Nyheder & Debat om Transport, Logistik & Infrastruktur i Öresund / FemernRegionen U G E 6/2014

Nyheder & Debat om Transport, Logistik & Infrastruktur i Öresund / FemernRegionen U G E 6/2014 Fredericia Havn TEMA: DANSKE HAVNE Mere sammenhæng i infrastrukturen og mellem transportformerne - Vi skal se på hele transportsektoren i et mere internationalt og europæisk perspektiv, mener formanden for Danske Havne, Uffe Steiner Det er en særdeles veloplagt formand for Danske Havne undertegnede træffer på konferencen om Fremtidens Transport, der blev afholdt hos IDA på Kalvebod Brygge i København, den 20. januar. Det er jo ingen hemmelighed, hverken blandt havnene, eller blandt transportfolk i almindelighed, at Uffe Steiner, efter 16 år som formand, trækker sig fra posten på Generalforsamlingen i Danske Havne i April i år, og skrivebordet er, med formandens egne ord, ryddet og klart. Men nu gælder det Fremtidens Transport og selvom Uffe Steiner er på vej ud af døren, så har han stadig en mening om sammenhængen i infrastrukturen og logistikken ikke mindst, naturligvis, når man husker havnene og her er en udvikling formanden ikke altid er helt tilfreds med. Uffe Steiner, når vi f.eks., som i dag, taler meget om Togfonden føler du så, at havnene er blevet stedbørn i den sammenhæng? - Det tror jeg egentligt ikke, men hvis man følger diskussionen i forbindelse med Togfonden, så syntes vi i Danske Havne, at havnene, på en eller anden måde, er blevet glemt, fordi det er kolossalt vigtigt, at man tænker havnene ind i planerne, pointerer formanden, men nævner dog både Hirtshals Havn og dele af Togfonden som noget positivt. Men formanden vil gerne se det hele i et mere internationalt perspektiv og med fokus på udviklingen i Europa og TNT-ruterne og godstrafikken, ja, så skal man altså huske, at tænke de danske jernbanesystemer ind i de europæiske baner også på godstransportsiden. - Der er en hel masse vi skal være opmærksom på, og der er en hel del, at komme efter. Vi må jo ikke falde af. Danmark er jo kun, i europæisk sammenhæng, et lille land, men alligevel. Transit og godstrafik, gennem

Danmark, er jo af stor, stor betydning, så det skal vi huske at få med, understreger Uffe Steiner. Uffe Steiner s ønsker om, at vi flytter os, i bogstavelig forstand, er jo virkelig vand på denne redaktørs mølle. Vi SKAL lære, at der findes en verden uden for Verona, og formanden er da overbevist om, at det er blevet bedre, i de 16 år han har siddet for bordenden. Men kunne man ikke begynde med et mere formaliseret samarbejde mellem havnene og godsbanetrafikken, eller er det helt tosset, Uffe Steiner? - Nej, det er bestemt ikke tosset. Vi er meget optaget af det vi kalder intermodel-trafik, altså hvor man tager gods på jernbane til en havn, komme ud og sejle, eller gods kan komme sejlende, komme til havn og komme ud og køre med jernbane, osv., og det er jo klart, at lastbilerne gummihjulene er jo også betydningsfulde for alle havne, men vi skal huske på sammenhængen. Havnene er transportcentre og drejeskiver for model for intermodel-trafik: der har vi jernbane, der har vi gummihjul og der har vi skib, forklarer formanden videre. Bedre infrastruktur Det er klart, at havnene skal være gode og fleksible og det arbejder man hårdt på at være, men der skal også være en god baglandsinfrastruktur. Dvs. der hvor jernbanen giver mening regionalt og internationalt, der skal være adgang til jernbanen fra havnen, men det hele skal passe med lastbilerne og de skal have gode veje, så de kan komme hurtigt til og fra - Men at få hele den infrastruktur til at virke, ja, der er stadig en hel del at komme efter, mener Uffe Steiner, og tilføjer, at havnene ser positivt på Togfonden, men man vil gerne have havnene tættere på. Nu hvor du skal forlade Danske Havne vil jeg gerne stille det traditionelle spørgsmål? Hvad har været det bedste du, eller måske rettere havnene, har opnået i de 16 år? - Jeg tror man kan sige, at i min formandsperiode har fået en kolossal stor, politisk opmærksom på Christiansborg. Interessen er, i den grad, blevet øget og lydhørheden er blevet større. Det har du også kunne høre det i dag med de 2 transportpolitikere (Kristian Pihl Lorentzen (V) og Kim Christiansen (DF). red.) Jeg har jo næsten siddet på skødet af dem, svarer en smilende formand. Uffe Steiner lægger også vægt på, at de enkelte havne er blevet meget bedre til at sælge sig selv, de er altså blevet betydeligt mere kommercielle Men, Uffe Steiner, hvad har du så ønsket dig, men ikke fået? - Nu talte vi om Havnepakke 3 i dag og det er klart, at når den danske stat går ind og støtter på fornuftig vis i forhold til havnene, så er det virkelig nyttigt, så der kunne jeg godt, de seneste 5 år, have tænkt mig lidt mere fra den samme skuffe, siger den snart forhenværende formand til slut. Der skal være gode adgangsveje til havnene, mener Uffe Steiner

Grenaa Havn Havnekonference 2014 Mød transportministeren, transportordførerne, Søfartsstyrelsens direktør, rederiforeningens vicedirektør, havnedirektører og mange, mange flere, når Danske Havne den 1. til 3. april 2014 inviterer til Havnekonference 2014 i Grenaa. Europas bedste havne. Det er Danske Havnes vision, at de danske havne skal være Europas bedste. Ambitionen er derfor at give havnene inspiration og viden. Bidrag, der kan styrke havnens økonomiske udvikling, position og omdømme. Omdrejningspunktet for årets havnekonference er de vilkår og muligheder, havnene har for at blive Europas bedste havne. Vi skal lære af de andre dele af Det Blå Danmark, af kunderne, af politikerne og hinanden. Der bliver stillet spørgsmål og krav til deltagerne. Sammen finder vi nogle svar og inspiration. Der kommer fokus på styrker og udfordringer. Kommercielle såvel som politiske og organisatoriske. Det skal klæde havnene på til at gå imod det fælles mål nemlig at de danske havne bliver Europas bedste at anløbe og etablere sig i. Der tyvstartes med tur til Anholt Vindmøllepark tirsdag den 1. april. Onsdag bliver en blanding af inspiration fra andre dele af Det Blå Danmark. Der er en række workshops, hvor der vil være noget for alle. Torsdag kommer transportministeren og en række udenlandske oplægsholdere. Konferencen sluttes af med en opfølgning på de afholdte workshops, hvor transportordførerne stiller talstærkt op. Og indimellem bliver der rig lejlighed til netværk, samvær og deltagernes eget engagement. Målgruppen er havnebestyrelsesmedlemmer, havnens direktion og medarbejdere, samarbejdsparter, virksomheder og rådgivere, organisationer og politikere. Tilmeld dig på www.danskehavne.dk Togfonden giver flere tog på Hirtshals Havn Infrastruktur skaber vækst og arbejdspladser. Det gælder også, når Togfonden skal udmøntes. Kan vi flytte noget trafik væk fra vejene, forbedrer vi tilgængeligheden, sikkerheden og klimaet. Ud over timedrift mellem de store byer, bliver der også plads til forbedret samspil mellem havn og bane i Hirtshals. Et ønske, der også har været fremført i Danske Havnes Havnepakke 3. Togfonden er en ambitiøs og flot satsning. Den skal sikre moderne, hurtig og grøn jernbane i Danmark. Tog, der kører hurtigt og præcist er et attraktivt alternativ vil privatbilen. Det betyder mindre trængsel og mindre

slid på veje og broer. At der skabes arbejdspladser i forbindelse med virkeliggørelsen er også uomtvisteligt. Danske Havnes Havnepakke 3 med ønsker til statslige investeringer i adgangsforhold til havne indeholder 4 baneprojekter. Et af dem er godsbaneterminalen ved Hirtshals Havn. Der kan ske en effektiv sammenkobling af skib og bane. Tog er et velegnet alternativ til lang vejtransport af container og førerløse lastbiltrailere. Det projekt kan med Togfondens mellemkomst nu virkeliggøres. En godsterminal betyder endnu en transportkorridor gennem Hirtshals Havn. Hirtshals Havn er TEN-T havn og dermed en del af den prioriterede infrastruktur i EU. Terminalen bliver en væsentlig del af Nordic Link, der er forbindelsen mellem Norge og Europa. Anlægsarbejdet i godsbaneterminalen ved Hirtshals Havn omfatter etableringen af 650 meter jernbanespor langs det eksisterende spor mod Hirtshals samt en omladeplads på omkring 36.000 kvadratmeter. Læs mere på: www.danskehavne.dk Samarbejde skal løfte krydstogtturismen Gotland skal gennem et samarbejde mellem Region Gotland og Copenhagen Malmö Port (CMP). Øen bliver et strategisk mål for Østersøens voksende krydstogtturisme, men en ny krydstogtkaj er en vigtig forudsætning. Region Gotland og Copenhagen Malmö Port (CMP) underskrev i sidste uge en hensigtserklæring, der skal udvikle Visby som krydstogtdestination. Selvom samtlige krydstogtskibe, der sejler i nord-sydlig retning på Østersøen, passerer Gotland, har øen ikke fulgt med i krydstogtudviklingen. Mangel på kajplads er det største problem. Vi er derfor meget glade for at indlede et samarbejde med CMP, så vi i fællesskab kan udvikle virksomheden, siger regionstyrelsens formand Åke Svensson. Vi ser et stort potentiale i Gotland som krydstogtdestination og som yderligere et stop i vores krydstogttilbud, siger Johan Röstin, administrerende direktør for CMP. - Vi ser det som en win win situation for begge parter og den nye kaj vil være med til at styrke det samlede tilbud til krydstogt rederierne i hele Baltikum, siger Arnt Møller Pedersen, COO Cruise and Ferries Hensigtserklæringen indebærer, at parterne skal: * Udvikle et fælles forretningskoncept for at styrke begge parters markedspositioner inden for krydstogtbranchen. * Udarbejde en langsigtet funktions- og markedsføringsplan samt finansieringsmodel for en ny krydstogtkaj. * Skabe de nødvendige servicestrukturer i samarbejde med Gotlands erhvervsliv. * Målet er at indgå en langsigtet samarbejdsaftale senest den 31. december 2014. Sideløbende med forhandlingerne gør Region Gotland nu alt for at kunne starte byggeriet så hurtigt som muligt. En ny kaj kan stå klar i 2018. Også erhvervslivet er nu nødt til at ruste sig, så det er klar til at tage imod betydeligt flere besøgende og under en længere sæson end den traditionelle sommerferie. Det arbejde indledes med et morgenmøde, som Region Gotland arrangerer den 14. februar. Under perioden 2000 til 2012 steg antallet af krydstogtpassagerer på Østersøen fra 1,1 til 4,2 millioner. Man skønner, at en krydstogtkaj i Visby vil forøge antal anløb til ca. 150 krydstogtskibe pr. år, med et passagergennemsnit på ca. 1.700 rejsende pr. skib, og generere indtægter til turistbranchen på omkring 90-130 millioner svenske kroner pr. år. Den samlede investering beløber sig til ca. 250 mio SEK CMP er Nordeuropas førende krydstogthavn med ca. 346 anløb og lidt over 800.000 rejsende fra mere end 150 lande om året i København.

Konference 21. marts 2014: Forretningsmulighederne for udbydere af logistikydelser under opførelsen af Femern bælt tunnelen Det anslås at være en investering på 5.5 milliarder EUR i 2008 priser. Forbindelsen vil skabe en del forskellige forretningsmuligheder for logistik og transportvirksomheder både under byggefasen og efter dens færdiggørelse. Den 21. marts afholder Green STRING Corridor (et EU støttet projekt om grøn transport) sammen med Transportøkonomisk Forening, InnoByg og Transportens Innovationsnetværk en konference omkring forretningsmulighederne for udbydere af logistikservice ydelser i forbindelse med opførelsen af tunnellen. Konferencen finder sted på Richmond Hotel, Vester Farimagsgade 33, København K TILMELDING TIL: jakobsen@ruc.dk, senest den 28. februar 2014. Det er gratis at deltage på konferencen, men vi tillader os at fakturere no-show på 500,00 kr. Ny kontrakt til Aarsleff Virksomheden skal udføre 3,7 kilometer på København-Ringstedbanen Per Aarsleff A/S har i går indgået kontrakt med Banedanmark på udførelse af 3,7 kilometer af den kommende banestrækning mellem København og Ringsted. Kontrakten på 915 millioner kroner skal udføres i totalentreprise i løbet af de kommende tre år og forventes afsluttet i foråret 2017. På den 3,7 kilometer lange strækning tæt ved Holbækmotorvejen ved Hvidovre skal Aarsleff etablere to tunneler på henholdsvis 560 meter og 695 meter. Begge tunneler skal udføres som såkaldte cut and covertunneler, der bygges på stedet i åbne udgravninger i ned til 11 meters dybde og tæt på eksisterende bygninger. Samtidig skal Aarsleff etablere en 1.300 meter lang trugkonstruktion med indfatningsvægge udført i spuns og håndtere et omfattende system til grundvandssænkning. Flere opgaver Foruden etableringen af selve tunnelerne indeholder kontrakten konstruktion af to nye stibroer, en ny jernbanebro over Harrestrup Å, en ny stitunnel og ombygning af en eksisterende bro. Projektet udføres i totalentreprise af Per Aarsleff A/S. Som underentreprenør skal datterselskabet Wicotec Kirkebjerg A/S udføre de mekaniske og elektriske installationer som fx tunnelventilation, strømforsyning og brandhydranter. Rådgivere på projektet er COWI A/S og ÅF Hansen & Henneberg. Kontrakten ændrer ikke Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2013/2014.

Københavns Lufthavn skal kunne håndtere 40 mio. passagerer årligt CPH fremlagde i sidste uge en konkret vision for udbygning af Københavns Lufthavn til at kunne håndtere op til 40 mio. passagerer årligt - næsten dobbelt så mange som i dag. Adm. direktør Thomas Woldbye ser efter flere passagerer til sin lufthavn Planerne, der strækker ca. 25 år ud i fremtiden, kræver at virksomheder, organisationer, region og kommuner i fremtiden vil være i stand til at tiltrække erhvervsinvesteringer og turister i en langt større målestok end i dag. - Vores vækstvision, Expanding CPH, skal gøre os klar til at håndtere næsten dobbelt så mange passagerer som vi gør i dag, når det bliver nødvendigt. Fra 24 mio. til 40 mio. passagerer årligt. Og det handler ikke kun om at en større lufthavn er bedre for regionen. Det er faktisk en nødvendighed, hvis vi vil sikre at Københavns Lufthavn også i fremtiden er det stærkeste knudepunkt i Nordeuropa, sagde Københavns Lufthavns adm. direktør Thomas Woldbye, da han i torsdags fremlagde planerne for udbygningen. Modsat mange af CPHs konkurrenter på det europæiske fastland vil Københavns Lufthavn ikke bygge en ny, selvstændig terminal. Planen er derimod gradvist at øge kapaciteten i det eksisterende terminalkompleks. - Efter min mening er det ikke optimalt at bygge nye, selvstændige terminaler, for udbygningen i etaper har flere fordele. Halvandet års analysearbejde har vist os, at vi for det første undgår at bygge overflødig kapacitet. For det andet fastholder vi en lufthavn under ét tag, hvilket er vigtigt for passageroplevelsen, og for det tredje giver udbygningen i etaper os hele tiden muligheden for at tilpasse os trafikudviklingen samt anvende den nyeste teknologi, sagde Thomas Woldbye. Interkontinental vækst Som noget af det første begynder CPH at bygge mere kapacitet til de oversøiske flyruter. - Vores analyser viser, at der ved omkring 40 mio. passagerer årligt vil være basis for omkring 40 interkontinentale flyruter ud af København 16 mere end i dag. Gennem de seneste fem-seks år har vi styrket vores internationale konkurrenceposition betragteligt gennem ni nye interkontinentale ruter, og derfor skal første del af udbygningen sikre mere kapacitet til de helt store fly. Allerede i år tager vi fat på udvidelsen af Finger C, der netop benyttes til non-schengen og oversøisk trafik, sagde Thomas Woldbye. Flere jobs 40 mio. passagerer vil også betyde flere arbejdspladser. Allerede i dag er Københavns Lufthavn arbejdsplads for 23.000 mennesker. Med yderligere 16 mio. passagerer vil der ifølge internationale undersøgelser blive skabt 16.000 flere arbejdspladser i lufthavnen - i alt flere end 40.000 på lufthavnens område. Derudover

kommer en øget beskæftigelse i en række støttefunktioner, svarende til ca. 8.000 arbejdspladser udenfor. I alt 24.000 nye job. - I de tal er der ikke taget højde for de indirekte effekter, der ligger i at tilrejsende turister er med til at skabe jobs, når de bor på hotel, spiser på restaurant, bruger transport, anvender forlystelser og bruger penge i butikker i både Danmark og Sydsverige. Dertil kommer betydningen for produktiviteten, eksporterhvervenes konkurrencedygtighed, og en række yderligere effekter, som også vil gavne regionens økonomi. Alt i alt en fantastisk mulighed for at vi kan skabe en langt stærkere og mere attraktiv region, sagde Thomas Woldbye. Samarbejde påkrævet I forlængelse af præsentationen af udbygningsplanerne var CPH vært for en paneldebat med deltagelse af repræsentanter for region, kommune, virksomheder, og organisationer fra begge sider af Øresund. Formålet var at sætte vækstdagsordenen til debat, for én ting står fast: Københavns Lufthavns udbygningsplaner bliver kun realiseret, hvis regionen i fremtiden er i stand til at tiltrække endnu flere internationale erhvervsinvesteringer og turister. - Vi har fremlagt en konkret vision for udbygningen af Københavns Lufthavn, og vi kan og skal bygge den nødvendige kapacitet til at kunne håndtere 40 mio. passagerer årligt. Men planen kan kun realiseres, hvis alle relevante parter i regionen arbejder sammen. Vi har set det med Barcelona, der med afsæt i OL-værtsskabet i 1992 var i stand til at skabe en turistdestination i den europæiske superliga, og i disse år ser vi, hvordan hele regionen omkring Istanbul boomer, fordi lufthavn og flyselskaber arbejder sammen med hele regionen om at skabe vækst i samfundet. Hvis alle aktører trækker på samme hammel, kan vi også her i regionen skabe forudsætningen for 40 mio. rejsende i løbet af de næste to-tre årtier, sagde Thomas Woldbye. Øresundsbroen: Lave renteudgifter og fragt- og fritidstrafikken sikrer godt resultat Fragt- og fritidstrafikken steg i 2013. Det førte til højere indtægter, som sammen med lave renter gav et resultat på 597 millioner DKK før værdiregulering. Regnskabet for 2013 er især påvirket af to faktorer: Den ene er højere vejindtægter, idet både fritidstrafikken og fragttrafikken fortsatte med at stige. Den anden er faldende renteudgifter, først og fremmest som følge af den lave inflation i Sverige og Danmark. Vejtrafikindtægterne blev 1.143 miodkk, hvilket er en stigning på 49 mio i forhold til 2012. Renteudgifterne blev 502 mio DKK, svarende til et fald på 173 mio i forhold til året før. Og resultatet blev et overskud på 597 mio DKK før værdiregulering, hvilket er en forbedring med 226 mio DKK sammenlignet med 2012. Dermed opfylder Øresundsbro Konsortiet sine økonomiske mål for 2013. Satsning gav resultat Øresundsbro Konsortiets målrettede satsning på fritidskunderne med BroPas resulterede i en stigning i BroPas-trafikken på 6,0 procent. I oktober, 15 måneder før forventet, nåede Øresundsbron op på 300.000 BroPas-kunder. Integrationen over Øresund er lige nu mest noget, der sker i fritiden. Vi glæder os naturligvis over, at fritidstrafikken stiger. Det bekræfter, at har satset rigtigt, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbron.

Lastbiltrafikken over Øresundsbron steg med 6,5 procent i 2013, og Øresundsbrons andel af lastbiltrafikken over Øresund steg til 53 procent. Ses bort fra pendlingen, steg trafikken på Øresundsbron med 1,5 procent. Omregnet til kroner og øre opvejer denne stigning godt og vel faldet i pendlingstrafikken. Inden for pendlingstrafikken ses samme mønster som de senere år, altså en fortsat nedgang. Bilpendlingen faldt med 7,1 procent og bidrog kraftigt til et samlet fald i trafikken på 1,2 procent. Bilpendlingen er faldet gennem flere år. Vi håber, at udviklingen vender, når økonomien forbedres, og regionen får flere attraktive jobmuligheder. Bilpendlingen afhænger på kort sigt af konjunkturerne i begge lande, siger Caroline Ullman-Hammer. Scandinavian Rail Development Latest update: our Full Programme is now available. Updates include a full days programme of events, latest list of speakers to join the line-up, details of the companies who are already attending plus an indication of some of our key themes. This is a powerful conference, can you afford not to be there? List of latest speakers include: - Anne Siri Haugen, Project Director, Intercity, Jernbaneverket - Gunther Koller, Deputy Project Director, The Follo Line Project, Jernbaneverket - Kjell Arthur Abrahamsen, Asset Manager, NSB Rolling Stock - Kari Ruohonen, Director General of Projects, Liikennevirasto - Are Kjensli, CEO, CargoNet AS - Eivind Skorstad, ERTMS Project Director, Jernbaneverket - Richard Aaroe, Project Manager for ERTMS National Implementation, Jernbaneverket - Jan Schneider-Tilli, Project Director, Banedanmark - Jan Schönbeck, Director of Procurement, Trafikverket - Floire Nathanael Daub, Project Leader, The Scandinavian 8 Million City Project Oslo Kommune - Tommy Jonsson, Director of Strategy, Trafikverket Being part of this conference will enable you to: - learn how rail investment will drastically reduce travel times in the region - listen to The Nordic countries' respective signalling and telecommunications plans - find out how you can be involved in the proposed new rail projects throughout the region. Please register your interest online: www.scandinavianraildevelopment.com T R A N S L O G I S T I K Nyhedsbrev for Transport & Logistik Magasinet Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr. 32 29 46 18 Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer kem@meldgaard.mail.dk * +45 5460 0060 * +45 2251 8833