Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013
Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser Skrivning er et uomgængeligt værktøj til at lære fag Alle faglærere har medansvar for at bidrage til skriveudvikling Det kræver at fagenes diskurser og genrer ekspliciteres Samt at der etableres et metasprog om sprog og skrivning Formative evalueringsformer er dokumenteret effektive læreværktøjer til skrivning (bl.a. fordi de skaber rammer for kommunikation om diskurser, genrer og sprog) 2
Studieområdet 2.2. Fagligt indhold Studieområdet er organiseret i tre dele, som hver for sig og til sammen profilerer hhx-uddannelsens faglige hovedområder. Undervisningen skal tilrettelægges med progression i faglighed og studiekompetence. 3
SO-læreplanen om skriftlighed 3.1 ( ) Undervisningen tilrettelægges med variation og progression, ( ) bredt spektrum af udtryksformer, herunder indgår skriftligt arbejde som en særlig studieforberedende arbejdsform med produkt- og procesorienterede skrivninger. Del 1: ( ) en række fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde. ( ) undersøgende arbejdsprocesser Del 2: ( ) undersøgende og spørgende arbejdsprocesser. Der indgår skriftligt arbejde, der understøtter elevernes læring i arbejdet med casen. Del 3: ( ) undersøgende og spørgende arbejdsprocesser. ( ) skriftligt arbejde, der understøtter elevernes refleksion over områdets tema og det løbende arbejde med problemformulering og synopsis. 4
Spørgsmål Progression i faglighed og studiekompetence? Proces og produkt? Undersøgende og spørgende? Studieforberedende? Læring? Refleksion? 5
Fokuspunkter for faglig skrivning Diskurs og genre Kvalitetskriterier Proces og produkt To slags skrivning, formativ evaluering Positionering af elevskriveren Formål og skriverpositionering Skrivekompetence Sproglig opmærksomhed 6
Fagenes diskurser og genrer Fag og uddannelsesområder har udviklet genrer og konventioner som er bærere af faglig tænkning og vidensudvikling. Fagenes diskurser er måder at tale på der anerkendes som faglige. Fagfolk genkender hinanden på diskursen. Fagdiskurser privilegerer bestemte opgavegenrer og skrivehandlinger Faglærere har en sikker viden om egne fags genrer og diskurser. 7
Fagenes diskurser og genrer Elever skal lære sig mange fags diskurser og genrer At undervise elever i fagenes diskurser og genrer: Undersøge opgavegenren sammen med eleverne Anonymiserede elevopgaver, undersøge, vurdere, forbedre måske særligt på begrebs- og formuleringsniveau Opstille kvalitetskriterier sammen med eleverne: sådan ser et godt notat/virksomhedsanalyse/essay /( ) ud og hvorfor. Et samarbejde om skrivning i SO fordrer at man interesserer sig for og anerkender de andres fagdiskurser og opgavegenrer. At få eleverne til at formidle deres viden om skrivning i andre fag: Tale med elever om hvordan de skriver i andre fag, når man underviser i faglig skrivning (eleverne eksperter): Hvordan argumenterer man i international økonomi? Hvordan forklarer man i VØ? Hvordan redegør man i dansk? 8
Proces og produkt To former for fagligt relevant skrivning: Udforskende skrivning (tænkeskrivning, refleksionsskrivning, skriverbaseret skrivning, proces). Fællestræk: ingen formkrav Faglig præsentationsskrivning (formidlingsskrivning, modtagerbaseret skrivning, produkt). Fællestræk: stærke formkrav knyttet til fagkulturelle konventioner og tekstnormer 9
Eksempler på udforskende skrivning Skrive sig ind i et emne, i timen og/eller til skr. opgave Hurtigskrivning Registreringsskrivning ( hvad jeg ved / Hvad jeg tror jeg ved / Hvad jer gerne vil undersøge nærmere ) Førsteudkast, ideskrivning, brainstorming, mindmap Skriftlige forøvelser til synopser (SO2 og SO3), fx metodeudkast som kan undersøges og forbedres Refleksionsskrivning og logs: at fastholde hvad man har lært Samarbejde i grupper om at lave definitioner på begreber (holdets wiki) Læsedagbog/læselog Personlige notater 10
Proces og stilladsering At starte skrivning i klassen Formativ evaluering: At give respons undervejs med forslag til forbedringer At lade eleverne give hinanden respons/rette hinandens opgaver At konstruere skabeloner for opgaver At formulere ledesætninger så eleverne får hjælp til at finde ind i diskursen At give eleverne muligheder for succes 11
Positionering af elevskriveren Eksplicitere formålet med skrivningen så eleverne ser meningen Vise elevskriverne hvordan de bliver positioneret i opgaven: Som nogen der skal undersøge noget, løse et problem, skabe viden Som nogen der skal dokumentere at han/hun har lært noget Som nogen der skal øve sig i at gengive viden Som nogen der skal træne en færdighed Tale med kolleger der deler klassen, om formålene med de opgaver der stilles. Arbejde med aftalt progression og variation. Dele planer og overvejelser med eleverne. 12
Hvad faglig skrivning kræver Styr på formalia (retskrivning, tegnsætning) Evne til at opbygge en tekst (indledning, midte, afslutning) og at dele den ind i afsnit Evne til at gennemføre et ræsonnement/en argumentation Genrekendskab og genrebevidsthed 13
Sproglig opmærksomhed Træne fagsprog og førfagligt sprog: dagens ord, definitionsøvelser, interviewøvelser, bullshit-bingo i fag og på tværs af fag Diskutere faglige formuleringer: forbedringsøvelser Være opmærksom på sprog, også i fag hvor der ikke er tradition for det. Gør det interessant at skrive godt. Lære eleverne at være sprogligt opmærksomme (kalibrere, eksperimentere, samle på sprog). Lad eleverne skrive meget, gerne udforskende, give muligheder for at bruge fagdiskursen på skrift uden at det skal rettes. Udnytte muligheder i de digitale kommunikationsgenrer. 14
Andre forslag fra en skrivenørd Lade eleverne undersøge forskelle og ligheder i fagenes opgavegenrer (i egne faglige opgaver) (metasprog). En opgave for Kultur og sprogområdet? Aftale fælles skrivedidaktiske manøvrer på langs og på tværs. Den vandrende opgave: fra faglig opgave i indholdsfag til formidlingsopgave i tekstfag og tilbage til indholdsfag. Gøre eleverne til eksperter på det andet fags faglighed. Dele og synliggøre materialer og skriftlige opgaveformuleringer på tværs af områder og SO-dele. Samle den bedste faglige opgave fra hvert område i SO1 i portfolio, trække portfolien ind i SO1-prøven Tage portfoliens opgaver frem i SO2 og SO3: Hvilke ressourcer har vi med os som der skal bygges videre på, hvordan bygge videre, hvad er det nye vi skal lære? Opbygge en levende progressionsplan som gør det nødvendigt at tale sammen. 15
Tak 16