Analyse, februar 2010 Årsrapport for året 2009 for Dagplejen Kundby Indhold: 1. Beskrivelse af børnehusets samlede virksomhed 2. Beskrivelse af børnehuset 3. Fakta bo for børnehuset 4. Opsamling af spørgsmål vedr. sikkerheds og sundhedsmæssige, bygningsmæssige og sanitære forhold, til brug for tilsynsdialogen 5. Beskrivelse af særlig udvalgte spørgsmål, besluttet af børneudvalget 6. Beskrivelse af Servicekvalitet 2.3.1 Dagtilbud til børn, 2.3.5 Dagpleje 0 2 årige, 2.3.6 Sprogscreening, 2.6.1 Forældre og brugerindflydelse 7. Beskrivelse af arbejdet med Pædagogiske læreplaner 8. Beskrivelse af børnehusets Børnemiljø vurdering 9. Beskrivelse af spørgsmål relateret til den pædagogiske virksomhed 10. Beskrivelse af en indsats, projekt eller andet som I har været særlig optaget af og gerne vil udbrede kendskabet om. Den gode historie Årsrapporten udarbejdes i samarbejde med distriktslederen, pædagogisk leder, medarbejder og forældrerepræsentanter. Årsrapporten fra det enkelte børnehus sammenfattes til en fælles Årsrapport for distriktet. Årsrapporterne skal være tilgængelig på Holbæk nettet samt distriktets hjemmeside. Årsrapportens sigte er foruden at være et redskab der illustrer børnehusets konkrete pædagogiske arbejde, ledelse og inddragelse af forældrene, også at indgå som et element i det lovpligtige tilsyn, kommunen skal udøve. 1
1. Beskrivelse af børnehusets samlede virksomhed: Kundby Børnehus er en del af enhedsinstitution Kundby, der består af dagpleje, børnehave, skole og sfo. Kundby Børnehus består af dagpleje med 5 dagplejere med plads til 20 børn, samt børnehave med plads til 65 børn. 2
2. Fakta bo: fra 1. januar til 31. december 2009 Antal børn 0 til 2 år Antal børn 3 5 år 19 i års gennemsnit 50 børn i års gennemsnit Antal 2-sprogede børn (børn der modtager 4a) 0 Antal børn optaget i sproggrupper 0 Antal børn tilknyttet talepædagog 7 % af familier, der har fået tilbudt mindst en forældresamtale inden for det sidste år? % af familier, der har taget imod tilbuddet om en forældresamtale inden for det seneste år? % af børn, hvor der er udarbejdet et samarbejdsskema (i samarbejde med børnekonsulent centret) % af familier, der inden for det seneste år har fået tilbudt ekstra samtaler Foretages der registrering af forældrenes tilfredshed med den årlige forældresamtale? Er der udarbejdet en kostpolitik i børnehuset 100 % i børnehaven. I dagplejen alle efter 3 mdr. 100 % 14 % talebørn 8 % andre 26 % Nej ( kun gennem kommunens brugertilfredshedsundersøgelse) Ja både i børnehave og dagpleje Fravær på grund af sygdom pr. 0-2 årige i dagplejen i % 1,7 % Fravær på grund af sygdom pr. 0-2 årige i vuggestuen i % minus Fravær på grund af sygdom pr. 3-5 årige i børnehaven i % 2,8 % Personalets sygefravær opgjort i % i forhold til antal fastansatte fuldtidsstillinger 4,27 % i børnehaven 1,03 % i dagplejen Forbrug i % af budgettet til gæstepleje 5,5 % 3
3. Beskrivelse af Børnehuset Børnehus: Kundby Børnehus Pædagogisk leder: Adresse: Peter Juul Wiese Trønningevej 11, Kundby 4520 Svinninge Tlf.: 72367210 E- mail adresse: pjw@holb.dk kundbyboernehave@holb.dk kundbydagpleje@holb.dk Hjemmeside www.kundbyskole.dk adresse: Antal Børn: 70 Aldersgruppe: Antal medarbejdere ansat Egne indsatsområder og aktuelle projekter: 0-5 år 16 Oprettelse af integreret institution med dagpleje, vuggestue, børnehave. Udbygning af legeplads. Kostpolitik. Udvikling af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 1 hjælps undervisning af de største børn i børnehaven. De gode overgange. Månedsplaner 4. Opsamling af spørgsmål vedr. sikkerheds, sundheds og bygningsmæssige samt sanitære forhold, til brug for tilsynsdialogen Hvornår er legepladsen sidst Sommeren 2009 blev en del af legepladsen fornyet og resten certificeret? af legepladsen gennemgået af firmaet. Til daglig er det servicelederen der har kursus i legepladssikkerhed der vurderer legepladsens sikkerhed med de dertil autoriserede Hvordan sikres det, at vejledninger omkring legetøj, barneseler, sovestillinger efterleves? hjælpemidler. I Kundby Børnehus dagplejen følger vi socialministeriets anbefalinger om, at børn over 2 år ikke må sove i krybbe eller barnevogn iført sele, medmindre forældrene har givet tilladelse til det. Hvordan opfylder børnehuset loven om røgfrie miljøer i dagtilbud? Hvornår har børnehuset sidst haft besøg af sundhedsplejen? Hvilke problemstillinger og løsninger blev taget op? Hvornår har børnehuset sidst haft besøg af fødevarekontrollen? Center Kundby er røgfri. Der findes ét indelukke udendørs i centeret hvor rygning kan foregå. I dagplejehjemme ryges ikke i de lokaler hvor børnene bevæger sig. Ved deltagelse i UF møder. Ingen faste aftaler. Minus 4
Hvilke problemstillinger og løsninger blev taget op? Hvornår har institutionen sidst haft besøg af Brandtilsynet? Hvilke problemstillinger og løsninger blev taget op? Hvornår har børnehuset sidst haft besøg af arbejdstilsynet? Hvilke problemstillinger og løsninger blev taget op? Primo 2010 Brandtilsynet er godkendt. Vi har gennem Holbæk Kommune kontakt med Falck omkring samarbejde på beredsskabsplaner, forebyggelse m.m. Minus. Der er udarbejdet APV og opfølgning af denne i begge afdelinger. 5. Beskrivelse af særlig udvalgte spørgsmål, besluttet af børneudvalget Spørgsmål Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag DISSE SPØRGSMÅL ER IKKE KOMMET ENDNU 5
6. Beskrivelse af Servicekvalitet 2.3.1 Dagtilbud, 2.3.5 Dagpleje, 2.3.6 Sprogscreening og 2.6.1 Forældre og brugerindflydelse 2.3.1 Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Rummelighed/ inklusion De lokale tilbud er forpligtet til at tilbyde almen rådgivning og forebyggelse overfor børn og familier. Alle dagtilbud arbejder med begrebet rummelighed med fokus på børn der i kortere eller længere tid har brug for individuel støtte og særlig indsats På tilsyn hos den enkelte dagplejer min. hver 5 uge gennemgås børnene og der følges op på tidligere indsatser, samtaler, tiltag m.m. Dette viderebringes til UF møderne. Derudover indkaldes til samtaler efter behov, opfølgning m.m. vi er meget obs. på at have fingeren på pulsen omkring hvert enkelt barn. Der vil være samtale efter barnets første 3 mdr. i dagplejen og denne vil omhandle det første indtryk og der gøres opmærksom på de eksterne samarbejdspartnere der er. Der laves beskrivelser i samarbejde med forældrene inden børnene skal i børnehave. Der holdes overleveringsmøde med børnehaven. Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag Vi vil lave årlige beskrivelser / individuelle handleplanerpå alle børn og indbyde forældrene til årlige samtaler. Disse handleplaner vil også bruges til overgangen til børnehaven. 6
Rummelighed og Barnets udviklingsplan For alle børn udarbejdes en individuel udviklingsplan Alle dagtilbud og skoler arbejder med at rumme børn og unge gennem en aktiv planlægning af den pædagogiske hverdag Forældrene inddrages og medvirker ved at understøtte og i det omfang det er muligt i gennemførelsen af planlagte aktiviteter. Forældre tilbydes som minimum 1 gang om året en evalueringssamtale for at fastsætte nye mål for såvel barnets personlige udvikling og dets øvrige læring. Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis 2.3.1 Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Barnets udviklingsplan Dagplejen anvender lokal udviklet skabelon. Den årlige samtale mellem forældre og dagtilbud bidrager til barnets udvikling og læring. På sigt ja Samtalen på barnets sidste år i dagplejen gør Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag Vi vil lave årlige beskrivelser / individuelle handleplaner / udviklingsplanpå alle børn og indbyde forældrene til årlige samtaler. Disse handleplaner vil også bruges til overgangen til børnehaven. Udviklingsplanen udarbejdes af forældre og dagtilbud i samarbejde. ja Begge parter medvirker ved at understøtte de indgåede aftaler, i forhold til udvikling af barnets potentialer. 7
Barnets Udviklingsplan Det gør vi Det gør vi ikke Der afholdes mindst en årlig samtale baseret på barnets udviklingsplan Forældrene deltager aktivt i udførelsen af de indgående aftaler Det gør vi delvis 2.3.1 Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Sundhed kost og bevægelse Sundhed tænkes bredt og er et anliggende for alle Fysisk betonet leg, børnesport, dans, gåture mv. skal indgå som en fast bestanddel af dagligdagen Børnenes fysiske sundhed registreres, for hermed at dokumentere en generel øget sundhedstilstand Alle børn har krav på sunde og ernæringsrigtige måltider Der er udarbejdet kostpolitik for hele børnehuset, denne er godkendt af forældrebestyrelsen. Alle børn er ude min. 1 1½ time om dagen + de fleste sover ude. Alle dagplejere har gode udendørsfaciliteter og i børnehaven har dagplejen deres egen legeplads. Denne er indrettet så den ligger op til fysisk aktivitet og til at styrke sansemotorikken. Derudover er fysikken en væsentlig del i planlægningen af læreplanstemaerne.dagplejerne benytter ofte vores hal til rytmik m.m.. Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag Sundhed kost og bevægelse Det gør vi Det gør vi ikke Fysisk betonet leg skal fylde mindst svarende til gennemsnitligt 2 timer dagligt Dagtilbuddets kostpolitik er synlig for forældrene Dagtilbuddet yder sammen med sundhedsplejen og Det gør vi delvis 8
tandplejen vejledning omkring sund kost. 2.3.1 Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Sproglig udvikling Dagtilbuddene skal være med til at sikre en optimal sproglig udvikling for alle børn og understøtte forældrenes indsats i forhold til børnenes sproglige udvikling Børn med særlige behov bl.a. børn af anden etnisk baggrund -skal understøttes i tilegnelse af dansk, med henblik på, at de er sprogligt parat til at gå i almindelig børnehaveklasse ved skolestarten. Barnets kommunikation med forældre og personale i dagtilbud er centralt for den tidlige indsats over for småbørn. Der er et særligt fokus på barnets sprogudvikling, fordi: sproget er et redskab for kommunikatio n, sproget tilegnes i de relationer, som barnet indgår i, sproget berører barnets intellektuelle, følelsesmæssig e og sociale udvikling. I en tidlig pædagogisk indsats er tilrettelæggelse af et sprogstimulerende miljø i dagtilbuddet, hvor barnet får mulighed for at forstå og blive forstået i samspillet med andre, derfor centralt. Målet er, at barnet opnår optimale muligheder for deltagelse og læring i barnets tid i dagplejen og i børnehaven. Denne tilrettelæggelse foregår på de årlige udviklingssamtaler. Personalet har været på TRAS kursus og på sprogstimulerings kursus. På sigt er det planen at indrette et sproglokale i børnehaven som også dagplejen kan benytte, med sprogkufferter o. lign. samt at være opmærksomme på at indretning og udsmykning i dagplejehjemmene vil være stimulerende for den sproglige udvikling. Med udgangspunkt i dette vil vi give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. Udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Vi er opmærksomme på andre udtryksformer end den verbale ved at give adgang til forskellige materialer, f.eks. farver, maling, lim, sakse, ler o. lign. bygge lego, klodser osv. Give mulighed for rolleleg, lytte til musik/ danse, udklædningstøj, musikinstrumenter, osv. Alle børn tilbydes sprogscreening når de starter i børnehaven og der følges op gennem arbejde med TRAS skemaer i dagtilbud og skole. Derudover har vi samarbejde med børnekonsulentcenterets talepædagog 9
Sproglig udvikling Det gør vi Det gør vi ikke Informationsmateriale om betydningen af den sproglige indsats og dagtilbuddets betydning, samt relevant information, er nemt tilgængeligt i dagtilbuddet også for forældre som har svært ved at læse og/eller ikke forstår dansk. Dagtilbuddet er forpligtet til at støtte og vejlede forældre i udøvelse af forældrenes indsats. Forældrene er forpligtiget til at bidrage med oplysninger der kan understøtte dagtilbuddets indsats. Det gør vi delvis 2.3.1 Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Overgang mellem dagtilbud og skole Børnene skal opleve at komme til et kendt miljø, når de skifter fra dagpleje/vuggestue til børnehave og skole/sfo Dagtilbud, skole og forældre indgår et forpligtende samarbejde omkring barnets skift Personalet i dagtilbud/ skole har indgået et forpligtende samarbejde om, hvorledes overgangen skal forløbe Barnets udviklingsplan videregives under forudsætning af forældrenes accept Personalet i dagtilbud/ skole har indgået en forpligtende samarbejdsaftale om, hvorledes overgangen fra dagtilbud dagtilbud/skole skal forløbe. Det forventes at forældre deltager i et aktivt samarbejde med dagtilbud og skolepersonalet omkring barnets overgang mellem tilbuddene. Ja, og der holdes overleveringsmøde ml. pædagoger og kommende børnehaveklasselærer m.fl. ja Det er vigtigt for os at børnene er bekendte og trygge ved deres næste trin og der er derfor mange besøg og samarbejde med den kommende afdeling, således at barnet er kendt og kender til sit nye trin. Dette foregår i tæt samarbejde med forældrene. Det er vigtigt med en høj grad af forudsigelighed. Dagplejepædagogen er også ansat i børnehaven på den stue hvor dagplejebørnene starter, således at der et kendt ansigt i børnehaven og børn og forældre er også kendt i børnehaven. Vi har valgt at vores ældste gruppe Slyngelstuen kører som selvstændig gruppe fra august og Det giver god mulighed for at styrke særlige kompetencer samt mulighed for at være på forkant hvis nogen har brug for ekstra opmærksomhed. Bl.a. holdes i den afsluttende periode koloni der styrker de sociale kompetencer og giver dem en god fælles ballast og styrker fællesskabet og sammenholdet. Gruppen er ofte på besøg i den kommende skole, er 3 gange om ugen på vores SFO og styrker kendskabet til disse således at alt er kendt når den store dag oprinder. En SFO pædagog deltager i perioden januar til juli i børnehavens ældste gruppe og er med i børnehaveklassen første halve år august - 10
indtil de starter i børnehaveklassen. Denne lange overflytterperiode har gjort det muligt at tilrettelægge årets gang ud fra de kompetencestyrker børnene har i forhold til temaerne i læreplanen og den kommende skolegang. december, således at der i 1 år af overgangen er en fast kendt person for børnene. De rigtig fine resultater og gode tilbagemeldinger fra børn, forældre og skole, sammenholdt med førnævnte SFO pædagogs overlapning, gør at vi har valgt ikke at have overflytterbørn fra marts måned. Overgang mellem dagtilbud og skole Det gør vi Det gør vi ikke Personalet i dagtilbud/skole har indgået en forpligtende samarbejdsaftale om, hvorledes overgangen fra dagtilbud dagtilbud/skole skal forløbe. Det forventes at forældre deltager i et aktivt samarbejde med dagtilbud og skolepersonalet omkring barnets overgang mellem tilbuddene. Barnets udviklingsplan videregives under forudsætning af forældrenes accept Det gør vi delvis Opfølgning af ydelserne jævnfør servicekvalitet 2.3.1 Personale og bestyrelse evaluerer mindst en gang om året dagtilbuddets virke, herunder de pædagogiske læreplaner og andre opstillede kvalitetsmål Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis Der afholdes mindst en årlig forældresamtale om barnets kompetencer og trivsel Legepladsen gennemgås mindst hver tredje år af en certificeret legepladsinspektør () det gør vores serviceleder X gennemgået af legepladsfirma ved opstilling af nye redskaber 11
2.3.5 Dagpleje Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Dagplejens pædagogiske aktiviteter foregår dels i eget hjem og dels i legestuen Bestyrelse og ledelse udarbejder principper for det pædagogiske tilsyn i dagplejen Der er legestue 1 gang om ugen i vores SFO s lokaler. Min. hver 2 måned er der heldagslegestue der holdes i foreningslokalet i hallen. Dagplejen kommer ofte i børnehaven og min. hver 6 uge, og derudover ved indkøring af kommende børnehavebørn. Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag Egne legestuelokaler vil være en drøm, det er bøvlet at skulle låne andres lokaler. Legestueaktiviteter tilrettelægges således, at der skabes optimale betingelser for kollegial erfaringsudveksling og fælles pædagogisk vejledning Dagplejens børn og personale deltager på lige fod i de fællesaktiviteter, der tilrettelægges i i distriktet/lokalområdet Dagplejens ledelse og tilsynsaktiviteter sikre dagplejen pædagogisk fremtræder som en helhed, med fokus på fælles mål opfyldelse Sker centralt fra. Der er korte møder ved hver legestue og den fælles pædagogiske vejledning foregår mest målrettet på heldagslegestuen. Dagplejen deltager i fælles møder 2 gange om året med børnehaven. Ja ja 12
Dagpleje Det gør vi Det gør vi ikke Bestyrelse og ledelse udarbejder principper for det Sker centralt pædagogiske tilsyn i dagplejen fra Legestueaktiviteter tilrettelægges således, at der skabes optimale betingelser for kollegial erfaringsudveksling og fælles pædagogisk vejledning Den enkelte dagplejer besøger jævnligt institutionen Dagplejen er en del af distriktsinstitutionen samlede pædagogiske aktivitet Det gør vi delvis 2.6.1 Forældre og brugerindflydelse Alle bestyrelser fastsætter principper for dagtilbuddets/skolen arbejde med forældre- og brugerindflydelse. Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Alle dagsordener, referater m.m. fra enhedsinstitutionsbestyrelsen hænges op i de enkelte afd., ligges på hjemmesiderne, samt sendes ud på børnehavens mailingliste. Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen I Rambølls brugertilfredshedsundersøgelse scorer vi 3,9, på en skala fra 1 5 med 5 som det højeste, på spørgsmålet om den indflydelse du har via forældrene i forældrerådet Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag De lovpligtige arbejder med pædagogiske læreplaner, mål etc. Skal indgå i drøftelser i overensstemmelse med bestemmelserne herom Bestyrelsesmøder holdes efter gældende forretningsorden og vedtægterne for enhedsinstitutionsbestyrelser ja Alle forældre indbydes minimum til en personlig drøftelse af barnets individuelle udvikling 13
Forældre og brugerindflydelse Det gør vi Det gør vi ikke Alle forældrebestyrelser fastsætter principper for børnehusets arbejde med forældre- og brugerindflydelse. Ledelsen ved dagtilbud og skoler stiller faglig og administrativ ekspertise til rådighed for bestyrelsernes arbejde. Bestyrelsen evaluerer årligt om deres indflydelse på institutionens drift er tilstrækkelig Det gør vi delvis 7. Beskrivelse vedrørende arbejdet med Pædagogiske læreplaner: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. Evalueringen af de pædagogiske indsatser, skal ha fokus på børnenes læring af indsatsen, hvad de voksne har lært samt hvilke problemstillinger evalueringen peger på, oh hvor der skal ske opfølgning. OVERORDNEDE MÅL FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I KUNDBY BØRNEHUS DAGPLEJEN Arbejdet med børn i Kundby Børnehus skal tage udgangspunkt i de overordnede mål, som alle voksne - både det pædagogiske personale og forældre samarbejder om. Dette gælder både børnehave og dagpleje, selvom der udfærdiges pædagogiske læreplaner for hver afdeling. At skabe et rummeligt miljø præget af omsorg og tryghed, hvor børnenes forskelligheder respekteres. At fokusere på børnenes ressourcer som det bedste afsæt for udvikling. At stimulere børnenes nysgerrighed, kreativitet og fantasi, så de får appetit på livet og lyst til at lære. At inddrage børnene i demokratiske processer, så de påtager sig et medansvar for fællesskabet ud fra egne forudsætninger. At inddrage forældre i deres barns udviklings og læreprocesser. At støtte forældrene i at fastholde ansvaret for deres børn. LÆRINGSSYN / LÆRINGSDANNELSE Læring er den proces som finder sted, når barnet udvikler og forandrer sig. Læring finder sted, når barnet optager en viden, som er af betydning for sig - integrerer den ny viden i tidligere erfaringer - og ændrer adfærd derefter. 14
BARNETS LÆRING Barnets læring handler ikke alene om bevidste og planlagte forløb. En meget stor del af hvad barnet erfarer og lærer, sker via det daglige samvær med de andre børn og voksne, d.v.s. uformel læring. Barnets læring vil hovedsagelig ske via aktiv leg. Læringen må tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og motiver, ved deltagelse i det hverdagsliv og de pædagogiske aktiviteter der foregår i institutionen. Børn lærer hele livet gennem samvær med forældrene, med familien, med andre børn, med nære voksne og med mere perifere voksne. Ved iagttagelse, ved at lytte, ved at efterligne og eksperimentere ofte i leg tager de verden til sig, samtidig med de påvirker den. Børn i daginstitutioner og dagpleje skal ikke alle sammen lære noget bestemt og på samme tid som i skolen. Der er tale om en helt anden og mere eksistentiel form for læring, som sætter barnet i centrum, og som giver det indflydelse på sit eget liv. Læring i en daginstitution handler om at lære de sociale og kulturelle normer og regler at kende, som gør at man bliver accepteret af fællesskabet og samtidig tør at stå på sin ret til at mene og sige, som man gør. Det er vigtigt at huske, at læring er en gensidig proces mellem to eller flere parter. Barnet lærer også fra sig. Det lærer sine venner i institutionen en masse, og det lærer også de voksne noget. LÆREPROCESSER ER OPTIMALE når barnet: Oplever sig og sit udgangspunkt anerkendt. Har tillid til sine egne evner og muligheder. Finder det betydnings og meningsfuldt. Er motiveret til at gå i gang. Er problemformulerende og undrende. Opstiller mål og løsninger. Forstår fremgangsmåden. Er eksperimenterende, praktisk og nærværende. Har indflydelse undervejs. Reflekterer. Oplever at det lærer / erfaringsdanner DET PÆDAGOGISKE PERSONALES ROLLE Ansvaret for barnets læring i institutionen påhviler det pædagogiske personale, som ved hvad barnet har behov og interesse for. Barnet medinddrages i egen læring, i takt med dets udvikling. Det pædagogiske personale er ansvarligt for, at skabe et miljø præget af relationer, omsorg og tryghed som grundlag for al videre udvikling. Det pædagogiske personale skal have indsigt i, hvad barnet har lyst til og brug for, gennem observation, analyse, fortolkning og dialog. 15
Det pædagogiske personale skal opfattes som med - og modspillere, og som dem der støtter barnet til udvikling. DERFOR SKAL DET PÆDAGOGISKE PERSONALE Møde barnet med positive forventninger Være anerkendende, nærværende og vise engagement. Være spontan og udnytte mulighed for læring i hverdagen. Tænke på læringsmiljø. Anvende fleksible metoder, så det enkelte barns måde at lære på respekteres. Fokusere på barnets ressourcer og etablere anerkendende relationer. Være i udvikling og udvikle metoder til indsigt og selvrefleksion. DOKUMENTATION Dokumentationen er et vigtigt redskab i arbejdet med læreplaner. Dokumentationen skal synliggøre børnenes fodspor for omverdenen. Dokumentationen er en måde at vise og fastholde, hvad der foregår, og hvilke projekter og aktiviteter der arbejdes med. Det er imidlertid ikke selve produktet man er interesseret i at dokumentere for forældre og andre. Det er derimod børnenes læreprocesser, der skal være i fokus. Læreplans tema: beskrivelse af èn indsats efter børnehusets eget valg. DAGPLEJEN Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Almen pædagogisk Krop og bevægelse Børnene styrkes motorisk Børnene lærer om sanserne Børnene lærer om kroppen Børnene oplever glæden ved at bevæge sig og selv at kunne tingene Børnene oplever kroppens muligheder Børnene lærer om hygiejne Børnene lærer om sund kost Børnene får kendskab til egen krop Børnene får en sundere livsstil Børnene trives bedre Børnene får øget selvværd Vi laver gymnastik i hallen Vi går ture Vi bruger rummets muligheder både ude og inde Vi vasker hænder Vi børster tænder Vi tørrer næser Vi serverer sund kost i dagplejen Børnene tager selv sko og tøj af 16
Vi løfter mindst muligt Børnene kravler selv op og ned af stole Hvem gør hvad Dokumentation evalueringsspørgsmål Dokumentation metode Evaluering Hvad viser dokumentationen På legestuemøderne aftales temaerne og det planlægges hvilke fælles aktiviteter der skal være. Hver dagplejer laver månedsplan der uddeles til forældrene, med beskrivelser af de enkelte dages aktiviteter. Taler børnene om det vi har lavet, bruger de det i deres lege, bruger de deres nye erfaringer, bliver det en del af deres mønster, tør de sige deres mening, er de bevidst om deres krop. Foto, dagbog, tegninger, malerier, diasshow, forældresamtaler, barnets bog, udstillinger, Når barnet behersker krop og bevægelse styrkes Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnet oplever stort selvværd Barnet oplever at det har handlekraft Sociale kompetencer Børnene er sammen i fællesskabet og legen Børnene oplever glæde og omsorg ved at hjælpe hinanden Sprog Kropssproget udvikles Motorik og sprog hænger sammen Krop og bevægelse Anerkendelse over selv at kunne klare tingene Viljen til at udfordre sig selv Natur og naturfænomener Oplever glæden ved at være ude og få nye oplevelser Respekt for naturen og sund nysgerrighed Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene kan bruge kroppen til kreativ udfoldelse Smage mad fra andre kulturer og selv gå rundt om juletræet til jul Opfølgning Børn med særlige behov Dagplejerne gør en ekstra indsats Bruge børnehavens motorikrum Børnene deltager i alle aktiviteter ud fra deres eget udviklingstrin Søge råd og vejledning af Gitte dagplejepæd., børnehaven og sundhedsplejersken På heldagslegestuemøde planlægges den kommende periode med temaer for dagplejen. På dette møde evalueres den foregående periode. Ved overleveringsmøderne når børnene skal i børnehave gennemgås børnenes læringsprocesser, så den kommende stue ved hvor de skal fortsætte. 17
7. A. Spørgsmål vedrørende børnehusenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Besvarelse fra dagplejen Ja Nej Har børnehuset udarbejdet lærings mål for hvert af de 6 temaer? Har børnehuset beskrevet metoder og aktiviteter for hvert tema? Har børnehuset beskrevet tiltag for børn med særlige behov, under hvert tema? Har forældrerådet været involveret i udarbejdelse af børnehusets pædagogiske læreplan? Har forældrerådet besluttet at læreplanen skal fortsætte uændret det kommende år? Er læreplanen tilgængelig på børnehusets hjemmeside? Indeholder den skriftlige læreplan beskrivelse af hvordan og hvornår evalueringen finder sted? Har jeres evaluering betydet ændringer i dagplejens pædagogiske praksis? Har børnehuset primært haft fokus på udvalgte temaer? Hvis ja, sæt Barnets personlige kompetencer Barnets sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Udtalelse fra forældrerådet/bestyrelsen vedr. inddragelse i evalueringen og drøftelse af nye indsatser for det kommende år DENNE RUBRIK SKAL UDFYLDES AF FORÆLDREBESTYRELSEN 18