Dialogmøde den 5. februar 2013 hos Bygherreforeningen Emne: Renoveringskompetencer blandt nyuddannede arkitekter og ingeniører Opsamlingsnotat Mødet tog udgangspunkt i en kompetenceundersøgelse blandt arkitekter og ingeniører, som blev gennemført i forsommeren 2012. Dette notat består af tre dele et konkluderende sammendrag, samt noter fra en række indlæg henholdsvis fra gruppediskussioner. Der deltog ca. 40 personer i arrangementet. OPSAMLING/KONKLUSION Diskussionerne på dialogmødet afspejler (kendte) kulturforskelle mellem de forskellige faggrupper og er delvist præget af, at dagligdagen byder på en række udfordringer, som ikke bare lige lader sig ændre, selvom der måske er et ønske herom. Det kan være konkrete dilemmaer, som fx når der tales om ønsker om mere praktik til de studerende, samtidigt med at uddannelsesstederne rammes på økonomien i form af beskæring af færdiggørelsesydelsen, hvis praktikken lægges på kandidatdelen. Praktikken er ikke desto mindre et fremtrædende tema i diskussionen, da det er her de studerende lærer og får en større forståelse for den virkelighed, de efter endt studie bliver en del af. Brug af cases i undervisningen bliver også mere nærværende og vedkommende, hvis de studerende kan relatere disse til egne oplevelser i fx praktikforløb. Praktikdiskussionen handler også om tværfaglighed, altså den tværgående forståelse for arkitekt-, ingeniørog bygningskonstruktørkompetencer som en styrke i det samarbejde, som de tre fagligheder har i byggeriet ikke mindst inden for renoveringsområdet. Kan man på en og samme gang rumme en stor grad af tværfaglighed, og samtidigt være meget specialiseret med fokus på egen faglighed og begrebsverden? Det er ikke kun op til uddannelserne at være up2date mht. nye kompetencer/fagligheder, også virksomhederne skal være fremme i skoene og definere ret præcist, hvilke kompetencer de efterspørger, og har virksomhederne altid et klart billede af, hvad uddannelserne indeholder, eller er der også myter, der spiller ind? Der er generel enighed om, at der er en række konkrete kompetencer, der er særligt vigtige, når man skal arbejde med renovering/restaurering, nemlig at aktørerne skal have gode sociale kompetencer og være bevidste om omgangsformen i forhold til bygherren og brugerne, være gode til at kommunikere med og på tværs af alle involverede aktører i byggeprocessen, besidde basale færdigheder som fx forståelse for arkitekturhistorie og bygningsfysik, (gerne) have opmålingserfaring samt have en god forståelse for byggeriets faser. Omvendt skal de forskellige fagligheder måske ikke nødvendigvis kunne det samme og have de samme kompetencer, når blot det er veldefineret, hvilke kompetencer, der ligger hvor. Det er bl.a. i det lys at et forslag som fx om at samle uddannelserne på fælles campus skal ses. Diskussionen efterlader et indtryk af, at der indenfor de respektive uddannelser nok arbejdes mod at opkvalificere uddannelserne også inden for renoveringskompetencer, men det sker ukoordineret mellem faggrupperne på trods af deres tætte, indbyrdes samarbejdsrelationer ude i byggeriet.
Skal uddannelserne udvides med (nye) kompetencer, bl.a. grundet nye udfordringer som energieffektivitet, bæredygtighed osv., må andre færdigheder nedprioriteres. Her er det uhyre vigtigt, at der er en tæt dialog mellem uddannelsesinstitutionerne (som udbydere) og virksomhederne (som aftagere), så behovene og forventningerne bliver defineret så specifikt som muligt. I dette arbejde må der skeles til, at de studerende gennem generisk metodelæring også skal klædes på til at kunne løse udfordringer, som ikke kendes i dag. DE SYV BUD På baggrund af kompetenceundersøgelsen og dialogmødet blev der peget på en række konkrete forslag, der vil kunne bidrage til at skabe større interesse blandt de studerende og bedre kompetencer på renoveringsområdet: 1. Italesættelse af renovering som et vigtigt fagligt emne vokabulariet er bredt, når de studerende skal tiltrækkes, men substantielt handler det om, at de nyuddannede skal kunne arbejde kvalificeret med at vedligeholde, udvikle og transformere den eksisterende bygningsmasse. Det er uddannelsesinstitutionerne (de studieansvarlige og underviserne), der har bolden også i forhold til at give de studerende et retvisende billede af beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse. 2. Specificering/specialisering af de særlige kompetencer ifm. renovering, så disse kan adresseres i undervisningen det gælder også (nye) specialkompetencer ift. fx energi og bæredygtighed. Det kræver en tæt dialog mellem udbuds- og efterspørgselssiden. 3. Tydeliggørelse af behovet for tværfaglighed skal skabe fornyet interesse og nysgerrighed blandt de studerende for de andres fagligheder som en vej til forståelse af sin egen faglighed. Se også pkt. 6. 4. Mere praktik i studierne gerne korte forløb i starten af studiet og evt. på tværs af faglighederne. Virksomhederne har her et stort ansvar for at skabe rammerne for praktikpladserne. 5. Kommunikation skal indgå i undervisningen så de studerende får skærpet deres sociale kompetencer og får et værktøj til at gå i dialog med andre og forstå deres eget ståsted i samarbejdet med andre faggrupper. Brug af flere renoveringscases vil aktualisere behov og kunne danne et godt grundlag for udviklingen af undervisningen på dette område. 6. Flere casebaserede, on-location temadage/reno-camps med appel på tværs af uddannelser og med markante praktikere som opgavestillere/bedømmere. Der kan hentes inspiration fra fx BIM-camp. 7. Fjernelse af strukturelle barrierer, der forhindrer ovennævnte. Det må ske i en dialog med ministerier og styrelser.
NOTER - fra indlæggene på dialogmødet: HENRIK GARVER, FRI: Konsekvenserne ved fejl i renoveringsprojekter hhv. nybyggeri er ofte meget forskellige Der er ofte langt flere medarbejdere involveret ift. størrelsen af projektet Det kræver særlige kompetencer fx at have mere direkte kontakt med kunden og brugerne er tættere på man skal kunne reagere prompte og have gode sociale kompetencer Det går generelt ok med de nyuddannede, hvis de teamer op med mere erfarne Renoveringsmarkedet er godt til at lære om byggeriets faser på grund af ofte korte gennemløbstider for projekter Håndtering af energispørgsmål kræver særlige kompetencer ANNE LENE JØRGENSEN, VARMINGS TEGNESTUE: De nyuddannede er dygtige, men mangler elementær viden om projektering, byggeteknik og tværfagligt samarbejde Inden for renovering arbejdes der ikke med standardløsninger som i nybyggeriet Virksomhederne har nok for lidt styr på energirenovering og det afspejler bl.a. manglende kompetencer vedr. eksisterende bygninger, det gælder også mange arkitekttegnestuer De studerende skal have en base, som de kan bygge videre på Tænketanken for bygningsrenovering omtaler ikke arkitekter som rådgivere det er vigtigt at understrege, at det ér arkitekter (på lige fod med ingeniører og bygningskonstruktører) Arkitektorganisationerne arbejder p.t. på at udvikle en PLUS2-ordning, et overbygningsuddannelsestilbud, der skal klæde de færdige kandidater bedre på til at varetage den praktiske del af faget det hilses velkomment De studerende skal vide, at de har mangler i deres uddannelse Arkitektskolerne bør udbyde en bredere uddannelse, der også gerne arbejder med tværfaglighed mellem arkitekter og ingeniører
GERT JOHANSEN, KONSTRUKTØRFORENINGEN: Hvad har branchen brug for? o Vi skal supplere hinanden o Ressourcespild, hvis vi kan det samme alle sammen o Det tværfaglige er centralt i forhold til renovering Renovering er et mangehovedet uhyre ift. fx bygherren og brugerne De unge har stor interesse, men mangler indsigt der er et stort spænd mellem renovering i det fredede og det industrialiserede byggeri Manglen på indsigt gælder også i forhold til nybyggeri Tværfaglighed er en vigtig del af konstruktøruddannelsen, der bliver gået i dybden med renoveringsområdet i 4. semester Er den bygningsanalytiske sans god nok? Det vil være et stort fremskridt, hvis de tre faggrupper arkitekter, ingeniører og konstruktører blev uddannet mere på tværs fx i samme campus Alle afprøvede, tværfaglige initiativer indtil nu har været en succes CHRISTOFFER HARLANG, KADK: Studieafdelingen Kulturarv, Transformation og Restaurering på KADK har p.t. 100 kandidatstuderende (fra og med 2014 forventes der også oprettet en bachelordel, ref.) KADK er optaget af, hvordan kandidaterne bliver modtaget af aftagerne Der er markant behov for genopretning og fremtidssikring af funktioner som: o Omverdensforståelse o Analyser og værdibeskrivelser o Opmåling som en arkitektonisk disciplin det giver erkendelse og forståelse De studerende er engagerede, dyrker materialitet og interesserer sig for konkrete, virkelighedsnære problemstillinger SØREN PETER BJARLØV, DTU Byg: Undersøgelsen siger, at de nyuddannede ingeniør mangler byggeteknisk forståelse jo, men der er mange forskellige ingeniører Der er kommet en større interesse for fordybelse blandt de studerende Kan man forvente tværfaglighed? Hvor stor praktisk forståelse skal vi forvente erfaringer må komme med tiden Men vi må taget et ansvar for at basale færdigheder er til stede De seneste fem år er: o Bygningsdesignlinjen, som blev startet op som en diplomuddannelse, blevet udbygget med kandidatlinje i 2008 og bachelorlinje linje i 2012 o Kursus i Renovering og Ombygning obligatorisk på kandidatlinjen fra 2009 o Energirenovering blevet in o Innovationsnetværk som InnoBYG og Helhedsorienteret Renovering mfl. med til at øge interessen o Antallet af eksamensprojekter, der omhandler renovering, stigende o Forskningen i renoveringsrelaterede områder øget Fremadrettet er der tanker om: o Udbygning af undervisningen i renovering indenfor diplomlinjen i forbindelse med fusionen af Ingeniørskolen i Ballerup og DTU o Udvidelse af kurset Renovering og Ombygning på kandidatlinjen o Evt. tilbud om mere efteruddannelse
NOTER - fra gruppediskussionerne: GRUPPE I kan de studerende sætte sig ind i processen (ude i virksomhederne/på byggepladserne)? hvem kan renovere et helt hus? kunden bor ofte i et helt hus! man kan ikke være specialist i alt Dilemmaer: hvilke fag kan rumme/slås sammen jura, økonomi brugerhåndtering selvom generalisterne måske har den bedste forretning, er der hårdt brug for de dybe faglige kompetencer nødvendig med push-pull : o push: bacheloruddannelse (obligatoriske fag kan evt. ændres) o pull: kandidatdelen (trendsætte materiale, gode lærere, gode cases) engagerede undervisere, der inddrager renoveringseksempler, som kan være en øjenåbner for de studerende renovering er andet end bygningskultur og -teknik, der er også kundehåndtering man er meget ude hos folk (involveringskompetencer), anstændig adfærd nybyggeri bygges ofte ikke til (kendte) slutbrugere virksomhederne skal lære de nyuddannede op det er ofte et 100 meter-løb i alle materialer på renoveringsområdet fylder specialisterne ikke så meget, der er mere brug for den brede faglighed detaljerne fylder lidt i forhold til helhedstænkning rådgiverens personlighed spiller ind kan vedkommende begå sig? skal man have x-faktor for at kunne håndtere beboere/brugere? kunne evt. uddanne nogle i spor der er meget andet end renovering, som de studerende ikke lærer
GRUPPE II gabet mellem udbud og efterspørgsel er svært at dække uden at fjerne noget andet utilstrækkelige lærerkompetencer og undervisningsmaterialer manglende (oplevet/de facto?) efterspørgsel manglende inspirerende lærere manglende (generel) forskning i fx byggeteknik/bygningsfysik, indeklima, bæredygtighed, bygbarhed fx med dampspærre ved efterisolering Dilemmaer: hvad skal ud generel eller specifik faglighed? specialister vs. generalister hvad er der mest brug for? der må være en erkendelse af et behov for specialiseringen i og inden for fagene skelnen mellem (definitionen af) renovering (energi, indeklima, proces, beboere osv.) vs. restaurering (kulturarv, samfundsinteresser) skal alle kunne begge dele? taler vi om tværfaglige projekter eller tværfagligt samarbejde? Uddannelsesstederne bør tilbyde en mulighed for afsluttende eksamen i renovering obligatoriske tværfaglige uddannelsesforløb en tidlig, kort praktik ansvaret ligger hos virksomhederne flere studieopgaver med renoveringsindhold relevante oplægsholdere De studerende skal gøres til renoveringsambassadører I forhold til virksomhederne efterlyses en efteruddannelsesfond til finansiering af kurser ansvarligt erhvervsliv i forhold til flere praktikpladser (jf. ovenfor) relevante virksomheder som aftagerpanel til uddannelserne Øvrigt: energirenovering højere op som tema renoveringsarbejde kræver større indsigt i bygningskultur/-teknik studiepraktik en forudsætning (for udvikling af de nødvendige kompetencer) renovering skal italesættes kobling mellem teori og praktisk byggeri findes allerede på flere studier emnet skal gøres mere interessant overfor nye studerende vigtigt at bakke op om interessen for denne del af faget ikke begrænse optag som fx i Aarhus (med loft over antallet af studerende i de såkaldte studios) renovering skal italesættes positivt vi kan ikke gøre det individuelt, vi skal derimod stå sammen om at tale emnet op den samfundsmæssige interesse for renovering og midler til udvikling af fagområderne på universiteterne hænger direkte sammen med volumenet som uddannelsesdesigner ønsker jeg en hjælp til at identificere de vigtigste kompetencer, og dermed også de, som skal nedprioriteres Interessen (for emnet) skal styrkes
forskningen skal praktiseres ind i hverdagens byggeri mind-set skal ændres renovering er spændende og ikke begrænsende, kedeligt, besværligt prioritere efteruddannelse specialer er godt, men det er vigtigt med tværfaglighed ændre fokus, så det er renoveringseksemplerne, der kommer frem GRUPPE III tværfaglighed er ikke noget der interesserer de studerende hvis ikke det er muligt at motivere de studerende til tværfaglighed, er det svært at udbyde uddannelser. Dilemmaer: nogle virksomheder vil hellere have at de studerende sikrer en høj faglighed frem for forståelse for tværfaglighed. Tværfaglighed Syddansk Universitet arbejder med tværfaglighed mellem arkitektskolerne og konstruktøruddannelser stor succes. Arkitektforeningen udbyder efteruddannelse i tværfaglighed kursus sælger sig selv. sidst i et studieforløb kan man begynde at indarbejde tværfaglige øvelser, gerne sammen med andre studier. tværfaglighed skal primært have fokus på forståelse for andre faggrupper man behøver ikke nødvendigvis at have indgående kendskab til arbejdsmetoder. niveauforskellen mellem studierne, inkl. studiemetoder, kan være et problem ved at lade forskellige studier indgå fælles studieforløb. Kompetencer kompetenceudvikling ligger i at blive udfordret i det daglige arbejde på tegnestuerne. Efteruddannelse udbuddet af efteruddannelser er forholdsvis begrænset, det er et problem at få folk på, der har længerevarende efteruddannelser paletten af kurser er formentlig god nok, men der kan være en række barrierer der sætter begrænsninger hvem skal betale? hvem har ansvaret for efteruddannelser? hvem skal løse problemet? ifølge virksomhederne er der rigeligt med penge til efteruddannelse i de nuværende ordninger så bedre økonomi til efteruddannelser efterlyses ikke nødvendigvis. nogle virksomheder opfordrer de ansatte til efteruddannelse, men er generelt af den holdning, at uddannelsen fint kan indeholde mulighed for at sikre et højt fagligt fundament, samtidig med at den studerende også får indsigt i tværfaglighed. Praktik kandidatstudiet på arkitektuddannelsen mister færdiggørelsesydelse, hvis den studerende ønsker at gå i praktik i et halvt år. Manglende rummelighed i ordningen derfor tales de studerende fra at gå i praktik af skolerne, fordi det koster skolerne penge.
Studieforløb hvis der skal indarbejdes uddannelsesforløb med fokus på renovering, skal uddannelsesforløbet have en anden og mere fremtrædende placering der mangler faglighed i studierne forståelse for konstruktionerne, materialer, og bygningsfysik emnet (renovering) skal tales op som en reel mulighed for et godt arbejdsliv for de studerende. GRUPPE IV uddannelsesstederne har forskelige planlægningsregimer fastlåsthed i forhold til kulturer og fagligheder der mangler blik for de nye specialiseringer fx energirenovering stor usikkerhed der skal udstikkes retning eller prøve sig frem fra projekt til projekt (det giver anledning til megen snak) studiekalenderne har ikke plads til mere, så der må prioriteres er virksomhederne egentlig klar over, hvilke uddannelser, der findes? Dilemma: spændingsfeltet mellem (bred) tværfaglighed og behovet for specialisering bygningskonstruktørerne bliver sat på renoveringsopgaverne de kan agere fra dag 1 BIM-folkene har samlet uddannelser på tværs skaber begejstring at samarbejde på tværs med inddragelse af praktikere og cases indførelse af temadage om renovering på uddannelserne reno-camp værktøjer fx kurser i kommunikation indføre elementer af samprojektering inddragelse af bygherrer? entreprenører? søge EU-udviklingsmidler til uddannelsesudvikling frist i april bruge flere praktikere som eksaminatorer og opgavestillere øge kendskabet til allerede foreliggende (undervisningsegnet) materiale fx fra GI og tænke det ind i opgavestillesen (evt. på engelsk) arkitekter uddannes til tværfaglighed og kommunikation men er det godt nok? man er meget tættere på interessenterne i renoveringsprojekter end i nybyggeri mere behov for kommunikation og procesforståelse ofte mere langstrakte processer med loops! de studerende skal lære at kommunikere bedre om deres egen faglighed også for at få en stærkere identitet GRUPPE V usikkerhed på nye tværfaglige studier, fx bygningsdesign muligvis en barriere, at der ikke p.t. er udviklet praktiske mål for energirenovering (manglende) evne for tværfaglighed egen praktisk erfaring passer ikke ind som en del af uddannelsesstrukturen arkitekter mangler evnen til at kommunikere med både andre fagligheder og brugerne studierne har forskellige strukturer, hvilket forhindrer konkret samarbejde (på tværs) arkitektuddannelsen tænkes stereotypt der uddannes (kun) til tegnestuerne
den viden, som undersøgelsen efterspørger, er en del af uddannelserne, men den bliver ikke aktivt sat i spil der er for mange kæpheste i undervisningen, som påvirker kulturen i uddannelserne efterspørge mere specifikke kompetencer tænke rådgiverne mere som rolle end som opdelte fag nye roller i fx partnering, hvor bygherre og entreprenør inddrages flere kurser i kommunikation og projektledelse evne for tværfaglighed o egne erfaringer gennem tværfaglige projekter o gennem kurser i kommunikation efteruddannelse udbuddet findes, men hvem skal finansiere deltagelsen? 4. marts 2013/GKS