SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

Relaterede dokumenter
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper?

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

Region Hovedstaden September 2014

nerverodspåvirkning Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken -

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

LÆNDESMERTER - NY VIDEN. Alice Kongsted

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

INTRO TIL GLA:D Ryg PROGRAM. GLA:D Godt Liv med Artrose i DK 14/11/2017

Dokumentalistrapport

Det Nationale Indikatorprojekt, NIP Fysioterapi, Lænderygbesvær, Dokumentalistrapport Kjær, Per

A-kursus Middelfart 2014

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?

NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær. Per Kjær

Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær. Redigeret af Per Kjær

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

NKR for hofteartrose

Henvisning til fysioterapi

LDJ/ Lænderyg sygdomme. Historie. Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom. Rådgivning og prognose. 2?

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter

Syddansk Universitet. Publication date: Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Årsrapport 2018 GLA:D Ryg

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

Patienter med kroniske smerter

Patientforløbsprogram for rygområdet

Behandling af segmentelle smerter. Ved Carsten Ernst

Rygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Hold fingrene fra rygpatienten det accelererede rygforløb

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

Klinisk retningslinje. Lungesygdom

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose

YDELSESBESKRIVELSERNE FOR SPECIALE 53 OG 64, KRAVENE OM KOMMUNIKATION MED LÆGER OG HONORARTABELLERNE

LÆNDERYGSMERTER I PRAKSIS: HVOR MANGE MR-SKANNES OG HVOR MANGE OPERERES I EN PRAKSIS?

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kliniske retningslinjer What s in it for me? Alice Kongsted / Mette Jensen Stochkendahl

RØNTGENUNDERSØGELSE AF LÆNDERYGGEN HOS ÅRIGE HENVIST FRA PRIMÆRSEKTOR

Lænderyglidelser. Koncern Praksis. En forløbsbeskrivelse for kiropraktik i. Region Hovedstaden, marts 2011

Modic forandringer, hvorfor er de interessante? Hanne Albert, PT, MPH, Ph.D. Rygforskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Case rapport. Undersøgelse, klassifikation og behandling af en patient med lænde- og bensmerter

DSG: Lumbal Spinal Stenose. Kjeld Dons Overlæge, speciallæge i neurokirurgi dons@kbhprivat.dk

Den komplekse rygpatient

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

Lændesmerter og kiropraktik: et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

26/03/10. Klinisk retningslinje for fysioterapeutisk udredning af personer med nakkebesvær. Hvorfor retningslinjer? Anbefalinger.

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Oversigt over projekter, der har fået bevilget støtte fra Kiropraktorfonden

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

Betragtninger om lænderygsmerter set fra almen praksis

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces

Oversigt over projekter, der har fået bevilget støtte fra Kiropraktorfonden

Behandling af lumbal spinalstenose

WHIPLASH - PISKESMÆLD

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

Hypermobilitet hos børn og unge hvad ved vi?

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter

Logbog klinikophold C

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Formulering af anbefalinger

Sådan kan du implementere OK17 s nye ydelser og tilskud. 1. april april 2020

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

Oversigt over projekter, der har fået bevilget støtte fra Kiropraktorfonden

Aftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter

Rapport om ledmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden. et litteraturstudie

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie

Transkript:

KIROPRAKTIK 2014

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004 88,3% subgrupperer uspecifikke lændesmerter baseret på anamnesen og undersøgelsen Kent et al, Spine 2005

ANAMNESEN -> DIAGNOSEN Nerverodspåvirkning Bensmerter værre end rygsmerter -> rodpåvirkning (OR=5,5 (3.2-9.4)) Vroomen, J Neurol Neurosurg Psychiatry 2002 Udstrålende smerter i dermatomalt mønster -> rodpåvirkning (OR=3,8 (2.2-7.3)) Vroomen, J Neurol Neurosurg Psychiatry 2002 Provokation ved brug af bugpressen -> øget risiko for rodpåvirkning (OR=2.4) Coster, J Neurol 2010

ANAMNESEN -> PROGNOSEN Dårligere prognose ved Udbredte smerter funktionbegrænsning (OR 6.2 (2.7-15)) Tidligere episoder funktionbegrænsning (pooled OR 3 (1.4-6.2)) Større smerteintensitet sygefravær (pooled OR = 1.5 (1.1-1.9)) funktionsbegrænsning (5/9 studier, højeste OR 2.8) Kent, Man Ther. 2008

KLINISKE TESTS -> DIAGNOSE Neurological examination of the peripheral nervous system to diagnose lumbar spinal disc herniation with suspected radiculopathy: a systematic review and meta-analysis Sensibilitet, reflekser og kraft Nezar, Spine 2013 Begrænset diagnostisk værdi Alle tests demonstrerede lav sensitivitet og moderat specificitet.

KLINISKE TESTS -> DIAGNOSE The Test of Lasequè: Systematic Review of the Accuracy in Diagnosing Herniated Discs Devillé, Spine 2000 Strakt benløft test (SBT) Høj sensitivitet (0.91, 95% CI: 0.82-0.94) Lav specificitet (0.26, 95% CI: 0.16-0.38) Krydset SBT Høj specificitet (0.88, 95% CI: 0.86-0.9) Lav sensitivitet (0.29, 95% CI: 0.24-0.34)

Kliniske tests prognose

Clinical examination findings as prognostic factors in low back pain: a systematic review of the literature Lisbeth Hartvigsen 1, Alice Kongsted 1,2, Lise Hestbaek 1,2 1 Institut for idræt og biomekanik, SDU 2 NIKKB

SØGNING

GRUPPERING AF TESTS

RESULTATER Eksempel: Strakt benløft test

RESULTATER Centralisering prognostisk for mindre smerter indenfor de første 3 måneder Non-organiske tegn prognostisk for mere sygefravær ved > 3 måneders opfølgning

1/3 af alle tests var der ingen evidens for en prognostisk værdi For resten var evidensen svag, modstridende eller ikke eksisterende

OVERRASKELSER? Ingen evidens for prognostisk værdi af: Neurologiske tegn > 3 mrd Palpation hverken < eller >3mrd Bevægetests (ROM) hverken < eller >3mrd

BEGRÆNSNINGER begrænset antal tests ift hvert effektmål forskellige patient populationer og settings forskellige behandlingsmetoder stor variation i definitioner på både tests og effektmål forskellige opfølgningstidspunkter studier designet til andre formål Mange studier af lav og moderat kvalitet

KONKLUSION Enkeltstående kliniske tests har tvivlsom prognostisk værdi Undersøgelser bør designes med det specifikke formål at teste den prognostiske værdi, og udførelse og fortolkning af den enkelte test skal standardiseres

Undersøgelse?

EFFEKT MODULERING Segmentel hypomobilitet -> manipulation Segmentel hypermobilitet -> stabilisering Fritz 2005

CLINICAL PREDICTION RULES Subgruppe med effekt af traktion?! Bensmerter + tegn på nerverodspåvirkning + enten periferisering ved ekstension eller krydset strakt benløfttest behandling = traktion Fritz, Spine 2007

SUBGRUPPER Subgruppe med effekt af stabiliserende træning?! Clinical prediction rule: alder strakt benløft test prone instability test ændret bevægemønster lumbal hypermobilitet fear-avoidance beliefs Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2005 Hicks,

KLASSIFIKATIONSSYSTEMER Lændepatienter fra dansk kiropraktorpraksis: 923 lændepatienter 18-65 år Tom Petersens klassifikationssystem: 13 diagnostiske klasser (subgrupper)

LÆNDEPATIENTER FRA DANSK KIROPRAKTORPRAKSIS OG LÆGEPRAKSIS Quebec klassifikation som prognostisk faktor for lændesmerters forløb hos kiropraktorpatienter og hos lægepatienter Quebec klassifikation og biomekanisk klassifikation som prognostisk faktor for lændesmerters forløb i kiropraktor patienter