Certificeret økologi in Brasilien

Certificeret økologi in Brasilien

Egypten - ECOA SEKEM

1.3 4.0 5.7 6.7 6.6 Million hectares 8.6 9.0 9.9 10.6 12.2 Globale trends i certificeret økologisk jordbrug Over de seneste år Certificeret økologisk areal er øget markant Antal landmænd er øget til pt omkring 1,4 million 14 Værdien af det økologiske marked er tilsvarende øget til ca 50 milliarder USD 12 10 8 6 4 2 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Global handelsmønster for økologiske fødevarer EUROPE NORTH AMERICA ASIA AFRICA LATIN AMERICA AUSTRÀLIA

Drivkræfterne for væksten i økologi i mange udviklingslande Øget efterspørgsel fra Nord efter tropiske produkter samt ude af sæson produkter Eco-entreprenører driver ekpansionen af økologi i Syd Tro på økologisk jordbrug potentiale for at forbedre indkomst, fødevaresikkerhed og miljøforhold hos sårbare småbønder.

Økologisk jordbrugs bæredygtighed relation til globale fødevarekæder (GlobalOrg) I hvilken grad og under hvilke betingelser kan økologisk jordbrug Reducere lokale og globale negative miljøeffekter Forbedre levevilkårene for småbønder i udviklingslande. Projektet tager specifikt udgangspunkt i globale fødevarekæder og den øgede urbanisering også i udviklings- og mellemindkomstlande.

GlobalOrg delprojekter WP1: Bybefolkningens krav til økologiske fødevarer, fødevarekæder og markeder WP2: Agro-økologi for økologiske landbrugssystemer WP3: Miljøbelastning knyttet til specifikke produkter WP4: Institutioner og levevilkår WP5: Fødevaresikkerhed samt helhedsvurdering af økologisk Jordbrugs potentiale i et globalt perspektiv GlobalOrg: Økologisk jordbrugs bæredygtighed i relation til globale fødevarekæder

GlobalOrg partnere (WP leaders) Danish Institute for International Studies (DIIS): Henrik Egelyng (WP4) University of Copenhagen, Faculty of Life Sciences: Paul Rye Kledal (WP1), Institute Food and Ressource Economics Andreas de Neergaard (WP2), Dept. Agricultural Sciences Myles Oelofse Yuexian Liu Marie Trydeman Knudsen University of Aarhus, Faculty of Agricultural Sciences: John E. Hermansen (WP3,5,6) Panneer Peramaiyan China Agricultural University (CAU): Prof. Qiao Yuhui Egyptian Center of Organic Agriculture (ECOAS): Prof. Ahmed El-Araby Embrapa Meio Ambiente, Brazil: Lucimar Santiago de Abreu ENSA-Montpellier, Agro Montpellier, France: Lucie Sirieux International Food Policy Research Institute (IFPRI): Mark Rosegrant, Tim Sulser GlobalOrg: Økologisk jordbrugs bæredygtighed i relation til globale fødevarekæder

China Egypt India Brazil Case sites

Farm studier (øko-konventionel) Brasilien (80 cases) Appelsiner store og små bedriftstyper (eksportorienterede) Grønsager små bedrifter lokalt marked Kina (150 cases) Sojabønner - eksport Grønsager frostvare-eksport Egypten (70 cases) Grønsager og kartofler Nildelta og indvundet ørken Indien (220 cases) Ris indenlandsk Bomuld eksport Korn og grønsager - indenlandsk GlobalOrg: Økologisk jordbrugs bæredygtighed i relation til globale fødevarekæder

Temaer på tværs af case områder Agro-økologi og næringsstofhusholdning Livscyklusvurdering Levevilkår Marked Institutionelle rammer GlobalOrg: Økologisk jordbrugs bæredygtighed i relation til globale fødevarekæder

Formål at undersøge betydning af økologisk jordbrug for næringsstofhusholdningen på bedrifterne at vurdere hvordan driftspraksis matcher med økologiske principper

Konklusioner Økologiske landmænd vælger ofte specialafgrøder der har en stor efterspørgsel, hvilket påvirker sædskifte og afgrøde diversitet Skift til økologi betød kun i begrænset omfang et skift i sædskifte Jordfrugtbarhed blev typisk søgt opretholdt gennem input-substitution ( i modsætning til højere recirkulering indenfor bedriften) Følgelig betød omlægning til økologisk produktion ikke nødvendigvis en forbedret næringsstofhusholdning Virksomheders rolle kan yderligere hæmme landmændenes tilpasning til økologisk agroøkologisk praksis

Globale fødevarer - livscyklusvurdering eksempel vedr økologisk appelsinjuice (Knudsen et al. 2010) At sammenligne miljøpåvirkningen ved økologisk produktion(lille vs stor skala) med konventionel produktion I Brasilien At identificere de kritiske punkter i produktkæden fra økologisk produktion I Brasilien til køb I Danmark transport transport transport transport Input production Production of oranges Juice concentrate factory, Brazil Juice factory, Germany Import to Denmark

Miljøpåvirkning ab bedrift 0.055 0.050 Arealforbrug (ha/ t oranges) Næringsstofbelastning (kg NO3 - eq / t oranges) 0.044 Fossil energi forbrug 11.3 9.9 8.1 952 1265 (MJ/ t oranges) 764 0.5 Økologisk, small-scale Forsuring 0.7 84 Økologisk, stordrift (kg SO2 eq / t oranges) 1.1 112 114 Konventionel, smallscale Drivhuseffekt (kg CO2 eq/ t oranges)

Drivhuseffekt ved økologisk appelsin juice INPUT BEDRIFT PROCESSING TRANSPORT 1 1 12 104 96 29 71 289244 12 43 42 54 61 29 71 9 64 13 634 12 39 15 170 115 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Crop (N2O) Global warming potential (CO2 eq /t orange juice) Global warming potential (CO2 eq /t orange juice) Traction Processing Truck transport, Ship transport, FCOJ Truck transport, juice oranges Truck transport, FCOJ Input production Truck transport, inputs Input Input stage stage Farm Farm stage stage Processing Processing stage stage Transport Transport stage stage Input Input production production Crop Crop production production (N2O) (N2O) Traction Traction and el at at farm Processing Truck Truck transport, transport, inputs inputs Truck Truck transport, transport, oranges oranges Truck Truck transport, transport, FCOJ FCOJ Ship Ship transport, transport, FCOJ FCOJ Truck Truck transport, transport, juice juice 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Global Global warming potential (g CO2 eq eq /kg /kg orange orange juice) juice)

Konklusion Small-scale (divers) økologisk appelsin produktion har mindre miljøpåvirkning end specialiseret økologisk produktion eller small scale konventionel produktion Reelt vil jordpuljeændringer af kulstof i jord betyde at forskellen vil være større Specialiseret økologisk produktion har medfører større næringsstofbelastning og mindre biodiversitet end ved småskala produktion Transport, særlig med lastbil, bidrager med 57% af den samlede drivhuseffekt for økologisk juice produceret I Brasilien og købt i Danmark

Levevilkår for småbønderne To aspekter Hvem har mulighed for at producere og sælge certificeret økologisk produktion Hvordan påvirkes familierne ved omlægning eksemplificeret ved case studier i Indien

Mer DB ved økologisk jordbrug for småbønder i to stater i Indien, Rupees 2 per bedrift per år Tamil Nadu (0.48 ha) Madhya Pradesh 0.84 ha) Merpris øko 0 % 20 % 0% 20 % Rente, p.a 1 0 % 280 2100 200 2240 30 % 520 2400 520 2560 1 Rente af variable omkostninger 2 Månedlige omkostninger til mad per person typisk 315 of 230 Rup for TN og MP

Mer DB ved økologisk jordbrug for småbønder i to stater i Indien, Rupees 2 per bedrift per år Hvis konventionelle landmænd skulle betale fuld pris for handelsgødning (hvis der ikke var subsidier på gødningen) Tamil Nadu Madhya Pradesh Merpris øko 0 % 20 % 0% 20 % Rente p.a. 0 % 1870 3710 1250 3330 30 % 2110 3950 1580 3620 1 Rente af variable omkostninger 2 Månedlige omkostninger til mad per person typisk 315 of 230 Rup for TN og MP

Markedsadgang. Three typologies of Food Systems Lead farmer with outgrower scheme Independent smallholders Cooperative/sales organizations Large farms Traditional wholesale market Inclusion? Formalized procurement Systems Specialize d wholesaler Specialize d exporter Small retailers and processors Domestic supermarkets & Processors Exported Traditional chains Domestic Organized Chains Organized Export Chains GlobalOrg: Økologisk jordbrugs bæredygtighed i relation til globale fødevarekæder

Markedsadgang/ certificering/ bæredygtighed Økologi i Syd er ikke kun export til Nord Der ER vækst i økologisk produktion og forbrug i Syd. Der er behov for måder på/initiativer til at inkludere de ressourcefattige landmænd i den økologiske værdikæde hvis økologien skal bidrage til denne gruppes levevilkår Certificeret økologi understøtter ikke specielt agro-økologisk bæredygtighed bl.a. i kraft af omkostninger til certificering, hvilket gør småbønder meget afhængige af aftager firmaer og deres interesse i optimeret monokultur. Alternativ anerkendelse af økologisk kvalitet på lokal/regional skala understøtter i højere grad småbønder og bæredygtighed GlobalOrg: Økologisk jordbrugs bæredygtighed i relation til globale fødevarekæder

Institutionelle rammer Brasilien Kina Egypten Kenya Alle lande har nationale og internationale certificeringsorganer Undtagen for Kenya findes særlige forskningsprogrammer vedrørende økologisk jordbrug Bortset fra Kina er der i alle case lande en betydelig interesse i civilsamfundet bredt, der har forståelse for de økologiske principper Brasilien som det eneste land en samlende politik for økologisk jordbrug

Konklusion Kan økologisk jordbrug Reducere lokale og globale negative miljøeffekter Forbedre levevilkårene for småbønder i udviklingslande. Økologisk jordbrug kan klart reducere lokale miljøeffekter ved fødevareproduktionen, men kravene til volumen og kvalitet for producenter der forsyner globale kæder trækker i retning af specialiseret produktion baseret på input substitution og dermed mindre positive effekter end der kunne forventes. Undladelse af pesticidanvendelse har positive effekter på såvel familiernes sundhed og miljøet Globale miljø effekter afhænger især af den volumen der skal transporteres for mange produkter vil transport indenfor Europa betyde mindst samme miljøbelastning som mellem kontinenter Økologisk jordbrug er en god mulighed for at forbedre levevilkårene for småbønder For ikke certificerede gennem undladelse af gældsætning ved køb af input For certificerede gennem merpris/ adgang til større marked

Og så Globale økologiske fødevarekæder er uden tvivl med til at fremme økologisk produktion med de fordele det giver (miljømæssigt, levevilkår for mellemressource landmænd, opmærksomhed hos forskningsmiljøer og politikere), men fremmer ikke automatisk grundideerne i økologisk jordbrug Certificering gør det ikke alene pt (heller ikke i DK) Der er behov for bedre transparens i øko fødevarekæder der kan understøtte at der ikke alene konkurreres på økologi vs konventionel, men på hvordan produktionen medvirker til opfyldelse af økologiens overordnede mål (slags udvidet fair trade ramme)