KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR BØRNEHAVE DAGPLEJEN

Transkript

1 KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR BØRNEHAVE DAGPLEJEN / KUNDBYDAGPLEJE@HOLB.DK

2 Analyse, februar 2010 Årsrapport for året 2009 for Børnehuset Kundby Indhold: 1. Beskrivelse af børnehusets samlede virksomhed 2. Beskrivelse af børnehuset 3. Fakta bo for børnehuset 4. Opsamling af spørgsmål vedr. sikkerheds og sundhedsmæssige, bygningsmæssige og sanitære forhold, til brug for tilsynsdialogen 5. Beskrivelse af særlig udvalgte spørgsmål, besluttet af børneudvalget 6. Beskrivelse af Servicekvalitet Dagtilbud til børn, Dagpleje 0 2 årige, Sprogscreening, Forældre og brugerindflydelse 7. Beskrivelse af arbejdet med Pædagogiske læreplaner 8. Beskrivelse af børnehusets Børnemiljø vurdering 9. Beskrivelse af spørgsmål relateret til den pædagogiske virksomhed 10. Beskrivelse af en indsats, projekt eller andet som I har været særlig optaget af og gerne vil udbrede kendskabet om. Den gode historie Årsrapporten udarbejdes i samarbejde med distriktslederen, pædagogisk leder, medarbejder og forældrerepræsentanter. Årsrapporten fra det enkelte børnehus sammenfattes til en fælles Årsrapport for distriktet. Årsrapporterne skal være tilgængelig på Holbæk nettet samt distriktets hjemmeside. Årsrapportens sigte er foruden at være et redskab der illustrer børnehusets konkrete pædagogiske arbejde, ledelse og inddragelse af forældrene, også at indgå som et element i det lovpligtige tilsyn, kommunen skal udøve. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 2

3 1. Beskrivelse af børnehusets samlede virksomhed: Kundby Børnehus er en del af enhedsinstitution Kundby, der består af dagpleje, børnehave, skole og sfo. Kundby Børnehus består af dagpleje med 5 dagplejere med plads til 20 børn, samt børnehave med plads til 65 børn. Børnehaven har i 2009 haft ca. 50 børn i gennemsnit. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 3

4 2. Fakta bo: fra 1. januar til 31. december 2009 Antal børn 0 til 2 år Antal børn 3 5 år 19 i års gennemsnit 50 børn i års gennemsnit Antal 2-sprogede børn (børn der modtager 4a) 0 Antal børn optaget i sproggrupper 0 Antal børn tilknyttet talepædagog 7 % af familier, der har fået tilbudt mindst en forældresamtale inden for det sidste år? 100 % % af familier, der har taget imod tilbuddet om en forældresamtale inden for det seneste år? 100 % % af børn, hvor der er udarbejdet et samarbejdsskema (i samarbejde med børnekonsulent centret) 14 % talebørn 8 % andre % af familier, der inden for det seneste år har fået tilbudt ekstra samtaler 26 % Foretages der registrering af forældrenes tilfredshed med den årlige forældresamtale? Er der udarbejdet en kostpolitik i børnehuset Nej ( kun gennem kommunens brugertilfredshedsundersøgelse) ja Fravær på grund af sygdom pr. 0-2 årige i dagplejen i % 1,7 % Fravær på grund af sygdom pr. 0-2 årige i vuggestuen i % minus Fravær på grund af sygdom pr. 3-5 årige i børnehaven i % 2,8 % Personalets sygefravær opgjort i % i forhold til antal fastansatte fuldtidsstillinger 4,27 % i børnehaven 1,03 % i dagplejen Forbrug i % af budgettet til gæstepleje 5,5 % Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 4

5 3. Beskrivelse af Børnehuset Børnehus: Kundby Børnehus Pædagogisk leder: Adresse: Peter Juul Wiese Trønningevej 11, Kundby 4520 Svinninge Tlf.: E- mail adresse: Hjemmeside adresse: Antal Børn: 70 Aldersgruppe: 0-5 år Antal medarbejdere ansat 16 Egne indsatsområder og aktuelle projekter: Oprettelse af integreret institution med dagpleje, vuggestue, børnehave. Udbygning af legeplads. Kostpolitik. Udvikling af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 1 hjælps undervisning af de største børn i børnehaven. De gode overgange. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 5

6 4. Opsamling af spørgsmål vedr. sikkerheds, sundheds og bygningsmæssige samt sanitære forhold, til brug for tilsynsdialogen Hvornår er legepladsen sidst certificeret? Sommeren 2009 blev en del af legepladsen fornyet og resten af legepladsen gennemgået af firmaet. Til daglig er det servicelederen der har kursus i legepladssikkerhed der vurderer legepladsens sikkerhed med de dertil autoriserede hjælpemidler. Hvordan sikres det, at vejledninger omkring I Kundby Børnehus dagplejen følger vi socialministeriets anbefalinger om, at børn legetøj, barneseler, sovestillinger efterleves? over 2 år ikke må sove i krybbe eller barnevogn iført sele. Hvordan opfylder børnehuset loven om røgfrie miljøer i dagtilbud? Hvornår har børnehuset sidst haft besøg af sundhedsplejen? Hvilke problemstillinger og løsninger blev taget op? Hvornår har børnehuset sidst haft besøg af fødevarekontrollen? Hvilke problemstillinger og løsninger blev taget op? Hvornår har institutionen sidst haft besøg af Brandtilsynet? Hvilke problemstillinger og løsninger blev taget op? Hvornår har børnehuset sidst haft besøg af arbejdstilsynet? Hvilke problemstillinger og løsninger blev taget op? Center Kundby er røgfri. Der findes ét indelukke udendørs i centeret hvor rygning kan foregå. Ved deltagelse i UF møder Minus Primo 2010 Brandtilsynet er godkendt. Vi har gennem Holbæk Kommune kontakt med Falck omkring samarbejde på beredsskabsplaner, forebyggelse m.m. Minus. Der er udarbejdet APV og opfølgning af denne i begge afdelinger. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 6

7 5. Beskrivelse af særlig udvalgte kerneområder, besluttet af udvalget for børn 9. marts 2010 børnehaven. Kerneområde Aktiviteter Hvilke aktiviteter og tiltag lægger I vægt på? Status Hvilke tiltag anvender I med succes? Er I gode til at opfange problematikker og arbejde med dem uden inddragelse af ressourcekonsulenter Hvis I har haft inddraget ressourcecentret hvilken hjælp havde I så brug for? Udfordringer Rummelighed/inklusion Det er vigtigt for os at have en ligefrem tilgang til muligheder for at få luftet / vendt alle børn med kollegaer, på UF møder, med div. ressourcepæd. m.m. og ikke mindst med forældrene. Vi har forskellige rutiner hvorved vi mener at være opmærksomme på at der er fokus på hvordan det enkelte barn har det både individuelt og i gruppen. Vi har flg. funktioner: stuemøder, pædagogiske møder, UF møder, forældresamtaler min. 1 om året og efter behov, udarbejdelse af individuel handleplan på hvert barn min. 1 om året, (gennemgås til forældresamtalerne) udarbejdelse af samarbejdsskemaer til UF møder Med den faste procedure synes vi det lykkes at opfange det problematikker der kunne være. Det er vist ikke så slemt kan medføre at nogle problematikker går for længe uden at blive diskuteret på fagligt plan, så Kulturen er vigtig for at det er legalt og et krav at problematikkerne bringes til torvs. Med de faste procedurer som nævnt ovenfor kommer tingene så hurtigt op at der stort set altid er forsøgt med forskellige tiltag / indsatser før at der udfyldes et samarbejdsskema til UF møde for sparring / supervision og evt. resourcepædagog eller andet. Alle skrivelser udleveres i kopi til forældrene og de bliver orienteret ligeså snart vi er opmærksomme på en evt. problematik. Supervision, talepædagog, ressourcepæd. der laver observationer på barnet, ideer / forslag til nye indsatsområder, at blive forstået i en evt. frustration, at blive løftet til et bedre / højere overblik. Støttetimer til enkelte problematikker ville være rigtig godt i perioder så det er muligt at gennemføre svære perioder for barnet på ordentlig vis og på den måde skabe muligheder fremadrettet. Systemet kører langsommeligt, det er en meget lang proces hvis der skal en bredere indsats til end vi kan tilbyde. Det er absolut ikke befordrende for hverken barn eller personale. Det ville være godt med et overblik over forretningsgangene på børneområdet!! Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 7

8 5. Beskrivelse af særlig udvalgte kerneområder Kerneområde Sundhed Aktiviteter Status Hvilke aktiviteter og tiltag lægger I vægt på? Hvilke tiltag anvender I med succes? Er I gode til at opfange motoriske - og kost problematikker og inddrager I forældrene Vi har udarbejdet en kostpolitik der er godkendt af bestyrelsen. Denne opfordrer vi også forældrene til at overholde. Alle børn får frugt til morgensamlingen, dette medbringer forældrene. Vores legeplads er opbygget så den ligger op til bevægelse og der er mange sansemotoriske udfordringer på den, ikke mindst vores hoppepude der benyttes flittigt. Derudover er der indrettet mooncar og cykelstier, så det giver også rigtig meget bevægelse. Alle børn er ude min. 2 timer om dagen uanset vejr og vind (næsten). Vi benytter skolen gymnastiksal/hal så alle børnehavens børn er i gymnastiksalen min. 1 om ugen det meste af året. Vi er netop ved at uddanne pædagog i sansemotorisk træning så vi kan blive endnu bedre til at udnytte vores eget lille motorikrum, samt implementere det mere i hverdagen. Dette vil også blive til gavn for den kommende vuggestue og vores dagpleje. Vi laver individuelle handlingsplaner på alle børn og i dette indgår den fysiske og motoriske udvikling også. Dette gennemgås med forældrene. Ja, især erfaringerne omkring udvikling af legepladsen. Anvender I viden og erfaringer fra BMV Udfordringer Forskellige usunde ting der medbringes i madpakkerne, holdningsændringer, TID Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 8

9 5. Beskrivelse af særlig udvalgte kerneområder Kerneområde Aktiviteter Hvilke aktiviteter og tiltag lægger I vægt på? Hvilke tiltag anvender I med succes? Forældresamarbejde Forældremøder Individuelle handleplaner Årlige samtaler Sommerfest + udvalg Arbejdslørdag Lokalforum tæt tilknyttet Mailsystem Kaffeeftermiddage ferniseringer m.m. Bedsteforældredag - Status Er I gode til at inddrage forældrene i gennemførelse af bestyrelsens beslutninger Hvis I har haft inddraget forældrene, hvad var det så de var inddraget i? Udfordringer Ja se ovenstående Det er ikke blevet lettere at tiltrække forældrene til de forskellige aktiviteter, vi må konstatere at tallet falder hvert år. Der skal også rykkes mere for at give lidt dårlig samvittighed før nogen melder sig til udvalg. Tordenskjolds soldater står meget ofte for skud. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 9

10 5. Beskrivelse af særlig udvalgte kerneområder Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 10

11 6. Beskrivelse af Servicekvalitet Dagtilbud, Dagpleje, Sprogscreening og Forældre og brugerindflydelse Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Rummelighed/ inklusion Alle forældre indbydes til samtale der tager udgangspunkt i De lokale tilbud er forpligtet til tras skemaet og skemaet at tilbyde almen rådgivning og individuelle handleplaner, et forebyggelse overfor børn og skema der udfyldes for hvert familier. barn min. 1 gang om året. På alle pæd. møder og stuemøder Alle dagtilbud arbejder med gennemgås børnene og der begrebet rummelighed med følges op på tidligere indsatser, fokus på børn der i kortere eller samtaler, tiltag m.m. gennem længere tid har brug for beskrivelser og logbøger følges individuel støtte og særlig op på de børn der har ekstra brug indsats for fokus. Dette viderebringes til UF møderne. Derudover indkaldes til samtaler efter behov, opfølgning m.m. vi er meget obs på at have fingeren på pulsen omkring hvert enkelt barn. Der vil være samtale efter barnets første 3 mdr. i børnehave og denne vil udover det første indtryk omhandle sprogscreening. Derefter vil der årligt blive afholdt udviklings/handleplanssamtaler og på sidste år i børnehaven Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen De individuelle handleplaner er et godt og grundigt arbejdsredskab der kommer rundt om hele barnet. Når beskrivelserne er grundige giver det en bedre og mere udførlig dialog med forældrene Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag Vedblive med at udvikle vores arbejdsredskab, også hen mod at blive digitalt. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 11

12 desuden en samtale om skoleparathed. Rummelighed og Barnets udviklingsplan Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis For alle børn udarbejdes en individuel udviklingsplan Alle dagtilbud og skoler arbejder med at rumme børn og unge gennem en aktiv planlægning af den pædagogiske hverdag Forældrene inddrages og medvirker ved at understøtte og i det omfang det er muligt i gennemførelsen af planlagte aktiviteter. Forældre tilbydes som minimum 1 gang om året en evalueringssamtale for at fastsætte nye mål for såvel barnets personlige udvikling og dets øvrige læring Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Barnets udviklingsplan Børnehuset anvender lokal udviklet skabelon. Den årlige samtale mellem forældre og dagtilbud bidrager til barnets udvikling og læring. Udviklingsplanen udarbejdes af forældre og dagtilbud i samarbejde. Begge parter medvirker ved at understøtte de indgåede aftaler, i forhold til udvikling af barnets potentialer. 1 årligt udfylder stuen tras skema og skemaet individuelle handleplaner på alle børn. Ved forældresamtalen gennemgås skemaet og der er en dialog om barnets udvikling og læring. Ud fra ovennævnte aftales den videre udviklingsplan. Der følges op på planen på stuemøder og udviklingsplanen benyttes ved overgange/ overlevering mellem stuerne og i centeret. Det er af stor betydning i det daglige arbejde med børnene, det giver en sikkerhed og et rigtig godt udgangspunkt. Ved overgange er det med til at barnet ikke skal starte forfra men bliver mødt som den det er og er kendt. Individuelle handleplaner er et godt arbejdsredskab og skal løbes i gang så det bliver naturligt for alle, både personale og forældre. Der skal opbygges en tradition for faglighed i forældresamtalerne, og forståelse for vigtigheden af udviklingen også i den alder. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 12

13 Barnets Udviklingsplan Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis Der afholdes mindst en årlig samtale baseret på barnets udviklingsplan Forældrene deltager aktivt i udførelsen af de indgående aftaler Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Sundhed kost og bevægelse Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag Sundhed tænkes bredt og er et anliggende for alle Fysisk betonet leg, børnesport, dans, gåture mv. skal indgå som en fast bestanddel af dagligdagen Børnenes fysiske sundhed registreres, for hermed at dokumentere en generel øget sundhedstilstand Alle børn har krav på sunde og Der er udarbejdet kostpolitik for hele børnehuset, denne er godkendt af forældrebestyrelsen. Alle børn er ude på legepladsen min. 2 timer om dagen. Denne er indrettet så ligger op til fysisk aktivitet og til at styrke sansemotorikken. Derudover er fysikken en væsentlig del i planlægningen af læreplanstemaerne. Alle børn er i vores hal og lave gymnastik min. 1 om ugen. Vi er meget spændt på hvordan den nye madordning vil fungere og hvordan den vil influere på børnenes sundhed. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 13

14 ernæringsrigtige måltider Barnets fysik indgår i de individuelle handleplaner. Sundhed kost og bevægelse Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis Fysisk betonet leg skal fylde mindst svarende til gennemsnitligt 2 timer dagligt Dagtilbuddets kostpolitik er synlig for forældrene Dagtilbuddet yder sammen med sundhedsplejen og tandplejen vejledning omkring sund kost Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Sproglig udvikling Barnets kommunikation med forældre og personale i dagtilbud er centralt for den tidlige indsats over for småbørn. Der er et særligt fokus på barnets sprogudvikling, fordi: Dagtilbuddene skal være med til at sikre en optimal sproglig udvikling for alle børn og understøtte forældrenes indsats i forhold til børnenes sproglige udvikling Børn med særlige behov bl.a. børn af anden etnisk baggrund -skal understøttes i tilegnelse af dansk, med henblik på, at de er sprogligt parat til at gå i almindelig børnehaveklasse ved skolestarten. sproget er et redskab for kommunikation, sproget tilegnes i de relationer, som barnet indgår i, sproget berører barnets intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling. I en tidlig pædagogisk indsats er tilrettelæggelse af et sprogstimulerende miljø i dagtilbuddet, hvor barnet får barnets tid i børnehaven. Dette foregår på de årlige udviklingssamtaler. Personalet har været på TRAS kursus og på sprogstimulerings kursus. På sigt er det planen at indrette et sproglokale med sprogkufferter o. lign. samt at være opmærksomme at indretning og udsmykning vil være stimulerende for den sproglige udvikling. Med udgangspunkt i dette vil vi give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. Udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige Støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Der er fast morgensang i morgensamlingerne på stuerne. Derudover er vi opmærksomme på andre udtryksformer end den verbale ved at give adgang til forskellige materialer, f.eks. farver, maling, lim, sakse, ler o. lign. bygge lego, klodser osv. Give mulighed for rolleleg, lytte til musik/danse, udklædningstøj, musikinstrumenter, give adgang til brug af computer, bogstaver/tal osv. Alle børn tilbydes sprogscreening når de starter i børnehaven og der følges op gennem arbejde med TRAS skemaer i dagtilbud og skole. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 14

15 mulighed for at forstå og blive forstået i samspillet med andre, derfor centralt. Målet er, at barnet opnår optimale muligheder for deltagelse og læring i kommunikationsmidler. Derudover har vi samarbejde med børnekonsulentcenterets talepædagog Sproglig udvikling Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis Informationsmateriale om betydningen af den sproglige indsats og dagtilbuddets betydning, samt relevant information, er nemt tilgængeligt i dagtilbuddet også for forældre som har svært ved at læse og/eller ikke forstår dansk. Dagtilbuddet er forpligtet til at støtte og vejlede forældre i udøvelse af forældrenes indsats. Forældrene er forpligtiget til at bidrage med oplysninger der kan understøtte dagtilbuddets indsats. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 15

16 2.3.1 Dagtilbud Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Overgang mellem dagtilbud og skole Børnene skal opleve at komme til et kendt miljø, når de skifter fra dagpleje/vuggestue til børnehave og skole/sfo Dagtilbud, skole og forældre indgår et forpligtende samarbejde omkring barnets skift Personalet i dagtilbud/skole har indgået et forpligtende samarbejde om, hvorledes overgangen skal forløbe Barnets udviklingsplan videregives under forudsætning af forældrenes accept Personalet i dagtilbud/skole har indgået en forpligtende samarbejdsaftale om, hvorledes overgangen fra dagtilbud dagtilbud/skole skal forløbe. Det forventes at forældre deltager i et aktivt samarbejde med dagtilbud og skolepersonalet omkring barnets overgang mellem tilbuddene. Ja, og der holdes overleveringsmøde ml. pædagoger og kommende børnehaveklasselærer m.fl. Det er vigtigt for os at børnene er bekendte og trygge ved deres næste trin og der er derfor mange besøg og samarbejde med den kommende afdeling, således at barnet er kendt og kender til sit nye trin. Dette foregår i tæt samarbejde med forældrene. Det er vigtigt med en høj grad af forudsigelighed. Dagplejepædagogen er også ansat i børnehaven på den stue hvor dagplejebørnene starter, således at der et kendt ansigt i børnehaven og børn og forældre er også kendt i børnehaven. Vi har valgt at vores ældste gruppe Slyngelstuen kører som selvstændig gruppe fra august og indtil de starter i børnehaveklassen. Denne lange overflytterperiode har gjort det muligt at tilrettelægge årets gang ud fra de kompetencestyrker børnene har i forhold til temaerne i læreplanen og den kommende skolegang. Det giver god mulighed for at styrke særlige kompetencer samt mulighed for at være på forkant hvis nogen har brug for ekstra opmærksomhed. Bl.a. holdes i den afsluttende periode koloni der styrker de sociale kompetencer og giver dem en god fælles ballast og styrker fællesskabet og sammenholdet. Gruppen er ofte på besøg i den kommende skole, er 3 gange om ugen på vores SFO og styrker kendskabet til disse således at alt er kendt når den store dag oprinder. En SFO pædagog deltager i perioden januar til juli i børnehavens ældste gruppe og er med i børnehaveklassen første halve år august - december, således at der i 1 år af overgangen er en fast kendt person for børnene. De rigtig fine resultater og gode tilbagemeldinger fra børn, forældre og skole, sammenholdt med førnævnte SFO pædagogs overlapning, gør at vi har valgt ikke at have overflytterbørn fra marts måned. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 16

17 Overgang mellem dagtilbud og skole Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis Personalet i dagtilbud/skole har indgået en forpligtende samarbejdsaftale om, hvorledes overgangen fra dagtilbud dagtilbud/skole skal forløbe. Det forventes at forældre deltager i et aktivt samarbejde med dagtilbud og skolepersonalet omkring barnets overgang mellem tilbuddene. Barnets udviklingsplan videregives under forudsætning af forældrenes accept Opfølgning af ydelserne jævnfør servicekvalitet Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis Personale og bestyrelse evaluerer mindst en gang om året dagtilbuddets virke, herunder de pædagogiske læreplaner og andre opstillede kvalitetsmål Der afholdes mindst en årlig forældresamtale om barnets kompetencer og trivsel Legepladsen gennemgås mindst hver tredje år af en certificeret legepladsinspektør () Dette gør vores serviceleder Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 17

18 2.3.6 Sprogscreening Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Der tilbydes sprogscreening til børn i alderen 2 år 8 mdr. og 3 år 4 mdr. Screeningen danner baggrund for det videre pædagogiske arbejde med børnenes sproglige udvikling Alle børn tilbydes sprogscreening når de starter i børnehaven og der følges op gennem arbejde med tras skemaer. ja Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag Sprogscreening Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis Der tilbydes sprogscreening af børn i 3 års alderen, med henblik på en tidlig og relevant indsats i samarbejde mellem forældre og dagtilbud. Børnekonsulentcentret vejleder i forbindelse med gennemførelsen og stiller materiale til rådighed Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 18

19 2.6.1 Forældre og brugerindflydelse Alle bestyrelser fastsætter principper for dagtilbuddets/skolen arbejde med forældre- og brugerindflydelse. De lovpligtige arbejder med pædagogiske læreplaner, mål etc. Skal indgå i drøftelser i overensstemmelse med bestemmelserne herom Det gør vi ved at: Metoder og aktiviteter Alle dagsordener, referater m.m. fra enhedsinstitutionsbestyrelsen hænges op i de enkelte afd., ligges på hjemmesiderne, samt sendes ud på børnehavens mailingliste. Bestyrelsesmøder holdes efter gældende forretningsorden og vedtægterne for enhedsinstitutionsbestyrelser Evalueringen af indsatsen: Hvad viser dokumentationen I Rambølls brugertilfredshedsundersøgelse scorer vi 3,5, på en skala fra 1 5 med 5 som det højeste, på spørgsmålet om den indflydelse du har via forældrene i forældrerådet Vi vil gøre det bedre ved at: Opfølgning og nye tiltag Alle forældre indbydes minimum til en personlig drøftelse af af barnets individuelle udvikling ja Forældre og brugerindflydelse Det gør vi Det gør vi ikke Det gør vi delvis Alle forældrebestyrelser fastsætter principper for børnehusets arbejde med forældre- og brugerindflydelse. Ledelsen ved dagtilbud og skoler stiller faglig og administrativ ekspertise til rådighed for bestyrelsernes arbejde. Bestyrelsen evaluerer årligt om deres indflydelse på institutionens drift er tilstrækkelig Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 19

20 7. Beskrivelse vedrørende arbejdet med Pædagogiske læreplaner: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. Evalueringen af de pædagogiske indsatser, skal ha fokus på børnenes læring af indsatsen, hvad de voksne har lært samt hvilke problemstillinger evalueringen peger på, og hvor der skal ske opfølgning. OVERORDNEDE MÅL FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I KUNDBY BØRNEHUS Arbejdet med børn i Kundby Børnehus skal tage udgangspunkt i de overordnede mål, som alle voksne - både det pædagogiske personale og forældre samarbejder om. Dette gælder både børnehave og dagpleje, selvom der udfærdiges pædagogiske læreplaner for hver afdeling. At skabe et rummeligt miljø præget af omsorg og tryghed, hvor børnenes forskelligheder respekteres. At fokusere på børnenes ressourcer som det bedste afsæt for udvikling. At stimulere børnenes nysgerrighed, kreativitet og fantasi, så de får appetit på livet og lyst til at lære. At inddrage børnene i demokratiske processer, så de påtager sig et medansvar for fællesskabet ud fra egne forudsætninger. At inddrage forældre i deres barns udviklings og læreprocesser. At støtte forældrene i at fastholde ansvaret for deres børn. LÆRINGSSYN / LÆRINGSDANNELSE Læring er den proces som finder sted, når barnet udvikler og forandrer sig. Læring finder sted, når barnet optager en viden, som er af betydning for sig - integrerer den ny viden i tidligere erfaringer - og ændrer adfærd derefter. BARNETS LÆRING Barnets læring handler ikke alene om bevidste og planlagte forløb. En meget stor del af hvad barnet erfarer og lærer, sker via det daglige samvær med de andre børn og voksne, d.v.s. uformel læring. Barnets læring vil hovedsagelig ske via aktiv leg. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 20

21 Læringen må tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og motiver, ved deltagelse i det hverdagsliv og de pædagogiske aktiviteter der foregår i institutionen. Børn lærer hele livet gennem samvær med forældrene, med familien, med andre børn, med nære voksne og med mere perifere voksne. Ved iagttagelse, ved at lytte, ved at efterligne og eksperimentere ofte i leg tager de verden til sig, samtidig med de påvirker den. Børn i daginstitutioner og dagpleje skal ikke alle sammen lære noget bestemt og på samme tid som i skolen. Der er tale om en helt anden og mere eksistentiel form for læring, som sætter barnet i centrum, og som giver det indflydelse på sit eget liv. Læring i en daginstitution handler om at lære de sociale og kulturelle normer og regler at kende, som gør at man bliver accepteret af fællesskabet og samtidig tør at stå på sin ret til at mene og sige, som man gør. Det er vigtigt at huske, at læring er en gensidig proces mellem to eller flere parter. Barnet lærer også fra sig. Det lærer sine venner i institutionen en masse, og det lærer også de voksne noget. LÆREPROCESSER ER OPTIMALE når barnet: Oplever sig og sit udgangspunkt anerkendt. Har tillid til sine egne evner og muligheder. Finder det betydnings og meningsfuldt. Er motiveret til at gå i gang. Er problemformulerende og undrende. Opstiller mål og løsninger. Forstår fremgangsmåden. Er eksperimenterende, praktisk og nærværende. Har indflydelse undervejs. Reflekterer. Oplever at det lærer / erfaringsdanner DET PÆDAGOGISKE PERSONALES ROLLE Ansvaret for barnets læring i institutionen påhviler det pædagogiske personale, som ved hvad barnet har behov og interesse for. Barnet medinddrages i egen læring, i takt med dets udvikling. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 21

22 Det pædagogiske personale er ansvarligt for, at skabe et miljø præget af relationer, omsorg og tryghed som grundlag for al videre udvikling. Det pædagogiske personale skal have indsigt i, hvad barnet har lyst til og brug for, gennem observation, analyse, fortolkning og dialog. Det pædagogiske personale skal opfattes som med - og modspillere, og som dem der støtter barnet til udvikling. DERFOR SKAL DET PÆDAGOGISKE PERSONALE Møde barnet med positive forventninger Være anerkendende, nærværende og vise engagement. Være spontan og udnytte mulighed for læring i hverdagen. Tænke på læringsmiljø. Anvende fleksible metoder, så det enkelte barns måde at lære på respekteres. Fokusere på barnets ressourcer og etablere anerkendende relationer. Være i udvikling og udvikle metoder til indsigt og selvrefleksion. DOKUMENTATION Dokumentationen er et vigtigt redskab i arbejdet med læreplaner. Dokumentationen skal synliggøre børnenes fodspor for omverdenen. Dokumentationen er en måde at vise og fastholde, hvad der foregår, og hvilke projekter og aktiviteter der arbejdes med. Det er imidlertid ikke selve produktet man er interesseret i at dokumentere for forældre og andre. Det er derimod børnenes læreprocesser, der skal være i fokus. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 22

23 Læreplans tema: beskrivelse af èn indsats efter børnehusets eget valg. BØRNEHAVEN Alsidig personlig udvikling Læringsmål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere og med skabere af et socialt og kulturelt fællesskab. At skabe plads og forståelse, samt moppefri omgangstone At barnet får kendskab til hvem er jeg og min familie At barnet får tro på sin vigtige andel i fællesskabet og tro på eget værd Tegn på læring Metoder og aktiviteter Almen pædagogisk Taler børnene om det vi har lavet, bruger de det i deres lege, bruger de deres nye erfaringer, bliver det en del af deres mønster, kan de sætte ord på egne følelser, kan de genkende følelser hos de andre børn, udviser de empati, tør de sige deres mening, er de bevidst om deres eget værd Støtte i udvikling af selvværd/selvtillid/selvstændighed Tage udgangspunkt i barnets stærke sider Anerkende/sætte ord på barnets følelser, behov og initiativer i hverdagen Tale om, at alle ikke er ens Lade børnene selv gøre det, de kan Inddrage børnene i hverdagsaktiviteter som f.eks. borddækning, påklædning, oprydning m.m. Benytte det sociale udviklingsspil trin for trin.et system der også benyttes i skolen så det er kendt for børnene Afholde daglige rundkredse med fortællinger Holde børnemøder Give børnene forskellige funktioner, ansvarsområder Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 23

24 Lytte og vise accept og respekt Give plads til hver enkelt Laver barnets hus Besøger børnenes huse Koloni forberedelse, besøg m.m. Koloni afholdelse Hvem gør hvad Dokumentation evalueringsspørgsmål Dokumentation metode Evaluering Hvad viser dokumentationen Opfølgning Stuerne holder stuemøder og planlægger hver måneds aktiviteter. Dette beskrives ud fra periodens tema og uddeles til forældrene hver måned. Ud fra de individuelle handleplaner planlægges forløbet så der tages mest mulig hensyn til hver enkelts udviklingsplan. Der skal laves opskriv der viser hvorledes der skabes læring for de udsatte børn der har behov for en særlig pædagogik. Dette foregår i grupperne som er aldersopdelte, og i 2 månedsperioder om året laves fælles temaet for hele huset, så der skabes fælles oplevelser, at normgiver rollerne bruges, venskaber på tværs af alder m.m. udvikles Taler børnene om det vi har lavet, bruger de det i deres lege, bruger de deres nye erfaringer, bliver det en del af deres mønster, kan de sætte ord på egne følelser, kan de genkende følelser hos de andre børn, udviser de empati, tør de sige deres mening, er de bevidst om deres eget værd Foto, dagbog, div. produkter, tegninger, malerier, diasshow, forældresamtaler, fernisering, barnets bog, udstillinger, Efter hver periode gennemgår stuerne og det samlede personalemøde det vi har oplevet i den forløbne periode. Der tales om hvad der har været godt og hvad der har været mindre godt, hvad kan bruges igen, hvad skal videreudvikles, hvilke gode ideer kom vi i tanke om undervejs, hvordan profiterede børnene på temaet, ser vi nogle spor o.s.v. Dette noteres i referater så det er brugbart ved næste periode med samme tema. 1 gang om måneden er der fælles stuemøde hvor den foregående måned evalueres og den kommende periode planlægges. Her udveksles der erfaringer, ideer, hvad var godt, hvad var mindre godt i de temaer stuerne har arbejdet med. På den måde bliver der fælles erfaringsbank. På 1 årligt pæd. møde i starten af året planlægges det kommende år med temaer for stuerne, fælles temaer m.m. På dette møde evalueres det foregående år. Ved overleveringsmøderne når børnene skifter stue gennemgås de individuelle handleplaner og børnene læringsprocesser, så den kommende stue ved hvor de skal fortsætte. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 24

25 7. A. Spørgsmål vedrørende børnehusenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Besvarelse fra børnehuset Ja Nej Har børnehuset udarbejdet lærings mål for hvert af de 6 temaer? Har børnehuset beskrevet metoder og aktiviteter for hvert tema? Har børnehuset beskrevet tiltag for børn med særlige behov, under hvert tema? Har forældrerådet været involveret i udarbejdelse af børnehusets pædagogiske læreplan? Har forældrerådet besluttet at læreplanen skal fortsætte uændret det kommende år? Er læreplanen tilgængelig på børnehusets hjemmeside? Indeholder den skriftlige læreplan beskrivelse af hvordan og hvornår evalueringen finder sted? Har jeres evaluering betydet ændringer i børnehusets pædagogiske praksis? Har børnehuset primært haft fokus på udvalgte temaer? Hvis ja, sæt Barnets personlige kompetencer Barnets sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Udtalelse fra forældrerådet/bestyrelsen vedr. inddragelse i evalueringen og drøftelse af nye indsatser for det kommende år Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 25

26 Der kommer månedsplaner fra hver stue der beskriver hvilke aktiviteter der er den kommende måned og hvilket læreplansplanstema der er. Stuerne har både deres egne temaer og fælles temaer i løbet af året. Ved årets start ( september ) fremligger stuerne på forældremøde de forskellige temaer og hvad det indebærer. Her er der dialog om de forskellige temaer. Enhedsinstitutionsbestyrelsen gennemgår og godkender de pædagogiske læreplaner overordnet, mens der er mere dagligdags dialog om læreplanerne på forældremøderne. 8. Børnehusets børnemiljø vurdering i 2009 Til vurdering af børnemiljøet anvendes DCUM s materiale Børnemiljø Termometret Hvordan står det til med Børnemiljøet i henholdsvis: Dagplejen, Legestuen, vuggestuen, børnehaven de 3 til 4 årige og sp. om børnemiljø til de 4 til 6 årige. Besvarelserne samles via DUCM s internetbaserede værktøjskasse Børnemiljø termometret. Materialet skal være tilgængeligt på hjemmesiden. Skemaet BMW Sådan udfyldes og indberettes til Den elektroniske besvarelse foregår over internettet via Børnemiljøtermometeret på her sker undersøgelse og resultats opsamling i samme arbejdsgang. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 26

27 BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for KUNDBY BØRNEHUS Dato:marts 2008 Denne børnemiljøvurdering, BMV, er gyldig frem til:marts 2011 BMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel BMV: Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handlingsplan til forbedring af børnemiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen BMV en er tilgængelig på denne hjemmeside Vi har indberettet vores BMV til Børnemiljøkortet ( ja nej BMV en er udarbejdet i et samarbejde mellem: Peter Juul - Wiese Stine Ravn Nielsen Pia Bech Leder BMV medarbejderrepræsentant Bestyrelsesformand Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 27

28 Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi anvendte Enalyser' s børnemiljøvurderingsskema udarbejdet for Holbæk Kommune. I medfør af Dagtilbudslovens afsnit II, kapitel 2 har Holbæk Kommune igangsat nærværende undersøgelse af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i kommunens dagtilbud for at bidrage til at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Holbæk Kommune har herudover valgt, at en vurdering af indsatsen på det sundhedsmæssige område for børn i alderen 0-6 år indgår som element i undersøgelsen. I forlængelse af denne undersøgelse skal alle dagtilbud udarbejde en handlingsplan, der indeholder en beskrivelse af, hvordan og i hvilken rækkefølge man vil løse eventuelle problemer, som dokumenteres i undersøgelserne. I hvert dagtilbud skal der for hver stue/gruppe (der er normeret til at have børn, der er ældre end 4 år i et dagtilbud; altså børnehavegruppe) gennemføres to spørgeskemainterview. For hver stue/gruppe skal der interviewes én dreng og én pige, der er fyldt fem år eller som fylder fem år senest 1. marts Er der stuer/grupper, der er normeret til børn, der er ældre end fire år, hvor der ikke er nogen børn, der opfylder ovenstående alderskriterium, skal der ikke gennemføres interview i den pågældende stue/gruppe. Er der ikke både en pige og en dreng i den enkelte enhed, der opfylder alderskriteriet, kan der interviewes to børn af samme køn. I hvert dagtilbud skal der besvares ét skema for den samlede forældrebestyrelse. Børnemiljøvurderingen blev planlagt af den ansvarlige pædagog samt leder, og herefter blev interviewene gennemført af pædagogerne. Forældrebestyrelsesskemaerne blev udfyldt i bestyrelsen. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 28

29 Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Det viste kortlægningen De overordnede resultater af kortlægningen Kortlægningen blev tilbagemeldt på en skala der går fra 0-7 med 7 som det bedste og samtidig delt op i 3 farvede felter hvor Rød 0-4 betyder: niveauet er ikke tilfredsstillende. Der bør ske forbedringer. Gul 5-6 betyder: niveauet er tilfredsstillende. Der er dog plads til forbedringer Grøn - 7 betyder: niveauet er meget tilfredsstillende Børneskemaerne viste: psykisk børnemiljø: grøn - 6,2 fysisk børnemiljø: gul - 5,8 æstetisk børnemiljø: gul -5,6 sundhed: gul - 5,5 Forældreskemaerne viste: Disse skemaer vurderes ud fra denne talskala, farverne har samme betydning som ovenfor Rød 1-2 Gul 2-2,5 grøn 2,5-3 psykisk børnemiljø: grøn - 2,8 fysisk børnemiljø: grøn - 2,7 æstetisk børnemiljø: grøn - 2,9 Sundhed grøn - 2,6 Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 29

30 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved børnemiljøet Dét er positivt Dét kan vi forbedre (eventuelle børnemiljøproblemer) Det generelle resultat af børnemiljøvurderiengen Fysisk børnemiljø ude og inde. Vi har fået gode tilbagemeldinger på vores børnemiljø, både ude og inde Psykisk børnemiljø. vi har fået fine tilbagemeldinger. Æstetisk børnemiljø. Vi har alt i alt et godt æstetisk børnemiljø. Sundhed. det sundhedsmæssige børnemiljø er tilfredsstillende med plads til forbedringer. Legepladsen kan forbedres ved at sætte nye legeredskaber op, forbedre vores sansemotorikskib, forbedre vores klatretårn. Vi kan konstant være opmærksomme på det psykiske børnemiljø, sproget blandt børnene, evt. mobning m.m. Vi skal være opmærksomme på at stuernes indretning tiltaler børnenes sans for æstetik, at det er pænt og ryddeligt, at tingene er i børnehøjde Vi kan lave en kostplan som fordrer bedre indkøbsvaner og signalerer vores kostpolitik over for forældrene også. Andre bemærkninger til resultatet af kortlægningen Det er en god metode til at blive gjort opmærksom på børnemiljøet og god mulighed for hele tiden at diskutere om tingene er ok og tidssvarende. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 30

31 Sådan drøftede vi resultaterne fra kortlægningen Hvordan resultaterne blev bearbejdet, og hvem der var med til at kommentere resultaterne Resultaterne blev fremlagt og gennemgået på personalemøde, samt i forældrebestyrelsen Fase 3: Handlingsplan til forbedring af børnemiljøet Opgaver, som vi har valgt at arbejde videre med Opgave/tiltag Ønsket mål Start /slut Ansvarlig Legepladsen skal forbedres ved at sætte nye legeredskaber At legepladsen stadig vil en udfordrende Forår 2009 / leder op, forbedre vores sansemotorikskib, forbedre vores klatretårn. legeplads der stiller krav til børnenes motorik Efterår 2009 og giver gode muligheder for fysisk udfoldelse Vi kan konstant være opmærksomme på det psykiske børnemiljø, sproget blandt børnene, evt. mobning m.m. Vi skal være opmærksomme på at stuernes indretning tiltaler børnenes sans for æstetik, at det er pænt og ryddeligt, at tingene er i børnehøjde At der er en god tone i børnehaven, at der tales pænt og at der udvises respekt over for både børn og voksne At pænheden, det ordentlige udseende er fremtrædende, at tingene er forholdsvise nye og ikke nedslidte / ødelagte, Er punkt på personalemøder og til morgensamling på stuerne Personalet er opmærksomme på og har ansvaret for deres stuers indretning Personale gruppen Personale gruppen Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 31

32 Vi kan lave en kostplan som fordrer bedre indkøbsvaner og signalerer vores kostpolitik over for forældrene også. At der udfærdiges en kostplan, bliver lavet gode madlister, at der gøres opmærksom på hvad der serveres for børnene Efteråret 2009 Foråret 2010 Nedsat personaleudvalg, godkendes i bestyrelsen Sådan lavede vi handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Handlingsplanen blev tilvejebragt af leder og BMV ansvarlig pædagog. Herefter blev den forelagt og videreudviklet i personalegruppe og bestyrelse. Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Opgave Årlig opfølgning Hvem står for opfølgning? Leder og BMV ansvarlig pædagog Hvornår? Efterår 2010 Hvordan? Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 32

33 Sådan lavede vi retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Vi har indberettet vores BMV til Børnemiljøkortet ( den Vi vil påbegynde arbejdet med vores næste BMV efteråret 2010 Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 33

34 9. Hvordan skaber vi et læringsmiljø..: Det gør vi ved at: Evaluering af indsatsen: Vi vil gøre det bedre ved at: Der sikrer at børnene indgår se s i forpligtende fællesskaber Der forbygger mobning se s Der sikre at børn i udsatte situationer inkluderes Der sikrer den røde tråd i overgangene mellem dagtilbud og til SFO/skole Der sikrer en anerkendende kommunikation Barn /barn og barn /voksen imellem se s se s. 15 se s Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 34

35 10. Beskrivelse af en indsats, projekt eller andet som I har været særlig optaget af og gerne vil udbrede kendskabet om Den gode historie OVERGANG MELLEM DAGPLEJE BØRNEHAVE SKOLE / SFO : Der er klare planer for den røde tråd i centeret og hermed overgangene fra trin til trin i barnets liv. Der er udarbejdet forventningssæt og samarbejdsaftaler for hver overgang, og ved hver overgang mødes parterne. Det er vigtigt for os at børnene er bekendte og trygge ved deres næste trin og der er derfor mange besøg og samarbejde med den kommende afdeling, således at barnet er kendt og kender til sit nye trin. Dette foregår i tæt samarbejde med forældrene. Det er vigtigt med en høj grad af forudsigelighed. Dagplejepædagogen er også ansat i børnehaven på den stue hvor dagplejebørnene starter, således at der et kendt ansigt i børnehaven og børn og forældre er også kendt i børnehaven. Vi har valgt at vores ældste gruppe Slyngelstuen kører som selvstændig gruppe fra august og indtil de starter i børnehaveklassen. Denne lange overflytterperiode har gjort det muligt at tilrettelægge årets gang ud fra de kompetencestyrker børnene har i forhold til temaerne i læreplanen og den kommende skolegang. Det giver god mulighed for at styrke særlige kompetencer samt mulighed for at være på forkant hvis nogen har brug for ekstra opmærksomhed. Bl.a. holdes i den afsluttende periode koloni der styrker de sociale kompetencer og giver dem en god fælles ballast og styrker fællesskabet og sammenholdet. Gruppen er ofte på besøg i den kommende skole, er 3 gange om ugen på vores SFO og styrker kendskabet til disse således at alt er kendt når den store dag oprinder. En SFO pædagog deltager i perioden januar til juli i børnehavens ældste gruppe og er med i børnehaveklassen første halve år august - december, således at der i 1 år af overgangen er en fast kendt person for børnene. De rigtig fine resultater og gode tilbagemeldinger fra børn, forældre og skole, sammenholdt med førnævnte SFO pædagogs overlapning, gør at vi har valgt ikke at have overflytterbørn fra marts måned. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 35

36 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKT VÆR SIKKER PÅ OG FOR HINANDEN Kundby børnehus er en integreret institution med dagpleje, børnehave og SFO. Vi er en del af center Kundby der også indeholder skole til og med 6 klasse. Vi har meget tæt samarbejde i centret og gør specielt meget ud af at styrke overgangene i børnenes liv, både fra dagpleje til børnehave, mellem grupperne i børnehaven, og fra børnehave til skole. Dette for at gøre børnene trygge, kendte og parate til at møde nye udfordringer i sikker forvisning om at det bliver noget nyt og godt. Formål : At på det sociale, kammeratskabsmæssige gøre børnene opmærksomme på hinanden og derved trygge ved hinanden således at de vil kunne benytte sig af hinandens ressourcer. At styrke og udvikle den målbare sikkerhed der viser jeg kan og vil passe på dig og tage hånd om dig. Du kan være tryg ved mig. Målgruppe : Slyngelstuen, som er den gruppe i børnehaven der skal starte i skole / børnehaveklasse næste sommer. Aldersgruppe 5-6 år. Metoder : Denne børnegruppe påbegynder deres udviklingsrige rejse fra børnehave til børnehaveklasse i august året før de starter i skolen. Gruppen er 4 timer hver dag for sig selv på deres egen stue og langsomt øves, indlæres de færdigheder det kræver at gå i skole på personlige kompetenceområder. Dette sker gennem fortællinger, samlinger, ture, koloniture, daglige rutiner o.m.m. Resten af dagene er gruppen blandet med resten af børnehaven og er en vigtig del af normbærerprincippet. 3 dage om ugen er gruppen samlet om formiddagen på vores SFO for også at kunne kende og blive tryg ved den, inden både skole og SFO starter på samme dag. Disse dage deltager også en kommende skole / SFO pædagog. På det følelsesmæssige, emotionelle og sociale område arbejder gruppen ud fra de pædagogiske læreplaner og planlægger de personlige udviklingsområder således at de både forbereder den enkelte samt styrker fællesskabet. Dette fungerer som udvikler og støtte både for barn og gruppe. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 36

37 Hvordan og hvornår : Derudover benyttes samme sociale udviklingsspil trin for trin som skolen benytter så børnene er bekendte og trygge ved dette når de møder det i skolen igen. På det fysisk håndgribelige område skal alle børn i gruppen gennemgå førstehjælps kursus for rent praktisk at kunne vise og give tryghed og omsorg. At kunne hjælpe hinanden, at kunne gøre det på en legal måde, at være noget for hinanden uden betingelser tydeliggøres gennem førstehjælpen og vil række ind i den mere følelsesmæssige del også Ved at starte / give førstehjælpskursus og gøre det til en fast tradition for førskolegruppen gør også at om allerede 6 år vil alle børn på skolen have gennemgået førstehjælpskursus. Dette vil være yderst værdifuldt i mange sammenhænge. Vi vil benytte Falck s førstehjælp for børn dels p.g.a. kursets indhold, deres undervisningserfaring samt de materialer der benyttes før, under og ikke mindst efter kurset. Vi håber på at kunne ligge kurset hvert forår kort før gruppens kolonitur som vil være oplagt til afprøvning og opfølgning på kurset. Udover det beskrevne henvises til Falck s beskrivelse af førstehjælp for børn. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 37

38 OPSUMMERING PÅ PROJEKTET Førstehjælpskursus for slyngelstuen i Kundby børnehus I 2009 startede Kundby børnehus projekt vær sikker på og for hinanden et projekt der skal gøre at inden for en årrække har alle børn i center Kundby haft førstehjælpskursus. Igen i år har Trygfonden støttet projektet og i år blev førstehjælpskurset som er for de ældste børn i børnehaven, afholdt af livlægerne. 22 børn deltog i kurset og lærte om, at drage omsorg for hinanden og give dem mod til at handle, hvis uheldet skulle ske. En anden positiv effekt er, at et førstehjælpskursus kan styrke sammenholdet og nedbringe mobning. Børnene lærte gennem teori og praktisk leg at implementere førstehjælp. Livlægernes kurser er skræddersyet ud fra det enkelte alderstrin, og indeholdt Forståelse for den som er kommet til skade At passe på hinanden Forbindinger Alarmering Førstehjælp til dagligdags småskader Undervisning i hjerte-lungeredning / mund til mund Derudover lærte børnene at ligge hinanden i aflåst sideleje, og blev opfordret til at gå hjem og øve sig på deres forældre, så ingen tvivl om at mange forældre er blevet lagt på gulvet i børnenes hjem. Livlægerne havde en ambulance med og den blev gennemgået fra ende til anden, der blev ligget på båre, kigget på kanyler, halskraver og meget mere, et sikkert hit. I Slyngelstuens lokaler er der førstehjælpsskab i børnehøjde med plastre. Dette gør at børnene har mulighed for at hjælpe hinanden hvis nogen har slået sig og det bliver benyttet flittigt og børnene har det rigtig godt med at kunne drage omsorg for hinanden. Alle børnene fik diplom for deres deltagelse med opfordring til at tale med familien om det, og derudover fik de af børnehaven en bog førstehjælp til børn med indlagte børneplastre så de er klar til at hjælpe hinanden. Endnu et hold børn i Center Kundby er godt på vej med et førstehjælpskursus og det skal Trygfonden have mange tak for. Årsrapport for 2009 Børnehuset Kundby 38