+ Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec
+ Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med mediedrømme?
+ Didaktik 2.0 Stilladsering Lærernes didaktiske design Undervisningsloops Vidensmål Evaluering Videns-produkter Læringsaktiviteter Elevernes didaktiske design Adgang til viden
+ Vidensmål Målet med undervisningsforløbet er at eleverne opnår viden og erfaring i relation til mediegenren viral reklame. En del af den faktuelle viden om emnet er dog dynamisk i den forstand, at genren udvikler sig meget hurtigt, og dermed gives der mulighed for at eleverne kan bidrage med nye observationer. Eleverne skulle derefter bruge denne basisviden om de genrekarakteristiske virkemidler i et antropologisk perspektiv. Her var der tale om mere avancerede kommunikative og antropologiske termer og betragtninger, som eleverne ikke på samme måde kunne bidrage til, men som fungerede som en teoretisk overbygning Disse vidensmål forventes at danne basis for de valg eleverne foretager i produktionen af deres egen virale reklame.
+ Vibstock
+ Adgang til viden Der tages udgangspunkt i et lærerproduceret undervisningsmateriale, der gennemgår de karakteristiske genretræk og henviser til en række viraler, der har haft succes på nettet. Derefter skal eleverne via søgning på nettet finde virale videoer, der tilsvarende stemmer overens med de opstillede genrestræk. I denne face havde eleverne flere tilføjelser til disse altså genretræk som de kunne argumentere for også er relevante dvs at eleverne selv var med til at generere vidensgrundlaget. Eleverne producerede en række plancher, hvor de med udgangspunkt i en selvvalgt viral, forklarer de typiske virale træk, viser et relevant billede fra videoen og via en QR-code henviser til videoen på nettet. Plancherne fremlægges på klassen og hænger derefter i undervisningslokalet og på gangen. Det antropologiske perspektiv præsenteres i en videoforelæsning (Danskernes Akademi), som eleverne skulle se 2 gange, og som derefter blev gennemgået i undervisningen. Forelæsningen (ca 15 min) består af mere avancerede kommunikative og antropologiske termer og betragtninger. Eleverne opfordres desuden til at kommunikerer via holdets facebookgruppe, hvor der bla. deles videoeksempler.
+ Vidensprodukter Eleverne kommunikerer deres viden på 3 måder i løbet af forløbet: 1. De fremlægger deres planche (træning og videnstilegnelse) 2. De pitcher deres idé (fremlæggelse med respons) 3. De præsenterer det færdige produkt (kundepræsentation) Eleverne udarbejde 3 vidensprodukter som resultatet af deres læringsaktiviteter? 1. Planche med eksempel på viral video 2. Deres eget virale produkt 3. Et skriftlige resume, der beskriver og evaluerer deres produkt og proces Eleverne egen virale video prioriteres højest. Den virale video er i sig selv et web 2.0 produkt, og i dette forløb forstærkes dets vigtighed yderligere i kraft af, at det er det produkt, der skal præsenteres for/leveres til virksomheden.
+ Læringsaktiviteter Klasseundervisning, gruppearbejde, fremlæggelse (pitching),videnssøgning medieproduktion, virksomhedsbesøg, kundepræsentation Youtube, Facebook, Mercantube (skolens videokanal) og tilegnelse af viden via selvstændig søgning på nettet indgår som en naturlig del i dette forløb. Eleverne fremstiller en viral reklame helt fra bunden. De får sparring og støtte til idégenerering, ligesom de i tidligere forløb har arbejdet med synopsis og storyboard som værktøjer. Derimod har de ikke modtaget undervisning i mere avancerede former for videoredigering og animation. En stor del af eleverne søgte derfor selvstændigt viden om programmer og metoder på nettet, og har i produktionsfasen arbejdet forholdsvis autonom. At præsentere et videoprodukt for en reel kunde, var for en del af eleverne en stor udfordring. De var mere nervøse i selve formidlingssituationen, og udtrykte forlegenhed over deres produkters kvalitet.
+ Stilladsering Undervisningen foregår i forløbets begyndelse meget lærerstyret og struktureret. Senere i forløbet overgår eleverne til en produktionsfase, hvor de både i forhold til planlægning, tidsstyring og konkret videoproduktion har større selvbestemmelse og frihed Tanken er at eleverne skal trænes i at planlægge et produktionsforløb selvstændigt. Dog understøttes de at de deadlines for synopsis, storyboard og idéfremlæggelse på klassen, som underviseren har dikteret. Vejledningsprocessen er vigtig i relation til at eleverne holdes op på at medtage deres viden om genren i arbejdet med deres eget videoprodukt. Her skal underviseren ofte huske eleverne på, at arbejde ud fra den viden, de rent faktisk har. Når eleverne arbejder derhjemme, har de mulighed for at søge vejledning vi a mail eller via holdets Facebookgruppe. En del af grupperne har benyttet sig af dette (men ikke pigegruppen) Alt undervisningsmateriale er tilgængeligt via lectio
+ Evaluering Evalueres af om eleverne har tilegnet sig et forløbets vidensmål foregår dels i forbindelse med de 3 fremlæggelser (planche, pitch og kundepræsentation) Desuden vurderes elevernes faglige viden løbende i i vejledningssituationerne Ifm kundepræsentationen evalueres produktet summativ, mens den formative evaluering sker i elevernes skriftlige evaluering (resume et) Elevernes deltagelse i Facebookgruppen indgår tilsvarende i vurderingen af deres udbytte at forløbet dog trækker det i dette forløb ikke ned, hvis man ikke har deltaget. Elevernes evaluerer selvstændigt og skriftligt deres didaktiske design dog med sparring fra underviseren. Elevernes evalueres på baggrund af hvordan de har arbejdet, i hvor høj grad de har kunne overføre teorien til praksis, og ikke mindst på deres kundepræsentation og i hvor høj grad deres videoprodukt kan indgå i virksomhedssammenhængen. Her er det dog ikke et krav, at produktet er 100% færdigproduceret men idéen skal holde!
+ Effekt Forventningen om at pigegruppen ville føle sig ekstra godt klædt på i relation til Facebook-kommunikation holdt ikke stik! Disse piger brugte ikke FB særligt meget, og følte sig hverken som superbrugere i forhold til sitets ressourcer eller kommunikation via sociale medier generelt. Pigegruppen havde dermed ikke noget forspring i idéudviklingsfasen, og de var til dels handlingslammede. Desuden frabad de sig underviserens indblanding De ville selv! I kraft af at idégenereringen tog så lang tid, fik pigegruppen en meget presset produktionsfase, og et produkt, der rent teknisk ikke var af særlig høj kvalitet. Derimod var videoens idé et af holdets bedste. Pigegruppen havde formået at omsætte kundens behov og karakteristikken af målgruppen til et kommunikationsprodukt, der med en teknisk opdatering kan fungere i en reel markedsføringssammenhæng. Både piger og drenge oplevede des som meget motiverende at skulle fremstille et produkt ed henblik på, at det skulle fungere i en virkelig (og offentlig situation).
+ Konklusioner Ikke alle piger er FB-hajer! Pigernes analytiske kompetencer er høje men de ved det ikke selv Pigerne skal roses og bekræftes mere end drengene Pigerne har brug for større tryghed ift præsentationer for en kunde/virksomhed Pitching og respons kan med fordel gentages for at skabe tryghed og give positiv respons Pigerne har ikke sværere ved at finde frem til teknisk hjælp på nettet! Pigerne selvtillid styrkes, når deres it-faglige kompetencer synliggøres for resten af klassen.
+ Plan for næste forløb Samarbejde med Viborg Stifts Folkeblad, med produktion af lokale nyhedsindslag til deres website. Mere tid! bla. til flere loops omkring pitching og produktudvikling. Højere prioritering af træning af de tekniske kompetencer især pigerne har brug for at føle, at de har værktøjerne i orden. Især når det drejer sig om en ekstern kunde. Større fokus på at eleverne øver sig på at italesætte deres ideer, deres faglige betragtninger og deres arbejdsproces også for en ekstern kunde.