Referat Møde i Det midtjyske Kompetenceråd Fredag den 27.5.2016 kl. 9.00-11.30 Regionshuset, Skottenborg 26, 8800 Viborg, Mødelokale F1 1. Godkendelse af dagsorden og referat 2. Samarbejdet mellem de tre politikområder ifht. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 - Det administrative set up i kommunerne Oplæg v./ Vibeke Jensen, Aarhus kommune og Annette Ørbæk Andersen, Ringkøbing Skjern kommune - Afrapportering fra arbejdsgrupperne vedr. databehov og administrativt set up v. Steinar Stefansson og Merete Giehm-Reese, RM 3. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 - Foreløbige evalueringsresultater v./ Annemarie Elverum, Vhm - RM s ønsker ifht. VUS og Vækstplan v./ Bent Mikkelsen, RM 4. Forslag til kommende brancheanalyser v./ Steinar Stefansson, RM 5. Kort orientering om Kobra og Yggdrasil v. Steinar Stefansson og Merete Giehm- Reese, RM 6. Trepartsforhandlingerne 7. Evt. Afbud: Lydia Callesen, Torben Vilsgård, Erik Krarup, Maja Bangsgård, Rikke W. Munksgård, Niels Præstkær, Benedikte L. Würtz, Thor Jensen, Hans Enevoldsen 1
1. Godkendelse af dagsorden og referat fra møde den 5.2.16 Indstilling: Til godkendelse Sagsfremstilling: Referatet blev udsendt på mail den 16.2.16, men vedhæftes også denne dagsorden. Beslutning: Godkendt Bilag: - Referat fra mødet den 5.2.16 2
2. Samarbejdet mellem de tre politikområder ifht. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Indstilling: Til drøftelse Sagsfremstilling: Kompetencerådet besluttede på sit møde i maj 2015 at igangsætte en udredning af dels muligt og håndterbart data flow mellem parterne i de lokale koordinerende samarbejder og dels af det organisatoriske set up, der befordrer partnerskaberne optimalt. Ringkøbing - Skjern kommune blev på baggrund af erfaringer fra en årrække med samarbejde mellem de tre politikområder valgt som eksempel. Formålet med arbejdet er fremadrettet at stimulere og forankre de lokale koordinerende samarbejder i de deltagende institutioner samt at understøtte konsulenternes konkrete arbejde bedst muligt. Der blev nedsat to arbejdsgrupper, en der skulle kortlægge dataflowet mellem systemerne og afdække behov for fælles data, samt en der skulle komme med forslag til organisatorisk set up, der sikrer opbakning fra politisk/ledelsesmæssigt hold til samarbejdet. Gruppernes afrapporteringer er vedhæftet. Data arbejdsgruppen fandt, at de tre systemer i dag anvender flere forskellige IT-systemer til at registrere data i forbindelse med virksomhedskontakten. Arbejdsgruppen fandt frem til en række kerneoplysninger, som er væsentlige at kunne dele: Hvilken virksomhed har haft kontakt med "systemet"? (Dvs. virksomhedens navn, kontaktperson(er) i virksomheden mv.). Hvilken offentlig myndighed har haft kontakt med virksomheden? Oplysninger om formålet med virksomhedskontakten. Evt. aftaler som indgås i forbindelse en virksomhedskontakt, som er vigtig at dele med de andre systemer, skal kunne registreres og deles. Disse oplysninger er således også dem et evt. fælles registreringssystem skal indeholde. Ud over muligheden for fælles registreringer vurderer arbejdsgruppen, at en fortsættelse af de Lokale Koordinerende Samarbejder er vigtigt. Disse er i høj grad baseret på personlige kontakter og tillid, hvilket medvirker til, at viden deles, og at der kommer et godt kendskab til aktiviteter i de forskellige systemer. Tillid og personlige kontakter er ofte en forudsætning for et godt samarbejde men hvis ikke de nødvendige 'kerneoplysninger' registreres, er der risiko for, at en del vigtig viden ikke bliver systematisk delt mellem alle systemer. Organisationsarbejdsgruppens konklusion er, at det er en forudsætning for at få et velfungerende lokalt partnerskab mellem de tre politikområder: erhverv, uddannelse og beskæftigelse med henblik på at yde virksomhederne den bedste service, at der i samtlige deltagende institutioner er såvel politisk som ledelsesmæssig opbakning, og at der tilsvarende er et tydeligt mandat til de deltagende medarbejdere. Det koordinerende arbejde er herudover båret af viljen til at ville det hele vejen igennem systemerne, og på det udførende niveau af tillid og relationer mellem konkrete medarbejdere. Gruppen viser et eksempel på et sådant set up med udgangspunkt i Ringkøbing Skjerns model med et politisk forum, der sikrer det politiske mandat og evt. økonomi, et organisatorisk forum med ledelsesrepræsentanter fra de 3
tre systemer, der sikrer den ledelsesmæssige opbakning samt mandat til de medarbejdere, der arbejder i de lokale koordinerende samarbejder. På mødet vil Vibeke Jensen fra Aarhus kommune og Annette Ørbæk Andersen fra Ringkøbing Skjern kommune komme med deres bud på og ønsker til det organisatoriske set up, der skal gøre det muligt for bureaukratiet i den enkelte silo at spille sammen med bureaukratierne i de to andre siloer. Beslutning: Punktet blev drøftet der blev udtrykt ønske om koordinering mellem de respektive ministerier. Udsigt til at emnet får en væsentlig plads i Vækstforums kommende partnerskabsaftale med regeringen. Bilag: - Notat fra data arbejdsgruppen - Notat fra organisationsgruppen 4
3. KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Indstilling: Til orientering og videre drøftelse Sagsfremstilling: CARMA vandt udbuddet om at lave evaluering/følgeforskning med fokus på samarbejdet mellem de tre politikområder beskæftigelse, erhverv og uddannelse i projekt KOMPETENCEFORSYNINGmidt. CARMA har således fulgt tilblivelsen, starten og arbejdet i de lokale koordinerende samarbejder. Den endelige rapport bliver præsenteret for leadpartnerne den 16. juni. Men der kan præsenteres nogle foreløbige konklusioner, hvoraf den positive er, at både virksomheder og konsulenter er glade for samarbejdet i LKS erne, fordi virksomhederne får en bedre service med udgangspunkt i egne behov. En af de mere problematiske er, at det ikke er lykkedes at få programteorien udbredt til yderste led, således at langt fra alle medarbejdere har forståelse for samarbejdet. Denne konklusion er også set i mange andre projekter. Annemarie Elverum vil på mødet præsentere flere konklusioner. Beslutning: Der afholdes et ekstraordinært møde i Kompetencerådet den 16. august, hvor emnet bliver hovedtema. CARMA inviteres til at komme med oplæg om deres følgeforskning. Louise Gade og Henriette Slebsager giver et kort oplæg om uddannelsesinstitutionernes rolle ifht. virksomhedernes strategiske arbejde med kompetenceforsyning. Bilag: Ingen bilag 5
4. Forslag til kommende brancheanalyser Indstilling: Til drøftelse samt valg af brancher til fremskrivnings- og interviewanalyser. Sekretariatet indstiller, at der i KOBRA-projektet udarbejdes 4 større brancheanalyser inden for de fokuserede vækstområder ( Industri, Fødevarer, Energi og klima og Kreative erhverv og IKT ), og en mindre analyse med fokus på Turismeområdet. Sagsfremstilling: Region Midtjylland deltager i Kobra projektet (KOmpetenceBaseret Regional Analyse), som har til formål at udvikle fælles viden, strategier og redskaber, som kan anvendes ift. at bistå virksomhederne med deres kompetenceforsyning på arbejdsmarkedet. I Region Midtjylland har projektet især fokus på at understøtte den virksomhedsvendte indsats inden for erhvervsservice., uddannelses- og beskæftigelsessystemerne med viden om kompetenceforsyningen på arbejdsmarkedet på kortere og længere sigt. Det samlede projekt er organiseret i flere indsatser og delanalyser. De enkelte indsatser er: Desk research Fremskrivnings- og interviewanalyse tre udvalgte midtjyske brancher Virksomhedernes kompetencebehov nu og i fremtiden Virksomhedsstrategier for kompetenceforsyning Industriens kompetencebehov Dokumentation af uddannelseseffekt Det Midtjyske Kompetencebarometer Der er således planlagt i alt 4 brancheanalyser, herunder en om industrien og yderligere 3. Der forventes at blive udarbejdet en brancheanalyse hvert ½ år i projektperioden med den første analyse (industrianalysen) i 2. halvår 2016. Formålet med brancheanalyserne er, at give et indgående indblik i de udvalgte branchers kompetenceforsyning; deres praksis for rekruttering, tiltrækning og brug af arbejdskraft, deres brug af kompetenceudvikling og efteruddannelse etc. Konkret skal brancheanalyserne rumme informationer om: a) Branchens størrelse og udvikling (antal virksomheder, virksomhedsstørrelser) b) Branchens arbejdsstyrke (antal beskæftigede medarbejdere) c) Uddannelsesniveauer (samt køn og alder) for de i branchen beskæftigede d) Brugen af uddannelse og efteruddannelse i branchen (efteruddannelsesbrug ift. typer og omfang) e) Arbejdskraftsallokering og arbejdskraftanvendelsen i virksomhederne (hvordan rekrutteres og hvordan anvender branchen sin arbejdskraft) f) Til - og afgang fra branchen. Disse mere "kvantitative" beskrivelser skal efterfølgende kvalificeres via en række interview med virksomheder og eksperter på brancheområdet, som skal: g) Afdække udviklingstrends og sandsynlige fremtidige scenarier for branchens udvikling h) Vurdere branchens fremtidige arbejdskraft- og kompetencebehov. i) Vurdere hvilke jobprofiler der i fremtiden vil blive mere typiske i branchen? (og hvilke jobprofiler vil evt. forsvinde?) Kompetencerådet har tidligere besluttet, at brancheanalyserne skal tage udgangspunkt i de fokuserede vækstområder i Vækst- og udviklingsstrategien fra Regionsrådet og Vækstforum. Der er vedlagt et notat, der beskriver vækstområderne nærmere. 6
De fokuserede vækstområder er: Smart industri Fødevarer Energi og klima Kreative erhverv IKT Turisme Fakta om de fokuserede vækstområder: Samlet set er der i Region Midtjylland 15.127 virksomheder inden for fokusområderne med i alt 136.931 årsværk. Virksomhederne inden for fokusområderne udgør 33 % af alle virksomheder og 57% af alle årsværk (beskæftigede) inden for de private erhverv (2013 tal). Også mht. de økonomiske nøgletal, står fokusområderne stærkt. Samlet set står fokusområderne for 43% af værditilvæksten i de private erhverv i Region Midtjylland, samt 70% af eksporten til udlandet fra midtjyske virksomheder. Der er nogle "overlap" mellem brancherne inden for de enkelte fokusområder. F.eks. ligger en del af fokusområdet 'Fødevarer' og fokusområdet 'Energi og klima' inden for fokusområdet 'Smart industri'. Der er dog taget højde for det i ovenstående tal. Nogle af fokusområderne er også meget brede og dækker over en række forskellige delbrancher og mange forskellige faggrupper med meget forskellige udviklingstræk. Det kan derfor være behov for at afgrænse brancheanalyserne i den videre proces. I Sverige og Norge har KOBRA-partnerne planlagt at gå i gang med analyseaktiviteter inden for "Turisme-området" og "Industriteknik-området". Der foregår et arbejde i Sverige og Norge mhp. at definere disse områder nærmere. Endvidere er der aftalt et skandinavisk analysegruppemøde den 16. juni, hvor sammenhængen mellem de skandinaviske analyser drøftes. Sekretariatet anbefaler dog, at Industriteknik-området indtænkes i den planlagte industrianalyse, og at der derudover udarbejdes en mindre analyse om Turisme-områdets kompetencebehov med udgangspunkt i allerede udarbejdede analyser, således at alle partnere i KOBRA-projektet i Sverige, Norge og Danmark har dette som fælles fokusområder. Beslutning: Godkendt som indstillet Bilag: - Notat om de fokuserede vækstområder 7
5. Kort orientering om Kobra og Yggdrasil Indstilling: Til orientering Sagsfremstilling: I forbindelse med KOBRA-projektet er der nedsat et virksomhedspanel, som består af virksomheder fra den private sektor i Region Midtjylland. Virksomhedspanelet bliver to gange om året spurgt om deres kompetenceforsyning og kompetencebehov mv. Undersøgelsen gennemføres som en internetbaseret spørgeundersøgelse. Resultaterne fra virksomhedspanelet bliver kvalificeret ved hjælp af 36 interviews med udvalgte virksomheder. Interviewene gennemføres af konsulenter ved Mercantec, Tradium, Viden Djurs, Th. Langs HF & VUC, Learnmark Horsens, Uddannelsescenter Holstebro, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og Aarhus Tech, som alle er partnere i Kobra. På baggrund af resultaterne fra virksomhedspanelet og virksomhedsinterviewerne bliver der udarbejdet en samlet afrapportering. Denne bliver formidlet til uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmesystemet og beskæftigelsessystemet i Region Midtjylland og vil blive anvendt til at målrette og kvalificere den virksomhedsopsøgende indsats og til at imødekomme virksomhedernes behov for kompetencer. Den 1. runde i virksomhedspanelet er gennemført i april, og Kompetencerådet vil på mødet blive præsenteret for de foreløbige resultater, ligesom disse er vedhæftet som bilag. I den 1. runde i virksomhedspanelet har der deltaget 544 virksomheder og svarprocenten er 21. Panelet består af private virksomheder i Region Midtjylland med mindst fem ansatte, der ikke er en del af brancherne 'kultur, fritid og anden service' samt 'landbrug, skovbrug og fiskeri'. Udover de i et tidligere punkt omtalte brancheanalyser har Region Midtjylland også i Kobra regi deltaget i en RegLab analyse om Kvalificeret arbejdskraft fremtidens store udfordring for dansk erhvervsliv. Analysen er netop afsluttet og resultaterne præsenteres den 25. maj, men der kan allerede præsenteres nogle hovedkonklusioner: Om virksomhedernes succesfulde rekrutteringsstrategier: Rekruttering gennem personlige netværk Tiltag til at få nye medarbejdere godt ombord on-boarding Opkvalificering både via eksisterende tilbud og egne forløb Kvalitative interview peger desuden på: Intern systematik ift. at kortlægge og beskrive jobprofiler, kompetencekrav, opkvalificeringsbehov og karriere og udviklingsmuligheder giver stort afkast Nogle har gode erfaringer med at samarbejde med uddannelses- og beskæftigelsesaktører både om uddannelser/efteruddannelser, opbygning af pipeline og direkte rekruttering Mindre virksomheder kan drage stor nytte af professionel HR assistance. De virksomheder, der lykkes bedst Er systematiske og har overblik over de virksomhedsinterne kompetenceforsyningsforhold 8
De gør ikke kun én ting men ofte en palette af tiltag, der er målrettet de forskellige dele af virksomhedens kompetenceforsyningskæde Erkendelse af, at det ofte er nødvendigt at samarbejde med andre ift. at overkomme udfordringer Indtænker rådgivere og underleverandører ind ift. kompetenceforsyningsarbejdet I projekt Yggdrasil arbejdes der med at synliggøre og dokumentere kompetencer, som man har tilegnet sig især i arbejdslivet eller fritidslivet, og som man ikke har papir på. Det kan f.eks. være arbejdsløse, ufaglærte, flygtninge, indvandrere eller andre grupper af mennesker, der ikke har en kompetencegivende uddannelse fra Danmark, Norge eller Sverige. P.t. arbejdes der på en udredning, der skal afdække erfaringer og udfordringer i arbejdet med validering med særligt fokus på at identificere, hvordan validering er et element i forhold til beskæftigelsen i Norge, Sverige og Danmark. Udredningen skal desuden afdække hvem, der har opgaver, og hvilke opgaver de hver især løser. Ligesom den skal identificere metodiske udfordringer ift. at synliggøre realkompetencer. Udredningen vil give bud på muligheder og udfordringer i forhold til at etablere et sammenhængende system om validering med henblik på harmonisering og systematisering af arbejdet i et beskæftigelsesperspektiv. Udredningen vil bygge på viden, som partnerne fra de tre lande i Yggdrasil har indsamlet. Vidensindsamlingen er dels sket i et spørgeskema og dels vha. af 3-4 cases fra hvert land, der beskriver forskellige borgeres vej igennem valideringen. Denne viden vil blive suppleret af nationale og nordiske undersøgelser om validering og beskæftigelsesindsatser i de tre regioner. Udredningen forventes færdig i september 2016. Beslutning: Taget til orientering Bilag: - Foreløbige resultater fra virksomhedspanel 1. runde - Kvalificeret arbejdskraft fremtidens store udfordring for dansk erhvervsliv uddelt på mødet 9
6. Trepartsforhandlingerne Indstilling: Til orientering Sagsfremstilling: Trepartsforhandlinger med en bred politisk dagsorden har i Danmark i modsætning til flere andre europæiske lande ad hoc karakter, og de er forholdsvis sjældne og er for det meste meget specifikke ifht. et afgrænset område, f.eks. VEU reformen fra 2006 og dagpengereformen sidste år. Trepartsforhandlingerne i 2012, der forliste, næsten før de var kommet i gang, var et af de sjældne forsøg på tværgående forhandlinger. Det lykkedes ikke at få fagbevægelsen med på at forbedre de offentlige udgifter via øget arbejdstid, og derved blev forhandlingerne om modydelser ifht. beskæftigelsespolitik, udenlandsk arbejdskraft og efteruddannelse ikke til noget. I 2016 er der ingen økonomisk adgangsbillet til forhandlingerne, tilsvarende er der heller ikke den store vilje til at åbne statskassen, som tilfældet var i 2007 ifht. Kvalitetsreformen. Der er i år valgt en model, hvor emnerne tages i runder, og det placerer årets trepartsforhandlinger som en hybrid mellem de tværgående og de specifikke trepartsforhandlinger. Der blev startet med en runde om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet, og parterne indgik i marts en aftale, der forbedrer rammerne for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, så langt flere flygtninge og familiesammenførte kan komme i beskæftigelse. Bl.a. blev IGU et konkret resultatet af denne aftale. I kommissoriet anføres, at regeringen har tilrettelagt trepartsdrøftelserne omkring prioriterede temaer, der skal søge løsninger på væsentlige samfundsudfordringer. Målet med trepartsdrøftelserne er at skabe mulighed for høj beskæftigelse, velstand og velfærd, blandt andet ved at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Trepartsdrøftelserne fortsætter nu med henblik på at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser til unge. Såfremt der indgås en aftale inden opstarten af overenskomstforhandlingerne for 2017, vil regeringen efter overenskomstforhandlingerne fortsætte trepartsdrøftelserne om emnerne, som er nævnt i regeringsgrundlaget. Kommissoriet oplister en række temaer til drøftelse: Forebyggelse af rekrutteringsudfordringer, herunder bl.a. forbedret overvågning af arbejdsmarkedet Praktikpladser flere faglærte, herunder bl.a. praktikpladsgaranti Voksen og efteruddannelse, herunder bl.a styrings- og finansieringsprincipper. Trepartsdrøftelserne skal munde ud i konkrete initiativer, der bidrager til at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark. 10
Trepartsdrøftelserne sigter mod, at parterne tilslutter sig et fælles, forpligtende slutdokument. Regeringen vil efterfølgende søge tilslutning blandt partierne i Folketinget til forslag, der kræver lovændring m.v. Beslutning: Taget til orientering Bilag: - Kommissorium for trepartsdrøftelser 11
8. Evt. Septembermødet bliver flyttet til den 16. august kl. 13.00-16.00 i Laugesens Have, Videbæk. 12