Indledning Om data fra workshoppen. 1.Hvordan forstås dokumentation? Hvad kan dokumentation være? Hvordan er vi blevet. Hvad siger borgeren A

Relaterede dokumenter
Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Når dokumentation understøtter recovery

Referat fra møde i interessegruppen DSPR D

Fortællinger om dokumentation, der giver mening - på vej mod recovery

Formand, Majbrit Berlau

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Mit mål, jeres mål? Målsætning i rehabilitering Merete Tonnesen, antropolog, Forskning og Udvikling, DEFACTUM, MarselisborgCentret

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

Forord Hvad menes der med dokumentation? Antal informanter i undersøgelsen: Metodevalg Undersøgelsesspørgsmål...

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

ET SAMARBEJDE MELLEM:

Strategi for læring på Egtved skole

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens

Redskaber der kan kvalificere

Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS

Organisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Referat for møde i interessegruppen DSPR d

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

HVAD ER SKOLE PÅ TVÆRS?

Evaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Handleplanen som ordreseddel

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

ET SAMARBEJDE MELLEM:

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Workshop for unge sejlere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Mentalt velvære fremmer recovery

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Præstøvej 86 Center for Socialpsykiatrisk Rehabilitering. Praktikstedsbeskrivelse og koncept.

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Skovbakkeskolen, Odder

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune.

Kvalitet i uddannelserne. Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS

Konsulent Hans Jessen, Sundhedskartellet

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Formål Hvorfor overhovedet være på sociale medier?

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Det uløste læringsbehov

ALKOHOLKONFERENCE Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej

Tættere på praksis. Bemærkninger om Socialstyrelsens Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

SIP - Baggrund og formål

Fra kortlægning til handling på tre timer

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Socialstyrelsens nye vidensnotater.

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Om at arbejde med mål. Odder 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

Inspirationsmateriale til undervisning

Omsorg for personer med demens

Arbejdsmiljøkonference Workshop A08: MTU tættere på kerneopgaven

Referat for møde i interessegruppen DSPR d

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient.

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Referat for 12. møde i DSPR gruppen om Dokumentation og forskning

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.

HEDEGÅRDSSKOLEN LINJER 2017

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Transkript:

Indledning Om data fra workshoppen Der blev på DSPR-konferencen d. 25.9.2012 afholdt en workshop hvor Mette og Lea holdt korte dialogagtige oplæg. Derefter blev der et kortvarigt gruppearbejde, hvor deltagerne udarbejde korte skriftlige svar og mundtligt uddybede følgende spørgsmål. 1. Hvilke eksempler har du som medarbejder med dokumentationsformer der er særlige relevante/nyttige i forhold til Recoveryprocesser? 2. Hvilke eksempler har du som medarbejder på dokumentation, der virker hæmmende på Recovery processer? 3. Hvordan kan man bedst bruge lokale undersøgelser som disse til at understøtte sammenhængen mellem dokumentation og recovery. Der var omkring 60 deltagere. Drøftelserne er naturligvis præget af at deltagerne hovedsageligt var fagfolk. De udarbejdede papirer blev samlet ind og alle kommentarer blev samlet på en dårlig lydoptagelse. De skriftlige kommentarer er skannet og foreligger som: Ramian, K. (2012). Workshop om dokumentation og recovery 18 sider. Dansk selskab for psykosocial rehabiliterings årlige conference, Torvehallerne, Vejle, CFK. Læsevejledning Jeg starter hver række i denne søjle med min egen konklusioner og korte reflektioner. Såkommer der xxx til afslutning. Derefter giver jeg, hvor det er muligt eksempler på formuleringer fra Workshoppen. Grupperne er adskilt med 1.Hvordan forstås dokumentation? Hvad kan dokumentation være? Hvordan er vi blevet borgeren A Knud: Spørgsmålet om, hvad dokumentation er var ikke et issue i grupperne, men der blev talt mest om dokumentation, som det der sker i forbindelse med arbejdet med handleplaner ol. Det tyder på, at man ikke har reflekteret ret meget over selve dokumentationsbegrebet.

klogere på hvad borgerne forstår ved dokumentation? systemperspektivet /organisationen C En enkelt gruppe havde en bred opfattelse af dokumentation: sms er,bosted, EKJ elektronisk klientjournal, Facebook, billeder, video mp3 optagelser, der kan afleveres til sagsbehandler. xxx 2.Hvilke processer i dokumentationen understøtter? Ex God tid, hvis præmisser A = borgerperspektiv = fagligt perspektiv C= org. perspektiv Knud: Det var de professionelles vurdering, der fyldte. Det var spørgsmålet om, hvordan man skaber mening, involvering og ejerskab, motivation, der var mest i fokus. Det er i hvert fald de fænomener, der fylder mest. Man kan overveje, om det er udtryk for borgerens problemer eller udtryk for fagfokenes problemer. xxxx Professionelles vurdering deles med borgerne mht mål og vurdering Tydeliggørelse orgerens ejerskab: orgernes adgang til det skrevne ( journaler m.v) orgerne skal være med til at udvikle dokumentationsredskaber vedr. Egen recovery-proces orgerinvolveringen giver mening, ejerskab, nærvær og selve sproget yde andre ind for at undersøge og være nysgerrig Se egne fremskridt og reflektere over næste skridt - Fokus på borgerens ejerskab til mål/retning. Egen indsats, det der dokumenteres? - C. Vi kommer ikke uden om det, men for hvem gør vi det?

3.Hvilke former for dokumentation kan bidrage til recoveryprocessen? Formelle/uformelle FIT, Strikketøj 4.Virksomme ingredienser: Hvad skal dokumentationen indeholde for at kunne støtte recoveryprocessen? ( for eksempel handlinger er repræsenteret i dokumentationen) ( at dokumentationen har fokus på ressourcer) ( at drømme er tydelige i dokumentationen) borgeren A systemperspektivet C borgeren A systemperspektivet C Knud: Fra nogle få grupper blev der peget på forskellige redskaber. Hvis der var en tendens var det individualisering. Xxxx Mål langsigtet kortsigtet + planer PCP personcentreret planlægning CiM? Livskvalitetsområder Individualiseret i modsætning til standardiserede skemaer ogernes bøger, hvis de skriver i dem. GAF ASI Kvalitative undersøgelser - Knud: Der er ikke fokus på konkrete elementer, men pga handleplanernes dominans i diskussionen bliver den afgørende ingredienser: Målsætninger, Succeskriterier, Evalueringer. Refleksioner. Det værd, at overveje hvor mange nuancer, der egentlig er på fænomenet egne mål. Der blev ikke talt om ambivalens modsat rettede mål - det gjorde man meget en gang. Det var flere steder opmærksomhed på konflikten mellem systemets krav og borgerens ønsker. Om der var tro på, at den kunne løses er jeg ikke sikker på- og dog Xxxx eskrivende dokumentation med egne valgte mål, succeskriterier og Status i de pædagogiske handleplaner med fokus på 1-2 mål. Evaluering i gruppen Individuelle undervisningsplaner om mål, evaluering og refleksion. Det tvinger folk til ejerskab. Evaluering, hver 3. Måned Undersøge om vi gør det vi tror vi gør? SMART-modellen

C. Kan borgeres og systemets perspektiver spille sammen i et dokumentationsredskab? Så det giver mening og ejerskab for borger og for medarbejderee og samtidig opfylder dokumentationspligten i forhold til systemet. 5.Hvilke synlige/oplevede effekter har dokumentation haft på borgeren? Knud: Der var ingen overvejelser om dette spørgsmål. Der blev jo heller ikke spurgt til det. Mellem linjerne kan man læse at effekten er Målopnåelse: at sætte sig mål og nå dem som led i en recovery-proces. xxxx Hvilken forskel gør brug af dokumentation i recoveryprocesser? 6.Hvad skal fagfolk kunne for at dokumentation understøtter recoveryprocesser? Hvordan bruges undersøgelser? Knud: Fagfolkenes kompetence fylder ikke meget, men ønskerne til inddragelse, ejerskab, nysgerrighed, mv. stiller absolut krav til fagfolkene, men der blev ikke sat fokus på det som kompetence (der blev heller ikke spurgt) De professionelle skal have lyst og kompetence til dokumentation Udvalgte medarbejdere skal anvendes til dokumentation Knud: Der var to grupper, som var optagede at spørgsmålet om, hvad man kan bruge undersøgelser til. Mit gæt var, at de havde deltagere fra Århus. Til min store glæde pegede de på lokale research light-undersøgelser som meningsskabende. xxx

Man skal lade andre screene, hvor recovery-orienteret man er Man skal invitere nogen ind ude fra Man skal være fælles om hvad undersøgelsen skal belyse for at give den mening og motivation Selv gennemføre research Light og dermed får ejerskab af det. Undersøgelser skal være meningsskabende helt lokalt for at det kan rykke noget i forhold til recovery.