Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget Pol/ Adm 2013 2014 2015 2016 Social- og Sundhedsudvalget 503.03.01.13 Løft af sundhedsindsatsen A -2.558-2.558-2.558-2.558 Samlet for SSU -2.558-2.558-2.558-2.558 I 1.000 kr. 2013-priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt Samlet for alle udvalg -2.558-2.558-2.558-2.558 BUDGETOPLÆG 1 13.08.2012
Ændringsforslag til budget 2013-2016 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje/ 5.04 Sundhed Center: Sundhed & Pleje Forslagstype: Øvrige forslag Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 503.03.01.13 Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst 2013 2014 2015 2016 Personale til rehabiliterende indsats -1.000-1.000-1.000-1.000 Hjertekarlidelser forløbsprogram, drift -450-450 -450-450 Specialiserede sygeplejeydelser og shared care -1.000-1.000-1.000-1.000 løsninger - forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Drift/udvikling af tekniske løsninger til kronikere -108-108 -108-108 I alt -2.558-2.558-2.558-2.558 Alle beløb er i 1.000 kr. (2013-priser) - = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2013-priser) Oprindeligt budget Ændring Korrigeret budget Budget 2013-6.900-2.558-9.458 37,2 % Budget 2014-6.900-2.558-9.458 37,2 % Budget 2015-6.900-2.558-9.458 37,2 % Budget 2016-6.900-2.558-9.458 37,2 % - = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Ændring i % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Med økonomiaftalen for 2013 er regeringen og KL blevet enige om, at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kronisk sygdom. Der afsættes derfor et målrettet løft til kommunerne på 300 millioner kroner i 2013 og frem. Afsættelsen af midlerne har været en forudsætning hos KL i forhold til at kommunerne reelt kan løfte opgaverne omkring danskernes sundhed. Der ligger derfor en forpligtelse hos kommunerne til at anvende midlerne til konkrete målbare initiativer, der afgørende kan flytte borgernes sundhedstilstand. Samlet set skal de afsatte midler styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats og medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og bidrage til sammenhængende patientforløb. For Greve Kommunes vedkommende betyder dette en tilførsel i form af øget bloktilskud på ca. 2,565 mio. kroner. Tilskuddet tilføres i første omgang kommunekassen, og kan kun tildeles driftsbudgettet helt eller delvist ved en politisk beslutning efter konkret ansøgning. Byrådet har i august måned et temamøde om sundhedsområdet, som vil danne grundlag for en ny ambitiøs sundhedspolitik i Greve Kommune. Senere vil Social- og Sundhedsudvalget skulle træffe beslutninger om en konkret udmøntning af midlerne, som følger de indsatser, som vil ligge i forlængelse af den nye sundhedspolitik. BUDGETOPLÆG 1 13.08.2012
Center for Sundhed & Pleje anmoder med dette forslag om frigivelse af midlerne til at understøtte de udvalgte områder i udviklingen af det nære sundhedsvæsen med særlig fokus på rehabilitering, forebyggelse og kronikerområdet og den kommende sundhedspoltik i Greve Kommune, således at kommunen kan leve op til de nationale målsætninger. Konvertering af Hedebo til rehabiliteringscenter Byrådet vedtog på sit møde den 23. marts 2010, at Hedebo Plejecenter ombygges til Det Nye Hedebo, hvor der etableres akutstuer og rehabiliterende pladser for at reducere udgifterne til medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen ved at udbygge det nære sundhedsvæsen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at akutstuerne skulle finansieres af den daværende økonomiaftale som indeholdt et generelt løft af ældreområdet, som udmøntede i alt kr. 2,0 mio. kr. til Greve Kommune. Det nye Hedebo består både af akutstuer, men også en omlægning af de permanente boliger til rehabiliteringspladser. Hedebo skal skabe rammen om en intensiv rehabiliterende indsats i Greve Kommune, der i forening med de allerede etablerede akutstuer, skal medvirke til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, unødvendige liggedage og forøgede komplikationer i forbindelse med indlæggelser, så som et massivt fald i funktionsniveau, infektioner og forringet livskvalitet. De tidligere beslutninger i Greve Kommune understøtter hermed målsætningerne i økonomiaftalen for 2013 og frem. Derudover skal rehabiliteringspladserne indgå i den samlede rehabiliterende indsats i kommunen, som skal styrke borgernes livskvalitet, egenomsorg og selvhjulpenhed. Det er hovedtanken, at flest mulige borgere skal kunne klare sig længst muligt på egen hånd. Rehabiliteringspladserne og akutstuerne skal også ses i sammenhæng med indsatsen for at nedbringe den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne. Driften af Det ny Hedebo, variationen af opgaver i forhold til en ny og bredere målgruppe og opgaveglidningen fra sygehusene, betyder en øget udgift for kommunen, som de afsatte midler i økonomiaftalen giver mulighed for at imødekomme. Den største merudgift på området opstår i forhold til det huslejetab, der opstår, når boliger konverteres til midlertidige boliger, hvilket Byrådet har besluttet, at Social- og Sundhedsudvalget skal afholde inden for egen ramme. Men derudover vil der også være en engangsudgift til indkøb af senge, sengeborde, badebænke, stole, gardiner og øvrigt inventar til boligerne, da de nuværende beboere tager eget bohave med sig ved flytning. Udgiften finansieres af overførsler fra 2011 til 2012 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Personaletilpasning til den rehabiliterende indsats på Hedebo og i hjemmeplejen Center for Sundhed og Pleje har valgt at uddanne alt frontpersonale dvs. hjælpere, assistenter og sygeplejersker til at udføre hverdagsrehabilitering. Dette er et bevidst valg, idet nogle kommuner vælger at uddanne et særligt team til at udføre hverdagsrehabilitering, og når teamet så er færdigt, risikerer borgeren at miste sit funktionsniveau igen, når den daglige kontaktperson, som ikke er uddannet, tager over. Selvfølgelig vil nogle borgere helt kunne undvære kommunal hjælp, men mange borgere, som i flere år har fået hjemmepleje, vil fortsat skulle have en vis form for reduceret hjælp. Træningsenhedens terapeuter har forestået en del af uddannelsen og vil også skulle gøre dette løbende. Derudover vil det altid være en terapeut som starter et rehabiliteringsforløb op hos nye borgere. Et afgørende punkt for at kunne udføre hverdagsrehabilitering er altså det tætte samarbejde mellem plejegrupperne, sygeplejerskerne og så kommunens fysio- og ergoterapeuter, som er tilknyttet træningsenheden, som indtil nu har kunnet holdes inden for det afsatte budget ved omprioriteringer. Men set i lyset af udviklingen i antallet af genoptræningsplanerne, se figur nedenfor, og den øgede satsning på hverdagsrehabilitering både på plejecentre og i hjemmeplejen som vil indgå i den kommende sundhedspolitik, vil denne fortsatte indsats kræve tilførsel af ressourcer. Det skal bemærkes, at budgettet til træningsområdet ikke er demografireguleret. BUDGETOPLÆG 2 13.08.2012
Samlet antal genoptræningsplaner 1200 1000 903 1005 1122 800 600 400 200 0 715 637 123 131 149 176 161 2007 2008 2009 2010 2011 Almen Spec. Med konverteringen af boligerne på Hedebo og den generelle satsning på hverdagsrehabilitering I gang Igen, kommer derfor en varig udgift til personale med træningskompetencer, dvs. en udvidelse af de fysioog ergoterapeutiske ressourcer. Der beregnes et behov for i alt 2 årsværk fordelt på de nødvendige kompetencer, svarende til 1,0 mio. kr. årligt Indsats på kronikerområdet Danmarks Statistik har offentliggjort følgende tal på kronikerområdet: 180 162 160 140 133 140 120 100 80 69 63 66 58 61 60 64 Region Hovedstd Region Sjælland Greve 104 93 86 40 20 27 23 26 0 Diabetikere (antal pr. 1.000 Hjertekar sygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed og leddegigt (antal pr. 1.000 Psykiske sygdomme Det er allerede i dag kommunernes opgave at tilbyde kronikere med en række udvalgte diagnoser egentlige forløbsprogrammer. Men med økonomiaftalen er der lagt op til at denne indsats udvides med flere diagnosegrupper. Center for Sundhed & Pleje har allerede i dag oprettet og finansieret forløbsprogrammer på to diagnoser på kronikerområdet: KOL og diabetes. Hjertekarforløbet har siden 2011 været kørt som projekt finansieret af Sundhedsstyrelsen. Disse midler udløber i 2012. For at kunne opretholde et varigt tilbud til hjertelidelser, som ligger øverst i statistikken, skal der tilføres varige driftsmidler svarende til 0,450 mio. kroner, hvilket Social- og Sundhedsudvalget tidligere er blevet præsenteret for. BUDGETOPLÆG 3 13.08.2012
Specialiserede sygeplejeydelser og shared care - forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Center for Sundhed & Pleje vil udvikle fokus på specialiserede sygeplejeydelser og shared care løsninger, som i sammenhæng med de allerede etablerede akutstuer skal være hjørnestenen i den kommunale indsats overfor ældre medicinske patienter. Hjemmesygeplejen skal fremadrettet spille en vigtig rolle i forhold til telemedicin og velfærdsteknologi, der kan medføre, at mange besøg på sygehusafdelinger, i ambulatorier og hos egen læge, kan erstattes af behandling, pleje og monitorering i eget hjem. En målrettet indsats vedrørende forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser har stort fokus i K17 samarbejdet. Derfor iværksættes både regionale og kommunale samarbejder på dette område. Der vil blive kørt forsøg med følge-hjem og følge-op ordninger og der vil blive lavet projekter med forløbskoordinatorer. Alt dette finansieres af midler fra en national handleplan for den ældre medicinske patient som kan søges af regioner og kommuner i fællesskab. Men incitamentet til at bruge regionale midler til at udvikle egentlige specialiserede sygeplejeydelser/shared care løsninger, som direkte kan påvirke den kommunale medfinansiering til regionens sygehuse, er ikke til stede, fordi sygehusene taber indtægter og produktion. Der må kommunerne selv finansiere indsatsen. Fx har Viborg Kommune haft succes med at forebygge korte indlæggelser ved at oprette et akutteam, som er et sygeplejefagligt beredskab, der sikrer, at borgerne kan behandles i eget hjem uden at skulle omkring sygehuset. Dette forudsætter naturligvis også et godt samarbejde med de praktiserende læger. I Viborg blev 25 % af de borgere, som blev indlagt på sygehuset, udskrevet efter 24 timer. Med oprettelsen af akutteamet, kunne 20 % af indlæggelserne forhindres. Udvikling af specialiserede sygeplejeydelser og shared care løsninger til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser vil kræve tilførsel af varige budgetmidler svarende til 1,0 mio. kr. årligt til to sygeplejeårsværk. Telemedicinske løsninger Center for Sundhed og Pleje arbejder sammen med Kbh. Syd kommunerne på at udvikle forskellige teknologiske løsninger til kronikere, så de kan foretage nogle af de målinger, som de ellers ville få foretaget på sygehus eller hos praktiserende læge, i eget hjem og således selv kan følge med i udviklingen i egen sygdom og undgå indlæggelser. Fx arbejder Solrød Kommune med saterationsmålinger hos KOL patienter, hvilket også kunne være en god investering i Greve. Af andre tiltag kan nævnes Wellfare Danmark hvor Greve Kommune er gået sammen med ca. 15 andre kommuner i at udvikle en hjemme-trænings-løsning hvor borgeren via en skærm, der udlånes, kan træne efter en virtuel træningsterapeuts anvisninger og på den måde blive uafhængig af at skulle transportere sig til et træningscenter, samtidig med at træningen gøres lettilgængelig og uafhængig af en rigtig træner. Gevinsten er, at vi kunne få flere borgere til at træne og få flere borgere igennem forløbsprogrammerne hurtigere og videre til selv-træning. Disse eller tilsvarende intiativer kræver tilførsel af budgetmidler svarende til 0,108 mio. kr. til indkøb, udvikling og drift af løsningerne. BUDGETOPLÆG 4 13.08.2012