UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE OM RENOVERING OG NYBYGGERI FOR ARKITEKTER, INGENIØRER OG BYGNINGSKONSTRUKTØRER

Transkript

1 UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE OM RENOVERING OG NYBYGGERI FOR ARKITEKTER, INGENIØRER OG BYGNINGSKONSTRUKTØRER ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd 1

2 Rapportens indhold HOVEDKONKLUSIONER ØNSKER OG OPLEVELSER MED UNDERVISNINGEN FORVENTNINGER TIL FØRSTE JOB EKSEMPLER PÅ GOD RENOVERINGSUNDERVISNING 2

3 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Grundejernes Investeringsfond gennemført en analyse af arkitekt-, ingeniør- og bygningskonstruktørstuderendes opfattelse af renoveringsområdet, herunder deres oplevelser med at blive undervist i renovering og deres forventninger til at arbejde med renovering efter endt uddannelse. Derudover har Advice A/S indhentet eksempler på god renoveringsundervisning indenfor de tre studieretninger. Analysen er lavet som en opfølgning på en undersøgelse lavet i regi af renovering på dagsordenen i forsommeren Nedenfor præsenteres først undersøgelsens konklusioner og undersøgelsens metode. Derefter præsenteres resultaterne af de enkelte temaer i undersøgelsen: de studerendes ønske til undervisning i renovering og de studerendes forventninger til første job. Til sidst i rapporten har Advice A/S beskrevet fem eksempler på god renoveringsundervisning indenfor de tre studieretninger. 3

4 HOVEDKONKLUSIONER ØNSKER OG OPLEVELSER MED UNDERVISNINGEN FORVENTNINGER TIL FØRSTE JOB EKSEMPLER PÅ GOD RENOVERINGSUNDERVISNING 4

5 Hovedkonklusioner De studerende vil have mere renoveringsundervisning. De studerende, på tværs af studieretninger, mener, at de får for lidt undervisning i renovering på trods af at de undervurderer omfanget af renoveringsopgaver i byggeriet. De opfatter, at jobmulighederne er lige gode inden for renovering og nybyggeri. Bygningskonstruktørerne vil i højere grad arbejde med renovering end arkitekter og ingeniører, og er også dem, der tager mest praktik og prioriterer klassiske renoveringskompetencer som tværgående forståelse og kommunikationsevner. Studerende med erhvervsfaglig baggrund vil i højere grad arbejde med renovering end studerende med en gymnasial baggrund. De studerende er enige om, hvad der kendetegner god renoveringsundervisning: at de kan arbejde med konkrete cases og fysiske bygninger, som de studerende kan få adgang til. Det er samtidig karakteristika, der går igen i alle fem eksempler på renoveringsundervisning, som uddannelsesinstitutionerne har peget på som særligt gode. 5

6 Fakta om undersøgelsen Respondenterne og metoden. 526 respondenter har besvaret hele spørgeskemaet, mens yderligere 133 respondenter besvarede dele af spørgeskemaet, altså i alt 659 besvarelser. Da spørgeskemaet lå frit tilgængeligt for de studerende på studiernes intranet er det ikke muligt at angive en svarprocent. Fakta om respondenterne: Omkring halvdelen (52 pct.) er ingeniører, hovedsageligt fra DTU. 30 pct. er bygningskonstruktører, hovedsageligt fra Via University College og University College Nordjylland. 13 pct. er arkitekter, hovedsageligt fra Arkitektskolen Aarhus. Over halvdelen af respondenterne (56 pct.) er mellem år, mens næsten hver fjerde (24 pct.) er mellem år. Resten er under 20 år eller over 30 år. 75 pct. af respondenterne havde en gymnasial uddannelse inden de begyndte på uddannelsen, 25 pct. havde en erhvervsfaglig baggrund. Omkring halvdelen forventer at være færdiguddannede senest med udgangen af 2014, 25% med udgangen af 2015 og de sidste 25% senere end De spørgsmål, hvor respondenterne er bedt om svare på en skala fra 1-10, er renset for ved ikke -svar og afrapporteres i gennemsnit, som er tjekket for (overdrevne) indflydelsesrige observationer. På baggrund af det ovenstående samt forholdet mellem antallet af besvarelser fra de enkelte studieretninger og populationstal på studieretninger fra Danmarks Statistik og Ministeriet for Børn og Undervisning konkluderer Advice, at undersøgelsen er valid indenfor en usikkerhed på +/ procentpoint. 6

7 HOVEDKONKLUSIONER ØNSKER OG OPLEVELSER MED UNDERVISNINGEN FORVENTNINGER TIL FØRSTE JOB EKSEMPLER PÅ GOD RENOVERINGSUNDERVISNING 7

8 De studerende vil undervises mere i renovering Højst en tredjedel af undervisningen omhandler renovering. På tværs af de tre studieretninger vil de studerende gerne have mere undervisning i renovering end de får i dag. Og de mener samtidig, at undervisningen i renovering kun fylder mellem en tredjedel og en fjerdedel af undervisningen. De ingeniørstuderende mener at renovering fylder mindst (23 %), mens de arkitektstuderende og konstruktørstuderende mener, at renovering fylder lidt mere (30-33 %). Alle tre studieretninger oplever en forskel på mindst 10 procentpoint på hvor meget renoveringsundervisningen fylder i dag og hvor meget den burde fylde. Forskellen er størst hos ingeniørerne, med en forskel på 13 procentpoint. Hvordan ville du vurdere fordelingen på din uddannelse mellem undervisning i renovering og nybyggeri? Hvis du kunne bestemme, hvordan ville du fordele mængden af undervisning i henholdsvis renovering og nybyggeri? Alle respondenter 26% 74% Alle respondenter 38% 62% Ingeniør 23% 77% Ingeniør 36% 64% Bygningskonstruktør 30% 70% Bygningskonstruktør 40% 60% Arkitekter 33% 67% Arkitekter 44% 56% 0% 50% 100% Renovering Nybyggeri 0% 50% 100% Renovering Nybyggeri 8

9 God renoveringsundervisning tager udgangspunkt i konkrete cases og bygninger Enighed på tværs af studieretninger om hvad god renoveringsundervisning er. De studerende fik mulighed for at angive, hvad der kendetegner god renoveringsundervisning. I tabellen nedenfor er de tre studieretningers top 3 angivet samt sidstepladsen ud af i alt seks forhold. Alle tre studieretninger placerer undervisning i konkrete cases og at man får fysisk adgang til bygninger, der skal renoveres i top tre over kendetegn ved god undervisning. Alle tre studieretninger scorer inddragelse af brugervinklen lavest. n=612 At bruge konkrete cases og give studerende adgang til fysiske bygninger er samtidig et gennemgående kendetegn ved alle fem eksempler på god renoveringsundervisning, som Advice har samlet gennem dialog med uddannelsesinstitutioner, og som beskrives i detaljer sidst i denne rapport. Hvordan ville du score følgende kendetegn ved undervisning i renovering? 1. PLADS 2. PLADS 3. PLADS SIDSTEPLADS ARKITEKT Konkrete cases Bygningernes placering i byområde Fysisk adgang til en bygning Fokus på brugervinkler BYGNINGS- KONSTRUKTØR Fysisk adgang til en bygning Bygningsforståelse for de gamle bygninger Konkrete cases Fokus på brugervinkler INGENIØR Konkrete cases Bygningsforståelse for de gamle bygninger Fysisk adgang til en bygning Fokus på brugervinkler 9

10 Bygningskonstruktører er oftest i praktik Kun omkring en tredjedel af arkitekterne og ingeniørerne har været i praktik. Der er en betydelig forskel på, hvorvidt de studerende har været i praktik i løbet af uddannelsen. Omkring halvdelen af bygningskonstruktørerne har været i praktik, mens det kun gælder for henholdsvis 35 % af ingeniørerne og 31 %. af arkitekterne. Har du været i praktik i løbet af din uddannelse? Ingeniør 35% 65% Bygningskonstruktør 49% 51% Ja Nej Arkitekt 31% 69% 0% 50% 100% 10

11 Praktik er for bygningskonstruktører ikke for ingeniører Næsten alle konstruktører men kun halvdelen af ingeniørerne vil i praktik Langt hovedparten (89 %) af bygningskonstruktørerne forventer helt sikkert at være i praktik under uddannelsen. På trods af, at praktikophold ikke er obligatorisk for arkitekter er der her stadig 67 %, der helt sikkert vil i praktik. Omvendt er det kun omkring halvdelen af ingeniørerne der helt sikkert vil i praktik og hele 20%, der helt sikkert ikke vil i praktik. Forventer du at tage et praktikophold, inden din uddannelse er færdig? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 6% 4% 2% 6% 1% 20% 24% 14% 13% 89% 67% 53% Arkitekt Bygningskonstruktør Ingeniør Helt sikkert ikke Sandsynligvis ikke Sandsynligvis Helt sikkert 11

12 HOVEDKONKLUSIONER ØNSKER OG OPLEVELSER MED UNDERVISNINGEN FORVENTNINGER TIL FØRSTE JOB EKSEMPLER PÅ GOD RENOVERINGSUNDERVISNING 12

13 De studerende undervurderer markant omfanget af renoveringsopgaver Undervurderingen går på tværs af studieretninger. De studerende svarer samlet, at fordelingen mellem renovering og nybyggeri i 2012 er 42 % renovering og 58 % nybyggeri, mens det faktiske niveau ifølge Danmarks Statistik og Dansk Byggeri er 62 % renovering og 38 % nybyggeri. De studerende vurderer på tværs af studieretningerne dermed omfanget af renoveringsopgaver forkert med omtrent 20 procentpoint. Produktionsværdi byggebranchen (2013) Hvordan tror du, at den samlede danske byggebranches opgavemængde i 2012 fordelte sig ml. at renovering og nybyggeri? Alle respondenter 42% 58% 38% Ingeniør 40% 60% 62% Bygningskonstruktør 42% 58% Renovering Arkitekter 46% 54% Nybyggeri Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Anm.: Fordelingen for 2013 er estimeret af Dansk Byggeri. Fraregnet anlæg og materialer købt af private 0% 20% 40% 60% 80% 100% Renovering Nybyggeri 13

14 Bygningskonstruktører vil i højere grad arbejde med renovering De studerende ser lige gode jobmuligheder indenfor renovering og nybyggeri. Alle tre studieretninger vil hellere arbejde med nybyggeri end med renovering. Af de tre studieretninger er det dog bygningskonstruktørerne, der helst vil arbejde med renovering (7,7), mens ingeniørerne har mindst lyst (6,3). De studerende ser lige gode jobchancerne inden for nybyggeri som inden for renovering. Dette skal ses i lyset af, at renoveringsopgaverne reelt fylder mere end nybyggeri i byggeriet mens de studerende, som vi tidligere har set, undervurderer omfanget af renoveringsopgaver. Der er gode muligheder for at få et job inden for (0=meget lav grad, 10=meget høj grad) Jeg vil gerne arbejde med (0=meget lav grad, 10 meget høj grad) 14

15 Studerende med en erhvervsfaglig baggrund vil i højere grad arbejde med renovering Ingen forskel på lysten til at arbejde med nybyggeri. I spørgeskemaet er der spurgt til hvilken studiebaggrund, de studerende har. Heraf kan vi se, at studerende med erhvervsfaglig baggrund i højere grad (7,5) har lyst til at arbejde med renovering end studerende med en gymnasial baggrund (6,7). Der er ingen forskel imellem de to uddannelsesbaggrunde i forhold til lysten til at arbejde med nybyggeri. En forklaring herpå kan være, at hovedparten af de studerende med en erhvervsfaglig baggrund har arbejdet i byggeriet inden de begyndte på uddannelsen og kan her tænkes at have stiftet bekendtskab med renoveringsopgaver. Denne hypotese bekræftes af de uddannelsessteder, der er blevet interviewet om renoveringsundervisning i en supplerende analyse. I hvor høj grad har du lyst til at arbejde med (0= i meget lav grad, 10 i meget høj grad) 9 8,3 8,3 8 7,5 7 6, Renovering Nybyggeri Erhvervsfaglig baggrund Gymnasial baggrund 15

16 Bygningskonstruktører prioriterer renoveringskompetencer højere end ingeniører og arkitekter Ingeniører og arkitekter lægger mindst vægt på brede kompetencer og kommunikationsevner. Bygningskonstruktører prioriterer brede kompetencer, tværgående forståelse og kommunikationsevner højere end arkitekter og ingeniører - kompetencer, der er nødvendige i renoveringsopgaver. Bygningskonstruktører lægger størst vægt på tværgående forståelse og kommunikationsevner, mens ingeniører lægger størst vægt på gode sociale kompetencer. Bygningskonstruktørerne lægger betydeligt mere vægt på brede kompetencer end tilfældet er for ingeniører og arkitekter. I hvilken grad mener du, at følgende egenskaber bliver vigtige for at du kan begå dig i dit første job? (0=i meget lav grad, 10=i meget høj grad) BREDE KOMPETENCER GOD TVÆRGÅENDE FORSTÅELSE GODE SOCIALE KOMPETENCER KOMMUNIKATIONS- EVNER ARKITEKT 6,9 8,1 8,6 7,2 BYGNINGS- KONSTRUKTØR 8,1 8,6 8,4 8,9 INGENIØR 6,8 7,7 8,0 7,6 16

17 HOVEDKONKLUSIONER ØNSKER OG OPLEVELSER MED UNDERVISNINGEN FORVENTNINGER TIL FØRSTE JOB EKSEMPLER PÅ GOD RENOVERINGSUNDERVISNING 17

18 God renoveringsundervisning Fem eksempler Advice har via kontakt til en række arkitetekt-, ingeniør- og bygningskonstruktøruddannelser indsamlet fem eksempler på god renoveringsundervisning. Eksemplerne er udvalgt på baggrund af, at undervisningen ifølge uddannelserne har fungeret godt, har været efterspurgt af de studerende eller har givet gode resultater. På de følgende sider er eksemplerne beskrevet. Til hvert eksempel er der også angivet en kontaktperson, der kan fortælle mere om det pågældende eksempel. 18

19 Hvad kan et gammelt fængsel bruges til? VIA University College Horsens - Bygningskonstruktører Hvad: På konstruktøruddannelsens 5. semester er hovedtemaet renovering. I Horsens har konstruktøruddannelsen gode erfaringer med at indgå samarbejder med entreprenører og bygherrer i lokalområdet om at bygge undervisningen op om en konkret bygning, som de studerende skal projektere og planlægge renoveringen af. I 2012 fik de studerende f.eks. adgang til Horsens Statsfængsel, hvor de som et led i undervisningen fik mulighed for at registrere og opmåle fængslet. Herefter fik de til opgave i samarbejde med bygherren, at komme med forslag til, hvad fængslet kunne bruges til fremadrettet. Projektets hovedfokus var lagt på transformation, energirenovering og bæredygtighed. Projektet strakte sig over et helt semester og blev afsluttet med, at de studerende præsenterede deres konkurrenceforslag for bygherren. Uddannelsen har tidligere lavet samarbejder med en lokal andelsboligforening og et lokalt slot. Hvorfor: De studerende arbejder med en realistisk opgave forankret i virkeligheden. De studerende får prøvet registrering og opmåling af en eksisterende bygning, får kendskab til gamle byggeteknikker og konstruktioner og lærer om energioptimering af en eksisterende bygning. De studerende skal forholde sig til principperne omkring Cradle to Cradle og bæredygtighed generelt i et projekt. Bygherrens involvering betyder, at de studerende får et kvalificeret modspil til projektets krav, indhold og funktioner helt frem til præsentationen af det færdige konkurrenceforslag. Resultater: Både bygherren (Horsens Kommune og Fængslet) og VIA har stort udbytte af et tæt samarbejde, der udfolder sig i konkrete projekter og ideer. Kontaktinfo: VIA University College Gunnar Eriksen [email protected] /

20 Hvad ville en arkitekt gøre her? Og en facility manager? Københavns Erhvervsakademi - Bygningskonstruktører Hvad: På Københavns Erhvervsakademi er 5. semester opdelt i to dele. I første del får de studerende adgang til en bygning, som de skal registrere og analysere og derefter udarbejde forslag til en renoveringsplan. I anden del af semesteret vælger de studerende en af fire retninger: konstruktionsprojektering, Facility Management, Udførelse og Arkitektprojektering. På den enkelte retning undervises eleverne af relevante fagperson og skal derefter løse en opgave ud fra den faglighed. På arkitektlinjen skal de f.eks. udarbejde et forslag til, hvordan bygningen kan se ud, på facility managementlinjen skal de lave totaløkonomiske beregninger af bygherrens udgifter og indtægter og på entreprenørlinjen skal de udregne hvad selve renoveringen vil koste. Hvorfor: De studerende får mulighed for at arbejde med et konkret byggeri De studerende får oplevet, hvordan forskellige fagligheder griber en renoveringsopgave an og hvordan de forskellige aspekter har betydning for hinanden. Resultater: De studerende får blik for de udfordringer forskellige fagligheder sidder med i en renoveringsopgave og får derfor blik for helheden i en renovering. Kontaktinfo: Københavns Erhvervsakademi Studieleder Claudio Testa [email protected] /

21 Renovering, bæredygtigt design og 5 ECTS Architecture & Design, Aalborg Universitet Civilingeniører i Arkitektur Hvad: På Aalborg Universitets civilingeniøruddannelse i Arkitektur- og design arbejder de studerende et helt semester med nul-energibyggeri. På et kursus på semesteret bliver de studerende introduceret til redskaber og principper for passiv energioptimering og fornyelige energikilder som f.eks. solceller. Den viden skal de studerende bruge til at renovere en eksisterende bygning så den kan leve op til kravene til nul-energibyggerier. Hvorfor: Kurset fokuserer på hvilke muligheder og udfordringer de forskellige passive og aktive principper giver. Ved at tage udgangspunkt i en eksisterende bygning kan de studerende gå direkte i gang med at regne på, hvad der kan lade sig gøre fremfor først at skulle udtænke byggeriet fra bunden. Kursets renoveringsfokus er valgt af praktiske hensyn, men det har den fordel, at de studerende oplever, hvordan vilkårene ved en renoveringsopgave adskiller sig fra nybyggeri f.eks. ved, at mange aspekter allerede ligger fast. Resultater: De studerende lærer, hvordan vilkårene i en renoveringsopgave adskiller sig fra nybyggeri. Kontaktinfo: Aalborg Universitet, Department of Architecture, Design and Media Techonology Assistant professor, PhD Camilla Brunsgaard [email protected] /

22 Renovér din studiekammerats projekt! DTU og Kunstakademiets Arkitektskole - Arkitekter og ingeniører Hvad: Arkitektskolen og DTU Byg har i samarbejde udviklet et kursus, der forener et fokus på bæredygtighed og renovering med tværfagligt samarbejde. I kurset har arkitekt- og ingeniørstuderende hver for sig designet et nybyggeri. Herefter inddeles de studerende i tværfaglige grupper, som hver udvælger et af nybyggerierne, som de nu skal forestille sig er blevet 25 år ældre. På tre uger skal de planlægge renovering og ombygning af den pågældende bygning med fokus på energi og bæredygtighed. Forløbet er en projektkonkurrence, hvor de tre bedste projekter præmieres. Hvorfor: De studerende lærer at design metoder har kæmpe indflydelse på bygningers kvalitet, ressourceforbrug og performance. De studerende lærer hvordan man arbejder med at renovere en bygning. De lærer hvordan valg og fravalg i nybyggeriet har betydning for bygningers performance, og hvordan bygningen kan renoveres. De studerende oplever, hvordan ingeniør- og arkitektfaglighederne kan supplere hinanden. De studerende oplever, hvordan arkitektur og byggeri i høj grad ikke er et færdigt værk når det er opført, men at det løbende skal renoveres og ændres. Resultater: Innovation i helhedsorienterede renoveringsmetoder Projektforslag med fokus på det gode liv, energi og miljø, genanvendelse af materialer og konstruktioner. Kontaktinfo: DTU, Lektor Peter Andreas Sattrup [email protected] / KADK, Lektor Katrine Lotz 22

23 En ø, en skole og en gruppe diplomingeniører Ingeniørhøjskolen i Aarhus - diplomingeniører Hvad: På diplomuddannelsen Installationsingeniør på Ingeniørhøjskolen i Aarhus er de på udkig efter samarbejdspartnere til konkrete renoveringsprojekter, som de studerende kan blive involveret i. Lige nu arbejder de studerende på mulige renoveringsløsninger til Endelave Skole i Horsens Kommune, herunder anvendelse af varmepumpeteknologi og solenergi i forlængelse af et teoretisk modul, hvor de studerende er blevet introduceret til integreret energidesign. De studerende har derefter fået adgang til skolen og lavet grundige undersøgelser og registreringer af bygningen. Derefter har de i 9 grupper udviklet bud på, hvordan integreret energidesign kan indarbejdes på skolen. De 9 grupper skal fremlægge deres forslag for kommunen og Endelaves beboere og derefter vil kommunen og Ingeniørhøjskolen søge midler til at udfolde tankerne i elevernes projekter i praksis. Hvorfor: De studerende får mulighed for at arbejde detaljeret med energirenovering i et realiserbart projekt frem for i scenarier Ved at koble undervisningen med en kommunes konkrete ønsker kan der søges midler til også at udfolde tankerne i praksis, så skolen faktisk bliver energirenoveret Resultater: De studerende har skabt væsentligt mere detaljerede og realiserbare projektforslag De studerende har været langt mere engagerede i undervisningen og brugte meget tid på at skabe de gode løsninger. Kontaktinfo: Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen Lektor Leo Pedersen [email protected] /

24 24