KRYDSUDFORMNING USSERØD KONGEVEJ/HØJMOSEN

Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato April 2010 KRYDSUDFORMNING USSERØD KONGEVEJ/HØJMOSEN

USSERØD KONGEVEJ/HØJMOSEN Revision 3 Dato 2010-04-20 Udarbejdet af RL, HDJ Godkendt af HDJ Rambøll Bredevej 2 DK-2830 Virum T +45 4598 6000 F +45 4598 6700 www.ramboll.dk

USSERØD KONGEVEJ/HØJMOSEN INDHOLD 1. Baggrund 1 2. Beskrivelse af løsningerne 1 2.1 Generelt 1 2.2 Forslag til rundkørsel 2 2.3 Forslag til signalreguleret kryds 2 3. Vurdering af løsninger 3 3.1 Trafikafvikling 4 3.2 Kapacitet 4 3.3 Arealforbrug 4 3.4 Vejens udseende 5 3.5 Adgangsforhold og retablering af hegn m.v. 5 3.6 Trafiksikkerhed 6 3.7 Ledningsforhold 6 3.8 Anlægsudgifter 6 4. Sammenfatning og anbefaling 7

1 1. BAGGRUND Krydset Usserød Kongevej/Højmosen har en høj belastningsgrad i myldretiderne, hvilket giver anledning til trængselsproblemer. Specielt er det svært at foretage venstresving fra Højmosen ud på Usserød Kongevej. Det er desuden et problem, at en del ejendomme har overkørsler i eller tæt på krydset. Endelig er krydset udpeget som et af de tre mest uheldsbelastede kryds i Hørsholm Kommune i Trafiksikkerheds- og cykelhandlingsplanen fra 2008. Krydset er i dag udformet som et vigepligtsprioriteret kryds. Rambøll er i færd med at udarbejde et skitseprojekt for den nordlige del af Usserød Kongevej mellem Hørsholm Allé og Højmosen, som er en opdatering af det oprindelige skitseprojekt for hele Usserød Kongevej, der blev udarbejdet af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og Carl Bro i 1999. Kun strækningen Rungstedvej-Hørsholm Allé er i dag realiseret. I forbindelse med skitseprojektet er der vurderet to alternative løsninger for udformning af krydset Usserød Kongevej/Højmosen: Rundkørsel. Signalregulering, som forudsættes samordnet med de øvrige signaler på Usserød Kongevej. Løsningerne vil blive beskrevet og indbyrdes sammenlignet, og på den denne baggrund er en af løsningerne anbefalet sidst i notatet. Løsningerne vil desuden blive sammenholdt med den eksisterende udformning. Skulle man ønske at bevare denne, anbefales det at forbyde venstresving fra Usserød Kongevej Nord for at forbedre fremkommeligheden for trafikken fra Højmosen. 2. BESKRIVELSE AF LØSNINGERNE 2.1 Generelt Der forudsættes i skitseprojektet uændret et 2-sporet profil med snævre dimensioner for at begrænse farten og med fuldt kanaliserede kryds. Det har været tilstræbt at sanere antallet af tilslutninger og overkørsler på Usserød Kongevej. I forbindelse med krydset Usserød Kongevej/Højmosen foreslås Reichardtstien lukket mod Usserød Kongevej og i stedet tilsluttet Byvænget bag Usserød Kongevej. Tilsvarende foreslås, adgangen til p-pladsen bag Usserød Kongevej 93 lukket mod Usserød Kongevej, således at adgangen alene vil foregå via Byvænget fælles med den ovenfor foreslåede adgang til bebyggelsen ved Reichardtstien. Herudover foreslås der mindre justeringer af adgangsforholdene til ejendommene omkring krydset, som der vil blive redegjort for under konsekvensbeskrivelsen.

2 Begge kryds er dimensioneret til, at sættevognstog kan gennemkøre krydsene i alle svingbevægelser. 2.2 Forslag til rundkørsel Rundkørslen er projekteret som en minirundkørsel, hvor midterøen vil fungere som overkørselsareal. Diameteren af midterøen er 10 m, og diameteren til yderkant af cirkulationsarealet er 25 m. Cyklister færdes på en 2 m bred cykelbane i cirkulationsarealet. Rundkørslen kan ikke gøres mindre, hvis man ønsker at sættevognstog skal kunne komme rundt mellem Usserød Kongevej nord og Højmosen. For de største køretøjer vil midterøen blive anvendt som overkørselsareal. Dog vil en standard 12 meter bus og en almindelig lastbil kunne gennemkøre rundkørslen uden brug af overkørselsareal. Der foreslås fodgængerfelter og midterheller i begge tilfarter på Usserød Kongevej. Disse skal ses på baggrund af, at der må forventes en del elever på tværs af Usserød Kongevej. På Højmosen er der i forvejen både fodgængerfelt og midterhelle. Der er forudsat en overkørsel i rundkørslen for at give adgang til Usserød Kongevej 97A. Den eksisterende stikvej, der betjener 4-5 ejendomme bag Usserød Kongevej, bevares med tilslutning til Usserød Kongevej, men dens adgang til Usserød Kongevej begrænses til kun højresving ind/ud. Stikvejen er desuden tilsluttet Gl. Byvej via en smal privat fællesvej. Adgangen til p-pladsen ved Usserød Kongevej 99 (Trip Trap) vil desuden ske via stikvejen. Løsningen er vist på fig. 1. Fig. 1 Forslag til rundkørsel i krydset Usserød Kongevej/Højmosen 2.3 Forslag til signalreguleret kryds I forhold til eksisterende geometri udvides krydset med en højresvingsbane i den sydlige tilfart på Usserød Kongevej og en venstresvingsbane i den nordlige tilfart.

3 Der foreslås også ved denne løsning fodgængerfelter og midterheller i begge tilfarter på Usserød Kongevej. Stikvejen bevares også i denne løsning, idet adgangen begrænses til kun højresving ind/ud. Ejendommene vil ligeledes have adgang via den private fællesvej til Gl. Byvej, og stikvejen vil være adgang til p-pladsen ved Usserød Kongevej 99 (Trip Trap). For at give plads til stikvejen er fodgængerfeltet på Usserød Kongevej rykket tilbage mod nord. På den sydgående cykelsti langs Usserød Kongevej er der forudsat etableret et særligt cykelsignal for venstredrejende cyklister. Derfor er cykelstiens bredde øget en smule for at skabe plads til signalet. Løsningen er vist på fig. 2. Fig. 2. Forslag til signalreguleret kryds 3. VURDERING AF LØSNINGER Følgende kriterier indgår i vurderingen af fordele og ulemper: Trafikafvikling Kapacitet Arealforbrug Vejens udseende Adgangsforhold Trafiksikkerhed Ledningsforhold Anlægsudgifter

4 3.1 Trafikafvikling I 2003 gennemførte Vejdirektoratet en kapacitetsberegning (DanKap) for to alternative udformninger af krydset Usserød Kongevej/Højmosen, nemlig - et vigepligtsprioriteret kryds i en forbedret udgave af den eksisterende udformning, idet der etableres primærheller i krydset, som vil gøre det muligt for nogle få biler at foretage venstresving fra Højmosen i to tempi, og - en rundkørsel. Trafiktallene stammer fra en tælling i spidstimen om morgenen og eftermiddagen fra maj 2003. Trafikken vurderes ikke at have ændret sig væsentligt siden 2003. For det vigepligtsorienterede kryds viste beregningen, at krydset ville blive stærkt belastet. Belastningsgraden for trafikken fra Højmosen vil således være 0,74, og i 5 % af spidstimen vil der være en kø på 7 eller flere køretøjer på Højmosen. Dette svarer godt til de eksisterende forhold i en spidstime om eftermiddagen. Dog vil afviklingen være bedre end beregnet, fordi signalreguleringen i krydset Usserød Kongevej/Bolbrovej medfører huller i den nordgående trafik. For rundkørslen viste beregningen, at belastningsgraden for trafikken fra Højmosen ville blive lav, men at belastningsgraden for trafikken på Usserød Kongevej ville kunne kan nå op på 0,67 for trafikken fra syd om eftermiddagen og 0,62 for trafikken fra nord om morgenen. Kølængden vil nå op på 6 biler i 5 % af den mest belastede time. Der vil derfor være en kapacitetsreserve, og der vil ikke være risiko for tilbagestuvning til krydset Usserød Kongevej/Bolbrovej. Konklusionen af dette er, at en rundkørsel vil betegne en betydelig forbedring af den eksisterende trafikafvikling, og at der ikke vil være risiko for væsentlige kødannelser på Usserød Kongevej i spidstimerne. Dette vil yderligere forstærkes af, at der vil kunne ventes en trafikomlægning, idet Usserød Kongevej nord vil blive aflastet og Højmosen vil få en større trafik, hvorved trafikbelastningerne gennem krydset vil blive udjævnet. Denne sidste effekt vil blive beregnet af trafikmodellen, når den er kalibreret. 3.2 Kapacitet Kapaciteten af en rundkørsel afhænger udover geometrien af den trafik, som kører gennem rundkørslen. Under normale omstændigheder vil et trafikstyret, signalreguleret kryds have en lidt større kapacitet end en rundkørsel. Men ofte kan en rundkørsel, hvor der ikke er meget cykel- og fodgængertrafik, og hvis der ikke forekommer en mindre betydende trafikstrøm, der blokerer for en mere betydende trafikstrøm, vil kapaciteten af en rundkørsel være næsten den samme som for et signalreguleret kryds. I krydset Usserød Kongevej/Højmosen kan der ventes en øgning af trafikken på Højmosen og en tilsvarende aflastning af Usserød Kongevej nord. Samtidig vil trafikken fra Usserød Kongevej nord i myldretiden om morgenen få en beskeden forsinkelse inden krydset. Dette vil imidlertid ikke forringe trafikafviklingen, fordi den sydgående trafik på Usserød Kongevej derved i højere grad vil blive doseret, hvilket vil nedbringe de nuværende kølængder på Usserød Kongevej syd for krydset. Da der kun er en beskeden let trafik gennem krydset og der ikke vurderes at ville opstå alvorlige blokeringer for trafikken fra Usserød Kongevej nord, vurderes kapaciteten af rundkørslen at være næsten lige så høj som et signalreguleret kryds. 3.3 Arealforbrug Begge løsninger vil medføre, at der skal eksproprieres areal fra de tilstødende ejendomme. I forbindelse med rundkørslen skal der samlet eksproprieres 84 m 2, fordelt med 69 m 2 fra vest fra ejendommene Usserød Kongevej 97A og 99, og 15 m 2 fra det sydøstlige hjørne fra sygehusgrunden. I forbindelse med det signalregulerede kryds skal der samlet eksproprieres 152 m 2, fordelt med 64 m 2 fra vest fra ejendommene Usserød Kongevej 97A og 99, og 83 m 2 fra det sydøstlige hjørne fra sygehusgrunden.

5 Dette vurderes at medføre en ekspropriationsudgift på hhv. ca. 85.000 kr. og 150.000 kr., idet der forudsættes en udgift på 1000 kr. pr. m 2 (afrundet til hele 5.000 kr.). Der vil herudover blive tale om erstatning for ændrede adgangsforhold, hvilket behandles senere i notatet. 3.4 Vejens udseende En rundkørsel vurderes at kunne give en klar markering af starten på byen, når man kommer nordfra ad Usserød Kongevej, og tilsvarende på afslutningen af byen, når man kommer sydfra. Den vil desuden - udover at virke fartdæmpende - visuelt markere det kraftige vejsving på Usserød Kongevej. En signalregulering vurderes ikke at understrege vejforløbet på samme måde. 3.5 Adgangsforhold og retablering af hegn m.v. Begge løsninger vil medføre forringede adgangsforhold og behov for retablering for nogle ejendomme, som vil kræve erstatning i forbindelse med ekspropriationen. For rundkørslen tages areal fra ejendommen Usserød Kongevej 97A, som i dag anvendes til parkering af 2-3 biler. Der foreslås bevaret en overkørsel til ejendommen direkte fra rundkørslen, og det skønnes at der i fremtiden vil være plads til højst 1 bil her. Der vil desuden skulle retableres hegn til ejendommen. Erstatningen skønnes at andrage 25.000 kr. pr. p-plads og skønsmæssigt 25.000. kr. til retablering af hegn. Dvs. i alt 75.000 kr. Usserød Kongevej 97A Rundkørslen vil desuden medføre, at ejendommen Usserød Kongevej 99 (Trip Trap) får inddraget den nordligste overkørsel, men bevarer den sydligste via stikvejen. Adgangen til/fra stikvejen vil imidlertid blive begrænset til kun højresving ind/ud. Erstatningen skønnes kun at andrage udgifter til retablering af hegn i forbindelse med den nordligste overkørsel på skønsmæssigt 25.000 kr., idet begrænsningen af adgangen til stikvejen ikke vurderes at medføre erstatning. Dvs. i alt 25.000 kr.

6 Usserød Kongevej 99 For det signalregulerede kryds nedlægges overkørslerne til ejendommene Usserød Kongevej 97A og 99, som i stedet får adgang via stikvejen. Stikvejens adgang til Usserød Kongevej begrænses imidlertid til kun højresving ind/ud. Erstatningen vurderes derfor at omfatte inddragelse af 3 p- pladser, 75.000 kr., og udgiften til retablering af hegn i forbindelse med de to ejendomme på skønsmæssigt 50.000 kr. Samlet betragtet vil der blive tale om mindre begrænsninger i adgangsforholdene for de to ejendomme, men kommunen vil opnå en klar forbedring af de eksisterende forhold i krydset, hvor der i dag er flere overkørsler, inkl. en vejadgang nærmest midt i det uregulerede kryds. Udgiften til erstatning til grundejerne vurderes at andrage hhv. 100.000 kr. for rundkørslen og 125.000 kr. for det signalregulerede kryds. 3.6 Trafiksikkerhed Ifølge Byernes Trafikarealer hæfte 4, Vejkryds, som er til høring indtil 31-3-2010, kan rundkørsler reducere antallet af personskadeuheld. Reduktionen er markant stor for biluheld, men ikke tilsvarende stor for cykeluheld, hvor alvorsgraden dog mindskes. Der er ikke påvist forskel i uheldsfrekvensen mellem rundkørsler og signalregulerede kryds. Dog er uheldene i rundkørsler mindre alvorlige end uheldene i signalregulerede kryds. Ifølge Hørsholm Kommunes Trafiksikkerheds- og cykelhandlingsplan 2008 er krydset blandt de tre mest uheldsbelastede i kommunen. Der er i perioden 2003-07 sket 6 uheld, som dog alle er materielskadeuheld. Som uheldshypotese anføres bl.a., at krydset er uoverskueligt, sidevejstrafikanterne har svært ved at bedømme bilernes fart på Usserød Kongevej fra syd og når der er tæt trafik, tages chancer for at komme ud på Usserød Kongevej. Begge løsninger vurderes derfor at medføre en betydelig reduktion af de mange uheld. Ifølge Byernes Trafikarealer er der ikke grund til at tro, at en rundkørsel er specielt farlig for de lette trafikanter. Samlet betragtet vurderes de to løsninger lige gode til at reducere antallet af uheld. 3.7 Ledningsforhold Der er efter det oplyste ledninger af alle typer gennem krydset, således el, tele, fjernvarme, kloak og naturgas. Det forudsættes, at det vil være uden udgift for Hørsholm Kommune at gennemføre en ny krydsudformning af Usserød Kongevej/Højmosen, og at de evt. udgifter til omlægning af eksisterende ledninger derfor ikke vil påvirke valget af løsning. Behovet for omlægning af de eksisterende ledninger skønnes ikke at være stort, men det vil først blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af detailprojekt for det udvalgte projekt. 3.8 Anlægsudgifter Der er foretaget et anlægsoverslag for etablering af de to løsninger, som er vist i nedenstående tabel 1.

7 Post Rundkørsel Signalreguleret kryds Oprydning 100 140 Opbygning 290 290 Overflader, inkl. slidlag 425 370 Afvanding 150 150 Udstyr og afmærkning 100 80 Belysning 275 275 Signalteknik 0 750 Rundkørselstillæg 300 0 Arbejdsplads og trafikregulering 165 100 Uforudsigelige udgifter 490 310 Projektering og tilsyn 340 430 I alt 2.635 2.895 Tabel 1 Overslag over etableringsudgifter for de to løsninger. Beløb i 2009-priser, ekskl. moms. Der forudsættes etableret en arbejdsplads i forbindelse med anlægsarbejdet, og der vurderes at være behov for et areal på 500-800 m 2 til skurvogne, oplag af materialer og entreprenørmaskiner. Arealet vil kunne findes på sygehusets grund, hvor der i dag ud for Højmosen allerede er etableret en arbejdsplads. Der er ikke medregnet udgift til leje af dette areal. Udgifter til lukning af Reichardtstien og indkørslen til p-pladsen bag bygningen, som tidligere hørte under sygehuset, herunder omlægning af p-pladsen, er ikke medregnet. Det fremgår, at der ikke er stor forskel i anlægsudgifterne, men at rundkørslen vil være lidt billigere; der er således en forskel på 260.000 kr. Hertil kommer udgifterne til ekspropriation, som består af erstatning for - inddragelse af areal, - udgifter til retablering, - forringede adgangsforhold. De er fastlagt tidligere i notatet og sammenholdt med etableringsudgiften i tabel 2. Udgift (1000 kr.) Rundkørsel Signalreguleret kryds Anlægsoverslag, jf. tabel 1 2.600 2.900 Erstatning for areal 100 150 Erstatning for retableringsudgifter 50 50 Erstatning for forringede adgangsforhold 50 100 2.800 3.200 Tabel 2 Samlede anslåede etablerings- og ekspropriationsudgifter. Beløb i 2009-priser, ekskl. moms. 4. SAMMENFATNING OG ANBEFALING I tabel 3 er fordele (+) og ulemper (-) sammenfattet. Hvis løsningerne er ligeværdige, er der ikke skrevet noget.

8 Kriterium Rundkørsel Signalreguleret kryds Trafikafvikling?? Kapacitet (+) (-) Arealforbrug + - Vejens udseende + - Adgangsforhold Trafiksikkerhed Ledningsforhold Anlægsudgifter + - Tabel 3 sammenfatning af fordele og ulemper. I forhold til de eksisterende forhold betegner begge løsninger betydelige fordele med hensyn til trafiksikkerhed, trafikafvikling, vejens udseende og adgangsforhold set fra kommunens synsvinkel (ikke fra grundejernes). Rundkørslen vurderes at være bedst på tre punkter i forhold til det signalregulerede kryds. Den er billigst, mindst arealkrævende og bedst til visuelt at markere overgangen til/fra byen langs Usserød Kongevej. Det signalregulerede kryds vurderes marginalt bedre med hensyn til krydsets kapacitet i myldretiderne. De to løsninger vurderes ens på de fire øvrige punkter, nemlig trafikafvikling, adgangsforhold for ejendommene ved krydset, trafiksikkerhedsmæssigt og behovet for omlægning af ledninger. På denne baggrund skal det anbefales at ombygge krydset Usserød Kongevej/Højmosen til en rundkørsel.