Temadag EFS Geriatri/Gerontologi og AMPS Den 20. maj 2014 Etik og tilgang ved AMPS-undersøgelse af ældre og/eller kognitivt svækkede personer

Relaterede dokumenter
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Idealet. Virkeligheden

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Senior- og værdighedspolitik

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Senior- og værdighedspolitik

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Praktikvejledertræf 2018

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet

Rehabilitering i Odense Kommune

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

Rehabilitering er. mere og andet end træning af kropslige funktioner

Senior- og værdighedspolitik

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Ældre, værdighed og rehabilitering

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Rehabilitering dansk definition:

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Professionsgrundlag for ergoterapi (

Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Pædagogisk referenceramme

Artikler

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen


Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Praktikvejledertræf 2018

Ergoterapeuten i psykiatrien

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Aktivitetsvidenskab -

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

K V A L I T E T S P O L I T I K

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN

Social kapital en ressource der er værd at kende

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

Patientdeltagelse i klinisk praksis

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

DANSK APOPLEKSIREGISTER

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Idealstudieplan for modul 12. Modulbeskrivelse for modul 12 Retningslinjer for klinisk undervisning

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Transkript:

Temadag EFS Geriatri/Gerontologi og AMPS Den 20. maj 2014 Etik og tilgang ved AMPS-undersøgelse af ældre og/eller kognitivt svækkede personer Hanne Peoples, MSc., ph.d. studerende hpeoples@health.sdu.dk

Deltagelse i hverdagsaktiviteter og livskvalitet for mennesker med fremskreden kræftsygdom i eget hjem Hanne Peoples, MSc, Ph.d. stud. hpeoples@health.sdu.dk Hovedvejleder: Projektvejleder: Medvejleder: Karen la Cour, MSc., Ph.d. Åse Brandt, MPH, Ph.d. Eva Wæhrens, MSc., Ph.d.

Klientcentrering kort indledning Dagens indhold Klientcentrering i relation til den ergoterapeutiske undersøgelse Inddragelse af klienten i beslutninger vedrørende den ergoterapeutiske undersøgelse Omgivelsernes betydning for den ergoterapeutiske undersøgelse Samarbejdet omkring ergo undersøgelse Samarbejdsformen - deltagelsesmåde Respekt for den enkeltes autonomi Kommunikationsformen Fremme empowerment fokus på ressourcer og handlekompetencer Terapeutisk brug af egen person Formidling af resultater

Hvorfor klientcentrering? Fordi klienterne efterspørger det: Klienterne ønsker information relevant, i rette omfang, på rette tid og individuelt tilpasset. Klienterne ønsker at blive inddraget involveres i beslutninger og ikke kun når de sundhedsprofessionelle finder det relevant.

Fordi det virker: Det er dokumenteret at de bedste resultater opnås, når: Der tages udgangspunkt i klientens egen forståelse Klienten oplever den sundhedsprofessionelle som et interesseret, engageret og forstående menneske

Klientcentrering i relation til den ergoterapeutiske undersøgelse Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at afklare: Arten og omfanget af aktivitetsproblemer Kvaliteten af aktivitetsudførelsen Afdække hvilke faktorer der påvirker aktivitetsudførelsen - Afklares fra klienten og ergoterapeutens perspektiv (Eva Wæhrens, 2008) Stiller (store) krav til: Klienten ex. funktionsevne, herunder evne til at udtrykke sig, erfaring med den form for samarbejde, forventninger og ønsker til at indgå i samarbejde (kultur, autoritet) Ergoterapeuten ex. erfaring, muliggørende kompetencer

Fundamentet for muliggørelse af klient-centreret praksis Valg, risiko, ansvar Klientdeltagelse Visioner om muligheder Forandring Retfærdighed Magtdeling

Studier viser: at klienterne ikke altid op lever at blive inddraget i samarbejdet omkring deres rehabilitering, og at de ikke altid oplever de fastsatte mål som relevante Mulige årsager: (Wind, 2011) Valgfrihed begrænses og betinges af økonomiske, organisatoriske og ressourcemæssige betingelser Det emotionelle perspektiv ex. forårsaget af den akutte situation, prognose usikker Den asymmetriske relation magtrelation kan hæmme samarbejde Klienten og den sundhedsprofessionelle kan have forskellige mål Nedsat kognitiv funktion, kommunikationsbesvær mv. formår klienten at deltage og i givet fald hvordan?

Forskellige elementer der indvirker på samarbejdet: Samarbejdsformen - deltagelsesmåde Respekt for den enkeltes autonomi Kommunikationsformen Empowerment fokus på ressourcer og handlekompetencer Terapeutisk brug af egen person

Samarbejdsformen Graduering ift. beslutningstagning: Struktur for beslutningstagning Beslutning kan brydes ned i mindre dele. Det udvidede klientbegreb => inddragelse af pårørende Når klienten midlertidigt er ude af stand til at give udtryk for sine ønsker og behov Når klienten har vanskeligt ved give udtryk for sine ønsker og behov, ex. kognintive vanskeligheder, kommunikationsproblemer

Deltagelsesmåder: (Wind, 2011) Deltagelse vil være præget af konkrete betingelser og af klientens oplevelse af handlingsevne ift. den givne situation Ser man klienter som deltagere og karaktertræk som deltagelsesmåder, kan man anskue (u)motiveret adfærd som måder at deltage på i konkrete relationer og kontekster

Respekt for den enkeltes autonomi Definition: Autonomi henviser til retten til selvstændigt at bestemme over sit liv, vitale livsforhold og selv sætte mål i tilværelsen. Personens autonomi skal respekteres af den professionelle, uafhængigt af hvor selvhjulpen personen er, og uanset hjælpebehov (Hjortbak m.fl. Udfordringer til rehabilitering i Danmark). Mennesket ses som et tænkende væsen med rettigheder, forventninger og følelser Ret til at sige til og fra Autonomi står ofte overfor begrebet paternalisme Betyder formynderi dvs. det at andre forvalter beslutninger, der angår en selv. Magtanvendelse vs omsorgssvigt

Automoni vs. Paternalisme Retten til at beslutte Retten til at vide Retten til at tage ansvar Retten til ikke at beslutte Retten til ikke at vide Retten til ikke at tage ansvar Peoples et al. 2011 30-05-2014

Kommunikationsformen MAGT sprog Hvordan forstås magt? Magt altid tilstede i relationer - ikke et spørgsmål om godt eller skidt, men om hvordan magten forvaltes. Beslutningsmæssig autonomi fremmes i relationen mellem klienten og ergoterapeuten. Ex. gennem individuelt tilpasset formidling af faglig information i et sprog og på en måde den enkelte kan forstå? - samtalen er ikke en udveksling af fakta, men forhandlede forståelser af (til tider) modsatrettede perspektiver.

Kommunikationsformen MAGT sprog Arbejdspladsens sprogbrug afslører organisationens værdier og holdninger. Hvordan taler vi med og om vores klienter? Menneskesyn formes og formidles gennem sproget Sproget kan bruges til at inkludere og ekskludere Vis respekt for klientens og de pårørendes eget sprog eller måder at fortælle om deres symptomer, vanskeligheder eller situation. Brug sprogets almindelige høflighedsfraser til at vise venlighed, interesse og imødekommenhed ved kontakter og indledning af møder. 30-05-2014

Empowerment er et rummeligt begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker kan forbedre deres evne til at udvikle, kontrollere og håndtere deres ressourcer. (Patient Empowerment i Region Hovedstaden 2012) Centrale begreber Empowerment

Empowerment er et rummeligt begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker kan forbedre deres evne til at udvikle, kontrollere og håndtere deres ressourcer. (Patient Empowerment i Region Hovedstaden 2012) Centrale begreber Empowerment Empowerment kræver kritisk selvrefleksion over professionelle roller og tilgange i forbindelse med opgaveløsning.

Empowerment Ability Empowerment handler om at understøtte og fremme brugerens egne ressourcer Ability: Modbegreb til DISability Et ressourcebegreb, der har fokus på en beskrivelse af ressourcer i forhold til vanskeligheder.

Ressourcer i hverdagslivet Ressourcer i hverdagslivet - Aktivitet og deltagelse - Klientens egne prioriteringer - Familie traditioner - Fysisk træning - Helbred og sundhed - Interesser - Livsstil og vaner - Omgivelsernes indretning - Omsorg og ernæring - Roller i familie og netværk - Vilje til at mestre sin hverdag - Økonomi

Terapeutisk brug af egen person The Intentional Relationship Model Underliggende principper (udvalgte): Selvkritik er afgørende for terapeutisk brug af egen person Det er nødvendigt at kunne reagere med hoved før hjerte Empati er nødvendig for at udvikle sine interpersonelle færdigheder Det er klienten som definerer et vellykket samarbejde Anvendelse af modellen kræver kulturelle kompetencer Anvendelse af modellen skal funderes på ergoterapeutiske kerne værdier og etik

Referencer Hammel K.W. (2006): Perspectives on disability & Rehabilitation contesting assumptions; challenging practice. Churchill Livingstone, Elsevier. Peoples H., Satink T., Steultjens E. (2011): Stroke survivor's experiences of rehabilitation A systematic review of qualitative studies. Scandinavian Journal of Occupational Therapy. 18(3):163-171. Rehabiliteringsforum Danmark (2004): Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Marselisborg Centret. Sundhedsstyrelsen (2008): Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2008/mtv/patientinddragelse/patientinddragelse_net_final.pdf Taylor R., Lee SW., Kielhofner GW., Ketkar M. (2009): Therapeutic use of self: A nationwide survey of practitioners experience and attitudes. American Journal of Occupational Therapy, 63, 198-207. 2009. Taylor R. The Intentional Relationship Occupational Therapy and use of self. F.A. Davis Company. 2008. Townsend, E.A. & Polatajko, H.J. (2007): Enabling Occupation II: Advancing an occupational therapy vision for health, well-being, & Justice through occupation. CAOT. Wind,T. Målsætning og tidsafgrænsning i Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Hjortbak, B.R., Bangshaab,J., Johansen,J.S., Lund, H.(red.). Rehabiliteringsforum Danmark. 2011. Wæhrens E. (2008) Ergoterapeutiske redskaber undersøgelse og evaluering. Munksgaard, Danmark.