Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud

Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud evaluering af et uddannelsesforløb Juni 5 Milnersvej 4 34 Hillerød Tel 48 6 Fax 48 66 www.pharmakon.dk

Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud evaluering af et uddannelsesforløb Version. Juni 5 Forfattere: Anna Mygind, Mira El-Souri, Kirsten Pultz, Charlotte Rossing, Linda Aagaard Thomsen

Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud evaluering af et uddannelsesforløb Version. 5 Pharmakon, Juni 5 ISBN 978-87-9598-79- Milnersvej 4 DK-34 Hillerød Denmark Tel +45 48 6 Fax +45 48 66 www.pharmakon.dk

Forord Rapporten præsenterer resultater fra projektet Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud. I projektet blev der udviklet, afprøvet og evalueret et uddannelsesforløb målrettet personale på botilbud med det formål at: ) øge personalets viden om krop og sygdom som et fundament for bl.a. medicinering, bivirkninger og observationer samt kendskab til formelle regler for medicin og medicinhåndtering ) få kendskab til procedurer og metoder, der kan understøtte arbejdsgange, som sikrer bedre medicinhåndtering. Første del af projektet bestod af et uddannelsesforløb til personale på botilbud med fokus på kompetenceudvikling på medicinområdet. Projektets anden del foregår i samarbejde med projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ), et samarbejde mellem Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kommunernes Landsforening. Pharmakon var primær ansvarlig for dette delprojekt. Nærværende rapport er en evaluering af første del (uddannelsesforløbet). Formålet med evalueringen er at beskrive: ) hvordan uddannelsesforløbet er udviklet og opbygget ) hvordan uddannelsesforløbets implementerbarhed har været 3) hvilken effekt uddannelsesforløbet har haft på deltagernes forudsætninger for at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering for botilbuddenes beboere. Projektet løb fra juni 3 til december 4 og foregik på i alt botilbud i fem kommuner (Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg Kommuner). Rapporten henvender sig til beslutningstagere og ledere med ansvar for medicinsikkerhed på kommunale botilbud samt de faggrupper, der varetager medicinhåndteringen for beboere på botilbud. Projektet er finansieret af aftalen mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danmarks Apotekerforening under apotekernes bruttoavance for 3-4. Tak til ledere og personale fra botilbuddene, som har bidraget til projektets gennemførelse. Pharmakon 5 3

Pharmakon 5 5

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 6 Figurfortegnelse... 6 Tabelfortegnelse... 7 Bilagsoversigt... 7 Resumé... 8 Kapitel Introduktion.... Projektets formål og indhold.... Evalueringens formål....3 Projektets organisering... 3 Kapitel - Metode... 4. Design og enheder... 4. Evalueringsredskaber... 5 Kapitel 3 Resultater... 9 3. Udvikling og beskrivelse af uddannelsesforløbet... 9 3. Implementerbarhed... 3.3 Effekt... 4 Kapitel 4 - Diskussion... 4 4. Diskussion af resultater... 4 4. Diskussion af metoder... 4 Kapitel 5 - Konklusion... 44 Kapitel 6 Perspektivering... 45 Referenceliste... 46 Bilag... 48 Figurfortegnelse Figur Model af udvikling af kompetenceudviklingsforløb (efter Christine Nimmo 8 )... 4 Figur Oversigt over udfordringer og dilemmaer ved uddannelsesforløbets start... 7 Figur 3 Oplevet relevans, motivation og tryghed ift. arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering stratificeret for medicinansvarlig (%)... 8 Figur 4 Motivation og tryghed ift. arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering stratificeret for stillingskategori (%)... 3 Figur 5 Andel deltagere, der i risikosituationer altid eller ofte tænker over, at det kan give problemer i kvalitet og sikkerhed i medicineringen (%)... 3 Figur 6 Handlekompetence andel deltagere, der altid eller ofte føler sig (%)... 3 Figur 7 Tilfredshed med uddannelsesforløbet (%)... 4 Pharmakon 5 6

Tabelfortegnelse Tabel Oversigt over evalueringsredskaber... 6 Tabel Oversigt over uddannelsesforløbets samlede læringsmål... Tabel 3 Oversigt over uddannelsesforløbets endelige moduler (efter revision)... Tabel 4 Oversigt over uddannelsesforløbets gennemførte moduler (før revision)... 3 Tabel 5 Oversigt over deltagere i uddannelsesforløbet... 4 Tabel 6 Oversigt over spørgeskemarespondenter... 5 Tabel 7 Oversigt over interviewpersoner... 5 Bilagsoversigt Bilag Bilag Bilag 3 Bilag 4 Projektbeskrivelse: Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud Supplerende kvantitative analyser: Relevans, motivation og tryghed vedr. medicinering Supplerende kvantitative analyser: Overvejelser om mulige risikosituationer Supplerende kvantitative analyser: Handlekompetence Pharmakon 5 7

Resumé Baggrund Der er dokumenteret en række udfordringer i relation til medicinering og medicinhåndtering på botilbud. Personale på botilbuddene er nøglepersoner i forhold til beboernes medicin. De har dog ikke altid de nødvendige kompetencer til og forudsætninger for at observere uhensigtsmæssigheder i medicineringen og til at kommunikere med beboernes læger herom. Hertil kommer, at ledelsen har ansvar for at sikre, at personalet får den fornødne viden om medicin og passende instruktion i medicinhåndtering. Begge dele er en forudsætning for korrekt og sikker medicinhåndtering. Der er på denne baggrund behov for at løfte personalets kompetencer indenfor kvalitet og sikkerhed i medicinering. Projektets og evalueringens formål Projektet har to overordnede formål: ) at øge personalets viden om krop og sygdom som et fundament for bl.a. medicinering, bivirkninger og observationer samt øge kendskabet til formelle regler for medicin og medicinhåndtering ) at få kendskab til procedurer og metoder, der kan understøtte arbejdsgange, som sikrer bedre medicinhåndtering. Første del af projektet omfatter et uddannelsesforløb til personale på botilbud med fokus på kompetenceudvikling på medicinområdet. Projektets anden del foregår i samarbejde med projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ). Dette projekt er et samarbejdsprojekt drevet af Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Denne rapport omfatter evalueringen af uddannelsesforløbet. Formålet med evalueringen er at beskrive: ) hvordan uddannelsesforløbet er udviklet og opbygget ) hvordan uddannelsesforløbets implementerbarhed er 3) hvilken effekt uddannelsesforløbet har haft på deltagernes forudsætninger for at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering for botilbuddenes beboere. Metode Uddannelsesforløbet er designet med baggrund i en identifikation af de konkrete opgaver, som deltagerne skal kunne varetage med udgangspunkt i gældende retningslinjer for medicinhåndtering. Desuden indgår en analyse af type og niveau for den læring, der bedst gør deltagerne i stand til at varetage disse opgaver. Til at evaluere uddannelsesforløbets implementerbarhed og effekt er der benyttet kvantitative data (spørgeskemaer til deltagere før og efter uddannelsesforløbet) samt kvalitative data (fokusgruppeinterview med deltagere (ikke ledere) og enkeltinterview med ledere efter uddannelsesforløbet). Desuden indgår en analyse af udfordringer med medicinhåndtering nedskrevet af deltagerne ved uddannelsesforløbets start, samt enkelte casebeskrivelser indsamlet i forbindelse med uddannelsesforløbet. Pharmakon 5 8

Resultater Udvikling og beskrivelse af uddannelsesforløbet Baseret på analysen af de konkrete opgaver med medicinhåndtering er der opstillet læringsmål. Læringsmålene er beskrevet for viden, færdigheder og kompetencer indenfor lægemidler og sygdom, sikker medicinhåndtering samt kommunikation og samarbejde. Der blev udviklet et uddannelsesforløb, der var fleksibelt, modulopbygget og skræddersyet til det enkelte botilbud. Forløbet bestod af et grundforløb på 7 undervisningsdage med træning og opgaver indimellem. Forløbet omfattede både obligatoriske og valgfri moduler, og det blev afholdt separat for hvert enkelt botilbud. Det blev indledt med at afdække botilbuddets opgaver og udfordringer med medicin, samt deres læringsbehov og -mål. Derefter blev deltagerne introduceret til en række værktøjer, som kunne støtte dem i at arbejde struktureret med medicin i dagligdagen, eksempelvis medicinpædagogik, sikkerhedskultur og sikker kommunikation. Deltagerne fik også grundlæggende viden om praktisk brug af medicin, kvalitet og sikkerhed i medicinhåndteringen samt medicinafstemning og medicinsupervision. Desuden var der indlagt en række sygdomsspecifikke moduler, som de enkelte botilbud kunne vælge på baggrund af sygdomsforekomst og risikoprofiler hos beboerne. Grundforløbet blev suppleret med et -dages kvalitetsmodul rettet mod personale med ansvar for at udvikle og fastholde kvalitet i medicinhåndteringen på botilbuddet. De udviklede undervisningsmaterialer blev systematisk evalueret og revideret og derefter gjort offentligt tilgængelige. Implementerbarhed Uddannelsesforløbet blev gennemført på i alt botilbud i fem kommuner. I hver kommune deltog et socialpsykiatrisk botilbud og et botilbud indenfor handicapområdet (udviklingshæmmede). Botilbuddene fik skræddersyede uddannelsesforløb med forskellig sammensætning af moduler, såvel obligatoriske som valgfri. Forløbene omfattede mellem og 3 moduler. Der var i alt 4 deltagere fordelt på mellem 4 og 8 pr. botilbud. Ca. /3 af deltagerne var ansat på botilbud indenfor handicapområdet, og /3 var ansat på socialpsykiatriske botilbud. 6 % af deltagerne var pædagoger, og % var social- og sundhedsassistenter, -hjælpere eller sygeplejersker. Ansatte i lederstillinger (herunder også teamledere) udgjorde 8 % af deltagerne, mens % omfattede øvrige stillingskategorier. Størstedelen af deltagerne var kvinder. /3 af deltagerne havde mindre end års arbejdserfaring fra botilbud. Halvdelen af deltagerne var medicinansvarlige. Undervisningen blev gennemført af farmaceuter fra Pharmakon og fra lokale apoteker. I flere moduler medvirkede også øvrige lokale undervisere, fx en misbrugskonsulent og en risikomanager fra den pågældende kommune. Effekt af uddannelsesforløbet Uddannelsesforløbet havde følgende effekter: Signifikant øget motivation og tryghed ved at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering: Flere deltagere blev motiveret for at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicineringen (fra 88 % til 96 %). Flere deltagere blev trygge ved at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicineringen (fra 7 % til 94 %). Særligt var pædagoger og personale uden medicinansvar utrygge før uddannelsesforløbet; begge grupper var mere trygge efter forløbet. Alle deltagere ( %) fandt det relevant at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicineringen, både før og efter uddannelsesforløbet. Signifikant bedre rustet til at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering: større sikkerhed, tryghed og bevidsthed om rollefordeling vedrørende medicinering forbedret sikkerhedskultur, herunder: viden om lovgivning, og hvordan man arbejder efter den Pharmakon 5 9

implementering af adskillige konkrete ændringer i rutinerne ved medicinering i dagligdagen forenkling og gennemskuelighed i det daglige arbejde med medicinering bedre medicinhåndtering, herunder bedre evne til at observere beboerne for virkninger og bivirkninger af medicin. Det gav personalet bedre forudsætninger for at afklare, om ændringer i medicineringen kunne føre til bedret trivsel hos beboerne, og bedre muligheder for at arbejde pædagogisk med beboerne bedre forudsætninger for at motivere beboerne til øget medansvar og ejerskab for medicinering mere sikker og præcis kommunikation med læger, apoteksfarmaceuter og øvrige sundhedsprofessionelle om beboernes sygdom og medicinering gennem brug af konkrete værktøjer bedre fælles opfattelse mellem de forskellige faggrupper på botilbuddet af udførelse af medicinrelaterede opgaver. Dette er dog fortsat en udfordring i det tværfaglige samarbejde. Det er tydeligt, at opbakning fra ledere er en vigtig forudsætning for uddannelsesforløbets implementerbarhed og effekt: praktiske ændringer i dagligdagens medicinering på botilbuddene var væsentligt forbundet med ændringer i personalets fagkulturelle værdier og normer om medicin og medicinering. Ledelsens opbakning er central i denne proces. Stor tilfredshed med uddannelsesforløbet: generel tilfredshed med, at forskellige undervisere, herunder også lokale apoteksfarmaceuter, var involveret. Det var af stor betydning, at underviserne havde sat sig grundigt ind i botilbuddenes praksis med medicinhåndtering, og at de havde viden om og erfaring med formidling særligt betydningsfuldt, at uddannelsesforløbet ikke blot fokuserede på viden, men også løbende førte til konkrete ændringer i adfærd og arbejdsrutiner. Konklusion Evalueringen viser, at det er muligt ved hjælp af et uddannelsesforløb, der fokuserer både på viden og på implementering af konkrete arbejdsgange og procedurer, at skabe en mere sikker praksis på botilbuddene og forbedre dialogen med sundhedsprofessionelle samarbejdspartnere. Med et materiale på blot besvarelser vurderes de mange statistisk signifikante resultater at være udtryk for ikke blot et succesfuldt uddannelsesforløb, men også for et stort behov hos personalet for at få viden og redskaber til at opnå en mere sikker medicinhåndtering. Resultaterne af evalueringen viste en markant, positiv effekt af uddannelsesforløbet. Der er således påvist en forbedring i betingelserne for beboernes sikkerhed ved medicinering som følge af personalets større motivation, tryghed og evne til at handle kompetent. Det viser sig ved forbedret sikkerhedskultur, mere tydelig rollefordeling, bedre medicinhåndtering samt bedre forudsætninger for at arbejde med beboernes motivation og ejerskab i forhold til at tage medicin. Anbefalinger Uddannelsesforløbets design med involvering af lokale undervisere - bl.a. farmaceuter fra lokale apoteker har overvejende bidraget positivt til deltagernes tilfredshed med forløbet. Det anbefales derfor at inddrage disse undervisere i fremtidige uddannelsesforløb. Arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering viste sig at være tæt knyttet til fagkulturelle normer og værdier hos personalet (pædagoger, sundhedsfagligt personale og andre grupper). Det Pharmakon 5

er derfor nødvendigt, at botilbuddenes ledelse involverer sig og tager ejerskab for processen for at sikre, at uddannelsesforløbet fører til de ønskede ændringer. Uddannelsesforløbet har ført til mere sikre arbejdsgange i medicineringen og forbedret kommunikation med især de ordinerende læger. Desuden har det synliggjort, at en forbedret medicinering af beboerne kan give bedre muligheder for personalets pædagogiske arbejde med den enkelte beboer. En erkendelse af denne sammenhæng mellem optimal medicinering og muligheder for at arbejde pædagogisk med beboerne kan bygge bro mellem de faglige værdier, der er knyttet til traditionelt sundhedsfaglige og pædagogisk faglige arbejdsopgaver på botilbuddene. Dette kan med fordel italesættes og konkretiseres i fremtidige indsatser rettet mod bedre sikkerhed og kvalitet i medicinering blandt personale på botilbud. Pharmakon 5

Kapitel Introduktion Der er dokumenteret en række udfordringer i relation til medicinering og medicinhåndtering på botilbud -4. Personale på botilbuddene er ofte nøglepersoner i opfølgningen på beboernes medicin, da de arbejder under et delegeret ansvar fra ordinerende læge. Personalet har imidlertid ikke altid de nødvendige kompetencer til at foretage relevante observationer og kommunikere disse til beboerens læger, og tidligere undersøgelser peger da også på behov for et styrket samarbejde mellem de forskellige aktører involveret i beboernes medicinering,4. Desuden er der identificeret udfordringer i relation til korrekt medicinhåndtering på botilbud, herunder ledelsens rolle i at sikre, at personalet får den fornødne viden om medicin og passende instruktion i håndtering heraf. Flere undersøgelser peger da også på et behov for undervisning af pædagogisk personale på botilbud i medicinering et behov, der også er italesat af personalet selv -4. Beboere på botilbud er en forskelligartet gruppe, hvad angår eksempelvis fysisk og psykisk funktionsniveau, kognitive kompetencer og kontakt til arbejdsmarkedet. Fælles er dog, at beboerne er en sårbar gruppe, der ofte er medicineret over længere tid med flere lægemidler samtidig, og ofte ses der både somatiske og psykiatriske problemstillinger. Det betyder kontakt til flere forskellige instanser i sundhedsvæsnet, herunder flere samtidigt ordinerende læger, hvilket øger behovet for opmærksomhed på virkninger og bivirkninger af medicinen samt forebyggelse af utilsigtede hændelser for at sikre beboerne tilstrækkelig kvalitet i medicineringen -3,5.. Projektets formål og indhold Projektet havde to overordnede formål: ) at øge personalets viden om krop og sygdom som et fundament for bl.a. medicinering, bivirkninger og observationer samt øge kendskabet til formelle regler for medicin og medicinhåndtering ) at få kendskab til procedurer og metoder, der kan understøtte arbejdsgange, som sikrer bedre medicinhåndtering. Øget viden og bedre arbejdsgange forventes at øge patientsikkerheden for beboere på botilbud, ikke bare i projektperioden, men også fremover. Projektet omfattede et uddannelsesforløb rettet mod personale, der håndterer medicin, med henblik på at øge sikkerheden og kvaliteten i medicineringen og dermed patientsikkerheden blandt botilbuddenes beboere. Det udarbejdede materiale til uddannelsesforløbet skulle gøres offentligt tilgængeligt for alle kommuner efter projektperioden. Første del af projektet bestod af et uddannelsesforløb til personale på botilbud med fokus på kompetenceudvikling på medicinområdet. Projektets anden del foregår i samarbejde med projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ), et samarbejde mellem Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Kommunernes Landsforening.. Evalueringens formål Nærværende rapport er en evaluering af uddannelsesforløbet (første del af det samlede projekt) med følgende formål: ) Hvordan er uddannelsesforløbet udviklet og opbygget? ) Hvordan har uddannelsesforløbets implementerbarhed været? 3) Hvilken effekt har uddannelsesforløbet haft på deltagernes forudsætninger for at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering for botilbuddenes beboere? Pharmakon 5

.3 Projektets organisering Projektet var et delprojekt under projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ), som er et samarbejde mellem Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kommunernes Landsforening. Pharmakon var primær ansvarlig for dette delprojekt, som omfattede et uddannelsesforløb rettet mod personalet på botilbud. Uddannelsesforløbet blev tilrettelagt med henblik på, at personalet på botilbud opnåede de fornødne kompetencer om medicin og medicinhåndtering til at kunne implementere medicinpakken i projektet Patientsikker Kommune. Uddannelsesforløbet var målrettet dels det samlede personale på botilbuddene, dels personalet med særligt medicinansvar. Denne model blev benyttet til at sikre forankring af viden på botilbuddene i form af forbedrede arbejdsgange ved medicinhåndtering. Pharmakon, udviklingschef Charlotte Rossing, var ansvarlig for gennemførelse af Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud, mens afdelingsleder Linda Aagaard Thomsen var projektleder, og udviklingskonsulent Mira El-Souri var ansvarlig for den daglige projektledelse. Der blev etableret en fælles projektorganisation for Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud og Patientsikker Kommune bestående af en styregruppe og en projektgruppe. Styregruppen havde ansvar for at overvåge og sikre projektets fremdrift og bestod af: Beth Lilja, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Christian Harsløf, afdelingschef, KL Jane Wiis, direktør, KL Julie Cederholm, kontorchef, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Louise Filt, specialkonsulent, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening Charlotte Rossing, udviklingschef, Pharmakon Projektgruppen bestod af: Tina Lynge, projektleder, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Linda Aagaard Thomsen, afdelingsleder, Pharmakon Mira El-Souri, udviklingskonsulent, Pharmakon Louise Dybdal, konsulent, Kommunernes Landsforening Karen Marie Myrndorff, konsulent, Kommunernes Landsforening Louise Filt, fuldmægtig, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dorthe Rodian Arleth, specialkonsulent, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Projektgruppen var ansvarlig for projektets gennemførelse og kvalitet. Projektet løb fra juni 3 til december 4. Pharmakon 5 3

Kapitel - Metode. Design og enheder.. Design Uddannelsesforløbet blev designet med afsæt i læringsteoretikeren Christine M. Nimmos læringsmodel for videreuddannelse tilpasset farmaceutiske arbejdsopgaver 6-7. Modellen tager udgangspunkt i, at kompetenceudvikling med fordel kan designes ud fra en cirkulær, kontinuert proces, hvor der ved hjælp af en indledende opgaveanalyse identificeres de kompetencer, deltagerne ønskes at være i besiddelse af efter endt kompetenceudviklingsforløb, samt det udgangspunkt, deltagerne har ved start (se Figur ). Derefter gennemføres en læringsanalyse med det formål at identificere den læring, deltagerne har brug for at kunne varetage de identificerede opgaver. Dernæst designes en evaluering med henblik på at kunne vurdere anvendeligheden af kompetenceudviklingen, hvorefter undervisningsmetoder, -indhold og materialer udarbejdes. Slutteligt gennemføres kompetenceudviklingen; den evalueres, og forløbet revideres på baggrund heraf. Dernæst er der mulighed for at gentage forløbet på baggrund af det reviderede kompetenceudviklingsforløb. Læringsanalyse Revision af undervisningsforløbet Opgaveanalyse Design af evaluering Feedback Udvælgelse af undervisningsmetoder Gennemførelse af undervisning Undervisningsevaluering Design af undervisning Udvikling af undervisningsmaterialer Figur Model af udvikling af kompetenceudviklingsforløb (efter Christine Nimmo 8 ) Modellen blev i projektet benyttet som en ramme for udvikling af uddannelsesforløbet... Enheder Kommuner Uddannelsesforløbet blev gennemført i 5 kommuner: Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Viborg og Thisted. Disse kommuner var udvalgt til deltagelse i projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ) og dermed også til nærværende projekt. Pharmakon 5 4

Botilbud I hver kommune deltog botilbud, heraf socialpsykiatrisk botilbud og botilbud indenfor handicapområdet. Botilbuddene omfattede Bakkegården og Soltoppen (Frederiksberg), Socialpsykiatri Lolland og Center for Neuropædagogik (Lolland), Flintholm og Hertughaven (Sønderborg), Albo og Egehøj (Viborg) samt Grønningen og Auktionsvej (Thisted). Botilbuddene blev udvalgt af den enkelte kommune...3 Undervisere Apoteker Apoteksfarmaceuter fra det apotek, der leverede medicin til botilbuddene, blev inviteret til at undervise. Hvis dette apotek takkede nej, blev et andet apotek i nærområdet inviteret i stedet. Apoteksfarmaceuterne blev inddraget som undervisere på udvalgte moduler og aktiviteten Tjek på kvalitet samt som sparringpartnere i forhold til medicinsupervision. Disse apoteker omfattede Bjerringbro Apotek, Frederiksberg Apotek, Hurup Apotek, Nykøbing Falster Løve Apotek, Smallegade Apotek, Sønderborg Løve Apotek og Thisted Løve Apotek. Pharmakon Flere konsulenter fra Pharmakon stod for udviklingen og afviklingen af uddannelsesforløbet, samt undervisning i udvalgte moduler. Øvrige undervisere Udover undervisere fra lokale apoteker og Pharmakon, deltog også risikomanagere, kvalitetskonsulenter og misbrugskonsulenter fra de lokale kommuner som undervisere.. Evalueringsredskaber Der blev udviklet en række evalueringsredskaber med to formål: For det første med henblik på revision af uddannelsesforløbet, herunder også materialer, og for det andet med henblik på udarbejdelse af nærværende evaluering. En oversigt herover ses i Tabel. Evalueringsredskaberne blev udviklet som en del af den cirkulære læringsmodel beskrevet ovenfor og indgik dermed som del af udviklingen, implementeringen og evalueringen af uddannelsesforløbet. Med henblik på nærværende evaluering af projektet blev der udvalgt de datakilder, der havde størst relevans for besvarelsen af evalueringens formål. Disse omfattede spørgeskemaer til deltagere, interview med personale og ledere samt nedskrevne udfordringer ved medicinhåndtering ved uddannelsesforløbets start. Disse er derfor uddybet nedenfor. Desuden indgik enkelte casebeskrivelser indsamlet i forbindelse med uddannelsesforløbet omhandlende uddannelsesforløbets effekt som datakilder. Pharmakon 5 5

Implementering af uddannelsesforløb Effekt af uddannelsesforløb Evalueringsparameter Datagrundlag Indsamlingstidspunkt Antal uddannelsesforløb Programmer udsendt før Løbende uddannelsesforløbets start Antal e-læringsforløb Programmer/modulbeskrivelser Løbende Modulsammensætning Beskrivelser af uddannelsesforløb Løbende pr. botilbud Antal deltagere og deres Spørgeskema til deltagere Start stilling Deltagerlister fra botilbud Løbende Evalueringsskemaer Løbende Tidsforbrug Evalueringsskema pr. modul Løbende Tilegnet viden Testresultater pr. modul Løbende Motivation for at arbejde Behovsafdækning blandt deltagere Start og slut med medicin ved start Spørgeskema til deltagere Start og slut Selvoplevet handlekompetence med udgangspunkt i de opstillede læringsmål Tryghed ved at arbejde med medicin Oplevet kvalitet/udbytte af uddannelsesforløb Interview med personale og ledere Spørgeskema til deltagere Interview med personale og ledere Spørgeskema til deltagere Interview med personale og ledere Evalueringsskemaer pr. modul Spørgeskema til deltagere Slut Start og slut Slut Start og slut Slut Løbende Slut Tilfredshed med uddannelsesforløb Interview med personale og ledere Evalueringsskemaer pr. modul Spørgeskema til deltagere Slut Løbende Slut Brugerdefineret mål (personale) Interview med personale og ledere Definerede læringsmål for den enkelte deltager ved start Slut Start Dilemmaer/problemer fra praksis (substitution fx) Spørgeskema til deltagere Nedskrevne dilemmaer Underviserlog Slut Start Løbende Apoteksfarmaceuternes statusrapporter Slut Tabel Oversigt over evalueringsredskaber Interview med personale og ledere Slut.. Spørgeskemaer ved uddannelsesforløbets start og afslutning Spørgeskemaerne omfattede spørgeskemaer til deltagere ved start og afslutning af uddannelsesforløbet. Startskemaet blev udleveret i papirform og afleveret som afslutning på første undervisningsgang, mens slutskemaet blev udleveret i papirform efter endt uddannelsesforløb på et fælles læringsseminar for I sikre hænder afholdt i maj 4. Begge spørgeskemaer indeholdt spørgsmål vedrørende: ) baggrundskarakteristika (alder, erfaring med at arbejde på botilbud, stilling, samt ved slutmålingen information om, hvorvidt respondenten var medicinansvarlig eller ikke) ) reaktioner i situationer vedrørende kvalitet og sikkerhed i medicineringen ( items, der beskrev situationer, der tidligere er dokumenteret som særlige risikosituationer forårsagende medicinrelaterede utilsigtede hændelser på botilbud ) (målt på en 5-punktsskala indeholdende svarmulighederne altid, ofte, nogle gange, sjældent og aldrig ) Pharmakon 5 6

3) handlekompetence i relation til håndtering af beboernes medicin ( items baseret på de i projektudviklingen udarbejdede læringsmål) (målt på en 5-punktsskala indeholdende svarmulighederne altid, ofte, nogle gange, sjældent og aldrig ) 4) generelle spørgsmål om respondenternes oplevede tryghed, motivation og relevans i relation til arbejdet med beboernes medicin (målt på en 5-punktsskala indeholdende svarmulighederne i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad ). Slutspørgeskemaet indeholdt desuden 3 spørgsmål vedrørende tilfredshed med og udbytte af uddannelsesforløbet (målt på en 5-punktsskala indeholdende svarmulighederne i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad ). Desuden indgik 8 fritekstbesvarelser omhandlende udbytte af undervisningen, forslag til forbedringer af uddannelsesforløbet og indfrielse af egne målsætninger. Data blev indtastet i SPSS, hvor også frekvenstabeller blandt de respondenter, der både havde besvaret start- og slutskemaer, blev udregnet. Onlineværktøjet medcalc.net blev benyttet til at udregne odds ratio-estimater med tilhørende 95 % konfidensintervaller og p-værdier. De relevante variable blev dikotomiseret med henblik på at inddele svarmulighederne i det, der måtte anses for at være et tilstrækkeligt kvalitetsniveau, og det, der måtte vurderes som et utilstrækkeligt kvalitetsniveau. Det betød, at svarmulighederne altid og ofte blev slået sammen, idet disse svar blev vurderet til et tilstrækkeligt kvalitetsmæssigt niveau (fx hvis man altid eller ofte føler sig sikker på sit ansvarsområde ift. beboernes medicinering). Tilsvarende blev svarmulighederne nogle gange, sjældent og aldrig slået sammen med begrundelsen, at disse svar indebærer et utilstrækkeligt kvalitetsmæssigt niveau (fx hvis man nogle gange, sjældent eller aldrig føler sig sikker på sit ansvarsområde ift. beboernes medicinering). På samme måde blev svarmulighederne i meget høj grad og i høj grad slået sammen og sammenlignet med svarmulighederne i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad. I bilag, 3 og 4 ses de frekvenstabeller, der danner baggrund for de x -tabeller, der blev benyttet til at udregne odds ratio. Det blev valgt at benytte odds ratio til at vurdere de kvantitative sammenhænge, primært af hensyn til forståeligheden af fortolkningen af estimaterne. På denne måde blev det muligt at inddele svar i to nemlig en tilstrækkelig og en utilstrækkelig kvalitet i forskellige aspekter af arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering. Analyserne giver derfor indblik i, hvorvidt der fx er signifikant flere, der følte sig trygge ved håndtering af beboernes medicin før uddannelsesforløbet sammenlignet med efter. Analyserne giver imidlertid ikke mulighed for at vurdere nuancerne i ændringerne, herunder om deltagerne ændrer svar fra fx sjældent til nogle gange. Disse nuancer kunne undersøges nærmere statistisk ved at benytte chi -test... Interview med deltagere og ledere Formålet med interviewene var at få afklaret, om uddannelsesforløbet havde givet personalet de kompetencer, som de oplever at have behov for, om medicin, samt forslag til form og indhold i et ideelt uddannelsesforløb. Interviewpersonerne blev rekrutteret ved henvendelse til botilbuddene, og interviewpersonerne blev garanteret anonymitet. Interviewene blev gennemført af forskere fra Pharmakon, og i fokusgruppeinterviewene deltog desuden en studentermedhjælp fra samme sted som referent. Interviewene blev transskriberet, og intervieweren udarbejdede noter vedrørende overordnede indtryk efter hvert interview. De transskriberede interview samt noterne blev efterfølgende analyseret ved hjælp af tematisk analyse med udgangspunkt i evalueringens formål samt med hermeneutisk inspiration med henblik på forståelse af deltagernes livsverden 9. Analysen blev foretaget af en ekstern forsker fra Pharmakon, der ikke havde deltaget i projektets øvrige dele. Lederne og de øvrige deltagere blev interviewet hver for sig, primært fordi deres perspektiver formodedes at være væsentligt forskellige, men også for at give plads til, at begge parter bedre kunne italesætte eventuelle kritikpunkter. Lederne indgik i enkeltinterview, der af praktiske årsager blev foretaget telefonisk. Alle ledere af de involverede botilbud blev inviteret til at deltage i Pharmakon 5 7

et interview. Der blev gennemført fokusgruppeinterview med repræsentanter fra de øvrige deltagere. I hver kommune blev der gennemført ét fokusgruppeinterview, hvor repræsentanter fra begge botilbud i kommunen deltog for på den måde at give deltagerne mulighed for at reflektere over hinandens erfaringer og synspunkter. Fokusgruppeinterviewene blev planlagt til at inkludere 6- deltagere. Det blev tilstræbt, at der var forskellige uddannelsesmæssige baggrunde blandt deltagerne, samt at der deltog både deltagere, der var medicinansvarlige, og deltagere, der ikke var. Fokusgrupperne blev gennemført i lokaler på botilbuddene. Både enkeltinterview og fokusgruppeinterview blev gennemført efter uddannelsesforløbets afslutning...3 Nedskrevne udfordringer ved uddannelsesforløbets start På uddannelsesforløbets første dag blev deltagerne bedt om at definere de arbejdsopgaver, der vedrørte medicin på deres botilbud, samt at udpege udfordringer og dilemmaer oplevet i forhold til den daglige medicinhåndtering. Disse blev noteret af deltagerne og efterfølgende benyttet i undervisningen. De nedskrevne udfordringer blev tematiseret med hensyn til indhold, genstand og kontekst. Pharmakon 5 8

Kapitel 3 Resultater 3. Udvikling og beskrivelse af uddannelsesforløbet 3.. Opgave- og læringsanalyse Indledningsvis blev der gennemført en opgaveanalyse med henblik på at identificere de kompetencer, deltagerne ønskedes at være i besiddelse af efter endt uddannelsesforløb, samt deltagernes udgangspunkt før uddannelsesforløbets start. Analysen blev baseret på en afdækning af de forskellige opgaver i forbindelse med medicinering og medicinhåndtering på udvalgte botilbud. Den blev udarbejdet på baggrund af en afdækning af: ) krav til rutiner/opgaver fra Sundhedsstyrelsen samt krav beskrevet i de regionale, kommunale og lokale instrukser, der var til rådighed ved opgavens start ) generelle udfordringer og kompetencebehov vedrørende kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud identificeret via dialog med ledere og medarbejdere fra 5 forskellige botilbud 3) behov for kompetenceudvikling på medicinområdet på hvert af de deltagende botilbud identificeret via møder med ledelsen og medarbejderrepræsentanter på hvert botilbud. Opgaveanalysen blev efterfølgende benyttet til at opstille læringsmål inddelt i tre kategorier (viden, færdigheder og kompetencer), der til sammen blev vurderet at kunne opnå det ønskede kompetenceniveau (en inddeling, der også benyttes i Undervisningsministeriets Ramme for Livslang Læring ). Indledningsvis blev der udarbejdet mere end læringsmål. Der var imidlertid overlap mellem en del af læringsmålene, som efterfølgende blev kondenseret til 4 læringsmål: 4 omhandlende viden, 3 omhandlende færdigheder og 4 omhandlende kompetencer (se Tabel ). Læringsmålene omhandlede temaerne: ) lægemidler og sygdom ) sikker medicin 3) kommunikation og samarbejde. Opgave- og læringsanalysen blev efterfølgende benyttet til at identificere målgrupper for uddannelsesforløbet samt udarbejde undervisningsmoduler, som dækkede læringsmålene indenfor de tre temaer. Det blev tydeligt, at det var påkrævende at designe et fleksibelt forløb, da variationen på tværs af botilbud var betragtelig en variation, der i særdeleshed vedrørte beboernes behov for støtte og evne til egenomsorg. Således havde nogle botilbud beboere, der passede et dagligt arbejde, mens beboerne andre steder havde omfattende kognitive udfordringer i form af manglende sprog og evne til at udtrykke sig. Endelig blev det vurderet hensigtsmæssigt at benytte en kombination af en række forskellige undervisningsmetoder, bl.a. blended learning, cooperative learning, sidemandsoplæring, supervision og faglig skrivning. Desuden blev der udvalgt en række kliniske emner med relevans for alle eller nogle botilbud. Til sidst blev der udarbejdet modulbeskrivelser for de enkelte undervisningsmoduler, samt en samlet beskrivelse af uddannelsesforløbet. Pharmakon 5 9

Lægemidler og sygdom Sikker medicin Kommunikation og samarbejde Viden Indenfor udvalgte sygdomme/terapi-områder: Viden om alarmsignaler, der skal observeres for generelt og ved specifikke lidelser Viden om relevante lægemidlers og kosttilskuds virkninger og bivirkninger Viden om monitorering indenfor relevante lidelser (herunder sundhedstjek) Viden om typiske utilsigtede hændelser Viden om anatomi og fysiologi Viden om praktisk brug af medicin, herunder opbevaring og lægemiddelregning Viden om de forskellige kategorier af lægemidler samt viden om kategorien kosttilskud Viden om substitutionsregler Viden om helbredets betydning for livskvalitet Viden om og forståelse af medicinhåndteringsprocessen og kvalitetssikring heraf Viden om og forståelse for dokumentation, herunder vigtighed og kendskab til, hvad der er relevant at dokumentere, og i hvilket omfang Viden om, hvilke instruktioner der, ifølge myndighederne, skal foreligge, og kendskab til deres indhold Viden om arbejdsmiljø- og hygiejnekrav i forhold til medicin Have kendskab til de forskellige aktørers roller ang. beboers medicin Færdigheder Kunne håndtere forskellige lægemiddelformer Kunne observere for relevante problemstillinger, som er aktuelle indenfor de udvalgte terapiområder Kunne identificere relevante lægemidler i forbindelse med substitution Kunne indsamle relevante data ved kontakt til læge Kunne måle relevante kliniske parametre, fx blodtryk og blodsukker Kompetencer Kunne anvende viden om sygdom og lægemidler i arbejdet med den enkelte beboer for at medvirke til at optimere livskvalitet og medicinanvendelse, herunder: identifikation af problemer, som kan skyldes lægemidler/behov for behandling og iværksætte relevante handlinger relevant kontakt til læge korrekt brug af p.n.-medicin måle relevante parametre og handle herpå kontakte læge vedr. monitorering af beboere Kunne bistå beboeren til korrekt brug af lægemidler Være bevidst om medicinens (fast og p.n.) rolle ift. beboerens livskvalitet Kunne arbejde efter gældende instruktioner Kunne følge arbejdsmiljø- og hygiejnekrav i forhold til medicin Kunne afstemme morfikaregnskab Kunne foretage medicinafstemning Kunne deltage i en medicindialog Kunne forebygge risici for utilsigtede hændelser, samt forholde sig til, kommunikere om og registrere utilsigtede hændelser Medvirke til at forbedre og sikre arbejdsgange, og at instruktioner er hensigtsmæssige Være bevidst om egen rolle og betydningen af at arbejde efter instruktionerne i relation til sikkerhed i medicinhåndtering Være bevidst om konsekvenserne af uddelegering af medicinansvar fra lægen Kunne kommunikere med sundhedsprofessionelle om sygdom og medicin Kunne videregive resultatet af en medicinafstemning til lægen Kunne motivere den enkelte beboer til at tage hånd om egen behandling Kunne medvirke til et godt samarbejde med sundhedsprofessionelle Kunne samarbejde med læge og andre sundhedsprofessionelle om sikker brug af medicin for den enkelte beboer Være bevidst om egen rolle i forhold til sygdom, brug af medicin og sikkerhed Tabel Oversigt over uddannelsesforløbets samlede læringsmål 3.. Uddannelsesforløbets indhold og afprøvning Uddannelsesforløbet var et fleksibelt, modulopbygget program, der blev skræddersyet til det enkelte botilbud. Forløbet omfattede case-baseret undervisning om sygdomme og medicinsk behandling, lægemidlers virkning og bivirkninger for relevante medicingrupper, regler for Pharmakon 5

medicinhåndtering, observation af beboernes medicinering mhp. forebyggelse af utilsigtede hændelser, samt værktøjer til brug for kommunikation om medicin med sundhedsprofessionelle, beboere og evt. pårørende. Uddannelsesmetoderne omfattede bl.a. klasserumsundervisning, individuel medicinsupervision, skriftlige materialer, træningsopgaver i forhold til at vurdere egne arbejdsgange samt e-læringsmaterialer som fx små how to-film. Uddannelsesforløbet bestod af et grundforløb målrettet alt personale, som håndterede medicin. Grundforløbet bestod af sammenlagt syv uddannelsesdage og en række mellemliggende opgaver og aktiviteter. Forløbet startede med en grundig afdækning af botilbuddets opgaver og udfordringer om medicin samt deres mål og læringsbehov. Derefter introduceredes deltagerne til en række værktøjer, som kunne støtte dem i at arbejde struktureret med medicin i dagligdagen, eksempelvis værktøjer til medicinpædagogik, sikker kommunikation og sikkerhedskultur, herunder træning i at vurdere egne arbejdsgange. Deltagerne fik også en grundlæggende viden om praktisk brug af medicin, kvalitet og sikkerhed i medicinhåndteringen samt medicinafstemning og medicinsupervision. Desuden var der indlagt en række sygdomsspecifikke moduler, som de enkelte botilbud kunne vælge på baggrund af sygdomsforekomst og risikoprofiler hos egne beboere. Grundforløbet og de valgfri, sygdomsspecifikke moduler blev afholdt separat for hvert enkelt botilbud. Grundforløbet blev suppleret med et kvalitetsmodul målrettet personale med ansvar for at udvikle og fastholde kvalitet i medicinhåndteringen på botilbuddet (medicinansvarlige). Kvalitetsmodulet blev afholdt fælles for de deltagende botilbud og bestod af to uddannelsesdage samt en række opgaver og aktiviteter rettet mod at udvikle kvalitetsarbejdet og sikkerhedskulturen. Deltagerne fik støtte fra underviserne og de øvrige deltagere til at udvikle og implementere egne instruktioner for medicinhåndtering. På kvalitetsmodulet blev botilbuddene endvidere præsenteret for to e-læringsmoduler om sikker medicinhåndtering udviklet til uddannelsesprogrammet. En oversigt over uddannelsesforløbets moduler, efter de blev revideret som del af forløbsudviklingen, ses i Tabel 3. Modultype Modulets titel* Obligatoriske moduler for alle botilbud Introduktion og behovsafdækning Kroppens funktioner og den rette dosis Praktisk brug af medicin Sikker medicinhåndtering Medicinafstemning og medicinsupervision Obligatoriske moduler for socialpsykiatriske botilbud Psykofarmaka Psykofarmaka Obligatoriske moduler for botilbud indenfor Neurologiske lidelser handicapområdet Neurologiske lidelser Valgfri moduler ADHD og medicin mod ADHD Antipsykotika Behandling af gener i mave-tarm-kanalen Diabetes Epilepsi Hjerte-kar-sygdomme Misbrug Smerter og medicin mod smerter Kvalitetsmoduler for medicinansvarlige Udvikling og fastholdelse af kvalitet & sikkerhed Udvikling og fastholdelse af kvalitet & sikkerhed Tabel 3 Oversigt over uddannelsesforløbets endelige moduler (efter revision) * Nogle af titlerne har ændret sig i forbindelse med revisionen af undervisningsmaterialet sammenlignet med det gennemførte uddannelsesforløb (derfor er titlerne i Tabel 3 og 4 ikke alle ens). Varigheden af modul efter revision blev ½ dag, og forløbet omfattede dermed i alt 5 uddannelsesdage, inkl. 3 valgfrie moduler. Pharmakon 5

Ledelsen blev inddraget i uddannelsesforløbet med henblik på at sikre en fælles referenceramme ift. sikkerhedskultur, samt at skabe de nødvendige rammer for, at personalets læring om kvalitet og sikkerhed i medicineringen kunne implementeres i det daglige arbejde. Undervisningsmaterialerne, herunder også e-læringsforløbet, blev systematisk evalueret og revideret og derefter gjort offentligt tilgængeligt på www.isikrehænder.dk. Uddannelsesforløbet blev gennemført i perioden 3..3 3.4.4. 3. Implementerbarhed I hver af de fem kommuner deltog to botilbud (et socialpsykiatrisk botilbud og et botilbud indenfor handicapområdet), dvs. i alt botilbud. Botilbuddene modtog alle skræddersyede uddannelsesforløb med forskellig sammensætning af moduler, herunder såvel obligatoriske som valgfri. Hvert botilbud modtog undervisning i mellem og 3 moduler. Der deltog mellem 4 og 8 deltagere i hvert modul pr. botilbud (se Tabel 4). Konsulenter fra Pharmakon underviste på modulerne Kvalitet og sikkerhed i medicinering på botilbud, Medicinafstemning og medicinsupervision samt de to kvalitetsmoduler for medicinansvarlige. Misbrugskonsulenter underviste i modulet Misbrug i samarbejde med konsulenter fra Pharmakon, og de kommunale kvalitetskonsulenter varetog undervisningen på Sikker medicin basis. Undervisningen på de to moduler om Praktisk brug af medicin og alle de sygdomsspecifikke moduler (obligatoriske såvel som valgfrie) blev varetaget af lokale apoteksfarmaceuter. Herudover leverede de lokale apoteksfarmaceuter aktiviteterne Tjek på kvalitet og medicinsupervision. Der deltog i alt 4 deltagere i det gennemførte uddannelsesforløb, baseret på afkrydsning ved fremmøde. Nogle deltog alle gange, mens andre kun deltog i nogle undervisningsgange. Ved første undervisningsgang modtog alle 9 fremmødte deltagere et spørgeskema, hvoraf deltagere udfyldte og afleverede skemaet, der er benyttet til at beskrive gruppen af deltagere (se Tabel 5). Af tabellen fremgår det, at ca. /3 af deltagerne arbejdede på botilbud indenfor handicapområdet, og /3 var ansat på socialpsykiatriske botilbud. Størstedelen af deltagerne var ansat som pædagog (6 %), mens % var ansat som social- og sundhedsassistent, -hjælper eller sygeplejerske. Ansatte i lederstillinger (herunder også teamledere) udgjorde 8 % af deltagerne, mens øvrige stillingskategorier omfattede % af deltagerne. Størstedelen af deltagerne var kvinder, og /3 af deltagerne havde mindre end års arbejdserfaring fra botilbud. Halvdelen af deltagerne var medicinansvarlige. Ved uddannelsesforløbets start fandt alle deltagere det relevant at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering. Lidt færre var motiverede for arbejdet (85 %), og endnu færre var trygge ved at skulle arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering (73 %). Pharmakon 5

Modulets titel* Undervisere og deltagerantal fordelt på kommuner og botilbud Frederiksberg Lolland Sønderborg Viborg Thisted Bakkegårdepeholm Soltop- Flint- Hertug Albo Egehøj Grønningen -haven Center for Neuropædagogik Socialpsykiatri Lolland Obligatoriske moduler Kvalitet og X X X X X X X X X X sikkerhed i medicinering på botilbud Praktisk brug af X X X X X X X X X X medicin Praktisk brug af X X X X X X X X X X medicin Sikker medicin X X X X X X X X X X basis Medicinafstemning X X X X X X X X X X og medicinsupervision Psykofarmaka X X X X X X X X X X (obligatorisk for socialpsykiatri, valgfri for handicap) Neurologiske lidelser X X X X X (obligatorisk for handicap, valgfri for socialpsykiatri) Valgfri moduler ADHD X X X X Antipsykotika X X X X X Diabetes X X X Epilepsi X X X Gener i fordøjelsen X X X X Kredsløbssygdomme X X Misbrug X X X X Smerter X X X X X Kvalitetsmoduler for medicinansvarlige Udvikling og X X X X X X X X X X fastholdelse af kvalitet og sikkerhed Udvikling og X X X X X X X X X X fastholdelse af kvalitet og sikkerhed Antal moduler i alt 3 Antal deltagere pr. 8 4 5 9 4 9 3 3 botilbud Tabel 4 Oversigt over uddannelsesforløbets gennemførte moduler (før revision) * Nogle af modultitlerne blev ændret i forbindelse med revisionen af undervisningsmaterialet (derfor er titlerne i Tabel 3 og 4 ikke alle ens) Auktionsvej Pharmakon 5 3

Alle deltagere Ansat på type botilbud Socialpsykiatri 34 (33) Handicap 68 (67) Uoplyst Stilling Pædagog 6 (6) Sygeplejerske () Social- og sundhedsassistent 6 (6) Social- og sundhedshjælper 3 Leder (herunder team- og afdelingsleder) 8 (8) Andet* () Uoplyst () Arbejdserfaring på botilbud (år) -4,5 7 (7) 5-9,5 4 (39) -4,5 5 (5) 5-9,5 5 (5) + () Uoplyst 3 Køn Kvinde 88 (86) Mand 3 (3) Uoplyst () Oplevet relevans ift. at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering Motivation ift. arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering I høj eller meget høj grad () I nogen grad I ringe eller meget ringe grad Uoplyst I høj eller meget høj grad 87 (85) I nogen grad 4 (4) I ringe eller meget ringe grad () Uoplyst Tryghed ved at håndtere beboernes medicin I høj eller meget høj grad 74 (73) I nogen grad 5 (5) I ringe eller meget ringe grad () Uoplyst () I alt () Tabel 5 Oversigt over deltagere i uddannelsesforløbet * Meget forskelligt, herunder bl.a. afspændingspædagog, alkolog og studerende 3.3 Effekt 3.3. Datakilder I analysen af projektets effekt indgik tre datakilder: spørgeskemaer, interview og nedskrevne udfordringer. I Tabel 6 præsenteres de deskriptive karakteristika for spørgeskemarespondenterne (spørgeskemabesvarelser ved uddannelsesforløbets start og afslutning). Pharmakon 5 4

Deltagere med spørgeskema-besvarelser ved start og slut Ansat på type botilbud Socialpsykiatri 4 Handicap 5 (68) Uoplyst Stilling Pædagog 36 (48) Sygeplejerske () Social- og sundhedsassistent (5) Social- og sundhedshjælper 7 (9) Leder (herunder team- og afdelingsleder) 7 (9) Andet* 3 (7) Uoplyst Arbejdserfaring på botilbud (år) -4,5 (5) 5-9,5 37 (49) -4,5 (6) 5-9,5 5 (7) + (3) Uoplyst Medicinansvarlig Ja 37 (49) Nej 36 (48) Uoplyst Køn Kvinde 67 (89) Mand 8 () Uoplyst Tabel 6 Oversigt over spørgeskemarespondenter * Meget forskelligt, herunder bl.a. afspændingspædagog, alkolog, og studerende I Tabel 7 ses en oversigt over de i alt 3 interviewpersoner, der deltog i de interview, der indgik i analysen af uddannelsesforløbets effekt (fokusgrupper med 7 deltagere (ikke ledere) og enkeltinterview med 5 ledere). Der deltog både mænd og kvinder i interviewene, og der er i det efterfølgende benyttet udsagn fra begge køn. Det er imidlertid valgt at referere citaterne med henvisning til hun for at sikre anonymitet. Interviewtype Fokusgruppe med deltagere (ikke ledere) Enkeltinterview med ledere Tabel 7 Interview nummer Antal botilbud repræsenteret Antal deltagere Stillingsbetegnelser D 3 - pædagoger, ikke medicinansvarlige - sundhedsfagligt ansat, medicinansvarlig D 6 - pædagoger, medicinansvarlige - 3 sundhedsfagligt ansatte, medicinansvarlige - anden stilling, medicinansvarlig D3 7 - pædagoger, medicinansvarlige - 4 pædagoger, ikke medicinansvarlige - anden stilling *, medicinansvarlig D4 3 - pædagog, medicinansvarlig - pædagoger, ikke medicinansvarlige D5 - sundhedsfagligt ansat, medicinansvarlig D6 7 - pædagog, medicinansvarlig - 3 sundhedsfagligt ansatte**, medicinansvarlige - anden stilling, ikke medicinansvarlig L - leder fra handicap L - leder fra handicap L3 - leder fra socialpsykiatri L4 - leder fra handicap L5 - leder fra socialpsykiatri Oversigt over interviewpersoner * Anden stilling = ikke pædagoger, sundhedsfagligt ansatte eller ledere ** Sundhedsfagligt ansatte = social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker Desuden indgik nedskrevne udfordringer ved uddannelsesforløbets start samt indrapporterede casebeskrivelser omhandlende uddannelsesforløbets effekt som datakilder. Pharmakon 5 5