Fysisk aktivitet 19 n Fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme, først og fremmest hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarm og psykiske sygdomme samt overvægt. n En 25-årig, der er og vedbliver med at være fysisk aktiv, forventes at leve 5-6 år længere end en 25-årig fysisk inaktiv. n Fysisk inaktive forventes at få 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive. n 27 % af voksne danskere angiver at være moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, og 13 % angiver at være fysisk inaktive. n Mænd og kvinder er i lige stort omfang fysisk inaktive. Med stigende alder bliver der flere og flere fysisk inaktive. Jo lavere uddannelsesniveau desto flere fysisk inaktive. n Andelen af moderat til hårdt fysisk aktive er steget siden 1994. n Der er i de seneste år taget en række lokale og centrale initiativer til fremme af fysisk aktivitet i befolkningen. 235 Menneskets krop er bygget til bevægelse. Skeletmuskulaturen udgør ca. 40 % af kropsvægten, og omkring 80 % af det centrale nervesystem er direkte eller indirekte involveret i kontrollen af bevægelser (1). Igennem hele udviklingshistorien har fysisk aktivitet været en forudsætning for at kunne opretholde livet, men inden for de seneste generationer har vores livsstil ændret sig drastisk i retning af en mere og mere inaktiv livsstil. Den teknologiske udvikling har betydet, at mængden af fysisk anstrengende jobs er reduceret, og vi transporterer os i bil frem for på cykel eller til fods. Historisk er det en helt ny situation, hvor majoriteten i det moderne velstandssamfund kan leve en tilværelse, uden at det er nødvendigt at være fysisk aktiv i hverdagen. Fysisk aktivitet Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Begrebet motion bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet (f.eks. havearbejde, gå op og ned af trapper, cykling til og fra arbejde) og mere bevidst, målrettet, regelmæssig træning (planlagt og struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre fysisk form og velbefindende) (2). I dette kapitel bruges begreberne fysisk aktivitet og motion synonymt. De fleste mennesker oplever spontan glæde og psykisk velbefindende ved at bevæge sig. Det kan ske ved at være ude i naturen, ved den daglige cykeltur eller ved den ugentlige motionsaften. Mange former for motion er forbundet med socialt samvær, som også er en væsentlig begrundelse for at være fysisk aktiv glæden ved at møde venner og kammerater, glæden ved snakken i omklædningsrummet og glæden ved at være en del af et fællesskab. Fysisk aktivitet giver både børn og voksne mulighed for at lege, for at bruge kroppen på en anden måde og for at udforske nye vinkler og muligheder. Fysisk aktivitet medfører således ikke blot fysiske men også psykiske og sociale gevinster i form af f.eks. øget energi, selvværd og social kompetence. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
Fysisk aktivitet Kapitel 19 236 Fysisk aktivitet og kondition I forbindelse med fysisk aktivitet og sundhed skelnes der mellem to slags kondition: Kredsløbskonditionen (aerob fitness) og stofskiftekonditionen (metabolisk fitness). Kredsløbskonditionen måles ved konditallet (den maksimale iltoptagelse) og vedrører hjertets pumpefunktion, evnen til at transportere ilt rundt til kroppens væv og hjertefrekvensen. Kredsløbskonditionen styrkes ved træning af de store muskelgrupper (arme og ben) og ved træning af høj intensitet. Jo højere intensitet desto større forbedring af kredsløbskonditionen. Træning af aerob fitness skal indeholde hård fysisk aktivitet 2-3 gange om ugen. Stofskiftekonditionen er udtryk for, hvor effektive musklerne er til at regulere fedtstofskiftet, kulhydratstofskiftet og proteinstofskiftet. Selv træning ved lav intensitet forbedrer blodets fedtsammensætning, men træningen skal gennemføres med høj hyppighed. Stofskiftekonditionen forbedres bedst ved daglig aktivitet i form af en rask gåtur, gang på trapper eller lignende. Også flere kortvarige fysiske aktiviteter i løbet af dagen kan tilsammen have en positiv virkning på den metaboliske fitness. Anbefalinger vedr. fysisk aktivitet De officielle internationale og danske anbefalinger vedr. fysisk aktivitet har i mange år været, at voksne skal være fysisk aktive mindst fire timer om ugen. I 1999 blev anbefalingerne imidlertid ændret til 30 minutter om dagen, bl.a. på grundlag af dokumentationen fra U.S. Department of Health and Human Services (3). Baggrunden for ændringen var forskning, der dels viste, at nogle af de positive fysiologiske ændringer ved fysisk træning er kortvarige og aftager i løbet af 2-3 dage, dels at der også fremkommer sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet, når den stykkes sammen i løbet af en dag, samt at den fysiske aktivitet ikke behøver at være hård for at have en positiv effekt men godt kan foregå uden overdreven anstrengelse, i fritiden eller på arbejdet (se boks). De centrale elementer i anbefalingen er således intensitet, varighed og regelmæssighed. I Danmark gives i dag samme anbefaling som i EU og USA, om end Sundhedsstyrelsen flere gange har modificeret anbefalingen, både i relation til spørgsmålet om anbefalingen alene omfatter fysisk aktivitet i fritiden eller om den både inkluderer aktiviteter under arbejde og i fritid og til spørgsmålet om den fysiske aktivitets intensitet (4). Energiforbruget ved fysisk aktivitet måles som kilokalorier (kcal) pr. minut. Der er lidt varierende oplysninger om hvor Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger Voksne: Børn og unge: Alle voksne bør være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet *), helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, f.eks. 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller tre gange 10 minutter i løbet af dagen. Alle børn og unge bør være fysisk aktive med mindst moderat intensitet *) i 60 minutter om dagen. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Dette kan sikres i træningsprogrammer eller anden aktivitet med høj intensitet **) af 20-30 minutters varighed. *) Fysisk aktivitet af moderat intensitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor man kan tale med andre imens f.eks. cykle eller gå til og fra arbejde, havearbejde, gå op og ned ad trapper, jogge og forskellige former for motionsidræt. **) Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning eller anden fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen i 20-30 minutter for at forbedre og/eller vedligeholde konditionen. Pulsen skal stige, så man føler sig forpustet og har svært ved at gennemføre en samtale. Eksempler er svømning, løb, styrketræning, boldspil m.m. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed
Kapitel 19 Fysisk aktivitet mange kcal, der skal forbruges i løbet af de anbefalede 30 minutters daglige fysiske aktivitet for at opnå en positiv virkning på kroppen. Således anbefaler U.S. Department of Health and Human Services 150 kcal pr. dag, svarende til ca. 1.000 kcal pr. uge (3). I den danske håndbog om fysisk aktivitet angives en energiomsætning på 2.000-2.500 kcal pr. dag for at opnå en sundhedsmæssig effekt af fysisk aktivitet (1). Tabel 19.1 viser energiforbruget ved forskelige former for fysisk aktivitet (5). En person, som vejer 70-75 kg, bruger eksempelvis 150 kcal pr. 30 minutters let gymnastik og fra 300 til 500 kcal ved motionsløb afhængig af hastigheden (fra 9 til 13 km/time). En god tommelfingerregel er, at når man har gået eller løbet en km, har man brugt ligeså mange kcal, som man selv vejer (6). Vejer man 50 kg, forbrænder man altså 50 kcal, hvad enten man går eller løber en km; vejer man 100 kg, forbrænder man det dobbelte. Tabel 19.1. Energiforbrug ved forskellige former for fysisk aktivitet. Aktivitet Let Kilde: Skive, 2003. Energiforbrug i kilokalorier pr. 30 minutters aktivitet Gang, rolig 90 Husligt arbejde, moderat indsats 120 Gymnastik, let 150 Almindelig havearbejde 150 Svømning, rolig 150 Middel Cykling, rolig 180 Græsslåning, uden motor 195 Cykling, moderat 210 Jogging/gang i kombination 225 Højt Motionsløb 300-500 Cykling, hurtig 375 Løb, 7,5 km i timen 300 Løb, 12 km i timen 510 Fysisk inaktivitet som risikofaktor Mange forskningsresultater peger på, at fysisk inaktivitet øger risikoen for sygdom og tidlig død. Det totale antal årlige dødsfald i Danmark relateret til inaktivitet skønnes at være ca. 4.000, svarende til 7-8 % af alle dødsfald. Disse dødsfald giver årligt anledning til ca. 50.000 tabte leveår og et tab i middellevetiden på 9-10 måneder. Overdødeligheden blandt fysisk inaktive i forhold til fysisk aktive og moderat fysisk aktive under ét ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper (tabel 19.2). De relative risici varierer mellem 1,4 og 2,0 (7). Tabel 19.2. Overdødelighed (relativ risici) blandt inaktive i forhold til fysisk aktive og moderat aktive under ét. Kilde: Juel et al, 2006. Restlevetiden for 25-årige, der er og vedbliver med at være fysisk aktive, forventes at være 5-6 år længere end for 25- årige, der er og vedbliver med at være fysisk inaktive. Fysisk inaktive må desuden forvente at få 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive. Tilsvarende resultater er fundet i Østerbroundersøgelsen. Her blev det vist, at 20-79 årige mænd og kvinder, der er fysisk aktive i 2-4 timer om ugen, lever 3-5 år længere end de, der kun bevæger sig under to timer. Hvis disse fysisk inaktive begynder at bevæge sig, øger de levelængden, også hvis de er relativt gamle (8). Fysisk inaktivitet er årligt relateret til 100.000 hospitalsindlæggelser, 2,6 mio. kontakter til alment praktiserende læge, 3,1 mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet og næsten 1.200 førtidspensioner om året (7). Hjerte-kar-sygdom Mænd Kvinder 35-64 år 1,6 2,0 65-74 år 1,6 1,5 75 år 1,8 1,4 237 En række studier har vist sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og hjerte-kar-sygdom (1). Ligeledes er det vist, at ændringer i fysisk aktivitetsniveau har en positiv effekt Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
Fysisk aktivitet Kapitel 19 238 på hjerte-kar-dødeligheden. En undersøgelse af ca. 70.000 sygeplejersker i alderen 50-79 år, der ved undersøgelsens start var uden hjertesygdom, viste allerede ved 2,5 timers gang pr. uge en vis reduktion i relativ risiko for hjertesygdom. Risikoen faldt yderligere med 40 % ved 10 timers gang om ugen (9). Danske befolkningsundersøgelser viser ligeledes klar sammenhæng mellem ændringer i fysisk aktivitetsniveau og risiko for hjerte-kar-sygdom (10). I undersøgelserne anvendtes en 4-trins skala til at klassificere ændringer i aktivitetsniveauet i fritiden over en 8-årig observationsperiode. De som formindskede deres fysiske aktivitetsniveau med en eller to grader, havde en klart forhøjet relativ risiko, mens de, der øgede aktivitetsniveauet, havde en formindsket relativ risiko (figur 19.1). Både mænd og kvinder, der regelmæssigt har dyrket motion i mindst fem år, har signifikant lavere dødelighed af både iskæmisk hjertesygdom (åreforkalknings-hjertesygdom) og af kræft. De, der kun var fysisk aktive i mindre end to timer om ugen, levede 5-7 år kortere end de fysisk aktive (11). Figur 19.1. Betydningen af forandringer i fysisk aktivitet for incidensen af hjerte-kar-sygdom. Relativ risiko 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2 op 1 op uændret 1 ned 2 ned Kilde: Kjær et al, Ugeskr Læger 2000. Ændring i fysisk aktivitetsniveau Type 2-diabetes, overvægt og fedme Mangel på muskelaktivitet resulterer i nedsat insulinfølsomhed og forringet sukkeromsætning. Nedsat insulinfølsomhed resulterer i nedsat funktion af karvæggen med ledsagende forhøjelse af blodtrykket og forstyrrelser i blodets fedtindhold (dyslipidæmi) det metaboliske syndrom. Disse ændringer er forstadier til type 2-diabetes. Figur 19.2 viser sammenhængen mellem incidensen af type 2-diabetes, fysisk aktivitetsniveau og vægt. Uanset vægt falder incidensen af type 2-diabetes tydeligt med stigende fysisk aktivitetsniveau. Risikoen for type 2-diabetes er stort set ens for overvægtige med højt fysisk aktivitetsniveau og normalvægtige med lavt fysisk aktivitetsniveau (12). Figur 19.2. Incidens af type 2-diabetes blandt normalvægtige og overvægtige med forskelligt aerob fitness. Lav aerob fitness Høj aerob fitness Rate pr 1.000 person-år 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Kilde: Wei et al, Ann Intern Med 1999. Moderat aerob fitness BMI 27 BMI < 27 Betydningen af bevægeapparatet Det har længe været kendt, at styrketræning øger muskelvolumen og muskelstyrke og omvendt at inaktivitet fører til mindsket volumen og styrke. Fysisk inaktivitet resulterer ikke kun i slappere muskler, men også i øget risiko for sygdomme i bevægeapparatet i form af ryglidelser, forringet ledfunktion og øget risiko for udvikling af slidgigt dog kan overdreven træningsbelastning også medføre slidgigt. Fysisk inaktivitet, især i barndom, ungdom og yngre voksenalder, medfører endvidere svækket knoglestruktur og mindre mineralindhold og anses i dag for en af de vigtigste årsager til knogleskørhed (se kapitel 7 om osteoporose). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed
Kapitel 19 Fysisk aktivitet Andre sygdomme I de senere år er der fremkommet forskningsresultater, der viser betydningen af fysisk aktivitet på andre sygdomme. Det gælder f.eks. visse kræftformer, især tyktarmskræft og brystkræft (se kapitel 6). KOL og astma (kronisk obstruktiv lungesygdom) (se kapitel 9 og 10) kan ikke forebygges ved fysisk aktivitet, men det er i høj grad muligt at forbedre funktionsevne og livskvalitet ved allerede eksisterende sygdom. Der foreligger endnu ikke så mange forskningsresultater, når det gælder fysisk aktivitet og psykisk sygdom. Det er vist, at lettere og middelsvære depressioner i et vist omfang både kan forebygges og behandles ved fysisk træning. En canadisk befolkningsundersøgelse viser, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme (13). Fysisk inaktivitet og ældre Ældre mennesker har ofte nedsat kondition og forringet muskelstyrke. Reduktionen er næppe naturgiven men skal snarere ses i sammenhæng med et generelt nedsat aktivitetsniveau. Det er dokumenteret, at det er muligt at knække den hastighed, hvormed muskelstyrke og kondition aftager og dermed udskyde eller helt undgå tidspunktet for aldersbetinget svækkelse (14). Der er endvidere voksende dokumentation for sammenhæng mellem kognitive funktioner i alderdommen og fysisk aktivitetsniveau. Der synes at være en akkumulerende effekt ved fortsat fysisk aktivitet livet igennem, således at de kognitive funktioner bedre bevares (15). Forekomst, status og udvikling Metoder til måling af fysisk aktivitet Fysisk aktivitet kan måles ved flere forskellige former for fysiske tests eller ved spørgeskemaundersøgelser (selvrapporteret fysisk aktivitet). Den fysiske kapacitet (kondition) måles ved brug af objektive metoder, der angiver direkte mål for den maksimale iltoptagelse på f.eks. cykel eller løbebånd. I større befolkningsundersøgelser anvendes oftest mål for det fysiske aktivitetsniveau (hvor meget man bevæger sig) det være sig ved brug af spørgeskemaer med simple indikatorspørgsmål, større spørgsmålsbatterier eller energiforbruget måles ved brug af accelerometre eller pedometre (skridttælling). Også dagbogsoptegnelser anvendes til belysning af fysisk aktivitetsniveau. Den efterfølgende beskrivelse af det fysiske aktivitetsniveau i befolkningen og udviklingen heri er baseret på selvrapporterede data. Fysisk aktivitet i fritiden I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005) oplyser 27 % af voksne danskere, at de er moderat eller hårdt fysisk aktive i mindst fire timer om ugen i fritiden, mens 13 % er fysisk inaktive, dvs. læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende fritidsbeskæftigelse (16). Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, mens andelen af fysisk inaktive stort set er den samme blandt mænd og kvinder. Med stigende alder er færre og færre moderat til hårdt fysisk aktive, og flere og flere er fysisk inaktive (tabel 19.3). 239 Samme mønster ses blandt de 16-20 årige i MULD-undersøgelserne (17). Næsten dobbelt så mange drenge som piger dyrker konkurrenceidræt, men lige store andele drenge og piger har stillesiddende fritidsaktivitet. Selv inden for dette ret snævre aldersinterval er der en tydelig aldersgradient, hvor andelen der dyrker konkurrenceidræt falder, og andelen med stillesiddende aktivitet stiger med stigende alder (figur 19.3). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
Fysisk aktivitet Kapitel 19 Tabel 19.3. Fysisk aktivitet i fritiden blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2005.. 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65-79 år 80 år I alt Mænd Konkurrenceidræt 26 7 2 1-6 Motionsidræt 30 34 25 18 6 27 Lettere motion 32 45 60 65 56 53 Stillesiddende 12 13 11 14 34 13 Ved ikke/uoplyst 1 1 1 2 4 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Kvinder Konkurrenceidræt 9 3 1 0 0 2 Motionsidræt 29 24 16 10 3 18 Lettere motion 51 63 72 72 48 66 Stillesiddende 10 10 10 16 45 13 Ved ikke/uoplyst 0 1 0 1 4 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Kilde: Ekholm et al, 2006. 240 Figur 19.3. Fysisk aktivitet i fritiden blandt 16-20 årige drenge og piger. 2004.. Konkurrenceidræt Motionsidræt Konkurrenceidræt Motionsidræt 100 Drenge 100 Piger 80 80 60 40 60 40 20 20 0 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 0 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Kilde: Ringgaard et al, 2004. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed
Kapitel 19 Fysisk aktivitet Der er klare sociale forskelle mht. fysisk aktivitet. Jo højere uddannelsesniveau desto større sandsynlighed for at en person dyrker mellemhård eller hård fysisk aktivitet, og desto mindre sandsynlighed for at en person er fysisk inaktiv (tabel 19.4) (18). Tabel 19.4. Fysisk aktivitetsniveau blandt personer i forskellige uddannelsesgrupper. Køn- og alderskorrigeret odds ratio. Resultater vedrørende danskernes fysiske aktivitetsniveau varierer en del mellem forskellige undersøgelser. Dels er der brugt forskellige metoder (personligt interview, postspørgeskema), dels er der brugt forskellige mål for fysisk aktivitet (f.eks. fire timer om ugen eller 30 minutter om dagen). Afgrænsningen af fysisk aktivitet er forskellig i forskellige undersøgelser (indgår f.eks. fysisk aktivitet på arbejdspladsen i målet eller ej), og endelig savnes der et validt mål til monitorering af de nye anbefalinger om fysisk aktivitet 30 minutter om dagen. Idrætsdeltagelse Hård/mellemhård fysisk aktivitet Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. Stillesiddende fritidsaktivitet < 10 år 0,55 2,00 10 år 0,68 1,68 11-12 år 0,85 1,31 13-14 år 1,00 1,00 15 år 1,29 0,67 Idrætsdeltagelsen i Danmark er generelt høj, men der er sket tydelige ændringer i aldersfordelingen, og mht. om der er tale om foreningsidræt eller selvorganiseret motion og idræt. En spørgeskemaundersøgelse i 2002 om voksne danskeres idrætsdeltagelse viste, at 59 % dyrker idræt under en eller anden form. I alt 34 % af voksenbefolkningen dyrker idræt i forening eller sportsklub, mens 25 % udelukkende dyrker idræt uden for foreninger. I perioden 1993 til 2002 er der blevet mange flere idrætsaktive især blandt de 50-årige eller derover. Alene for de 70-årige eller derover er der tale om mere end en fordobling (fra 18 % til 37 %). Tilvæksten af idrætsdeltagere er overvejende sket uden for idræts- og sportsklubberne (19). Fysisk aktivitet i forbindelse med transport Ud over at se på den motion man dyrker, må man også se på den motion, man får, f.eks. som led i transport til og fra uddannelse og arbejde. Knap tre fjerdedele af erhvervsaktive og lidt flere mænd end kvinder bruger mindre end 15 minutter af den daglige transporttid til at gå eller cykle, og lidt over 10 % bruger mere end ½ time (18). Der er kun mindre forskelle i mønstret mellem sommer og vinter. Blandt de 16-20 årige angiver en tredjedel flere drenge end piger slet ikke at være fysisk aktive i forbindelse med transport, mens ca. 20 % er aktive 1-2 timer om ugen, og 15 % er fysisk aktive tre eller flere timer om ugen i forbindelse med transport (17). Fysisk aktivitet i arbejdet Stillesiddende arbejde er den mest udbredte arbejdsform blandt erhvervsaktive (16). I 2005 drejede det sig om 40 % blandt mænd og 38 % blandt kvinder. Færrest blandt de helt unge (16-24 år) har stillesiddende arbejde. Jo højere uddannelsesniveau desto flere har stillesiddende arbejde. Udvikling i fysisk aktivitetsniveau Siden 1987 er større og større dele af befolkningen moderat eller hårdt fysisk aktive især er der sket en markant stigning siden 2000 (figur 19.4) (16). Stigningen er sket i alle befolkningsgrupper (mænd og kvinder i alle aldersgrupper). I samme periode faldt andelen med stillesiddende fritidsaktivitet fra 21 % til 13 %. Siden 1987 har flere og flere blandt de 25-44 årige og blandt de 45-66 årige fået stillesiddende arbejde. Blandt unge mænd er der ligeledes sket en lille stigning i andelen med stillesiddende arbejde, mens der blandt unge kvinder er sket et klart fald (figur 19.5) (16). 241 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
Fysisk aktivitet Kapitel 19 Figur 19.4. Andelen ( %) med hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden i 1987, 1994, 2000 og 2005. 1987 1994 2000 2005 1987 1994 2000 2005 60 50 Mænd 60 50 Kvinder 40 40 30 30 20 20 10 10 0 16-24 år 25-44 år 45-66 år 67 år 0 16-24 år 25-44 år 45-66 år 67 år Kilde: Ekholm et al, 2006. Figur 19.5. Andele (%) af erhvervsaktive mænd og kvinder med stillesiddende fysisk aktivitet i arbejdet i 1987, 1994, 2000 og 2005. 242 50 1987 1994 2000 2005 Mænd 50 1987 1994 2000 2005 Kvinder 40 40 30 20 30 20 10 10 0 16-24 år 25-44 år 45-66 år 0 16-24 år 25-44 år 45-66 år Kilde: Ekholm et al, 2006. Fysisk aktivitet i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande Repræsentative befolkningsundersøgelser i EU-landene viser, at 40 % af europæere på 15 år eller derover dyrker motion mindst to gange om ugen (20). Danskerne lå klart over gennemsnittet (55 %) (figur 19.6). I størsteparten af landene var andelen lidt højere blandt mænd end kvinder. Undersøgelserne viste tillige, at der var væsentlige aldersmæssige forskelle. For aldersgruppen 15-24 år lå Danmark under det europæiske gennemsnit (51 % i forhold til 59 %). Derimod lå Danmark bedre placeret i de ældre aldersgrupper, især for 55-årige eller derover, hvor 65 % svarede bekræftende sammenholdt med gennemsnittet på kun 34 %. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed
Kapitel 19 Fysisk aktivitet Figur 19.6. Andel (%) i EU-landene, der dyrker motion mindst to gange om ugen. Grækenland Portugal Italien Tyskland Belgien Spanien Østrig Frankrig Danmark Holland England Sverige Irland Finland Luxemborg Kilde: Eurostat, 2002. 0 20 40 60 80 100 Adfærdsmæssige aspekter Generelt er der i befolkningen stigende opmærksomhed på og tilskyndelse til at leve sundt. Fysisk aktivitet er en af flere måder, der ofte angives, når befolkningen udspørges om, hvad man gør for at bevare eller forbedre eget helbred. I 2005 angav således 71 % af voksne danskere, at de dyrker motion eller er fysisk aktive for at bevare eller forbedre helbredet. Andelen har været konstant stigende siden 1987, hvor kun 53 % angav fysisk aktivitet som en måde at forbedre eller bevare helbredet. Besvarelsen afspejler formentlig nok så meget holdninger, normer, viden og aktuel diskurs som reel fysisk aktivitet (16). Motivation til ændringer Befolkningens holdning til at være fysisk aktiv er belyst i SUSY-2005. På en 10-punkts skala gående fra slet ikke vigtigt til meget vigtigt angav 55 % af voksne danskere, at det var meget vigtigt for dem at være fysisk aktive i fritiden (kategori 8-10), mens kun 5 % angav, at det slet ikke var vigtigt (kategori 0-2). Blandt de, der fandt det vigtigt at være fysisk aktive, vurderede ca. halvdelen, at det i givet fald ville være nemt for dem at føre en sådan beslutning ud i livet. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse angav 56 % af voksne danskere, at de gerne ville være mere fysisk aktive (21). Kun ca. halvdelen af befolkningen ønsker hjælp til at være mere fysisk aktiv (18). Hjælpen ønskes hyppigst i form af muligheden for at være fysisk aktiv sammen med andre (51 %), motionstilbud på arbejdspladsen (26 %) og motionstilbud, f.eks. i form af Motion på recept (24 %). I alt 47 % af voksne kender til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen (18). Det er først og fremmest de helt unge mænd og kvinder (16-24 år) og de yngre kvinder (25-44 år), der kender til anbefalingen. Jo højere uddannelsesniveau, desto mere udbredt er kendskabet til Sundhedsstyrelsens anbefaling. Faktorer og forhold, der påvirker udviklingen Politiske initiativer Et grundlæggende vilkår, der bidrager til øget inaktivitet i befolkningen, er ændringerne i dagligdagens leve- og arbejdsvilkår. I 2005 havde 39 % af de erhvervsaktive som nævnt stillesiddende arbejde. Da det samtidig i fritiden er blevet meget lettere at leve et liv uden fysisk aktivitet, kræver det i stigende grad bevidste personlige valg, hvis man skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters daglig motion. Dette vilkår indgår i regeringens program Sund hele livet fra 2002. Det tværfaglige Forum for Motion blev nedsat i 2001 og satte i nogle år især fokus på børn og motion. I 2005 blev der under familie- og forbrugerministeriet etableret et uafhængigt Motions- og Ernæringsråd, der har til opgave at styrke indsatsen mod livsstilssygdommene. Rådet skal skabe overblik, fremlægge videnskabelig dokumentation og rådgive om motions- og ernæringsspørgsmål og om sammenhænge mellem motion, kost og sygdom. Ligeledes i 2005 blev der udmeldt nye kostråd nu med motion idet det ene af de otte kostråd fokuserer på fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen. 243 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
Fysisk aktivitet Kapitel 19 Det Nationale Råd for Folkesundhed udsendte i 2005 et idékatalog om, hvorledes kommuner og regioner kan medvirke til at øge befolkningens fysiske aktivitet (22). Forslagene retter sig såvel mod forskellige forebyggelsesarenaer (transport, arbejdspladsen, byens arkitektur og grønne områder) som mod forskellige målgrupper (børn og børnefamilier, ældre) og mod forskellige indsatser (motion på recept, motion som forebyggelse). Et andet modelprojekt fokuserede på mulighederne for at fremme dannelsen af sociale netværk i et lokalområde ved hjælp af idræt. Evalueringen viste, at der dannedes flere sociale relationer på interventionsholdene end på de ordinære motionshold, men at de dannede sociale relationer alene havde tilknytning til motionsaktiviteten. Der var tæt sammenhæng mellem udviklingen af sociale relationer og ønsket om at fortsætte motionstræningen (25). 244 Fysisk planlægning og trafikpolitik Grønne områder i byerne, legepladser, publikumsvenlige park- og skovområder samt aktiv cykelpolitik kan bidrage til, at folk får mulighed for motion som led i transport til og fra arbejde og i forbindelse med naturoplevelser mv. i fritiden (23). Trafikministeriet har i samarbejde med Dansk Cyklistforbund og kommunale forvaltninger taget en række initiativer. Der er udgivet kort over cykelstier og -ruter, og der er gennemført projekter, hvor forvaltningen i samarbejde med daginstitutioner og skoler mv. forsøger at få flere børn (og deres forældre) til at cykle mere. En etableret aktivitet er Vi cykler til arbejde, igangsat af Dansk Firma Idrætsforbund, et forsøg på at sikre bedre forhold for cykeltransport og -parkering og øge medarbejdernes motivation til at tage cyklen. Læreplaner og modelprojekter Omkring 90 % af 3-6 årige danske børn er i daginstitution. I 2004 vedtoges Lov om pædagogiske læreplaner, der skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer med fokus på børnenes potentialer og kompetencer. Krop og bevægelse er et af de seks temaer, som skal behandles i læreplanen. Modelprojektet Børn, mad og bevægelse rettede sig mod børn i alderen 3-10 år og omfattede daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner. Af evalueringen fremgår, at der i projektperioden skete ændringer i institutionernes fysiske og sociale rammer for mad, måltider og fysisk aktivitet, og der blev igangsat en bred vifte af aktiviteter. Børnene reagerede overvejende positivt på ændringerne, og såvel professionelle som forældre mente at kunne se, at børnene blev inspirerede og fik ny viden og færdigheder på mad- og bevægelsesområdet (24). En gennemgang af evidensen for træningens betydning for i alt 27 forskellige sygdomme og sygdomsgrupper, herunder kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes viser, at der for samtlige sygdomme på nær Parkinsons sygdom er moderat eller stærk evidens for effekten af træning enten på sygdomsudviklingen, symptomerne, muskelstyrken, konditionen og/eller livskvaliteten (1). Motion på recept En række amter og Københavns Kommune har siden 2003 igangsat projekter omkring Motion på recept. Målgruppen er fysisk inaktive personer, der enten har fået konstateret livsstilsrelaterede sygdomme eller er i risiko for at udvikle disse sygdomme. Egen læge henviser med recept til et træningsforløb, typisk af 3-4 måneders varighed under ledelse og koordination af en fysioterapeut eller en træningsinstruktør. Der indgår såvel holdtræning som træning på egen hånd. Undervejs i forløbet ydes vejledning om kost og motion, og der foretages målinger af kondition, og i flere projekter tages også blodprøver. Der er brugerbetaling på et niveau svarende til et folkeoplysningskursus. En midtvejsevaluering af Motion på recept i Ribe Amt konkluderer, at det er muligt at ændre deltagernes fysiske aktivitetsniveau på kort sigt, men at det endnu ikke med sikkerhed vides, om ændringerne kan opretholdes på længere sigt. Det ændrede fysiske aktivitetsniveau er målt i relation til kondition, selvvurderet helbred, selvvurderet fysisk form og selvvurderet aktivitetsniveau. I alt 71 % gennemførte de fire måneders træningsforløb (26). Midtvejsevalueringen fra Københavns Kommunes projekt om Motion på recept viser tilsvarende forbedringer umiddelbart efter træningsforløbet i form af forbedret kondital, forbedret blodtryk, vægttab, reduceret medicinforbrug og forbedring i selvvurderet helbred. To tredjedele af deltagerne havde forbedret deres kliniske værdier i væsentlig grad på mindst ét af de undersøgte forhold. Forbedringerne var fastholdt to måneder efter endt behandling. Gennemførelsesprocenten i forhold til træningen var minimum 63 % (27). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed
Kapitel 19 Fysisk aktivitet Landsdækkende kampagner For at skabe opmærksomhed om betydningen af daglig motion har Sundhedsstyrelsen siden 2003 gennemført landsdækkende uge 20-kampagner. I kampagne ugen sættes mediefokus på regionale og lokale initiativer på motionsområdet, bl.a. initiativer taget af oplysningsforbund, idrætsforeninger, arbejdspladser, skoler, kommunale forvaltninger mv. Der er stærk evidens for, at kampagner i lokalsamfundet effektivt øger den fysiske aktivitet målt i antallet af personer, som er fysisk aktive, i energiforbrug og i andre mål for fysisk aktivitet (28). Andre effektive forebyggelsesmetoder er opfordringer ophængt ved trappen om at bruge den, idrætsundervisning i skolen, intervention med social støtte i lokalsamfundet og individuelt tilpassede programmer til ændring af fysisk aktivitetsniveau (29). Litteraturliste 1. Sundhedsstyrelsen. FYSISK AKTIVITET - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, 2003. 2. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet - Anbefalinger til voksne. 2006. www.sst.dk (december 2006). 3. U.S.Department of Health and Human Services. Physical Activity and Health. A Report of the Surgeon General. Atlanta GA : U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, 1996. 8. Schnohr P, Scharling H, Jensen JS. Changes in leisuretime physical activity and risk of death: an observational study of 7,000 men and women. Am J Epidemiol 2003;158(7):639-44. 9. Manson JE, Greenland P, LaCroix AZ, Stefanick ML, Mouton CP, Oberman A et al. Walking compared with vigorous exercise for the prevention of cardiovascular events in women. N Eng J Med 2002;347(10):716-25. 10. Kjær M, Andersen LB, Hansen I-LK. Fysisk aktivitet hvilket minimum er tilstrækkeligt i et sundhedsmæssigt perspektiv? Ugeskr. Læger 2000;162(15):2164-9. 245 4. Jørgensen ME, Rosenlund M. National monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet - Et metodestudie. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2005. 5. Skive L. Motionsmanualen. Motion - nutidens lægemiddel. Komitéen for sundhedsoplysning, P.L.O og DSAM, 2003. 6. Schnohr P. Personlig kommunikation. 2006. 7. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006. 11. Schnohr P, Lange P, Scharling H, Jensen JS. Long-term physical activity in leisure time and mortality from coronary heart disease, stroke, respiratory diseases, and cancer. The Copenhagen City Heart Study. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2006;13(2):173-9. 12. Wei M, Gibbons LW, Mitchell TL, Kampert JB, Lee CD, Blair SN. The association between cardiorespiratory fitness and impaired fasting glucose and type 2 diabetes mellitus in men. Ann Intern Med 1999;130(2): 89-96. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
Fysisk aktivitet Kapitel 19 13. Lindsay J, Laurin D, Verreault R, Hebert R, Helliwell B, Hill GB et al. Risk factors for Alzheimer s disease: a prospective analysis from the Canadian Study of Health and Aging. Am J Epidemiol 2002;156(5):445-53. 22. Det Nationale Råd for Folkesundhed. Kommunens handlingsplan for fysisk aktivitet. Et oplæg til inspiration ved Det nationale Råd for Folkesundhed. Det Nationale Råd for Folkesundhed, 2005. 14. Singh MA. Exercise comes of age: rationale and recommendations for a geriatric exercise prescription. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2002;57(5):M262-M282. 15. Richards M, Hardy R, Wadsworth ME. Does leisure protect cognition? Evidence from a national birth cohort. Social Science and Medicine 2003;56 (4):785-92. 23. Troelsen J. Transport og sundhed. Ugeskrift for Læger 2005;167(10):1164-6. 24. Statens Institut for Folkesundhed. Børn, Mad og Bevægelse. Evaluering af modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse. Undersøgelsen i hovedtræk. Statens Institut for Folkesundhed og Fyns Amt, 2005. 246 16. Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006. 17. Ringgaard LW, Nielsen GA. Fysisk aktivitet i dagligdagen blandt 16-20-årige i Danmark. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2004. 18. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005). København: Statens Institut for Folkesundhed, 2005. 19. Larsen K. Idrætsdeltagelse og idrætsforbrug i Danmark - 2002. Et notat om Lokale- og anlægsfondens spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings idrætsdeltagelse i 2002. Århus: Lokale- og anlægsfonden, 2003. 20. Eurostat. Health statistics. Key data on health 2002. Data 1970-2001. European Commission, 2002. 25. Christensen U. Motionsaktivitet og socialt netværk - en evaluering af et lokalt interventionsprojekt. Afdeling for Social Medicin og Psykosocial Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og København Sund By, Københavns Sundhedsforvaltning, 1999. 26. Jensen H, Jakobsen R, Puggaard L, Sørensen JB. Statusrapport: Motion på Recept i i Ribe Amt 2004 og 2005. Ribe Amt, Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, 2006. 27. Roesler K, Ibsen B. Midtvejsrapport for evaluering af Motion og Kost på Recept: april 2004 - december 2005. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, 2006. 28. Increasing physical activity. A report on recommendations of the Task Force on Community Preventive Services. MMWR Recomm Rep 2001;50(RR-18):1-14. 21. Sundhedsstyrelsen. Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. København: PLS Rambøll management, 2003. 29. Kahn EB, Ramsey LT, Brownson RC, Health GW, Howze EH, Powell KE et al. The Effectiveness of Interventions to Increased Physical Activity. A Systematic Review. American Journal of Preventive Medicine 2002; 22(Suppl. 4):73-107. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed