UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT INGENIØRER OG ARKITEKTER. ved seniorrådgiver Thomas Uhd

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT INGENIØRER OG ARKITEKTER ved seniorrådgiver Thomas Uhd 1

2 Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENERELLE RENOVERINGSKOMPETENCER 4. KOMPETENCER TIL ENERGIRENOVERING 5. UNDERVISNINGSRAMMER 6. EFTERUDDANNELSE 7. LØSNINGER OG FORSLAG 2

3 1. OM UNDERSØGELSEN 3

4 1. Om undersøgelsen Baggrund: Øget og stigende renoveringsbehov samt politiske energireduktionsmålsætninger De to grafer viser henholdsvis udviklingen i renovering indtil 2010 og en fremskrivning til I begge tilfælde viser udviklingen et markant øget behov for renovering. Parallelt med den udvikling er der vedtaget et energiforlig med ambitiøse reduktionsmål, hvoraf en væsentlig del skal findes i bygninger, hvor 43 % af det samlede energiforbrug bruges. Spørgsmålet, som denne undersøgelse søger at besvare, er, om der er tilstrækkelige kompetencer hos de rådgivende aktører til at varetage behovet for renovering og energirenovering. 4

5 1. Om undersøgelsen Hypotese: Der er en kompetencekløft mellem udbud og efterspørgsel af renoveringskompetencer Advice har gennemført undersøgelsen for Bygherreforeningen og GI som en del af Renovering på dagsordenen Undersøgelsen er gennemført med input fra Build Up Skills og BVU*net for at sikre sammenhæng med andre lignende undersøgelser og initiativer: Build Up Skills Danmark er det danske ben i et EU-projekt, hvis overordnede målsætning er at kortlægge de eksisterende uddannelsestilbud inden for byggeriet og efterfølgende udvikle en national køreplan for, hvordan håndværkere og installatører i byggeriet kan opkvalificeres og dermed bidrage til at indfri 2020 målene på energiområdet BVU*net er en åben forening for byggeriets videns- og uddannelsesinstitutioner, som skal styrke forskning, undervisning og formidling indenfor produktivitet, digitalisering og kvalitetsudvikling i byggesektoren. BVU*net skal medvirke til, at denne viden forankres lokalt i byggeerhvervet og i grund- og efteruddannelser, så byggeriets effektivitet og kvalitet forbedres Formålet med undersøgelsen har været at få afdækket renoveringskompetencerne for nyuddannede arkitekter og ingeniører på udbudssiden (uddannelsesinstitutioner) hhv. efterspørgselssiden (ingeniør- og arkitektvirksomheder) med henblik på at skabe bedre løsninger 5

6 1. Om undersøgelsen Datagrundlag Data er indsamlet i april-maj 2012 INGENIØR OG ARKITEKTUDDANNELSER Hos uddannelsesinstitutionerne er der foretaget kvalitative telefoninterviews med 15 studie-administratorer på ni uddannelsesinstitutioner, som uddanner ingeniører og arkitekter En semistruktureret spørgeramme har dannet udgangspunkt for alle interviews INGENIØR- OG ARKITEKTVIRKSOMHEDER Ift. ingeniørvirksomhederne er der udsendt spørgeskema til 328 virksomhedsmedlemmer hos FRI. 83 virksomheder har deltaget (25 %) Ift. arkitektvirksomhederne er der udsendt spørgeskema udsendt via Danske ARK nyhedsbrev. 34 arkitektvirksomheder har deltaget, hvilket udgør ca. 5 % af Danske ARKs medlemmer Alle spørgeskemaspørgsmål er besvaret på en skala fra 0-10, hvor 0 er i meget lav grad og 10 er i meget høj grad. 6

7 2. HOVEDKONKLUSIONER 7

8 2. Hovedkonklusioner virksomhederne Udbuddet af renoveringskompetencer matcher ikke virksomhedernes efterspørgsel Arkitekt- og ingeniørvirksomhederne angiver, at bygningsrenovering i høj grad er vigtig for deres virksomhed. Imidlertid matcher kompetencerne hos de nyuddannede ikke virksomhedernes efterspørgsel: Ifølge virksomhederne mangler de nyuddannede ingeniører og arkitekter bl.a. praktisk forståelse og byggeteknisk indsigt i den eksisterende bygningsmasse. Virksomhederne mangler ligeledes, at de nyuddannede har kompetencer inden for energirenovering. Virksomhederne giver også udtryk for, at de studerende mangler tværfaglig forståelse (dvs. forståelse for andre fag). Uddannelsesinstitutionerne bekræfter, at der er i ringe grad er tværfaglig undervisning. Virksomhederne giver ligeledes udtryk for, at de nyuddannede ikke har tilstrækkelige kompetencer til at håndtere energirenovering Dette gælder i højere grad arkitekter end ingeniører Virksomhederne oplever et lavt, men acceptabelt udbud af efteruddannelseskurser. Uddannelsesinstitutionerne udbyder i meget begrænset omfang efteruddannelseskurser også inden for renovering (varetages typisk af de faglige organisationer eller forskningsinstitutionerne). Det er uddannelsesinstitutionernes erfaring, at der ikke er tilstrækkelig tilslutning til efteruddannelseskurser. 8

9 2. Hovedkonklusioner uddannelserne Udbuddet af renoveringskompetencer matcher ikke virksomhedernes efterspørgsel Arkitektuddannelserne giver enstemmigt udtryk for, at de i ringe grad har fokus på at uddanne de studerende i renovering. På overbygningen fylder det dog mere: Renovering er et fokusområde på overbygningen (kandidatdelen). Energirenovering har fået mere opmærksomhed som valgfrit element på overbygningen. På ingeniøruddannelserne giver en overvejende del af de adspurgte udtryk for, at renovering ikke har stort fokus på grunduddannelsen. Også her fylder renovering mere på overbygningen: På ingeniøruddannelsernes overbygning er der mulighed for tilvalg af kurser, der giver renoveringskompetencer. Energirenovering har fået mere fokus, men det er i begrænset omfang obligatorisk undervisning. Hos uddannelsesinstitutionerne angiver man, at en del af årsagen til det manglende fokus også ligger hos de studerende, som ikke i tilstrækkelig grad interesserer sig for renovering. Både arkitekt- og ingeniøruddannelserne mener, at der er mangel på forskning i og undervisningsmateriale om renovering særligt på engelsk hvilket er en barriere for mere undervisning. 9

10 2. Hovedkonklusion og refleksion Forventningsafstemning, branding og prioritering Generelt set viser undersøgelsen, at der er behov for flere kompetencer til såvel renovering som energirenovering hos de nyuddannede. Imidlertid kan man stille spørgsmål ved, i hvor høj grad de nyuddannede kan forventes at være tværfaglige og have praktisk forståelse. Der er således behov for, at virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne i højere grad end i dag afstemmer de gensidige forventninger. Undersøgelsen viser også, at der er behov for at brande renovering overfor både uddannelsesinstitutionerne (så de prioriterer renovering højere og sikrer større udbud) og overfor de studerende (så de ser potentialet og vælger renoveringslinjer og -fag). I den forbindelse ligger der også et ansvar hos virksomhederne, som bør efterspørge disse kompetencer og generelt brande renovering mere offensivt. Endelig viser undersøgelsen også, at uddannelserne i et vist omfang allerede er gearet til undervisning i renovering og energirenovering, hvilket tyder på, at de vil kunne prioritere anderledes, end de gør i dag, og dermed fokusere i højere grad på renovering og energirenovering. 10

11 3. GENERELLE RENOVERINGSKOMPETENCER 11

12 3. Renoveringskompetencer Virksomhederne: Renovering er vigtigt for virksomhederne og udbuddet af renoveringskompetencer matcher ikke efterspørgslen I arkitekt- og ingeniørvirksomhederne spiller bygningsrenovering i høj grad en vigtig rolle. På trods af afhængigheden af renoveringskompetencer, oplever virksomhederne ikke, at behovet dækkes af det aktuelle udbud af ingeniører og arkitekter. De virksomheder, som ikke mener, at udbuddet af kompetencer dækker deres behov for renoveringskompetencer (har svaret 1-5), ser det i overvejende grad som et problem, at udbuddet ikke dækker de renoveringskompetencer, som de efterspørger. -$./01$.23$4156$71$894:;:4<17:0/71;:4$/;4=4$ >01$6;:$/;1?<0@.76A518736<BC56<D$ -$./01$.23$4156$@7:71$6E"$5F$67F$5?FE7CC7$ E68E6$5>$;:47:;2171A51?;F7?F71$6G??71$ 87.0/7F$>01$17:0/71;:4<?0@B7F7:H71$;$6;:$ /;1?<0@.76D$ -$./01$.23$4156$<71$6E$67F$<0@$7F$B108C7@"$5F$ 67F$5?FE7CC7$E68E6$5>$;:47:;2171A51?;F7?F71$ ;??7$6G??71$17:0/71;:4<?0@B7F7:H71$;$6;:$ /;1?<0@.76D$$ Spørgsmål 3 kun stillet, hvis der er angivet 1-5 i forrige spørgsmål %"!$ %"%$ &"%$ &"'$!"#$!"%$ ($ )$ #$ *$ +$ '$ %$ &$!$,$ )($ -:47:;2171$ I1?;F7?F71$ 12

13 3. Renoveringskompetencer Virksomhederne: Mangel på tværfaglighed og praktisk forståelse Både arkitekt- og ingeniørvirksomhederne giver udtryk for, at de nyuddannede i ringe grad er klædt på til at kunne varetage renovering af den eksisterende bygningsmasse. De nyuddannedes byggetekniske indsigt er ifølge virksomhederne meget begrænset og de mangler praktisk forståelse for området. INGENIØRVIRKSOMHEDER Nyuddannede ingeniører har en høj teoretisk viden, men mangler den praktiske forståelse og erfaring. De nyuddannedes kendskab til "gamle" konstruktioner og metoder er alt for ringe. ARKITEKTVIRKSOMHEDER -$./01$.23$4156$/ $67"$59$68$ :;7665::868$<:48:<2181$=51><98>981.51$ F15>G@>$A01@9B8C@8$GC$59$>7::8$/ $ 18:0/81<:4$04$76/<>C<:4$5A$68:$ 8>@<@9818:68$?;4:<:4@D5@@8E$ &"%$!"%$ De mangler i den grad kompetencer på færdigheder og forståelse for virkeligheden. -$./01$.23$4156$/ $67"$59$68$ :;7665::868$<:48:<2181=51><98>981$.51$?;44898>:<@>$<:6@<49$<$04$A01@9B8C@8$A01$ 68:$8>@<@9818:68$?;4:<:4@D5@@8E$ &"%$!"#$ Nye arkitekter skal ikke have alle kompetencer, men blive bedre til at forestå den tværfaglige koordinering. '$ ($ &$!$ )$ %$ *$ #$ +$,$ ('$ H1><98>981$ -:48:<2181$ 13

14 3. Renoveringskompetencer Uddannelserne: De studerende får meget begrænset indsigt i renovering Renovering er et kompetenceområde, som har meget begrænset fokus på arkitektuddannelserne. De studerende opdrages til at være designere af nyt, og det binder arkitektuddannelserne til nybyggeri i højere grad end til renovering. Skal renovering opprioriteres kræver det forskningsmæssig interesse og dertilhørende midler. På overbygningen er renovering, transformation (herunder renovering) og bæredygtighed på nogle arkitektuddannelser et indsatsområde, som bliver prioriteret. ARKITEKTUDDANNELSER De studerende har det teoretiske på plads. Men de mangler den praktiske projekterfaring. Jeg mener ikke, at arkitekter er særligt tekniske kompetente. Det er ingeniører og konstruktører, der er det. Det er noget, der bliver arbejdet på at ændre. Vi har ikke medarbejdere, som har forskningsmæssig viden indenfor området. Det kræver, at universitetet prioriterer det. Det kræver flere penge til forskningsprojekter. Hvis der bliver givet midler, vil forskningen ske. Det er meget simpelt. 14

15 3. Renoveringskompetencer Uddannelserne: Renovering er et fokusområde, men i mindre grad på grunduddannelsen På diplom- og bacheloruddannelserne får de studerende i begrænset omfang tilegnet sig renoveringskompetencer. På nogle uddannelser bliver de studerende præsenteret for renoveringscases og kan vælge fag, hvor de vil få berøring med renovering. På kandidatuddannelserne er der både tilslutning til og interesse for renovering blandt de studerende. Det er holdningen, at de byggetekniske færdigheder vedr. nybyg bør være på plads, før der sættes fokus på renovering. Renoveringskompetencer kræver ifl. uddannelserne en dybere forståelse og tilegnes i høj grad ved praktisk erfaring. INGENIØRUDDANNELSER Jeg tror ikke, vi er særlige opmærksomme på renovering. 95% handler om nybyggeri. Når de studerende starter på studiet, er deres forestilling, at de skal bygge store nye bygninger. Men så sker der noget igennem studiet. Det styrer dem, at de kan se, hvor der er jobs. Vi har stadig langt mere fokus på nybyg, og det er også en nødvendighed at have de grundlæggende byggefærdigheder på plads først. Har du ikke forståelse for, hvordan et byggeri skal skrues sammen, så har du også vanskeligt ved at gå ind at ændre på det eksisterende. 15

16 4. KOMPETENCER TIL ENERGIRENOVERING 16

17 4. Kompetencer til energirenovering Virksomhederne: Mangel på kompetencer indenfor energirenovering Når det gælder kompetencer til at renovere energieffektivt, mener arkitektvirksomhederne, at de nyuddannede ingeniører og arkitekter ikke har tilstrækkelige kompetencer hverken i relation til installationer, indeklimaforbedringer eller energirenovering af klimaskærme. Det tilsvarende billede er noget mere positivt hos ingeniørvirksomheder, hvor knap halvdelen mener, at de nyuddannede er klædt på til energirenovering.,$-./0$-12$3045$ $56"$48$57$ 9: $;9379;1070<40=;87=870$70$ $>?$48$=6997$40F7257$A75$ ;9B84??4>/970"$ $4?87094>.7$ 79703;=;?570"$;$579$7=B;B $ F:39;93BA4BB7G$,$-./0$-12$3045$ $56"$48$57$ 9: $;9379;1070<40=;87=870$70$ $>?$48$=6997$ $ ;957=?;A4@/0F750;9370$;$579$ 7=B;B $F:39;93BA4BB7G$,$-./0$-12$3045$ $56"$48$57$ 9: $;9379;1070<40=;87=870$70$ $>?$48$=6997$ $ 79703;079/.70;93$4@$=?;A4B=C0A79$DE$ 579$7=B;B $F:39;93BA4BB7G$ '"%$ '")$ '"($!"#$!"#$ %"&$ *$ '$!$ )$ #$ +*$ H0=;87=870$,9379;1070$ 17

18 4. Kompetencer til energirenovering Uddannelserne: Øget fokus på energirenovering Energirenovering har fået større opmærksomhed på uddannelserne de seneste år. Det er i begrænset omfang en del af grunduddannelsen. Der er undervisningen på basalt grundniveau. På overbygningen kan de studerende vælge energikurser og specialiseringer. De studerende kan også fordybe sig yderligere i projekter og praktik. De studerende mangler i nogen grad praktisk projekterfaring med energirenovering. INGENIØR OG ARKITEKTUDDANNELSER De har det teoretiske. Men de mangler den praktiske projekterfaring. (Arkitektuddannelse) Der er en lille smule på den obligatoriske del ( ) det er en lille del af de studerende, som opnår de kompetencer. (Ingeniøruddannelse) Jeg mener, at de er i stand til at blive ansat i energivirksomheder. De er klar til at tage fat. Men der er selvfølgelig nye ting, som de skal sætte sig ind i. (Ingeniøruddannelse) Ingen studerende bliver uddannet, så de kan rådgive specifikt om det. (Ingeniøruddannelse) 18

19 5. UNDERVISNINGSRAMMER 19

20 5. Undervisningsrammer ingeniører Uddannelserne: Underviserne har meget praktisk erfaring Underviserne på ingeniøruddannelserne har generelt praktisk erfaring, og der anvendes eksterne lektorer, som arbejder i ingeniørvirksomheder. Det gælder også ift. renovering. På diplomuddannelsen er praktik obligatorisk. På kandidatdelen er der mindre praktisk arbejde, men de tager på ekskursioner til fx byggeri og virksomheder. Der er begrænset litteratur om renovering. Der bruges digitale videnportaler i undervisningen. Den teoretiske undervisning inddrager i ringe grad tværfaglighed. Projekterne er i højere grad tværfaglige og kan udarbejdes i samarbejde med virksomheder. På renoveringskurser på kandidatdelen anlægges i høj grad et holistisk og tværfagligt blik på renovering. INGENIØRUDDANNELSER I mange af de her kurser er tværfaglighed nærmest ikke eksisterende. Der kunne vi godt have andre parter med. Det kunne blive bedre. Der er meget projektarbejde. To, tre fagligheder, som skal integreres i samme projekt. Projekterne kan tage udgangspunkt i et byggeri fra eksempelvis Cowi. Det er ikke lige nemt at finde specifik litteratur om renovering og den litteratur, der findes, er på dansk, og vi underviser på engelsk. 20

21 5. Undervisningsrammer arkitekter Uddannelserne: Der er for lidt fokus på tværfaglighed Arkitektuddannelserne har i høj grad undervisere med praktisk erfaring, men de mangler eksperter inden for renovering. De studerende får praktisk erfaring ved at tage i praktik. Der er generelt for lidt fokus på tværfaglighed i uddannelserne. Der mangler undervisningsmateriale om renovering, men der udgives meget fra de faglige organisationer om byggesektorens resultater. ARKITEKTUDDANNELSER Hvis du kigger på undervisernes brug af timer, så er halvdelen forskningsbaseret, halvdelen praksisorienteret. Jeg synes ikke, at arkitekterne er ret gode til det tværfaglige. Vi er hos os heller ikke selv specielt gode til det. Jeg mener ikke, at vi har tilstrækkeligt undervisningsmateriale om renovering. Jeg skal søge særlige forskningsmidler for at kunne skrive på et kompendium. 21

22 6. EFTERUDDANNELSE 22

23 6. Efteruddannelse Virksomheder: Acceptabelt udbud af efteruddannelse inden for renovering Arkitekt- og ingeniørvirksomhederne benytter sig jævnligt af efteruddannelsestilbud og giver udtryk for, at udbuddet af efteruddannelse inden for renovering er acceptabelt. +$,-./$,01$2/34$86;CE6/$4B;$ -B/>=.?,64F3/8614=G<34=$=B2$39$46$ 6>=B=76/6;46$6:6/5443;;6<=6=H<854D$!"!$!"%$ Efteruddannelsen foregår hos foreninger og forskningsinstitutter og i mindre grad hos uddannelsesinstitutionerne (hvilket tyder på, at området er under udvikling) Nogle af ingeniørvirksomhederne mener, at der bliver holdt for få kurser i Jylland. Derudover efterspørges mere alsidige kurser, mens andre mener, at der mangler kurser inden for specialområder som f.eks. renoveringsstatik. +$,-./$,01$2/34$-5/46/6/$45"$37$ $39$6:6/5443;;6<=6=>5/=6/$?37@,6/$86,.-67$9./$6:6/5443;;6<=6$ -64/A$/6;.-6/B;2$.2$54-B><B;2$39$46;$ 6>=B=76/6;46$8C2;B;2=?3==6D$ I/>B76>76/$!"&$!"#$ '$ %$ ($ )$ *$ &'$ +;26;B0/6/$ Note: Svarene kunne tyde på, at flere ville benytte sig af efteruddannelsesmuligheder, hvis udbuddet var bedre 23

24 6. Efteruddannelse Uddannelserne: Få efteruddannelsestilbud Få ingeniøruddannelser har efteruddannelsestilbud, og ingen af dem tilbyder specifik efteruddannelse indenfor renovering. Det er dog muligt at tage nogle af kurserne under åben uddannelse. Arkitektuddannelserne har heller ikke efteruddannelsestilbud henvendt mod renovering Der udbydes dog en master i arkitektonisk kulturarv (NORDMAK), som har fokus på restaurering. INGENIØR- OG ARKITEKTUDDANNELSER Vi har prøvet med mere fagspecifikke tilbud, men der er ikke nogen tilslutning. Vi ville gerne, men grunden lige nu er, at vores personale er optaget af projekter m.m. Der kunne være et marked, men vi har lærermangel på en måde. Vi koncentrerer os om kerneområdet. Hvis erhvervslivet efterspørger mere efteruddannelse, så må de udvise mere initiativ og vilje til at tilbyde deres ekspertise eksempelvis undervisere. Der er generelt ikke stor nok tilslutning til specifikke efteruddannelsestilbud inden for renovering. 24

25 7. LØSNINGER OG FORSLAG 25

26 7. Løsninger og forslag Virksomhedernes input ARKITEKTVIRKSOMHEDER INGENIØRVIRKSOMHEDER Arkitekterne skal blande sig med de andre fagliggrupper. Kompetencefællesskaber på tværs af fag giver bedre viden og bedre vidensdeling. Mere obligatorisk undervisning i byggeteknik. Kurser skal målrettes bygningstyper (hvordan man specifikt renoverer bestemte bygningstyper) og indeholde cases. Tværfagligt samarbejde og udviklingsprojekter med bygherre, rådgivere, entreprenører m.fl. Mere erfaringsudveksling f.eks. vha. casesamlinger. Mere specifik undervisning (f.eks. konsekvensanalyser i relation til indgreb i bevaringsværdier, energivenlig isolering). Undervisere bør have praktisk erfaring fra konkrete projekter. Bedre efteruddannelse og mulighed for tilskud. 26

27 7. Løsninger og forslag Uddannelsernes input ARKITEKTUDDANNELSER INGENIØRUDDANNELSER Generelt en højere prioritering af renovering. Der skal ansættes undervisere med renoveringskompetencer. Flere kurser om renovering for både studerende og færdiguddannede. Tværfaglighed: De studerende skal lære at arbejde sammen med andre faglige grupper. Behov for mere forskning, litteratur og cases. Der skal udbydes virkelighedsnære projekter for de studerende tidligt i studiet. Åbenhed og vidensdeling om nye innovative renoveringsløsninger. Man skal klæde de studerende på, så de lærer at se løsningerne på mange forskellige måder. Undervisningen skal gennemføres projektorienteret. Det kunne være en mulighed at oprette en specialiseringslinje med fokus på renovering. Behov for mere forskning, litteratur og cases. 27