Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik

Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer 22.08.2012

Indholdsfortegnelse 1 Resume... 2 2 Indledning... 5 3 Makroøkonomiske effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik... 6 4 Sorteringseffekter... 9 5 Motivationseffekter... 10 6 Beskæftigelseseffekter af deltagelse i aktive indsatser... 13 6.1 Samtaler, sagsbehandlere og sanktioner... 13 6.1.1 Andre aspekter af samtaler... 16 6.1.2 Opsummering... 17 6.2 Virksomhedsrettet aktivering... 18 6.2.1 Heterogene effekter... 20 6.3 Vejledning og opkvalificering... 21 6.3.1 Effekter af jobsøgningskurser... 21 6.3.2 Effekter af ordinær uddannelsesaktivering samt øvrige kurser og projekter... 24 6.3.3 Opsummering... 33 7 Effekter på arbejdsmarkedstilknytning for arbejdsmarkedsparate ledige... 34 8 Konjunkturvariation i effekter af den aktive indsats... 35 9 Litteraturliste... 40 1

1 Resume Denne rapport opsummerer effekterne af at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik (AAMP) på baggrund af en omfattende litteraturgennemgang af den økonomiske litteratur på området. Der gennemgås resultater fra mere end 100 danske og internationale studier og det gælder, at for langt hovedparten af analyserne er målgruppen arbejdsmarkedsparate ledige. Konklusionerne fra denne rapport gælder derfor primært denne målgruppe. Rapporten vil belyse effekterne af de forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og undersøge forskellige effekter af at have en AAMP. Rapporten supplerer to internationale artikler af henholdsvis Kluve (2010) og Card m. fl. (2010), der begge har foretaget sammenfattende analyser af AAMP baseret på mikroøkonomiske studier. På det overordnede plan er der flere vægtige argumenter for, at en veludført AAMP kan skabe et mere velfungerende arbejdsmarked og skabe grundlag for en større beskæftigelse. De metodemæssige udfordringer med at påvise en sammenhæng mellem brugen af AAMP og den makroøkonomiske udvikling har dog vist sig at være svære at håndtere, og moderne studier af effekterne af AAMP har derfor fokuseret på det mikroøkonomiske niveau. De resultater der præsenteres i denne rapport er derfor i overvejende grad baseret på mikroøkonometriske studier af effekterne af AAMP. De overordnede konklusioner i rapporten er: Der er studier der indikerer, at udsigten til at deltage i et aktivt arbejdsmarkedstilbud både kan udløse sorterings- og motivationseffekter. Det betyder, at personer reagerer på udsigten til at skulle deltage i en aktivitet enten ved at afholde sig fra at registrere sig som ledige eller ved at finde beskæftigelse inden aktiviteten påbegyndes. Litteraturen omkring sorteringseffekter er meget smal, og de fundne effekter kan betragtes som indikationer af, at der er sorteringseffekter. Fremtidige studier må afgøre robustheden af de fundne resultater. Der er efterhånden en del både danske og international studier der finder motivationseffekter både af samtaler og aktivering. Fælles for disse er, at effekterne er mest tydelige for nyledige. Der er 2

således moderat evidens for at udsigten til samtaler og aktivering øger afgangen til beskæftigelse. Endvidere er der indikation for, at denne effekt i nogen grad skyldes, at ledige øger deres jobsøgning ved udsigten til aktivering. Der er en relativt stor litteratur der finder stærk evidens for, at både brugen af samtaler og i den forbindelse muligheden for at sanktionere ledige, der ikke opfylder rådighedsforpligtigelsen, har en positiv effekt i forhold til at få ledige tilbage i beskæftigelse. Der er en svag indikation for, at brugen af sanktioner har en negativ effekt på den efterfølgende jobkvalitet. Blandt aktiveringsredskaberne er der stærk evidens for, at private løntilskud forbedrer de lediges jobchancer. Dette viser sig både i forhold til at finde et job hurtigt, i forhold til at fastholde jobbet og endelig også i forhold til at opnå en bedre løn. Der er endvidere ikke noget der tyder på, at brugen af private løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Tværtimod viser de få studier der findes, at nettobeskæftigelsen øges som følge af brugen af private løntilskud. Deltagelse i offentlige løntilskudsjob har i mange studier en negativ effekt på beskæftigelsessandsynligheden. Der er studier både danske og internationale der finder, at deltagelse i offentlige løntilskudsjob kan lede til kortere ledighed, men de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges, hvis den ledige deltager i et offentligt løntilskudsjob. Der er således stærk evidens for, at offentlig jobtræning forlænger ledighedsperioden for den gennemsnitlige ledige. Der er en indikation af, at deltagelse i virksomhedspraktik har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Der tegner sig et blandet billede af effekterne af vejledning og opkvalificeringsaktivering. Kategorien dækker over en bred vifte af tilbud fra meget korte jobsøgningskurser over kurser og projekter til langvarige ordinære uddannelsesforløb og ofte evalueres alle tilbud under et. Hvad angår jobsøgningskurser er således både studier der finder positive, negative og ingen effekter, og der er ikke nogen udtalt overvægt i nogle af kategorierne. Det kan imidlertid tyde på, at en del af effekten af at have jobsøgningskurser er den motivationseffekt der er forbundet udsigten 3

til at skulle deltage i et kursus. Dette er i overensstemmelse konklusionen på baggrund af det danske forsøg Hurtigt i gang. Godt halvdelen af de præsenterede studier af uddannelsesaktivering giver negative effekter i forhold til at få ledige tilbage i beskæftigelse, mens lidt under halvdelen viser positive effekter. Der er i de præsenterede analyser en klar tendens til, at uddannelsesaktivering har væsentlige fastholdelseseffekter og at disse naturligvis er større jo længere forløbet er. Dette er en naturlig konsekvens af, at de ledige formentlig gerne vil færdiggøre det igangværende opkvalificeringsforløb inden de søger job. Da uddannelsesaktivering derudover ligger i den dyre ende i forhold til andre former for aktivering (se f. eks. Jespersen m. fl. (2008)) fordrer indsatsen en langvarig positiv programeffekt for, at forløbet er effektivt som aktiveringsredskab. Mens der ikke er danske studier der finder positive langsigtseffekter er der dog en række internationale studier der peger på, at de langvarige effekter i forhold til at sikre beskæftigelse er positive. Der er en smal nyere litteratur, der finder indikation for, at brugen af AAMP bidrager til at fastholde ledige i arbejdsstyrken. Der er en række studier, der undersøger om effekten af aktivering er konjunkturafhængig. Der tegner sig ikke noget konsistent billede af om effekterne er aktivering er bedre eller dårligere, når ledigheden er høj. Der er dog to nyere studier, der finder, at effekten af uddannelsesaktivering er relativt bedre, når ledigheden er høj. Denne effekt tilskrives en mindre fastlåsningseffekt i lavkonjunktur og en bedre programeffekt. Der er enkelte studier der har foretaget cost benefit analyser af AAMP. Disse finder, at privat jobtræning er en samfundsmæssig overskudsforretning, mens uddannelsesaktivering typisk giver et samfundsmæssigt underskud. Der er både studier der finder samfundsmæssige over- og underskud af offentlig jobtræning. 4

2 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive effekterne af at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er hensigten, at rapporten skal gennemgå de fleste aspekter af den aktive arbejdsmarkedspolitik og dermed give et samlet billede af de forskellige elementer som samtaler med ledige, aktivering i forskellige foranstaltninger og sanktioner. Gennemgangen er baseret på en gennemsøgning af den økonomiske litteratur på området. Vi har fokuseret på endeligt publicerede studier, men har i et vist omfang set os nødsaget til at inddrage nyere analyser, som ikke er endeligt publicerede, lige som et par af vore egne arbejder, som end ikke er helt færdigskrevne, er diskuteret. Dette skyldes, at de nyeste resultater ofte er de mest aktuelle og dermed mere interessante end analyser foretaget på ældre data. Endelig kan der være en vis publikationsbias, hvilket kan retfærdiggøre inddragelse af diverse arbejdspapirer. Først ses ganske kort på de generelle makroøkonomiske effekter af den aktive indsats, hvorefter fokus flyttes mod de mikroøkonomiske analyser. Sidstnævnte vil dels se på effekterne før, under og efter deltagelse i et aktivt arbejdsmarkedstilbud og vil derudover også vurdere effekten af de enkelte instrumenter i indsatsen. Der er to nyere undersøgelser, der har foretaget en samlet kvantitativ evaluering af den store mængde mikroøkonometriske studier, der findes på området. Kluve (2010) og Card m. fl. (2010) foretager såkaldte meta-analyser. I disse undersøges om der kan ses sammenhænge mellem forskellige typer og aspekter af aktiv arbejdsmarkedsindsats og disses effekter. Kluve (2010) fokuserer på europæiske studier, mens Card m. fl. (2010) også inddrager studier fra andre dele af verden. Konklusionen i Kluve (2010) er for det første, at det i højere grad er indholdet af den konkrete foranstaltning der er afgørende for effekten og ikke konjunktursituationen eller de institutionelle forhold på de enkelte arbejdsmarkeder. For det andet finder Kluve (2010), at offentlige løntilskudsprogrammer er mindre effektive end alle andre former for indsatser, mens private løntilskudsprogrammer som regel giver de bedste effekter sammen med en type indsatser, som kategoriseres som services and sanctions. Denne kategori dækker over samtaler, jobsøgningskurser og sanktioner. Uddannelse og opkvalificering ligger 5

et sted her i mellem. Card m. fl. (2010) kommer til en lidt anden rangordning, men opererer også med to forskellige tidshorisonter. På kort sigt finder de, at det mest effektive instrument er jobsøgningskurser, samtaler og sanktioner, mens uddannelsesaktivering og private løntilskud har lidt dårligere effekter. Offentlige løntilskud kommer også her ud som det redskab med den dårligste effekt. På længere sigt forbedres effekten af uddannelsesaktivering og det fremstår som den indsats som har de bedste langsigtseffekter. Denne rapport vil basere sig på mange af de samme studier som de to oven for nævnte artikler, men vil give en mere detaljeret beskrivelse af analyserne og samtidig sammenholde de internationale resultater med de danske studier, der findes på de forskellige områder. Disse er i et vist omfang også inkluderet i meta-analyserne af Kluve (2010) og Card m.fl (2010), men en del af den danske litteratur er relativt ny og derfor ikke fuldt repræsenteret i disse to studier. Strukturen for denne rapport er som følger. I næste afsnit diskuteres de makroøkonomiske effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik (AAMP). Herefter præsenteres den relativt beskedne litteratur der har beskæftiget sig med effekten af AAMP, før aktiviteterne påbegyndes. Der skelnes mellem såkaldte sorterings- og motivationseffekter. Herefter gennemgås de direkte effekter af de forskellige instrumenter i AAMP. Der præsenteres resultater for effekterne af samtaler, den virksomhedsrettede indsats og endelig for vejledning og opkvalificering. Rapporten afsluttes med en præsentation af studier der har undersøgt om AAMP har nogen effekt på arbejdsmarkedstilknytning og om effekterne af AAMP varierer med de økonomiske konjunkturer. 3 Makroøkonomiske effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik Generelt er den makroøkonomiske litteratur omkring effekterne af at føre aktiv arbejdsmarkedspolitik relativt beskeden. Den makroøkonomiske vinkel handler om, hvorvidt brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik påvirker arbejdsmarkedets funktionsmåde. Dette vil naturligt afhænge af hvilke effekter, de enkelte instrumenter har. Formålet med aktiv arbejdsmarkedspolitik er dels at opkvalificere de ledige, således at deres arbejdsproduktivitet stiger og dels at sikre hurtigere og bedre matchning 6

mellem arbejdskraftefterspørgsel og udbuddet af arbejdskraft. I det omfang disse to hovedformål opfyldes vil aktiv arbejdsmarkedspolitik kunne skabe lavere arbejdsløshed. Der er forskellige mekanismer, der kan bidrage til, at brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik kan påvirke dels den samlede beskæftigelse og dels løndannelsen. Med udgangspunkt i Calmfors m. fl. (2004) præsenteres her de væsentligste. For det første kan matching processen blive forbedret, hvis den aktive arbejdsmarkedspolitik sikrer en bedre kontakt mellem ledige stillinger og de ledige. Det betyder, at virksomhederne hurtigere får besat deres stillinger og dermed at omkostningerne ved at ansætte reduceres. Dette vil øge efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed både have en positiv effekt på beskæftigelsen og lønnen. Samtidig finder den enkelte ledige hurtigere beskæftigelse, og udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse reduceres. På den anden side vil virksomhedernes forhandlingsstyrke også blive forbedret, idet de relativt lettere kan finde en erstatning for de nuværende ansatte. Dette vil have en tendens til at sænke lønnen, hvilket igen kan have en positiv effekt på beskæftigelsen. Den positive beskæftigelseseffekt af den aktive arbejdsmarkedspolitik kan dog modsvares af den mulige fastlåsningseffekt der opstår, hvis de aktiviteter der iværksættes kræver megen tid og indsats fra de ledige. For det andet kan aktiv arbejdsmarkedspolitik også føre til større konkurrence om de ledige stillinger, hvis enten matching processen forbedres eller de lediges kvalifikationer forbedres. Dette vil igen betyde, at virksomhederne vil efterspørge mere arbejdskraft og at beskæftigelsen vil kunne forøges. Igen vil effekten dog kunne modsvares af fastlåsningseffekter. For det tredje vil den rette aktivering kunne øge de lediges kvalifikationer, hvilket igen vil øge efterspørgslen efter deres arbejdskraft. Denne effekt vil føre til øget samlet beskæftigelse. For de ledige vil forbedrede kvalifikationer også kunne betyde, at de øger deres krav til fremtidige ansættelser og dermed at de måske er mindre villige til at acceptere de job, de tilbydes. Denne effekt vil have en negativ effekt på beskæftigelsen. 7

En fjerde mulig effekt af at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik er, at allokeringen af arbejdskraft fra ikke-produktive til produktive sektorer forbedres. Dette vil kunne skabe større samlet beskæftigelse, hvis presset på lønnen i de ikke-produktive sektorer er større end i de produktive sektorer. Baseret på de mekanismer, der er nævnt oven for, er der således mulighed for, at en veltilrettelagt aktiv arbejdsmarkedspolitik kan øge den samlede beskæftigelse. Der er naturligvis også effekter der kan reducere den samlede beskæftigelse. Den mest diskuterede er den mulige fortrængningseffekt af ordinær beskæftigelse. Denne er specielt relevant i forhold til støttet beskæftigelse. Hvis personer, der ansættes i løntilskudsjob fortrænger ansatte på ordinære vilkår vil det naturligvis ikke have en positiv effekt på den samlede beskæftigelse samtidig med at det at finansiere en aktiv arbejdsmarkedspolitik via skatte opkrævning vil kunne reducere beskæftigelsen i samfundet. Tilsvarende vil fastlåsning kunne føre til, at ledige fastholdes i ledighed, hvilket trækker i retning af lavere arbejdsudbud og mindre lønpres og dermed lavere beskæftigelse. Endelig kan det nævnes, at aktiv arbejdsmarkedspolitik jo skal finansieres, og der er således et klassisk krav om, at de positive effekter af at gennemføre denne politik skal overstige forvridningstabet ved at opkræve skatter og/eller den bedste alternative anvendelse af midlerne. Samlet set er der således en række faktorer, der på det teoretiske plan taler for, at brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik både kan øge og reducere den samlede beskæftigelse. Det er således et empirisk spørgsmål, om der rent faktisk kan identificeres en effekt på den aggregerede beskæftigelse af aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der er en række makroøkonomiske studier fra slutningen af 1990 erne, der - baseret på tidsseriedata typisk fra OECD landene - har undersøgt om brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik (AAMP) er korreleret med arbejdsløshedsprocenten. Disse undersøgelser tager ikke højde for, hvordan brugen af AAMP er indrettet, men fokuserer udelukkende på, om lande, der bruger en større del af BNP på AAMP, har lavere ledighed. Baker m. fl. (2004) opsummerer resultaterne fra de væsentligste studier og rapporterer, at to studier finder at øget brug af AAMP er forbundet med et lavere ledighedsniveau. Der er to studier, hvor der ikke er nogen effekt. Det er dog meget svært at fortolke på effekterne af den makroøkonomiske litteratur. Formentlig af samme grund er der sket et skifte i litteraturen over mod 8

mikroøkonomiske studier, der i langt bedre grad kan bruges til at bedømme hvilke former for AAMP der har effekt for den enkelte ledige. Resten af denne rapport vil derfor basere sig på mikroøkonomiske studier af effekten af aktivering. Disse har imidlertid den svaghed, at de et langt stykke hen ad vejen ikke kan sige noget om de makroøkonomiske effekter af AAMP. 4 Sorteringseffekter Udsigten til aktivering kan få personer, der mister deres job, til at fravælge at modtage dagpenge eller kontanthjælp, hvis aktiveringsdelen af et ledighedsforløb vurderes at være tilstrækkeligt uinteressant/ubehagelig. Der kan også være en effekt på, hvor påpasselige beskæftigede er i forhold til at fastholde deres nuværende beskæftigelse. Aktiv arbejdsmarkedspolitik kan dermed påvirke personers adfærd allerede inden de bliver ledige. I den tidlige teoretiske litteratur (eksempelvis Besley & Coate, 1992) var en af pointerne for at indføre et aktiveringssystem, at netop denne mekanisme ville reducere ledigheden og samtidig øge beskæftigelsen. Der har været nogle indikationer af, at en stigning i aktiveringskravene i USA har haft en negativ indvirkning på antallet af ledige (Grogger m. fl., 2003, og Moffitt, 2007), men disse studier har ikke direkte estimeret effekten af aktivering på tilgangen til ledighed. Det er kun lykkedes os at identificere to studier, der undersøgt om omfanget af aktivering har påvirket antallet af ledige. Aktivering kan påvirke antallet af ledige gennem to kanaler. Enten kan aktivering påvirke afgangsraten fra ledighed, eller den kan påvirke tilgangen til ledighed. Førstnævnte er den effekt, som langt de fleste effektstudier analyserer og som vil blive gennemgået i den øvrige del af denne rapport. Sidstnævnte er den såkaldte sorteringseffekt. Her analyseres om tilstedeværelsen af aktivering påvirker tilgangen til ledighed. De to studier er begge svenske og baseret på data fra Stockholm. Fra 1998 og frem indførte de forskellige bydele i Stockholm obligatorisk aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Da dette blev gjort på forskellige tidspunkter i de enkelte bydele kan man ved at sammenligne udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere over tid i de bydele der indførte 9

aktivering med de bydele der ikke indførte aktivering, undersøge om det har en effekt på både tilgangen til kontanthjælp og afgangen fra kontanthjælp. I både Dahlberg m. fl. (2009) og Persson & Vikman (2010) undersøges udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere. I Dahlberg m. fl. (2009) konstateres, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder som følge af indførelsen af obligatorisk aktivering. De finder desuden, at effekten er stærkest for immigranter og unge. Der skelnes ikke mellem hvilke former for aktivering, der er tale om. En svaghed ved denne analyse er, at de ikke kan se om faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes faldende tilgang eller stigende afgang. Dette problem retter Persson & Vikman (2010) op på ved at bruge registerbaserede individdata, der følger personer i Stockholm fra 1993 til 2005. De kan således testes om indførelsen af aktivering i en persons bydel påvirker både tilgangen til og afgangen fra kontanthjælp. Persson & Vikman (2010) finder, at indførelsen af aktivering reducerer tilgangen til kontanthjælp, og dette er dermed den første artikel, der estimerer en direkte sorteringseffekt. Effekten er positiv, men statistisk insignifikant, når de betragter hele befolkningen, men når de reducerer stikprøven til at bestå af personer, der har en høj risiko for at komme på kontanthjælp er effekten statistisk signifikant. Dette indikerer, at for personer, der har en høj risiko for at komme på kontanthjælp har aktivering en effekt allerede inden kontanthjælpsforløbet påbegyndes. Persson & Vikman (2010) finder endvidere, at aktivering også har en positiv effekt på sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Dette skyldes både sorteringseffekter, men også direkte effekter af aktivering som motivations-, fastlåsnings- og programeffekter. Disse effekter vil blive nærmere analyseret i den resterende del af denne rapport. 5 Motivationseffekter Motivationseffekter består i at ledige, som har udsigt til at skulle deltage i en eller anden aktivitet, en samtale eller en form for aktivering, ændrer adfærd og søger beskæftigelse mere aktivt, allerede inden aktiviteten skal finde sted. Udsigten til fx aktivering motiverer således den ledige til at finde beskæftigelse hurtigere end ellers. Dette kan forekomme som følge af fx den inddragelse af fritid, som aktivering betyder, eller det krav til dokumenteret jobsøgning (eller udsigten til planlægning af 10

aktivering) som kan forekomme i forbindelse med samtaler. Denne effekt er således beslægtet med sorteringseffekten idet den omhandler effekter af indsatsen godt nok efter, at personen er blevet ledig, men før den aktive indsats påbegyndes. Der er enkelte studier, der har undersøgt om en indkaldelse til samtale påvirker de lediges adfærd allerede inden samtalen faktisk finder sted. Hägglund (2006) undersøger effekten af øget samtaleomfang for ledige i tre svenske kommuner i et kontrolleret forsøg, og finder at afgangen til beskæftigelse steg med 46 % som følge af indkaldelse til en samtale. Cockx & Dejemeppe (2007) finder på belgiske data generelt ingen motivationseffekter af samtaler. Dog finder de, at højtuddannede øger deres afgang fra ledighed efter beskeden om udsigten til en fremtidig samtale med jobsøgningsmonitorering. Samtidig findes, at for de ledige der får samtaler i forbindelse med udsendelse af beskeden om øget overvågning, stiger afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. Effekten af denne samtale er særlig udtalt for kvinder og for personer med høj erhvervserfaring. Black m. fl. (2003) analyserer effekten af at indkalde amerikanske ledige i risiko for langtidsledighed til en samtale i et kontrolleret forsøg, og finder, at de der modtager en indkaldelse til samtale har 2,2 ugers kortere ledighedsperioder, end de der ikke modtager en sådan. Der findes en del studier, som analyserer motivationseffekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering. Rosholm & Svarer (2011) analyserer effekterne af det kontrollerede forsøg Hurtigt i Gang 2, og her består indsatsen i region Midtjylland alene af tidlig aktivering. Denne har en voldsomt stor effekt for mænd, svarende til 5 ugers ekstra beskæftigelse (en ca. 10 % forøgelse af beskæftigelsesomfanget) i løbet af to år efter ledighedens påbegyndelse, og en stor del af effekten forekommer inden aktiveringen faktisk påbegyndes, så her må der altså være tale om en motivationseffekt af aktivering. Til gengæld findes ingen effekter (endog svagt negative motivationseffekter, som i litteraturen kaldes attraktions-effekter ) for kvinder. Tilsvarende finder Rosholm & Svarer (2008) i en varighedsmodel ved hjælpe af en udvidelse af timing-of-events teknikken, at ledige mænd, som har en høj risiko for at komme i aktivering, har en øget tilbøjelighed til at finde beskæftigelse inden aktiveringen starter. Denne effekt stiger, jo tættere man kommer på tidspunktet for obligatorisk aktivering (aktiv-perioden), og giver en samlet effekt svarende til gennemsnitligt to ugers forkortelse af ledighedsperioden for alle ledige. De finder heller ingen effekter 11

for kvinder. Geerdsen & Holm (2007) benytter en tilsvarende, men ikke helt identisk, metode og finder kvalitativt samme resultater. Geerdsen (2006) viser, ved hjælp af eksogen variation som følge af variation i passiv-periodens længde, at afgangsraten til beskæftigelse stiger kraftigt, når den ledige nærmer sig tidspunktet for aktiv-periodens start (hvor aktivering er obligatorisk). Amilon (2010) benytter samme identifikationsstrategi til at undersøge om de lediges søgeadfærd påvirkes når aktivperioden fremrykkes. Hun anvender data fra Arbejdskraftundersøgelsen og finder, at ledige intensiverer deres søgeadfærd når perioden nærmer sig. Derudover finder hun i stil med Geerdsen (2006) at afgangen til beskæftigelse stiger. Amilon (2010) kan således koble den stigende afgang til beskæftigelse med intensiveret jobsøgning. Toomet (2008) undersøger om ændringen af ungereglerne i Danmark i 1998 der betød, at unge på kontanthjælp mellem 25-30 år fik fremrykket aktivering havde en motivationseffekt. Toomet (2008) finder, at for mænd var der en positiv signifikant effekt på afgangen til beskæftigelse. For kvinder var effekten positiv men ikke statistisk signifikant. Crépon m.fl. (2010) benytter data fra Frankrig til at vise, at breve om forestående aktivering har en negativ effekt på hastigheden hvormed ledige finder beskæftigelse, hvilket altså er i modstrid med den ovenfor stående evidens. Dette kan skyldes, at der i det franske system ikke er nogen mulighed for at sanktionere ledige, som takker nej til deltagelse i aktivering, som således alene har karakter af et tilbud, og der kan derfor argumenteres for, at så må attraktionseffekten jo dominere. Van den Berg m.fl. (2009) benytter søge-teori og (tyske) survey data til at vise, at ledige, som har en opfattet høj aktiveringsrisiko, også har lavere reservationslønninger og højere søge-intensitet end andre ledige. Begge dele burde lede til forøget afgangsrate til beskæftigelse. Bergemann m.fl. (2011) benytter samme metode til at skelne mellem ledige med forskellig etnicitet og finder effekter som de ovenstående for indfødte ledige arbejdere, samt ledige indvandrere fra Central- og Øst-Europa, Rusland, og det tidligere Jugoslavien, mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning). 12

Opsummerende viser litteraturen således, at der er motivationseffekter af udsigten til aktivering for de stærke ledige (der findes ikke nogen studier som omhandler motivationseffeker for svagere grupper af ledige, på nær den smule der findes i Bergemann m.fl., 2011), og nogle studier finder også store motivationseffekter af udsigten til en samtale. Resultaterne er forholdsvist robuste på tværs af datatyper og lande. En enkelt analyse finder dog det modsatte, hvilket tyder på, at en forudsætning for, at motivationseffekten optræder, er at der er mulighed for at sanktionere de ledige, der siger nej til aktivering. Det gælder endvidere, at det især er mænd der reagerer på udsigten til aktivering. 6 Beskæftigelseseffekter af deltagelse i aktive indsatser 6.1 Samtaler, sagsbehandlere og sanktioner Der findes en hel del litteratur, som beskæftiger sig med effekterne af samtaler. Denne er gennemgået udførligt i Rosholm & Svarer (2010), så her gives blot en hurtig gennemgang. For flere detaljer henvises til ovenstående rapport. Samtaler har ofte været negligeret i studier af effekterne af den aktive arbejdsmarkedspolitik, selv om de på sin vis udgør hjørnestenen i den aktive indsats. For det første indebærer det at registrere sig som ledig ofte personligt fremmøde på jobcenteret. For det andet så er det ved samtalerne, at den lediges søge-aktivitet overvåges og vurderes, og den ledige skal typisk medbringe dokumentation for indsendte ansøgninger el. lign. Jobkonsulenten afgør på basis af sin vurdering, hvorvidt personen reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvis vurderingen falder negativt ud, enten på grund af manglende søge-aktivitet eller manglende fremmøde til samtale eller aftalt aktivering, så kan en sanktions-sag påbegyndes. For det tredje gives der generel jobsøgnings-assistance og vejledning, lige som direkte henvisninger til ledige stillinger eller pålæg om at søge bestemte stillinger kan finde sted. Vejledning kan være alt lige fra hjælp til udfærdigelse af CV til coaching, hvor den ledige assisteres i fx. valg af karriere-skift. Jobsøgnings-assistance omfatter alt lige fra råd om udfærdigelse af en god ansøgning over generel hjælp i valg af jobsøgnings-strategi, til direkte mediation. For det fjerde er det også i forbindelse med samtaler, at fremtidig deltagelse i aktivering diskuteres og planlægges. 13

Efter som deltagelse i samtaler er obligatoriske, og manglende fremmøde kan medføre en sanktion, så kan samtalen have både ex ante og ex post effekter. Ex ante effekterne er gennemgået oven for under afsnittet om motivationseffekter. Meyer (1995) rapporterer resultaterne fra 5 amerikanske kontrollerede forsøg rettet mod mere og bedre vejledning. Fire af de fem forsøg førte til en signifikant reduktion i den efterfølgende ledighed på mellem 0,5 og 4,3 uger. Dolton & O Neill (1996; 2002) undersøgte effekterne af ReStart programmet; I England introduceredes et tilbud om en samtale hver sjette måned for ledige med mere end 6 måneders ledighed bag sig. Formålet med samtalerne var effektivisering af søge-adfærden og vurdering af rådighed. I forbindelse med programmets indførelse gennemførtes et kontrolleret forsøg ved at ekskludere 600 ledige fra en samtale. Disse udgjorde kontrol-gruppen. Dolton & O Neill (1996) viste, at samtalen førte til en 30% stigning i afgangsraten fra ledighed, og Dolton & O Neill (2002) viste, at deltagerne havde signifikant højere beskæftigelse så sent som 5 år efter deltagelse i samtalen. Gorter & Kalb (1996) rapporter resultaterne fra et kontrolleret forsøg udført I et antal hollandske byer, hvor indsatsen bestod af forøget tid til vejledning ved samtaler med den ledige. De finder positive, men insignifikante effekter af indsatsen på afgangsraten til beskæftigelse. Blundell m.fl. (2004) analyserer den initiale fase af New Deal for Young People, som blev kaldt Gateway. Den bestod af samtaler med en mentor med henblik på at opmuntre til og effektivisere jobsøgningen. De finder en stigning i beskæftigelsesomfanget på 5%-points fire måneder efter tilgangen til Gateway. Crepon m.fl. (2005) analyserer effekten af en reform som blev gennemført i Frankrig i 2001, som forøgede vejledningsomfanget uden at påvirke omfanget af monitorering. De fandt at programmer rettet mod stærkere ledige tenderede til at reducere beskæftigelsesomfanget, og at alle programmer af denne type forøgede varigheden af efterfølgende beskæftigelse. 14

Hägglund (2009) analyser effekten af et kontrolleret forsøg i Sverige, hvor ledige unge blev tilbudt vejledning. Han fandt, at der var positive effekter i de kommuner hvor indsatsen var rette mod alle ledige unge, mens der ikke fandtes nogen effekter i de to kommuner, hvor indsatsen kun var rettet mod langtidsledige unge. Dette stemmer fint overens med resultaterne fra Alle i Gang, et kontrolleret forsøg gennemført i Danmark (se Rosholm & Svarer (2009)), hvor intensiv vejledning af langvarige kontanthjælpsmodtagere overordnet set ikke øgede selvforsørgelsesgraden, mens der var en tilbøjelighed til en positiv effekt for personer med kortere tid på kontanthjælp. En del artikler omhandler effekterne af at øge overvågningen af de ledige. Ashenfelter m.fl. (2005) rapporterer fra kontrollerede forsøg i fire amerikanske stater. Antallet af samtaler var uændret, men søge-kravene til deltagergrupperne var strengere. Der fandtes ingen effekter af denne indsats. Klepinger m.fl. (2002) analyserer et andet amerikansk kontrolleret forsøg med fire forskellige grader af øget overvågning. Ledighedsperioderne forkortedes med 5-7% som følge heraf. Johnson & Klepinger (1994) finder tilsvarende resultater i et andet forsøg på amerikanske data. Van den Berg & van der Klaauw (2006) studerer et kontrolleret forsøg i Rotterdam med månedlige samtaler med forøget overvågning. De fandt et skift fra uformel til formel jobsøgningsaktivitet, men kun en begrænset positiv og insignifikant effekt på afgangsraten til beskæftigelse. Keeley & Robins (1985) finder noget tilsvarende på amerikanske data. McVicar (2008) udnytter eksogen variation i overvågningsintensiteten i Storbritannien. Denne variation stammer fra aflyste samtaler som følge af ombygning af jobcentre. Han fandt at afgangsraten til besæftigelse faldt for ledige med aflyste samtaler. Petrongolo (2009) og Manning (2009) analyserer begge Job Seekers Allowance programmet, som blev implementeret i Storbritannien i 1996. Denne indsats involverede flere samtaler med en jobkonsulent med henblik på at overvåge søgeintensiteten. De finder stigende afgang fra ledighed, men denne skyldes hovedsageligt sygemeldinger. 15

6.1.1 Andre aspekter af samtaler Fougere m.fl. (2009) analyserer effekten af direkte jobhenvisninger. De finder, at henvisninger reducerer individets egen søge-adfærd, men at selve henvisningen har en positiv effekt, som mere end opvejer dette, så ledighedsvarigheden reduceres sammenlagt. Engström m.fl. (2009) finder ingen effekter af henvisninger på svenske data. Behncke m.fl. (2008; 2010a; 2010b) undersøger sagsbehandlerens betydning på schweiziske data og finder blandt andet, at sagsbehandlere som ligner den ledige med hensyn til køn, alder og uddannelse er mere effektive i den forstand at beskæftigelsesomfanget for ledige der er blevet betjent af en sådan er større end for ledige som har haft en sagsbehandler som ikke lignede den ledige. De viser også, at mere kyniske sagsbehandlere er mere effektive, lige som sagsbehandlere med et stærkt netværk blandt arbejdsgivere er mere effektive. I en analyse på tyske data finder Hainmueller m.fl. (2009) at jobcentre med en lavere caseload (50 ledige pr. sagsbehandlere mod normalt 100) havde 10% færre ledige i det lokale arbejdsmarked. Hofman m.fl. (2010) viser at effekterne er størst i de jobcentre, hvor de ekstra ressourcer anvendtes på forøget kontakt til enten de ledige eller arbejdsgiverne, mens effekten var mindre i jobcentre hvor ressourcerne anvendtes på at forbedre de organisatoriske strukturer. Endelig lidt om sanktioner; når ledige ikke lever op til stillede krav kan der iværksættes en sanktion. I den forstand er sanktionen også en konsekvens af kontakten mellem den ledige og systemet. Lalive m. fl. (2005) og Arni m. fl. (2009) finder, at advarsler om, at en sanktion kan blive pålagt forøger afgangsraten til beskæftigelse. Van den Berg et al. (2004), Abbring et al. (2005), Lalive et al. (2005), van den Berg & Vikström (2009), Røed & Weslie (2008), og Svarer (2011) finder alle at pålagte sanktioner forøger den efterfølgende afgangsrate til beskæftigelse signifikant og dramatisk. Effekterne ligger i størrelsesordenen 25-100% forøgelse af afgangsraten til beskæftigelse, afhængigt af land og sanktionens hårdhed. Arni m. fl. (2009) og van den Berg & Vikström (2009) finder, at de ledige som 16

har modtaget en sanktion er tilbøjelige til at sænke deres krav til beskæftigelse i den forstand at deres efterfølgende beskæftigelse er mere kortvarig og giver en lavere løn. De danske erfaringer med samtaler for ledige stammer især fra de kontrollerede forsøg Hurtigt i gang 2 og Alle i gang. Hurtigt i gang 2 er analyseret af Rosholm & Svarer (2009b) og Rosholm & Svarer (2010). Disse studier viser, at effekten af individuelle samtaler er ganske stor, idet den indebærer en 10% stigning i beskæftigelsen for mænd og en knap halvt så stor stigning for kvinder. Der er også en forskel i timingen, som giver sig udslag i, at kvinderne tilsyneladende finder beskæftigelse hurtigere, mens mændene finder mere stabil beskæftigelse. Også gruppesamtaler (flere ledige til samtale med en jobkonsulent samtidig) giver positive effekter, omend disse er lidt mindre. Rosholm & Svarer (2009b) finder ingen effekter af samtaler for langvarige kontanthjælpsmodtagere. Kjærsgaard m.fl. (2011) undersøger i en timing-of-events varighedsmodel effekten af første samtale og af gentagne samtaler og finder store effekter, som tenderer til at vokse med antallet af samtaler. 6.1.2 Opsummering Rosholm & Svarer (2010) analyserede 37 studier af samtaler og fandt, at 29-31 af disse havde signifikante positive resultater, mens 6-8 ikke viste nogen signifikante resultater. Der var ingen af de gennemgåede studier som fandt signifikant negative resultater. Disse resultater er således langt mere konsistente end de man ser af andre dele af arbejdsmarkedspolitikken. Der kan derfor argumenteres for at samtalerne (og dermed sagsbehandlerne) udgør et vigtigt element i den aktive arbejdsmarkedspolitik og dermed i reduktionen af den strukturelle ledighed, der er fremkommet som følge af intensiveringen af den aktive indsats. Der er dog ikke set på generelle ligevægtseffekter; det kan dermed ikke udelukkes, at den øgede samtaleaktivitet blot omfordeler et givet antal ledige jobs. Dette emne er imidlertid genstand for igangværende forskningsprojekter. Endvidere viser litteraturen, at de positive effekter af samtaler hovedsagligt gælder for ledige med en relativ kort ledighedsanciennitet. For ledige med en lang ledighedshistorik er effekterne af samtaler typisk mindre positive. 17

6.2 Virksomhedsrettet aktivering Effekterne af den virksomhedsrettede aktivering er grundigt beskrevet i Rosholm & Svarer (2011), her diskuteres disse derfor kun relativt kort her, og der sættes især fokus på evidens fra danske artikler. Virksomhedsrettet aktivering udgør omkring 30 % af det samlede aktiveringsomfang Danmark. Den virksomhedsrettede aktivering kan typisk opdeles efter om den finder sted i private virksomheder eller i offentlige virksomheder. Der er flere potentielle effekter af virksomhedsrettet aktivering. Der kan være sorterings- og motivationseffekter, som allerede er beskrevet ovenfor. I den periode hvor aktiveringen foregår taler man om en fastlåsningseffekt, idet ledige typisk ønsker at færdiggøre aktiveringsforløbet og/eller reducerer deres søgeaktivitet og hermed har en lavere sandsynlighed for at finde beskæftigelse. Efter endt aktivering tales der en programeffekt, der henviser til, at aktiveringen påvirker sandsynligheden for at finde beskæftigelse. Der er i forbindelse med virksomhedsrettet aktivering også mulighed for fortrængningseffekter og andre generelle ligevægtseffekter. Hovedkonklusionerne i Rosholm & Svarer (2011) for så vidt angår fastlåsning og programeffekter, som kaldes de direkte effekter af aktiveringen, var følgende: Deltagelse i private løntilskudsjob er med til at forkorte ledighedsperioden, fastholde den efterfølgende beskæftigelse, og har samtidig en positiv effekt på lønindkomsten. Der er endvidere ikke noget der tyder på, at brugen af private løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Tværtimod viser de få studier der findes, at nettobeskæftigelsen øges som følge af brugen af private løntilskud. Deltagelse i offentlige løntilskudsjob har i mange studier en negativ effekt på beskæftigelsessandsynligheden. Der er studier både danske og internationale der finder, at 18

deltagelse i offentlige løntilskudsjob kan lede til kortere ledighed, men de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges, hvis den ledige deltager i et offentligt løntilskudsjob. Deltagelse i virksomhedspraktik har generelt en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Således findes der i den nye analyse, der præsenteres i Rosholm & Svarer (2011), ikke signifikante fastlåsningseffekter, og der er en positiv programeffekt for de fleste ledige. Evidensen for at private løntilskud forkorter ledighedsperioder findes også i den danske litteratur, se fx. Lauzadyte & Rosholm (2008), Lauzadyte (2008), Rosholm & Svarer (2008), Staghøj et al. (2010) Munch & Skipper (2008). I den udenlandske litteratur findes positive effekter af Bonnal m.fl. (2005), Dorsett (2006), Hämäläinen & Ollikainen (2004), Jaenichen & Stephan (2007), Zhang (2003), Forslund m. fl. (2004), Sianesi (2008), Gerfin & Lechner (2002), Lalive m.fl. (2008), Lubyova & van Ours (1999), mens Cockx & Göbel (2004) ikke finder nogen effekter. For løntilskud i offentlige virksomheder er tendensen, at effekterne ikke er gode, se fx Lauzadyte & Rosholm (2008), Rosholm & Svarer (2008), Staghøj et al. (2010), Munch & Skipper (2008)). I den internationale litteratur findes også negative eller ingen effekter af Bonnal m.fl. (2005), Lechner & Wunsch (2009), Zhang (2003), Sianesi (2008), Fredriksson & Johansson (2003), Gerfin & Lechner (2002), Lalive m.fl. (2008) og Cockx & Ridder (2001), mens Bergemann (2005), Eichler & Lechner (2002) samt Lubyova & van Ours (1999) finder signifikant positive effekter. Card m. fl. (2010) foretager en meta-analyse baseret på 181 internationale studier af aktive arbejdsmarkedspolitiske indsatser, og konkluderer, at offentlige løntilskud generelt giver mindre positive effekter end andre redskaber. Kluve (2010) foretager en meta-analyse på europæiske studier, og han finder, at offentlige løntilskud giver signifikant højere sandsynlighed for en negativ effekt, mens det omvendte er tilfældet for private løntilskudsordninger. I den internationale litteratur er der ikke rigtigt noget, som minder direkte om den danske virksomhedspraktik-ordning, og herhjemme er der kun foretaget den ene evaluering af denne ordning, 19

som findes i Rosholm & Svarer (2011). Der er dog et svensk studie af Forslund m. fl. (2011) der ser på effekterne af et program der kaldes arbejdspraktik som er 2 måneders forløb på dagpengeydelsen hos en arbejdsgiver. Forslund m. fl. (2011) finder, at deltagelse i arbejdspraktik har en positiv effekt på beskæftigelsessandsynligheden. 6.2.1 Heterogene effekter Da der, som nævnt ovenfor, ikke er megen evidens for så vidt angår virksomhedspraktik, så vil afsnittet om heterogene effekter koncentrere sig om heterogene effekter af offentlige og private løntilskud. Card m.fl. (2010) finder i deres meta-analyse ikke forskellige effekter mellem mænd og kvinder, lige som de ikke finder store forskelle mellem aldersgrupper af den aktive indsats generelt. Kluve (2010) finder i sin meta-analyse af aktivering i europæiske lande, at programmer målrettet unge har signifikant lavere sandsynlighed for en god effekt. I det efterfølgende ser vi lidt nærmere på hvad der viser sig af mønstre for så vidt angår heterogene effekter af den virksomhedsrettede indsats i den danske litteratur. Privat løntilskud Her findes følgende mønstre, opstillet i punktform Effekten ser ud til at være størst for personer uden kompetencegivende uddannelse (Munch & Skipper, 2008). Der er signifikant større effekter for kvinder end for mænd (Munch & Skipper, 2008; Lauzadyte & Rosholm, 2008). Større effekter for personer over 50 (Lauzadyte, 2008). Størst effekt hvis tilbuddet gives når den ledige har 7-24 måneders ledighed bag sig (Lauzadyte, 2008). Offentligt løntilskud Dårligste effekter findes for de helt unge (Munch & Skipper, 2008) og for personer over 50 (Munch & Skipper, 2008; Staghøj et al., 2010; Lauzadyte, 2008). Der findes dårligere effekter for personer uden uddannelse (Munch & Skipper, 2008). 20

Jo højere den lokale arbejdsløshed, jo dårligere er effekten (Staghøj et al., 2010; Lauzadyte & Rosholm, 2008). Effekten er ringere, jo tidligere aktiveringen påbegyndes (Lauzadyte, 2008). 6.3 Vejledning og opkvalificering Det oftest anvendte aktiveringsinstrument i de fleste OECD lande er vejledning og opkvalificering. Denne kategori dækker over vidt forskellige aktiviteter fra kortvarige jobsøgningskurser til langvarige uddannelsesforløb. I dette afsnit præsenteres resultaterne fra den danske og internationale litteratur omkring effekterne af vejledning og opkvalificering. Der lægges ud med en gennemgang af effekterne af jobsøgningskurser. Herefter følger en præsentation af effekterne af uddannelsesaktivering. 6.3.1 Effekter af jobsøgningskurser En stor del af indsatsen over for ledige består af vejledning både i form af samtaler med ledige og ved deltagelse i jobsøgningskurser. I det tidligere afsnit om effekterne af samtaler viste resultaterne, at der generelt er positive effekter af at have samtaler med ledige. En del af disse undersøgelser indeholdte også jobsøgningskurser som en del af aktiviteten. Det var for eksempel tilfældet i Dolton & O Neill (2002) og Blundell m. fl. (2004). I dette afsnit vil vi fokusere på analyser der konkret har målt effekten af at deltage i et jobsøgningskursus. Et østrigsk studie af Weber & Hofer (2003) undersøger effekten af at deltage i jobsøgningskurser på afgangsraten fra ledige ved hjælp af en timing-of-events varighedsmodel. Der anvendes et datasæt bestående af ca. 13.000 personer der blev ledige i perioden marts 1999 til august 1999. Af disse deltog ca. 766 personer i et jobsøgningskursus. Analysen finder, at afgangsraten fra ledige stiger for ledige der deltager i jobsøgningskurserne. Effekten af jobsøgningskurserne i Østrig er således med til at forkorte ledighedsperioderne. Effekten er mere positiv for kvinder end for mænd. 21

I et tysk studie af Osikominu (2009) undersøges om korte (ca. 1 måned) kurser med fokus på forbedret jobsøgning påvirker afgangen fra ledighed til beskæftigelse og endvidere om den efterfølgende beskæftigelse er mere stabil. Der anvendes en timing-of-events model og der findes positive effekter af kurserne. Jobsøgningskurserne har primært effekt på afgangen til beskæftigelse, mens deres effekt på længden af den efterfølgende beskæftigelse er beskeden. Et amerikansk studie af Dyke m. fl. (2006) undersøger effekten af jobsøgningskurser for kontanthjælpsmodtagere i to amerikanske stater i perioden 1997 til 1999. Artiklen er baseret på matching estimatorer på et datasæt bestående af ca. 130.000 ledige. Analysen finder at, der er små positive effekter for ledige i Missouri ca. 8 kvartaler efter deltagelse i et jobsøgningskursus, mens effekterne for ledige i North Carolina er negative i alle 15 kvartaler der undersøges. I et finsk studie af Hämäläinen m. fl. (2008) analyseres effekterne af to kontrollerede forsøg der fandt sted i henholdsvis 1996 og 1999, hvor deltagergruppen deltog i et fem-dages jobsøgningskursus. Kontrolgruppen deltog ikke. Udvælgelsen til de to forsøg var ikke helt tilfældig og deltagerne kunne selv afgøre, om de ville deltage. I hvert af de to forsøg var der ca. 1000 personer der tog i mod tilbuddet om at deltage i forsøget. Analysen finder ikke signifikante effekter på beskæftigelsessandsynligheden af at have deltaget i jobsøgningskurserne. Denne konklusion er ikke følsom over for hvilken statistisk metode der anvendes til at evaluere forsøgene. En portugisisk analyse af Centeno m. fl. (2009) analyserer effekten af jobsøgningskurser, der blev introduceret i 1998. Der analyseres to jobsøgningskurser. Det ene er rettet mod unge under 25, der har været ledige i 6 måneder og det andet mod ledige over 25 år, der har været ledige i 12 måneder. Indsatsen blev udført som pilot i enkelte områder af Portugal og muliggør således en difference-indifferences analyse. Der findes ingen effekt på længden af ledighed for unge der deltog i jobsøgningskurserne. Til gengæld oplevede ledige over 25 år en forkortelse af ledighedsperioden som følge af deltagelse i jobsøgningskurserne. Effekterne var størst for mænd og for ledige med en kompetencegivende uddannelse. 22

Et hollandsk studie af Kastoryano & van der Klaauw (2010) estimerer effekten af jobsøgningskurser, der tilbydes ledige folkeskolelærere. Kurserne er primært jobsøgningskurser, men kan også indeholde korte opkvalificeringsforløb. Der skelnes dog ikke mellem kurser med forskelligt indhold i analysen. Datasættet består af 3064 lærere, der blev ledige i perioden fra august 2006 til april 2008. Der afprøves forskellige økonometriske metoder, men alle resultater peger i retning af at kurserne generelt forlænger længden af ledighedsperioder. Det påvises, at deltagelse i jobsøgningskurser har en fastlåsningseffekt, og at selvom der er en positiv programeffekt bidrager kurserne samlet set til, at effekten af jobsøgningskurserne er med til at forlænge ledighedsperioderne. Det danske forsøg Hurtigt i gang indeholdte også jobsøgningskurser som en del af den intensiverede indsats. Ledige i deltagergruppen, der ikke havde fundet beskæftigelse efter 5-6 uger, skulle deltage i et 2-ugers jobsøgningskursus. Hurtigt i gang forsøget er evalueret af blandt andet Graversen & van Ours (2008) og Rosholm (2008). Begge studier finder, at indsatsen havde en positiv effekt på afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. Det er dog ikke helt oplagt hvilke dele af indsatsen der virkede. I Graversen & van Ours (2008) analyseres om noget af den positive effekt kan tilskrives den direkte effekt af at deltage i et jobsøgningskursus. Der er en positiv effekt inden deltagelse i kurset, hvilket fortolkes som en motivationseffekt af jobsøgningskurserne, men Graversen & van Ours (2008) finder hverken nogen positiv eller negativ effekt af at have deltage i jobsøgningskurset. Vikstrøm m. fl. (2011) finder, at effekterne er mest positive i perioden lige efter jobsøgningskurset. Her blev der dog også afholdt flere samtaler for deltagergruppen, så det er uklart om effekterne stammer fra jobsøgningskurset eller fra de ekstra samtaler. Opsummerende viser litteraturen omkring effekterne af jobsøgningskurser et noget mudret billede. Der er således både studier der finder positive, negative og ingen effekter og der er ikke nogen udtalt overvægt i nogle af kategorierne. Sammenholdt med det meget positive billede af effekten af samtaler, hvor en del af studierne indeholdte jobsøgningskurser som en del af kontakten med de ledige, er det således svært helt at afskrive brugen af jobsøgningskurser som en produktiv del af den aktive arbejdsmarkedsindsats. Det kan imidlertid tyde på, at en del af effekten af at have jobsøgningskurser er den motivationseffekt der er forbundet udsigten til at skulle deltage i et kursus. Dette er i 23