MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel

Relaterede dokumenter
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel

IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad

Generelle kommentarer omkring løsning af fysikopgaver

SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient)

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

Thevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.

3.3 overspringes. Kapitel 3

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB

Regneoperationerne plus og minus er hinandens omvendte regneoperation og at gange og dividere er hinandens omvendte regneoperation.

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Kun beregnet billetpris. Korrekt regneudtryk, ingen facit.

Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition

Ligninger med reelle løsninger

1 v out. v in. out 2 = R 2

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Thevenin / mayer-norton Redigeret

AARHUS UNIVERSITET. Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

Eksamen i fysik 2016

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

Algebra - Teori og problemløsning

Løsning til aflevering uge 11

Rettevejledning, FP10, endelig version

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Integralregning med TI-Interactive! Stamfunktioner Integraler Arealer Jan Leffers (2005)

Matricer og lineære ligningssystemer

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Begynderstof: Hvad er en Wheatstonebro?

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Elektronikkens grundbegreber 1

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Grundlæggende elektroteknik

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Indholdsfortegnelse:

M4EAU1. Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

Modellering af elektroniske komponenter

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Ligninger med reelle løsninger

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag

formler og ligninger trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

Kenneth Wosylus Opgaver og Vejledende løsninger

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A

Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version

Mattip om. Ligninger 1. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. Hvad en ligning er. Hvordan du kan genkende en ligning

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008

Du kan lægge det samme tal til eller trække det samme tal fra på begge sider af lighedstegnet.

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

4. Funktioner lineære & hyperbel

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25

Elektriske netværk. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2005

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

formler og ligninger trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger

Andengradspolynomier - Gymnasienoter

Løsning til aflevering - uge 12

Preben Holm - Copyright 2002

Teknologi & kommunikation

Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007

Oprids over grundforløbet i matematik

brikkerne til regning & matematik formler og ligninger F+E+D preben bernitt

Øvelser til multimeter: 1. Indre modstand: 2. DC spændingsmåling. 3. DC strømmåling

Mini-formelsamling. Matematik 1

Transkript:

MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel

Ved beregning af kredsløb med flere masker og flere elektromotoriske kræfter (E), er det ofte ret besværligt at løse for ubekendte uden hjælpeværktøjer. Side 1 Kirchhoffs love

Side 2 Kirchhoffs love Ved beregning af kredsløb med flere masker og flere elektromotoriske kræfter (E), er det ofte ret besværligt at løse for ubekendte uden hjælpeværktøjer. Et sådant hjælpeværktøj er opstilling af maskeligninger ved brug af: Kirchhoffs love 1. Lov: Summen af strømmene der flyder til et knudepunkt, er lig med summen af strømmene der flyder fra et knudepunkt. 2. Lov: I en lukket elektrisk kreds er summen af de elektromotoriske kræfter regnet med fortegn, lig med summen af spændingsfaldene regnet med fortegn. E = I R

Eksempel. Lad os beregne strømmene der løber i kredsløbet her til højre, givet følgende oplysninger: Side 3

Eksempel. Lad os beregne strømmene der løber i kredsløbet her til højre, givet følgende oplysninger: Side 4

Kirchhoffs 1. lov Når kontakterne sluttes, kan det være vanskeligt med sikkerhed at sige hvilken vej strømmene kommer til at løbe. Side 5

Kirchhoffs 1. lov Når kontakterne sluttes, kan det være vanskeligt med sikkerhed at sige hvilken vej strømmene kommer til at løbe. Heldigvis er det helt uden betydning hvilken retning der vælges på de (her) 3 forskellige strømme, men det er vigtigt at der vælges en retning på dem! Side 6

Kirchhoffs 1. lov Når kontakterne sluttes, kan det være vanskeligt med sikkerhed at sige hvilken vej strømmene kommer til at løbe. Heldigvis er det helt uden betydning hvilken retning Der vælges på de (her) 3 forskellige strømme, men det er vigtigt at der vælges en retning på dem! Lad os slutte kredsen og vælge strømretninger: I + I 1 = I 2 Side 7

Kirchhoffs 1. lov Når kontakterne sluttes, kan det være vanskeligt med sikkerhed at sige hvilken vej strømmene kommer til at løbe. Heldigvis er det helt uden betydning hvilken retning Der vælges på de (her) 3 forskellige strømme, men det er vigtigt at der vælges en retning på dem! Lad os slutte kredsen og vælge strømretninger: I + I 1 = I 2 Hvis dette valg skulle vise sig at være forkert, kan det ses ved at den forkerte valgte strømretning vil få et negativt fortegn i den kommende beregning. Side 8

Når vi skal beregne strømmene i kredsløbet, opdeler vi kredsløbet i to separate kredsløb (masker), som til løses som to ligninger med to ubekendte. Side 9

Når vi skal beregne strømmene i kredsløbet, opdeler vi kredsløbet i to separate kredsløb (masker), som løses som to ligninger med to ubekendte. Maske 1 Vi opstiller en ligning for dette kredsløb efter følgende regler: Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 10

Maske 1 E G E B = Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 11

Maske 1 E G E B = R G I R B I 1 Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 12

Maske 1 E G E B = R G I R B I 1 27 24 = 1 I 2 I 1 Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 13

Maske 1 E G E B = R G I R B I 1 27 24 = 1 I 2 I 1 I = 2I 1 + 3 Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 14

Maske 1 I = 2I 1 + 3 Maske 2 E B = Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 15

Maske 1 I = 2I 1 + 3 Maske 2 E B = R B I 1 + R I 2 Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 16

Maske 1 I = 2I 1 + 3 Maske 2 E B = R B I 1 + R I 2 24 = 2 I 1 + 8 I 2 Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 17

Maske 1 I = 2I 1 + 3 Maske 2 E B = R B I 1 + R I 2 24 = 2 I 1 + 8 I 2 Som det ses af de to maskeligninger, har vi stadig 3 ubekendte, og det dur ikke. Derfor erstatter vi nu I 2 i maske 2 med et udtryk fra det tidligere fundne i Kirchhoffs 1. lov: I + I 1 = I 2 Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 18

Maske 1 I = 2I 1 + 3 Maske 2 E B = R B I 1 + R I 2 24 = 2 I 1 + 8 I 2 24 = 2I 1 + 8 I + I 1 Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 19

Maske 1 I = 2I 1 + 3 Maske 2 E B = R B I 1 + R I 2 24 = 2 I 1 + 8 I 2 24 = 2I 1 + 8 I + I 1 8I = 10I 1 + 24 Alle elektromotoriske kræfter på den ene side af lighedstegnet. De som virker i samme retning som valgte regneretning opstilles som positive, og de som virker imod som negative. Alle spændingsfald placeres på den anden side af lighedstegnet. De spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i samme retning som regneretningen, opstilles som positive, og de spændingsfald som forårsages af strømme der er valgt til at løbe i modsat retning, opstilles som negative. Side 20

Maske 1 Maske 2 I = 2I 1 + 3 8I = 10I 1 + 24 Herfra løses opgaven blot som 2 ligninger med 2 ubekendte: Side 21

Maske 1 Maske 2 I = 2I 1 + 3 8I = 10I 1 + 24 Lige store koefficienters metode: I = 2I 1 + 3 8I = 10I 1 + 24 8I = 16I 1 + 24 8I = 10I 1 + 24 16I 1 + 24 = 10I 1 + 24 6I 1 = 0 I 1 = 0 A Side 22

Maske 1 Maske 2 I = 2I 1 + 3 8I = 10I 1 + 24 substitutionsmetoden: I = 2I 1 + 3 8I = 10I 1 + 24 8 2I 1 + 3 = 10I 1 + 24 16I 1 + 24 = 10I 1 + 24 6I 1 = 0 I 1 = 0 A Side 23

Maske 1 Maske 2 I = 2I 1 + 3 8I = 10I 1 + 24 I 1 = 0 A Herefter indsættes der blot i maskeligningerne, for at finde de sidste 2 ubekendte strømme: Side 24

Maske 1 Maske 2 I = 2I 1 + 3 8I = 10I 1 + 24 I 1 = 0 A Herefter indsættes der blot i maskeligningerne, for at finde de sidste 2 ubekendte strømme: I = 2I 1 + 3 I = 2 0 + 3 I = 3 A Side 25

Maske 1 Maske 2 I = 2I 1 + 3 8I = 10I 1 + 24 I 1 = 0 A Herefter indsættes der blot i maskeligningerne, for at finde de sidste 2 ubekendte strømme: I = 2I 1 + 3 I = 2 0 + 3 I = 3 A For at finde I 2 skal den originale maskeligning for maske 2 bruges (slide 17): 24 = 2I 1 + 8I 2 8I 2 = 24 2 0 I 2 = 3 A Side 26

Svaret på spørgsmålet er altså: I 1 = 0 A I = 3 A I 2 = 3 A Hvad kan vi så i øvrigt konkludere om kredsen med vores resultater? Side 27

Svaret på spørgsmålet er altså: I 1 = 0 A I = 3 A I 2 = 3 A Hvad kan vi så i øvrigt konkludere om kredsen med vores resultater? Da fortegn på beregnede strømme er positive, er valgte strømretning korrekt! Side 28

Svaret på spørgsmålet er altså: I 1 = 0 A I = 3 A I 2 = 3 A Hvad kan vi så i øvrigt konkludere om kredsen med vores resultater? Da fortegn på beregnede strømme er positive, er valgte strømretning korrekt! Jævnstrømsgeneratorens klemspænding må her være: U G = E G R G I U G = 27 1 3 U G = 24 V Side 29

Svaret på spørgsmålet er altså: I 1 = 0 A I = 3 A I 2 = 3 A Hvad kan vi så i øvrigt konkludere om kredsen med vores resultater? Da fortegn på beregnede strømme er positive, er valgte strømretning korrekt! Jævnstrømsgeneratorens klemspænding må her være: U G = E G R G I U G = 27 1 3 U G = 24 V Spændingen over resistansen R må være: U R = R I 2 U R = 8 3 U R = 24 V Side 30