Tværorganisatorisk samarbejde -Hvorfor og hvordan? Oplæg AM November 2011 Charlotte Wegener Fotos: Lisbeth Barfoed

Tværorganisatorisk samarbejde -Hvorfor og hvordan? Oplæg AM November 2011 Charlotte Wegener Fotos: Lisbeth Barfoed

Leder på plejecenter: Vi er faktisk gået fra en traditionel plejekultur til en leve-botankegang. Og det vil sige, at vi er gået fra rutiner og det, der giver god værdi for den enkelte plejeperson og at det var det, der var det sættende for dagsordenen. Den gode kollega var hende, der kunne nå mange opgaver, for hende ville man gerne være sammen med, fordi der kunne man nå at få noget fra hånden, så man kunne gå ind og tage sig et godt hvil sammen og hygge sig med hinanden, ikke. Det var lidt den gamle traditionelle plejekultur. Til leve-bo-tanken, hvor der er fokus udelukkende på beboeren. Og det giver faktisk også faglig og personlig trivsel for medarbejderen. Så det er lidt den anden vej omkring. Og det kræver jo så også, at man er fagligt klædt på, at man er nysgerrig og reflekterende.

Vi har lavet en værdsættende undersøgelse i begge teams i forhold til, hvad er leve-bo for dem med udgangspunkt i deres beboeres behov. Så de har selv været med til at definere det, der var deres leve-bo: Hvad er det, vi så skal? Og ud fra det har de så forpligtet sig, hvor de arbejder med nogle mål. Vi har nogen mål-ark, så hver gang, der er nogen, der kommer med en god ide, så bliver det smidt ned på de mål-ark, og så tager vi dem op en gang imellem og kigger: Er det nu, vi skal i gang med det her? For virkeligheden skal tages i små bidder. For den store revolution, den er der ingen, der kan overskue og overkomme. Men revolution i små bidder, det kan vi alle sammen. Og det er sådan, vi arbejder.

Centraltfor udvikling, læring og trivsel Fokus på opgaven Fagligt godt klædt på Nysgerrig og reflekterende Selv definere indhold indenfor en ramme Forpligter sig på mål Ideer gemmes og huskes Revolution i små bidder

Frafald fra erhvervsuddannelserne Sygefravær i ældreplejen To wiched problems Rittel and Webber (1973)

: Komplekse Usikkerhed om hvordan de bedst løses Løsning skaber andre problemer Behov for mange typer specialviden Mange interesser tilknyttet Stor risiko for konflikter

Hvorstorterfrafaldet? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sosu-hjælper Sosu-assistent Overvejer ikke Overvejer Frafald Rambøll, 2011

Hvor stort er sygefraværet? 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Sygedage blandt plejepersonale i ældreplejen Gennemsnit Laveste kommune Højeste kommune Alle jobtyper NFA, 2009

Sociokulturelt læringsperspektiv Kompetenceudvikling og læreprocesser ses som en dynamisk relation mellem individet og den sociale sammenhæng Kreative arbejdsprocesser afhænger af, at fællesskabet skaber sproglige og kulturelle rammer for eksplorative processer Forskellige ekspertiser udfordrer hinanden, analyserer og løser problemer sammen

Sociokulturelt læringsperspektiv Fokus på grænsekrydsninger og grænseobjekter (boundary crossing) Samarbejde mellem forskellige aktører fra forskellige systemer (brokers) Spændinger, frustration, konflikter er potentielle rum for nytænkning -afhængigt af hvordan de italesættes og rammesættes

Hvad har erhvervsuddannelser og arbejdsplader i ældreplejen til fælles? Krydspres mellem stigende forventninger og begrænsede ressourcer Mere komplekse opgaver Samarbejde og sociale relationer centrale i opgaveløsningen

Nyere innovationsforskning Dyrker ikke innovationshelte Relationel forståelse Skabes i mødet mellem forskelige typer aktører Gunstige betingelser gennem tværgående samarbejde Forstyrrelse af vanetænkning

Hvad er innovation? 1. ordens forandring Mere eller mindre af det samme 2. ordens forandring Ændret indhold eller repertoire Refleksion Relevans Erfaring 3. ordens forandring Ændringaf den grundlæggende forståelse af sammenhængeog målsætninger

Hvad er innovation? En ny ide som føres ud i praksis og anerkendes som værdifuld i domænet

Tværorganisatorisk samarbejde Medarbejderniveau Ledelsesniveau Politisk niveau

Forebyggelse af frafald Det har stor betydning, om eleverne føler sig godt modtaget på praktikstedet, og om de oplever, de får tildelt en klar rolle og et passende ansvar. Det afgørende er således ikke de konkrete arbejdsopgaver. Det handler mere om, at eleven bliver taget godt imod og bliver en del af praktikstedet, og at eleven har følelsen af at blive taget alvorligt. Rambøll, 2011

Hvad gør de gode skoler Har skabt gode elev-lærer-relationer. Lærerne giver personlig tilbagemelding, skaber dialog og støtter eleverne. Arbejder med at skabe inklusion gennem socialt faglige fællesskaber i den daglige undervisning. Samarbejder med andre aktører, fordi den ved, at der ikke findes enkeltløsninger på frafaldsproblemet AKF, 2009

Reduktion af sygefravær Høj indflydelse, høj ledelseskvalitet og et godt socialt klima i arbejdsgruppen fører til en signifikant formindsket risiko for langtidssygefravær. Indflydelse er den faktor, som i stærkest grad har en sammenhæng med langvarigt sygefravær. NFA, 2011

Tværorganisatorisk samarbejde -eksempler Medarbejderniveau: Praktikbesøg m. observationer Ledelsesniveau: Temadage for praktikvejledere Politisk niveau: Realkompetencevurdering

Hvordan kan vi forstå barrierer for innovation? Normer og værdier erintegreret i organisationer og arbejdsmetoder Krav om øget samarbejde mødes med forsvar. Indblanding udefra opleves som en risiko for forringelse. Man oplever at miste magt og indflydelse Sehested og Leonardsen, 2011

Hvilke samarbejdsformer er særligt innovationsfremmende? Tillid Venlig uenighed Medindflydelse Rammer og retning Innovationsledelse: - Aktiv og målrettet indsats for at skabe samarbejdsarenaer - Lede innovationsprocesserne - Sehested og Leonardsen, 2011

Vi mødes 2 timer hver anden uge, og vi har ikke informationsmøder, hvor der kommer en leder og fortæller en hel masse faktuel viden. Vi har faglig refleksion, og det er det, der er det primære mål. Hvad kan man fx gøre med en socialpædagogisk handleplan. Hvordan kan det rykke. Da jeg kom her, var der personale, der sagde: Hende den demente, der går rundt hele tiden og råber på, at hun skal på toilet, det kan vi jo ikke gøre noget ved. Det er møj-irriterende at høre og se på, men det er jo hendes sygdom. I dag ved de godt, at rammerne og det, de byder ind med, er meget skabende for den adfærd, beboerne har. Men det havde de faktisk ikke set blive udført i praksis, før jeg kom og viste de her redskaber. Vi tog dem op, vi brugte dem i fællesskab, vi var inde i dybden, og det rykkede. Det rykkede rigtig meget. Så det bruger vi.