium propionate 80) Sodium propionate 81) Ethyl maltol 82) L-Carnitine L-Tartrate 83) Butylated hydroxytoluene 84) Morpholine fatty acid salt fruit wax 85) Sorbitan monostearate (Span 60) 86) Sorbitan monooleate (Span 80) 87) Sorbitan monolaurate (Span 20) 88) Sorbitan monopalmitate (Span 40) 89) Polyoxyethylene (20) sorbitan monostearate (Tween 60) 90) Polyoxyethylene (20) sorbitan monooleate (Tween 80) 91) Agar 92) L-Calcium lactate 93) Potassium acid tartrate 94) N,2,3-trimethyl-2-isopropyl butyramide 95) Docosahexaenoic acid 96) Arachidonic acid Den fulde kinesiske oversigt over standarderne kan findes på: http://www.moh.gov.cn/publicfiles///business/cmsresources/mohwsjdj/cmsrsdocument/do c7768.rar Ambassaden står til rådighed, hvis der ønskes yderligere indsigt i ændringerne, og hvilke følger disse kan have for virksomheder/handel. 4. Overblik over Jilin provinsens landbrug Jilin-provinsen ligger i det nord-østlige hjørne af Kina, grænsende op til Nordkorea, og er en af de vigtigste provinser, når det kommer til landbrugs produktion. Jilin-provinsens placering 7
Jilin provinsens nøgletal: Changchun Hovedstad Partisekretær Sun Zhengcai Guvernør Han Changfu Areal 187.400 km 2 Befolkning (2009) 27.400.000 BNP (2009) CNY 720,3 milliarder Per capita BNP CNY 26.289 Den primære sektor udgjorde i 2007 14,8 % af provinsens totale produktion. Derudover er fødevarebearbejdningssektoren den tredje største industrielle sektor i Jilin. Provinsen har tempereret kontinental-klima med gennemsnitstemperaturer ned omkring -20 C i januar, den koldeste måned, og omkring 23 C i juli, den varmeste måned. Jilin er en provins, der er i rig i naturressourcer. Udover at have mange mineral- og metalforekomster har provinsen store mængder land, der er velegnet til landbrug. Dette har resulteret i, at selv om provinsen på nuværende tidspunkt kun producerer 5 % af alt korn i Kina så er denne produktion koncentreret i større, mere industrielle landbrug end i de fleste andre provinser. Ydermere står den for en sjettedel af majsproduktionen. Sojabønneproduktion samt skovbrug finder også sted. De sidste år har dog set en negativ vækst på 13,4 % på den totale kornproduktion grundet lave temperaturer, for meget regn i foråret og tørke i sommeren 2009. Kornproduktionens udvikling ses i graf nedenfor. Jilins kornproduktion i 10,000 tons Kilde: Jilin Statistics Bureau I 2009 har Jilins totale landbrug udviklet sig med en vækstrate på 6,3 %, mens fødevarebearbejdningsindustrien er vokset med 15,6 %, og har nu et samlet salg på CNY 215 milliarder. Derudover blev der i 2009 investeret i 230 forskellige landbrugsindustrialiseringsprojekter til en total værdi af CNY 11 milliarder. Yderligere, er der tre andre faktorer, der taler for fremtidig vækst: priserne for landbrugsprodukterne er generelt stigende, de større virksomheder indenfor industrien er i vækst, og eksporten er voksende da de eksporterede produkter generelt klarer sig godt på verdensmarkedet. 8
Følgende er en oversigt over nøgletal indenfor landbrug i 2009: Område Enhed År 2009 Vækst i forhold til 2008 (%) Brutto kornproduktion 10.000 tons 2460-13.4 Brutte grønsagsproduktion 10.000 tons 968,42 12.9 Brutto svine-, okse-, lame- og fjerdkræskødsproduktion 10.000 tons 224,49 6.0 Brutto æggeproduktion 10.000 tons 98,60 13.2 Mælkeproduktion 10.000 tons 44,50 12.1 Vanddyrsproduktion 10.000 tons 16,5 6.5 Slagtede svin 10.000 1374,80 8.1 Slagtede fjerkræ 0,1 milliard 3,85 3.3 Jilins landbrugsnøgletal 2009 Kilde: Jilin Statistics Bureau 5. Overblik over Jiangsu provinsens landbrug Jiangsu-provinsen grænser op til Shanghai i provinsens sydøstlige del, og provinsen har siden den økonomiske reform i 1978 været en af de økonomiske fokuspunkter i Kina, og den er nu Kina s andenrigeste provins. Jiangsu-provinsens nøgletal: Jiangsu-provinsens placering Nanjing Hovedstad Partisekretær Liang Baohua Guvernør Liu Zhijun Areal 102.600 km 2 Befolkning (2009) 77.245.000 BNP (2009) CNY 3,4 billioner Per capita BNP CNY 44.232 Jiangsu er en flad og lavtliggende provins, der består 68 % af sletter, mens 18 % er dækket af vand. Størstedelen af provinsen ligger ikke mere end 50 meter over havet. Provinsen har et meget veludviklet vandingssystem, hvilket har betydet meget for landbrugets udvikling. 9
Temperaturmæssigt spænder provinsen fra et varmt tempereret, fugtigt klima nordpå til subtropisk, fugtigt klima sydpå. Gennemsnitstemperaturen i januar ligger mellem -2 og 4 C mens temperaturen kommer op mellem 26 og 30 C i juli. Siden provinsen er meget fugtig forekommer der ofte regn i forårs og sommermånederne. Jiangsu-provinsens kornproduktion er ligesom Jilin-provinsen blandt Kinas højeste og i 2008 havde Jiangsu også den fjerdestørste kornproduktion i Kina, da den konstituerede ca. 10 % af Kinas totale produktion. Af andre vigtige landbrugsvarer kan nævnes silkeorms-kokonner, hvor Jiangsu står for 15 % af Kinas samlede produktion. Jiangsu s landbrug har I stor grad et fokus på at udvikle et moderne landbrug, og har derfor et langt mere mekaniseret landbrug en størstedelen af andre kinesiske provinser. Derfor har Jiangsu på nuværende tidspunkt et relativt effektivt landbrug i forhold til andre provinser. Provinsens landbrugsproduktion i 2007 og 2008, der er de nyeste tal, ses nedenfor. Agricultural product area and production in Jiangsu, 2008 Unit: Area-10,000 mu Production: Grain-10,000 tones; Other-ton Year 2008 Year 2007 Area Production Area Production Change % Gross arable area 11265.41 11111.57 1. Grain 7900.65 3175.49 7823.40 3132.24 43.25 1.4 (a)grain harvested in 3468.78 1094.50 3432.24 1070.71 23.80 2.2 summer ---Wheat 3109.68 998.21 3058.65 973.80 24.41 2.5 ---Barley 222.72 72.30 243.32 74.21-1.91-2.6 ---Bare Barley 4.11 1.01 4.07 0.98 0.02 2.4 ---Beans 145.77 22.99 126.21 21.71 1.28 5.9 (b) Grain harvested in autumn 4418.37 2080.99 4391.10 2061.54 19.45 0.9 ---Paddy 3348.83 1771.90 3342.12 1761.11 10.79 0.6 ---Potato 99.26 41.69 101.60 42.16-0.47-1.1 ---Corn 597.77 202.95 586.92 197.28 5.67 2.9 ---Other autumn rice 23.37 4.21 26.37 4.62-0.40-8.7 ---Soybean 349.16 60.23 334.10 56.37 3.86 6.8 2. Cotton 450.71 325950 490.35 347533-21583 -6.2 3. Oil 851.15 1502927 811.17 1450756 52171 3.6 Growth of Production 10
Including: peanut 152.37 355733 143.57 338371 17362 5.1 rapeseed 681.74 1128060 651.54 1094587 33473 3.1 sesame 16.89 18939 15.89 17574 1365 7.8 4. Fibre 1.71 2796 1.83 3927-1131 -28.8 Including: jute 0.03 60 0.03 60 kenaf ramie 1.68 2736 1.80 3838-1102 -28.7 5. Sugar 2.39 87526 1.77 65942 21584 32.7 Including: cane 2.39 87526 1.77 65942 21584 32.7 6. Tobacco leaf 0.38 547 0.09 73 474 649.3 7. Medicine materials 18.17 6.11 8. Green manure 23.45 17.86 9. Fodder grass 51.71 40.14 10. Vegetables and fruits 1829.46 39929720 1751.42 37349406 25803146.91 Including: vegetables 1640.06 35446642 1563.57 33179998 22666446.83 Kilde: Jiangsu Agricultural Bureau Fødevarebearbejdningssektoren er også I stærk udvikling, og den har i de sidste ti år haft årlige vækstrater mellem 10 og 15 %. Det er meget forskellige områder indenfor denne industri, som der er opstået stærke firmaer i Jiangsu for, og flere store kinesiske fødevarebrands kommer fra denne provins. Fokusområderne for fremtidig udvikling ligger indenfor yderligere udvikling af effektiviteten indenfor landbruget, nemlig ved hjælp af at udnytte stordriftsøkonomier ved konsolidering og mekanisering af landbruget. 6. Opfølgning på regeringens landbrugsinvesteringer Da regeringen i februar 2010 via Number One Document annoncerede, at de ville gøre yderligere investeringer i landbruget, virkede det umiddelbart som en positiv udvikling for dansk landbrugseksport, skulle disse investeringer træde i kraft. Hvad ambassaden dog også gjorde klart, da investeringerne blev nævnt var, at selv om dette virkede som en revitalisering af den originale landreform, ville effekterne af initiativerne nævnt i Number One Document være afhængige af hvorvidt, de blev implementeret i provinserne og støttet af reelle investeringsbeløb. 11
Der er nu forløbet nogle måneder siden, at dokumentet blev fremlagt, og derfor følge ambassaden nu op på hvilke tiltag, regeringen indtil videre har taget, og hvad disse betyder for dansk eksport. På flere områder er regeringen stadig ved at vurdere, hvordan subsidierne og støtten skal distribueres. Agromaskineri er et af de områder, hvor der er endnu ikke er taget en beslutning om, hvordan subsidierne skal uddeles. Nyt maskineri er af høj vigtighed, hvis regeringen vil stabilisere og derefter øge landets kornproduktion. Dog tøver regeringen med at støtte køb af udenlandsk maskineri, selv om mange mener, at dette kunne være med til at øge landbrugets produktivitet. Der lægges allerede nu stort fokus på lokal produktion af agromaskineri, da regeringen ser dette som værende en stimulus for landet. Dette har betydning for udenlandske firmaer, der derved bliver nødt til at overveje at sætte produktion op i Kina, hvis de vil have subsidierne. Dog er det også problematisk for kineserne, hvis subsidierne bliver forbeholdt de kinesiske maskiner, da der stadig er lang vej fra de kinesisk producerede landbrugsmaskiner til de mest avancerede udenlandsk producerede maskiner. På nuværende tidspunkt er udmeldingen fra det kinesiske landbrugsministerium (MoA), at subsidierne kommer til at blive givet til dels baseret på, hvad markedet (landmændene) vil have og til dels hvilke politiske konsekvenser, de enkelte subsidier kan have. Dette er en meget diffus udmelding, der desværre ikke styrker vores indsigt i fremtidsudviklingerne. Det er som sagt dog klart, at de sætter stimulation af efterspørgsel for kinesiske produkter meget højt, og det er derfor tvivlsomt hvor meget støtte, man vil se til udenlandske produkter. Kinas egen landbrugsmaskineri-sektor er dog i stor vækst, og er gået fra en produktion på en værdi af CNY 108,7 milliarder i 2005 til en produktion på CNY 226,5 milliarder i 2009. Væksten i markedet fra 2008 til 2009 lå på 20,91 % til trods for den globale økonomiske krise. Selv om disse tal lyder imponerende, er det naturligvis relevant at evaluere, om hvorvidt disse også viser en øgning af kvaliteten af produkterne, da det er mere effektive produkter, der skal til, hvis regeringens høje mål for det kinesiske landbrugs fremtid skal opnås. Det ovenstående eksempel inden for agromaskineri-sektoren er ganske repræsentativt for, hvordan regeringens politik er mht. uddeling af støtte. Regeringen har pengene til at stimulere, men det tager tid før, at de forpligter sig til specifikke mængder. 7. Udvikling indenfor fødevarepriser Indtil finanskrisen har fødevarepriserne været kraftigt stigende i forhold til det overordnede Consumer Price Index (CPI), der reflekterer den generelle inflation på forbrugs-produkter. Dvs. at madvarer er steget langt mere i pris end andre forbrugsvarer. Denne udvikling har i det sidste år aftaget for nogle af madvarerne, så som kød, der tværtimod er gået ned i pris, og den overordnede udvikling for fødevarepriserne i 2009 var kun en stigning på 0,7 % i forhold til 2008 s stigning på 14,3 %. 12
Food change in CPI, 2006-2009 Year 2006 2007 2008 2009 CPI change(%) 1.5 4.8 5.9-0.7 Food 2.3 12.3 14.3 0.7 inc. grain 2.7 6.3 7 5.6 meat&poultry 31.7 21.7-8.7 oil 26.7 25.4-18.3 egg 22.9 3.7 1.5 vegetables 7.3 10.7 15.4 fruits 0.1 9 9.1 Kilde: China National Bureau of Statistics Som kan ses i ovenstående tabel indbefatter dette fald i priserne dog ikke grønsager og frugt. Grønsagspriserne er steget betydeligt på et betydeligt højere plan end før, hvor de i 2008 steg 10,7 % mens de i 2009 steg hele 15,4 %, og frugtprisstigningerne er også tiltaget, da de er steget med hhv. 9 % og 9,1 % i 2008 og 2009. Den samme udvikling kan ses i nedenstående graf, hvor de sidste måneders prisstigninger for frugt og grønsager kan ses. Selvom CPI et er faldet i løbet af krisen er prisen på frugt og grønsager tiltaget med meget høj hastighed. Hvis man ser på de enkelte grønsager, så er fx prisen på kinesisk kål steget med hele 110 % i de sidste seks måneder, mens kartofler er steget med 92 %. Kilde: China National Bureau of Statistics 13
Denne udvikling skylder hovedsageligt meget dårligt vejr i år for grønsager og frugt, så som tørken, der har ramt dele af Kina. Ydermere har landet også oplevet flere naturkatastrofer, der har påvirket grønsagerne. Det nordlige Kinas kolde forår har også været med til at påvirke prisen, da høste her også har givet færre grønsager. Yderligere faktorer, der spiller ind på de øgede priser, er de stigende arbejds-, transport- og opbevaringsomkostninger i Kina. Disse priser stiger i takt med at Kina bliver mere veludviklet. Den kinesiske regering har indtil videre kun kommenteret på situationen ved at annoncere, at flere grønsager og frugt vil blive tilgængeligt snart, men har ikke specificeret nogen plan for at afhjælpe situationen. 8.Opfølgning på nyt kinesisk lovforslag om import og eksport af fiskeriprodukter De bebudede lovmæssige ændringer indenfor fiskerisektoren i 2010, som blev omtalt i tidligere indberetning i november 2009, materialiserer sig nu i Kina. I april blev de første skridt offentliggjort i følgende process. Således har AQSIQ (det ansvarlige kinesiske ministerium for import og eksport) offentliggjort Administrative Measures of Inspection, Quarantine and Supervision on Entry and Exit of Aquatic Products samt notificeret det til WTO. Det er en revision af de eksisterende regler og forventes at erstatte Decree No. 31 af AQSIQ fra 2002. Lovforslaget omhandler eksport og import af ikke-levende fiskeri produkter til menneskeligt konsum. Forslaget er inddelt i seks hovedpunkter. 1. Import og eksport skal finde sted jf. de kinesiske love og følge de gældende fødevaresikkerhedsstandarder. Herudover nævnes at handel kun kan finde sted jf. de relevante eksisterende bilaterale aftaler og protokoller. Dette er anført i en svag formulering således det ikke nødvendigvis vil få indflydelse på samhandelen i den nærmeste fremtid, men derimod senere evt. vil kunne anvendes som en strategisk handelsbarriere. Der nævnes desuden at såfremt der importeres produkter hvortil der ikke findes kinesiske standarder, skal der først indhentes tilladelse gennem Ministeriet for Sundhed eller lokale AQSIQ-afdelinger. 2. Eksportører og eksport agenter vil fremover skulle registrere deres virksomheder hos AQSIQ. Denne fremgangsmåde kendes i forvejen eksempelvis indenfor kød- og mejeriområdet, og vil sandsynligvis kunne finde sted elektronisk gennem AQSIQ s hjemmeside. 3. Registrering af relevante udenlandske producenter via inspektion af deres udenlandske virksomheder. Dette punkt indeholder ingen specificering af hvilke typer virksomheder der er omfattet eller hvorledes implementeringsprocessen vil finde sted. 14
4. Importørerne og import agenter vil fremover skulle registrere deres virksomheder hos AQSIQ. Dette forventes ligeledes at kunne ske på AQSIQ s hjemmeside. 5. Såfremt det findes relevant kan der kræves særlige tilladelser af import for høj-risiko fiskeriprodukter. Reptiler, amfibier og pattedyr indgår indledningsvis i denne kategori. Såfremt det skønnes nødvendigt af AQSIQ, vil en inspektør blive sendt til eksportlandet for at udarbejde en risikoevaluering. 6. Forbrugerpakkede fiskeriprodukter skal følge de gældende regler omkring mærkning og produkttilbagekaldelse. Det er endnu uvist i hvilket omfang dette oplæg vil få konsekvenser for den danske eksport til Kina. Som det gennemgående er tilfældet med udkastet, så er formuleringerne svage og implementeringsprocessen ikke specificeret. Ambassaden har taget initiativ til en udveksling i forhold til øvrige EU lande, USA, Canada og Norge med henblik på at indhente relevante synspunkter til yderligere belysning af tiltaget. Dog har ingen af de ovenstående lande noget information at tilføje, og alle er endnu i uvished omkring effekten af de nye regler. 9. Korte Nyheder Stigende kinesisk oksekødsimport Kina bliver nok allerede i dette år en nettoimportør af oksekød grundet den stigende efterspørgsel og et fald i det lokale udbud. Grundet en lang modningsperiode på to-tre år for kød-kvæg er lokal produktion for lav til at følge den hastigt stigende efterspørgsel, og denne forskel kan kun blive udfyldt af import. Kina har været en nettoeksportør af oksekød siden 2004, hvor landet lukkede for import af amerikansk oksekød, grundet BSE. Årlig nettoeksport har været mellem 10.000 og næsten 60.000 metriske tons. I dette års første fire måneder var nettoeksporten kun på 1.286 tons. Ydermere estimeres efterspørgslen til at stige med 23% til 2015, hvilket vil kræve, at importen stiger. Kina genåbner adgang for canadisk oksekød Under G20 topmødet blev der også forhandlet fødevareadgang for canadiske produkter, og dette har resulteret i, at der igen er adgang for canadisk oksekød i Kina. Dette gør Canada til det første land, der har haft udbrud af BSE, til igen at have adgang til det kinesiske marked. Aftalen lægger ud med kun at inkludere oksekød uden knogler fra kvæg under 30 måneder samt oksetalg til industrielt brug. 15
Konsolidering af den kinesiske mælkeværdikæde I Kina er der meget langt fra ko til forbruger. I modsætning til Danmark er der langt flere led, som mælken skal igennem før, at forbrugeren får den i hånden, og dette har været med til de store skandaler indenfor fødevaresikkerhed på dette område. Grunden er, at der, som man kan se i diagrammet nedenfor, er en stor mængde spillere, der har separate og ofte modstridende interesser. MoA (landbrugsministeriet) er ansvarligt for ko landbrug inkl. avl, dyrlæger og tekniske tjenester til landmændene. Ydermere uddeler de også subsidier, der øger ko landbrug og landmændenes indkomst til visse landmænd, der introducerer kvalitetsavlskvæg. Nu er ministeriet dog fokuseret på en ny udvikling indenfor mælkeværdikæden, nemlig en konsolidering af de mange led, der blot skaber ineffektivitet og uigennemsigtighed. Derfor vil vi i fremtiden se yderligere udviklinger i ovenstående værdikæde. ECFAs tidlig høstliste inkluderer 18 landbrugsprodukter Taiwans tidlige høst-liste under ECFA (økonomiske samarbejdsstruktursaftale), der er en samarbejdsaftale mellem Hovedlandskina og Taiwan, vil indeholde 18 landbrugs- og fiskeriprodukter. Tolden for adgang til Hovedlandskina for disse produkter vil i de næste tre år falde fra de nuværende 13,3% til at forsvinde helt. Dette forventes at have betydelig indvirkning på Hovedlandskinas nuværende import af Taiwanesiske produkter. Listen indeholder bla. sort, grøn og oolong te, bananer, appelsiner, mælkefisk og havabbore. Dog er ingen kvægprodukter blevet tilføjet til listen. Research: Jakob Knutzen, Praktikant Jacob Ærenlund Statskonsulent 16
17