Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Relaterede dokumenter
SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Principper for evaluering på Beder Skole

Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Transfer-guide - før, under og efter modulet

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Masterplan for Rødovrevej 382

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formativt evalueringsskema

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Systematisk problemløsning i operative funktioner

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Kollegabaseret observation og feedback

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner

EVALUERING AF PROJEKTER

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Mentorredskab 2 Personlig plan

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

VELKOMMEN TIL Instruktører:

Værktøj 2 - Milepælsplan

OPGAVE 1 X min LEDER

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Øvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Projektforløbet kort fortalt

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Systematik og overblik

Projektarbejde vejledningspapir

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Strategisk lederkommunikation

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

1. projektbesøg - inspirationsslides

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

4 TRIN 4 PLANEN LAVES

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Bæredygtige lokalplaner

Fra anbringelse til lokal behandling

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

P2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave

AAU's APV for Workshop 2

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Verdensmester i talentudvikling. Strategi for talentudviklingen i [X] forbund for perioden ( )

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Personlige mål. Vil du gerne have mere gennemslagskraft? Vil du gerne gennemføre bedre møder? Vil du gerne have tydeligere succeskriterier på jobbet?

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

VIRKSOMHEDER DIALOGVÆRKTØJ. Kom 360 rundt om virksomhedens stressindsats. Værktøjer til at skabe selvindsigt Skabelon til handlingsplan

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Fatkaoplysninger. Navn Birthe Nielsen Anita Vildbech Larsen. Billede. Mailadresse

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond.

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Projekttitel: Livskvalitet på skemaet. Kommune/uddannelsessted: Kolding Kommune/ UCK. Journalnummer: /10 Livskvalitet på skemaet

Redskaber der kan kvalificere

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.

Pædagogisk Læreplan. Teori del

PRØV NY 360 GRADERS LEDERMÅLING!

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

Transkript:

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen 1. SMTTE - modellen kan bruges som tænkemåde og som model i forbindelse med evaluering, kvalitet og udvikling. Modellen består af en femtakket stjerne. De fem spidser er indbyrdes forbundne, ligesom på et sømbræt med elastikker. De fem elementer er lige vigtige og påvirker hele tiden hinanden. Hvis man justerer på den ene spids, får det konsekvenser på de fire andre også. En indsats bør først igangsættes, når alle punkterne er beskrevet. Modellen er dynamisk, fordi den hele tiden giver mulighed for at regulere de enkelte elementer i bestræbelserne på at komme tættere på de mål, man har sat sig. Sammenhæng: Hvad er vilkårene? Mål: Hvad vil vi gerne opnå? Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet? Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke? SMTTE-modellen kræver, at vi tager udgangspunkt i netop den sammenhæng, vi er i, og tænker i konkrete tiltag for at opnå de opsatte mål. Samtidig tvinges vi hele tiden til at reflektere over vores valg. På den måde kan vi sikre en sammenhæng mellem kvalitet og udvikling. Endvidere udvikler vi os selv, fordi vi tænker over, hvad vi gør hvorfor vi gør det og hvordan vi gør det. Da modellen er dynamisk er det i princippet ligegyldigt, hvor i modellen man starter, men for den uøvede er det mest overskueligt, at starte med Sammenhæng eller Mål. Når vi planlægger efter SMTTE-modellen, er det mest virkningsfuldt at flytte sig frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng. Undervejs i processen er der mulighed for at ændre planlagte tiltag, hvis man ikke ser de forventede eller ønskede tegn. Modellen kan ses som cirkulær. Det vil sige, at når vi er kommet igennem alle elementerne vil der vise sig en eller flere indsatser, som har brug for vores fokus. Og dermed en ny brug af SMTTE-modellen. 1 "Tegn er noget vi bestemmer" af Frode Boye Andersen, DPU i Århus 1

SMTTE-modellens fem elementer Når man planlægger efter SMTTE modellen, er det hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng. Det er endvidere tanken, at man undervejs i gennemførslen af det planlagte justerer tiltagene, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn. S E M T T S - Sammenhæng. M - Mål T - Tiltag T - Tegn E - Evaluering Sammenhæng Det er væsentligt at forholde sig til den sammenhæng eller virkelighed vi befinder os i lige nu. Processen med at få afklaret vilkårene kan præcisere målene. Eller sagt med andre ord: Det bliver nemmere at finde ud af, hvad det er, vi gerne vil opnå, når vi har afklaret, hvad det er, vi har med at gøre. Vi kan få sammenhængen analyseret og beskrevet ved at besvare spørgsmål: Hvorfor vil vi gerne arbejde med dette? Hvad er problemstillingen? Hvad er udgangspunktet, og hvad er rammerne konteksten, vilkårene? Hvor er vi på det område, vi vil arbejde med - status? Hvilke muligheder har vi for at handle? Hvad har vi foreløbig/ tidligere Mål En beskrivelse af den retning, vi gerne vil have at projektet skal bevæge sig hen imod dvs. hvordan vi ønsker, situationen skal være i fremtiden. Målene skal være konkrete og håndgribelige, men også realistiske. Afpasset jeres resurser. Mål(ene) konkretiseres, så de kommer til at fremstå klart og tydeligt. Jo mere enkle og tydelige mål, jo større er sandsynligheden, at vi kan opfylde dem. Vær opmærksom på, at målene skal beskrives på en måde, så I senere kan evaluere dem. 2

En anbefaling er at begrænse antallet af mål. Ønsket tilstand efter gennemførelsen. Hvad vil vi? Hvad er det konkret, vi gerne vil opnå? Hvilke forskellige mål skal spille sammen eventuelle delmål? Tegn Et konkret arbejdsredskab som skal sikre, at udviklingen går i den retning, I ønsker at I er på vej imod målene. Tegn er en beskrivelse og dermed en dokumentation af de synlige forandringer, som I ønsker at se undervejs (i den pædagogiske praksis). Det er på baggrund af de tegn I ser, at det bliver muligt hele tiden at justere tiltagene og målene og dermed styre processen. Tegn kan både være kvantitative (fx at vi holder x antal møder, at 70 % mener at ) eller kvalitative (fx at vi kan se, høre eller mærke at.) Den måde tegnene skal dokumenteres på er afhængig af hvilke tegn, der er tale om, og hvad det er, vi ønsker at sætte fokus på. Sanseindtryk. Konkretisering af målet. Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal vi se, høre og mærke på vej mod og når målet er nået hvilke indikatorer? Tiltag Det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene kan nås. For at finde ud af hvilke helt konkret tiltag, der skal sættes i gang, vil det være en god ide at starte med stille jer selv nogle spørgsmål: Hvad vil vi konkret starte med at gøre for at komme i gang? Hvordan kan vi sikre, at det bliver til noget? Det kan anbefales, at der laves en handlingsplan, som beskriver, hvad der skal sættes i gang, hvem der gør hvad og hvornår, samt en kort beskrivelse af hvad I (individuelt og fælles) skal bidrage med for at nå det ønskede mål. Hvad skal skabe de ønskede ændringer. Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvad kræver det af os? Hvem har ansvar for hvad hvornår? Evaluering Her menes, at vi tænker over og beskriver den udvikling eller den proces, der er eller har været i gang. Evaluering er noget, der dels foregår afslutningsvis, men også løbende fordi netop det at vurdere og gøre status kan være inspirationskilde til de næste skridt. Vær opmærksom på at det også er under evalueringen, at I tænker over, om tiltagene skal justeres, om målene forsat er realistiske, om tegnene tydeligt nok viser, om I er på rette vej etc. Hvad er der sket? (brug af dokumentation) Hvor tæt er vi komme på at opfylde målet? (vurdering) Hvordan kan vi tage næste skridt? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? Hvem skal evaluere? 3

Hvornår skal der evalueres? Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem? Hvilken ny indsigt har vi fået og giver det anledning til ny indsats/nye mål? 4

Skriveskabelon til projektplanlægning SMTTE modellen Projekttitel Projektleder Projektgruppe Sammenhæng Hvad er vilkårene? Hvorfor dette projekt? Mål Konkrete og håndgribelige, men også realistiske. Tegn Hvad skal vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Tiltag Hvilke handlinger/ aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? Evaluering Skal vi justere noget undervej? Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke? Næste skridt? Formidling Hvornår, hvordan og for hvem vil vi formidle projektets resultater? 5

Forankring Hvordan vil vi arbejde med at forankre projekterfaringerne på skolen? Tids- og aktivitetsplan Dato/ Periode Aktivitet Deltagere/ forum Ansvarlig (e) 6

7