Organisatorisk læring



Relaterede dokumenter
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Læring, metakognition & metamotivation

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Læring i teori og praksis

Innovation afhænger af vaner

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Organisation C. 1. Fagets rolle

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Den interaktive rejse imod fremtiden

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Læringsgrundlag. Vestre Skole

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

Legens betydning for læring

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Læringsmiljø i klasseværelset

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Undervisningsbeskrivelse

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

KL og Danske Regioner

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

LÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Den værdiskabende bestyrelse

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Undervisningsbeskrivelse

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Børn og unge former fremtiden

Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Kompetencemål for Natur/teknologi

KORT OM SOCIAL KAPITAL

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE

Elevark. Line Line udtrykker, at der aldrig er nogen, der har talt med hende om hendes overvægt. Hvad tror du er grunden til det?

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Begrebet: Didáskein år siden: belære/lære

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Afsætning A hhx, august 2017

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK

Greve Kommunes skolepolitik

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Skabelon for læreplan

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

TJEK PÅ TEAMET TJEK PÅ TEAMET ER ET TEAMUDVIKLINGSVÆRKTØJ LAVET MED DET FORMÅL AT HJÆLPE TEAMS TIL AT BLIVE MERE VELFUNGERENDE OG EFFEKTIVE.

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0%

Velkommen som elev i Københavns Kommune

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse

Læseplan for faget samfundsfag

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Udforskning af ledelsesrummet

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Et stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Transkript:

Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være?

Kultur Proces Struktur 2

Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér begrebet med hinanden. Når tomandsgruppener færdig, rækker man hånden op og lader sig fange af en ny makker!

Formål med dagens udskejelser Hvordan kan vi arbejde med begreberne Læring, Organisatorisk Læring (O.L.) og Den Lærende Organisation (D.L.O.) i udviklingssammenhæng? Hvordan kan vi se organisationen, når den både har fokus på såvel opgaven som relationerne i denne? Hvordan forholder vi os kritisk til et koncept som Den Lærende Organisation? 4

al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre dimensioner altid må tages i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation eller et læringsforløb skal være fyldestgørende (Illeris2006, p. 38) 5

Indholdsdimensionen drejer sig om, hvad det er, der læres; med andre ord betegner dimensionen de konkrete kundskaber, meninger og personlige egenskaber en elev opnår under læringen 6

Drivkraftdimensionen Drivkraftsdimensionenrummer følelser, motivation og vilje, som alle skal være i spil, før læring kan finde sted. Følelserne kan forstås som dem, der knytter sig mere direkte til den enkelte læringssituation mens motivationen herunder også vilje og holdninger mere generelt knytter sig til det indholdsmæssige aspekt i læringen og det samspil, læringen foregår i 7

Samspilsdimensionen Samspilsdimensionen omhandlerhandling, kommunikation og samarbejde og drejer sig om individets samspil med sine omgivelser. Dimensionen rummer både en nær dimension og en fjern dimension, hvilket bevirker, at omgivelserne kan være af forskellig karakter. 8

Organisationen som organisme Organisationer er som organismer. De findes i forskellige arter, virker og tilpasser sig forskellige omgivelser og har forskellige behov. De fødes, vokser, udvikler sig, ædles og dør. (Morgan) Forbundne menneskelige, forretningsmæssige og teknologiske behov (social økologi) Kunsten at overleve er centralt Den åbne og tilpasningsdygtige organisme overlever 9

Den Lærende Organisation Organisationer er som hjerner. De er intelligente informationssystemer, der kan lære og styre sig selv. (Morgan) Fokus på organisatorisk læring Fokus organisatorisk viden og videndeling Fokus på selvstyrende organisationer (teams) 10

Det vi siger og det vi gør Espoused theory Det vi siger Bevidste/udtrykte normer og strategier for handling Theory-in-use Det vi gør Ubevidste/ tavse teorier der styrer handling 11

12

Mellemtanker.! Mennesker i organisationer søger den information, inden for det område som organisationsstrukturen, definerer som relevant. Den formelle arbejdsdeling, organisationsform og koordineringsmekanisme angiver hvilke problemer der er relevante, og hvilke løsninger der kan være aktuelle. Informationstilgangen bestemmes i vidt omfang af organisationens struktur. Side 13

Øvelse Tænk på single-og doubleloop læringssituationer fra din egen organisation/hverdag Hvilke situationer giver anledning til singleloop læring? Hvilke situationer giver anledning til doubleloop læring? Hvad er karakteristisk for doubleloop situationer? 14

Ledelse af Den Lærende Organisation Lederen må gå forrest men give afkald på direkte kontrol og overblik, og tro på sine medarbejderes engagement Lederen som designer Ledelsen skal skabe modellerne og de mekanismer, der får organisationen til at virke. Lederen som oppasser. (steward) Lederen som lærer. Lederen skal være oppasser, forstået på den måde, at han skal vejlede og støtte organisationen i forhold til den fælles vision Lederen skal skabe og vedligeholde det kreative spændingsfelt. 15

Kritik af Den lærende Organisation eller relevante spørgsmål til DLO Åbner DLO op for demokratiske rettigheder til medarbejderne? Hvordan forstås og håndteres magtspørgsmål? Er der plads til forskellighed og unikhed blandt medarbejderne? 16

Kritik af Den Lærende Organisation eller relevante spørgsmål til DLO DLO ser som udgangspunkt ledere som de primære aktører i udviklingen af organisationen. DLO fremhæver overvejende ledelsen som igangsættere. Frem for ydre kontrol satser DLO på at skabe indre justits i gruppen. Skal der skabes et bredere indflydelses og deltagelses begreb er det nødvendigt at medtænke magtforhold og potentielle interesseforskelle (Lave og Wenger) Teorien om praksis fællesskaber tilgodeser dette perspektiv. 17

Studiegruppe Læs den lærende flok Diskuter og besvar spørgsmålene Diskuter jeres egen læring i dag omkring læring i organisationer se gerne de Slides vi ikke gennemgik. Hjemmeopgave Hvis du gerne vil være i en lærende organisation? Hvad skal der til for den bliver det? Hvad vil være lederens rolle? Hvad vil være din rolle? 18