Innovation Iværksætteri Ledelse

Relaterede dokumenter
Velkommen til infomøde

Innovation Iværksætteri Ledelse

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole. Lasse, Camilla og Jane

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

HVAD ER SELV? Til forældre

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

GUIDE TIL UNGE I FRONT til undervisere & planlæggere

2018 UDDANNELSES POLITIK

De pædagogiske læreplaner og praksis

Forord. og fritidstilbud.

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Evalueringsresultater og inspiration

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Innovationskompetence

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Projekter i Aabenraa og Helsingør og perspektiver i nye projekter

Mellemtrin. Verdens bedste skole

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Selvevalueringsrapport 2011

DET 21. ÅRHUNDREDES DAGTILBUD

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

Børne- og Ungepolitik

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ingeniørens innovative arbejdsproces

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Program for Temamøde om pejlemærker til Fremtidens skole Gladsaxe Pædagogiske Videns og dokumentationscenter (GPV), Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd

Mennesker Succes Udvikling

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

for dig der ønsker at udvise lederskab, have modet til at drømme stort og leve et ekstraordinært liv. PÅ 5 POWER WEEKENDER lærer DU:

SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1

Forord til læreplaner 2012.

Resume af 3 evalueringsrapporter

Demokratiske Iværksættere Indhold

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Pædagogisk ledelse i praksis. Lederens kommunikation er afgørende for, at skolens strategier udleves

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre Skolepolitik

Lær det er din fremtid

Skole-virksomhedssamarbejde

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Kommunikation at gøre fælles

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Ungepolitik

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Folkeskolens Fremtidsfond

Greve Kommunes skolepolitik

Børn og unge former fremtiden

Innovation i praksis Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Kultur- og Fritidspolitik

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kan man lede frivillige?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Barnets alsidige personlige udvikling

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

Vores organisationsfilosofi kort fortalt

Værdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Børne- og Ungepolitik

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

LÆRING DER SÆTTER SPOR

IDEER TIL JOB OG UDDANNELSE klasse

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

dig selv og dine klassekammerater

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Transkript:

UNDERVISNINGSGUIDEN Innovation Iværksætteri Ledelse EN KLOG BESLUTNING!

Lærevejledning: Innovation Iværksætteri Ledelse

Undervisningsguide IIL Tak til Strib Idrætsefterskole, Ryslinge Efterskole og Vejstrup Efterskole. De 3 pilotskoler har været sparringspartnere omkring udvikling og opbygning af faget. De og 13 nye skoler har samlet og videregivet erfaringer fra egen måde at undervise på i faget. Projektets styregruppe er bestående af: Tak til både piloter og de andre 13 skoler for at lege med og tak for kommentarer, opbakning og feedback til dette materiale. Efterskoleforeningen: Christine Sestoft og Troels Borring DGI Uddannelsesforum: Jette Velling Lindholm Aksel Bendsen og Anne Tingager Forfatter: Svend Noe Thomassen i samarbejde med Anne Tingager Layout: DGI Kommunikation & Marketing Opsætning & tryk: GRC.DK Landsforeningen Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og de 15 DGI landsdelsforeninger udgør tilsammen breddeidrætsorganisationen DGI. DGI arbejder ud fra tre værdier, der sammen og hver for sig er bærende i organisationen: Udfordring, sundhed og fællesskab. Læs mere på dgi.dk ISBN: 978-87-93027-24-4 Varenr. 85927 1. udgave, juni 2012 Revideret i foråret 2013. Efterskoleforeningen varetager landets ca. 260 efterskolers interesser. Det handler konkret om en lang række opgaver fra rådgivning om skoledrift, jura og økonomi, til pædagogisk udviklingsarbejde og markedsføring af efterskolerne. Læs mere på www.efterskoleforeningen.dk 4

Forord If you can dream it, you can do it. Walt Disney En blyant. Et stykke papir. En mus. Hele eventyret om Walt Disney startede med en mand, der drømte om at skabe noget nyt. Mageren bag den magiske verdensvirksomhed er i dag et skoleeksempel på, hvad drømme, kreativitet og gode idéer kan føre til. Innovation, Iværksætteri og Ledelse er faget, hvor drømme er på skemaet. Din opgave er at inspirere og motivere eleverne til at turde drømme tænke nyt, tænke selv og tænke i fællesskab. Tag dem ud af det traditionelle klasselokale og ind i virkeligheden. Giv dem modet til at åbne for fantasien, lysten til at skabe stjernegode idéer og viljen til at lede og realisere dem. Flere lærere, der har undervist i faget, har fortalt, at det at bevæge sig væk fra den velkendte lærerrolle og trygge struktur i et undervisningsforløb er at miste fodfæste for en tid. Samtidig fremhæver de dog, at de er imponerede over at se, hvordan eleverne vokser med ansvaret og opnår kompetencer, som de ikke havde drømt om. At arbejde med hjernekompetencer kan kun være en klog beslutning. God fornøjelse! Maj 2013 LÆRERVEJLEDNING Innovation, Iværksætteri og Ledelse 5

Indhold 1. Fremtiden på skoleskemaet...... 08 1.1 Undervisning med værdi i hverdagen 09 1.2 Et fag uden facit................ 10 2. Definitioner.................... 11 2.1 Innovation..................... 12 2.1.1 Inkrementel innovation........... 12 2.1.2 Radikal innovation............... 12......... 13 2.2 Iværksætteri................... 13 2.2.1 Corporate Social Responsibility.... 15 2.2.2 Individual Social Responsibility..... 16 2.3 Ledelse....................... 17 3. Skab det optimale læringsrum..... 19 3.1 Det fysiske rum................. 19 3.2 Det mentale rum................ 20 3.3 Innovationsrum................. 20 4.6 Idéprioritering.................. 25................. 26 4.8 Keep it simple.................. 28 4.9 Blending...................... 29 4.10 Biomimetik.................... 29 5. Strategi...................... 30 5.1 Formål........................ 30 5.2 Mission....................... 30 5.3 Vision........................ 31 5.4 Strategi....................... 31 5.5 Mål.......................... 31 5.6 Forretningsplan................. 32 5.7 Tidsplan...................... 33 5.8 Plan B........................ 34 5.9 Budget....................... 34 5.10 Fundraising.................... 35 5.11 Crowdraising................... 35 6. Markedsføring.................. 36 4. Sæt idéerne fri!................. 21 4.1 Idémodel...................... 23 4.2 Formålskontrakt................ 23 4.3 Idégenerering.................. 24 4.4 Mindmap...................... 24 4.5 Stage gate model............... 25 6.1 Segmentering.................. 36 6.2 Branding...................... 38 6.2.1 Logo......................... 38 6.2.2 Slogan........................ 38 6.3 Oplevelsesøkonomi............. 39 6.4 Flashmob..................... 39 6

7. Kommunikation................ 40 7.1 Verbal kommunikation........... 43 7.2 Spørgeteknik................... 44 7.3 Åbne og lukkede spørgsmål....... 44 7.4 Aktiv lytning................... 45 7.5 Coaching...................... 46 7.6 Skab dialog om mødeformer..... 47 8. Evaluering og feedback............. 52 9. Tips til videre studium.............. 56 LÆRERVEJLEDNING Innovation, Iværksætteri og Ledelse 7

1. Fremtiden på skoleskemaet Formålet med undervisningen i Innovation, Iværksætteri og Ledelse er, at eleverne tilegner sig kompetencer, som de aktivt kan anvende i deres uddannelsesforløb, arbejdsliv og deres fritidsliv i demokratiske og værdibaserede organisationer, som foreningsliv og nærmiljø. Gennem proces- og projektforløb opnår eleverne kendskab til forskellige metoder og værktøjer, der giver dem lyst og muligheder for at realisere deres idéer. Med udgangspunkt i elevernes iagttagelser, idéer, ter, hvor eleverne får skabt, sorteret, udviklet og realiseret deres drømme og visioner. Elevernes egen ledelse i processen står centralt i undervisningen. Hensigten med IIL Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: hed og motivation midling fagområder Innovation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: som socialt vanetænkning praksis. Mennesker, der er tossede nok til at tro, at de kan ændre verden, er dem, der ender med at gøre det Steve Jobs, Apple Inc. 8

Iværksætteri Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: kedsføre et produkt - Ledelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: produkt og læring Refleksion Søger du i din undervisning implicitte svar, eller søger du mulighederne? Hvis vi tænker på nogle, der har haft en evne til at twiste kreativiteten på en sådan måde, at de overrasker og oftest ender med at servere et godt grin, må det være Monty Python. Hvorfor Monty Python i indledningen om Innovation, Iværksætteri og Ledelse? Dette skyldes deres skæve tankegang og deres evne til at få os til at tænke videre. Hvordan kom de frem til dette, eller var der et budskab? Her er det valgt for, at vi kan få muligheden for at nævne, at dette hæfte vil få nogen til at tænke Er dette hæfte noget særligt? mange af om disse emner. I Monty Pythons Life of Brian var der en stor skare, der fulgte efter Brian, og en dag, hvor han syntes, at nu var det for meget, råbte han ud over folkemængden. Hvorfor følger I mig? I er alle individualister, og hele mængden råbte, Vi er alle individualister! Men én råbte, Jeg er ikke!. Se det for jer, hvem var, og hvem var ikke? Vi håber, at dette hæfte vil løfte den sociale innovation sammen med den teknologiske og få det tænkt sammen med iværksætteri og ledelse på en sådan måde, at unge mennesker efter et forløb er bedre rustet til at overkomme fremtidens forandringer. At de vil kaste sig ud i ansvarsfulde opgaver i fremtiden, fordi de har en sikkerhed til at gøre en indsats, der rækker længere end dem selv. 1.1 Undervisning med værdi i hverdagen Hvorfor undervise i IIL? Vores samfund er i konstant forandring og har ændret sig fra at være et produktionssamfund til et videns- og innovationssamfund. En arbejdstime for en arbejder i Danmark er fem til ti gange dyrere end i mange andre lande. Det er et vilkår, som vi må forholde os til. En stadig større del af Danmarks produktion laves i lavtlønsområder, f.eks. udføres regnskaber og rentegning af arkitekttegninger nu i Indien. Når vi ikke kan konkurrere på lønninger, må vi konkurrere på løsninger. Det stiller krav til vores måde at tænke skole og spørgsmål og give færre svar. Eleverne skal opleve en nysgerrighed på nye emner og læring undervejs. Livet går så stærkt, at man skal lære at tage risici i nuet beslutninger baseret på research tager nogle gange for lang tid. Vi skal forstå, at det er med baggrund i mange års arbejde, erfaringer og forsøg, at vi netop kan tage de risici, når omstændighederne byder sig. Vi skal undervise til omstillingsparathed. Forudsætningen for et lucky punch er jo, at man overhovedet slår Frank Panduro (idémand bag koncerterne i Horsens) LÆRERVEJLEDNING Innovation, Iværksætteri og Ledelse 9

Verden bevæger sig så hurtigt i dag, at den, der siger, at noget ikke kan lade sig gøre, som regel bliver afbrudt af en, der gør det. Harry Emerson Fosdick (1878-1969) På den måde er IIL med til at bygge broer mellem fag, skole og omverden. ges i fokus dette gøres blandt andet ved at vise eleverne tillid til, at de kan løse opgaven. Læreren er facilitator. Eleverne skal have input til at komme videre, få nye tankeindfald, men de skal ikke have færdige løsninger. Lærerens fornemste opgave er at få eleverne til at efterspørge den viden, de har brug for til at løse opgaven. Det er helt væsentligt, at eleverne mærker, at der er tillid. Motivationsfaktoren er størst, når eleverne selv er medskabende i processen. 1.2 Et fag uden facit om at undervise i IIL IIL er for nogle en ny måde at undervise på, som kræver, at man tør bryde med vanetænkning. Stillede opgaver skal vække undren og igangsætte en bred vifte af løsningsforslag. gerne, men den viden, der kommer af forundring og observation, og som kan underbygges med en eksperimentel viden, hvor eleverne afprøver, Hvad nu hvis.? Der bliver behov for at undersøge, analysere og bringe elevens faglighed i spil. Idéer er ikke noget, man får, det er noget, man skaber! Læreren i IIL er med til at skabe et behov for læring og er i stand til at guide eleverne til denne viden. Læreren skal ikke kende alle svarene eller afgøre, hvad der kan lade sig gøre eller ikke kan lade sig gøre, men kunne henvise til den person, der i situationen besidder den efterspurgte viden. Det kan være den lokale håndværker eller læreren i et andet fag. Lærerens rolle bliver at sætte denne nye viden. Vanvid er at gøre det samme hver gang, men forvente et nyt resultat. Albert Einstein Vidste du, at Thomas Edison blev taget ud af skolen, fordi han var utilpasset i datidens skole og måtte undervises hjemme. Kunne undervisningen i IIL have været løsningen for Edison? 10