Benyttede bøger: Introduction to Cosmology, Barbara Ryden, 2003.

Relaterede dokumenter
A4: Introduction to Cosmology. Forelæsning 2 (kap. 4-5): Kosmisk Dynamik

Benyttede bøger: Statistisk fysik 1, uredigerede noter, Per Hedegård, 2007.

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

A4: Introduction to Cosmology. Forelæsning 5: Big Bang Nukleosyntese: Dannelsen af grundstofferne 2. time: inflation

July 30, SLAC Summer Institute: Scott Dodelson

Kosmologi. December Michael A. D. Møller. Kosmologi

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Kosmologi supplerende note

Eksamen i fysik 2016

Universet bliver mørkere og mørkere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Universets opståen og udvikling

Opgavesvar til Kosmologi

Mørkt stof og mørk energi

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Kosmologi Big Bang-modellen

Outline. Chapter 6: (cont d) Qijin Chen. November 21, 2013 NH = =6 CH = 15 4

Astrofysik. M bol = konstant + α log Π,

Opgaver i kosmologi - fra

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

Resumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven

Termodynamik. Esben Mølgaard. 5. april N! (N t)!t! Når to systemer sættes sammen bliver fordelingsfunktionen for det samlede system

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Statistisk mekanik 10 Side 1 af 7 Sortlegemestråling og paramagnetisme. Sortlegemestråling

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

I dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?

Eksamen i Mat F, april 2006

Statistisk mekanik 10 Side 1 af 7 Sortlegemestråling og paramagnetisme. Sortlegemestråling

Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål

Hvad vi mangler fra onsdag. Vi starter med at gennemgå slides fra onsdag.

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Løsningsforslag til opgavesæt 5

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at

Big Bang og inflation

Observationelle Værktøjer

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Løsningsforslag til opgavesæt 5

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

KOMPENDIUM TIL STATISTISK FYSIK

Eksamensopgaver i Astrofysik

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Statistisk mekanik 12 Side 1 af 9 Van der Waals-gas

Bevægelsens Geometri

Universets begyndelse

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

MÅLESTOKSFORHOLD HFB 2012 / 13. Målestoksforhold OP SL AG. Byggecentrum

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi

Områdeestimator. X x. P θ. ν θ. Θ C(x) En områdeestimator er en afbildning C : X P(Θ). . p.1/30

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Eksamen i Calculus. Onsdag den 1. juni Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Note om Laplace-transformationen

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

Numerisk simulering af ikke-lineære fænomener inden for geoteknik

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Aristoteles Camillo. To cite this version: HAL Id: hal

Huseftersynsordningen plus, minus ti år -

Integration m.h.t. mål med tæthed

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober Uddannelsesstyrelsen

Circulating Beams Søren Pape Møller ISA / DANFYSIK A/S Chapter 4 i Wilson - 1 hour

Rela2vitetsteori (iii)

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Integration m.h.t. mål med tæthed

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Udledning af Keplers love

Kompendium til Kosmologi 1. Kompendium til Kosmologi

Eksamen i Matematik F2 d. 19. juni Opgave 2. Svar. Korte svar (ikke fuldstændige)

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4

Eksamen i Calculus Mandag den 4. juni 2012

Wigner s semi-cirkel lov

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

Formelsamling - MatF2. Therkel Zøllner og Amalie Christensen 27. juni 2009

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Temperaturmåling af Mørkt Stof i Galaksehobe

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi

Kurver og flader Aktivitet 15 Geodætiske kurver, Isometri, Mainardi-Codazzi, Teorema Egregium

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.

Om første og anden fundamentalform

Fysik 3 Frie øvelser. Massen af galaksehob Abell 2218

Opgave 1 Opskriv følgende vinkler i radianer 180, 90, 135, 270, 60, 30.

Forelæsning 7a. Ikke-linariteter Multipoler (specielt sekstupoler) Andenordens resonans Tredjeordens resonans Langsom ekstraktion

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016

Besvarelse til eksamen i Matematik F2, 2012

Den klassiske oscillatormodel

Strålende eksperimenter 2 dele:

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).)

Førsteårsprojekt. Strukturen af mørkt stof

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).)

Statistisk mekanik 12 Side 1 af 9 Van der Waals-gas

Fysik 2, Foreslåede løsninger til prøveeksamenssæt, januar 2007

Transkript:

Formelsamling Noter til Astronomi 1 You can know the name of a bird in all the languages of the world, but when you re finished, you ll know absolutely nothing whatever about the bird... So let s look at the bird and see what it s doing that s what counts. I learned very early the difference between knowing the name of something and knowing something. Richard P. Feynman Benyttede bøger: Introduction to Cosmology, Barbara Ryden, 003. De overordnede kapitelnumre i denne formelsamling svarer til de behandlede kapitler i bogen Introduction to Cosmology. Sammensat af Kristoffer Stensbo-Smidt 5. juni 007

INDHOLD Indhold Fundamental Observations 3 3 Newton Versus Einstein 3 3.1 To dimensioner.............................................. 3 3. Tre dimensioner.............................................. 3 4 Cosmic Dynamics 4 5 Single-Component Universes 5 5.1 The Benchmark Model.......................................... 5 5.1.1 Kun krumning.......................................... 5 5.1. Flad geometri........................................... 6 5.1.3 Kun stof.............................................. 6 5.1.4 Kun stråling........................................... 7 5. Kun Lambda, Λ............................................. 7 6 Multiple-Component Universes 7 6.1 Stof + krumning............................................. 8 6. Stof + Lambda.............................................. 8 6.3 Stof + krumning + Lambda....................................... 9 6.4 Stråling + stof.............................................. 9 7 Measuring Cosmological Parameters 9 7.1 Lysstyrke-afstand............................................. 9 7. Angulær-diameter-afstand........................................ 9 7.3 Standard Candles og acceleration.................................... 10 8 Dark Matter 10 8.1 Mørkt stof i galakser........................................... 10 9 The Cosmic Microwave Background 10 9.1 Rekombination og dekobling....................................... 10 10 Nucleosynthesis and the Early Universe 11 11 Hurtige facts 1 Indeks 13 Side af 13

Fundamental Observations Fundamental Observations S. 1. Rødforskydningen er givet ved: Blåforskydning: λ < 0. Rødforskydning: λ > 0. Hubbles lov: z λ ob λ em λ em z = c r Hvor r er afstanden til objektet. Ved brug af Doppler-effekten, z = v/c, fås Hubbles lov til S. 15. Hubble-tiden defineres som H 1 0. S. 0. Blackbody-funktionen: Energi-densitet for blackbody-stråling: εf df = 8πh c 3 v = r f 3 df exphf/kt 1 ε γ = αt 4, α = π 15 k4 3 c 3 = 7.56 10 16 Jm 3 K 4 3 Newton Versus Einstein 3.1 To dimensioner S. 31. Trekant med vinkler α, β, γ i et flat rum κ = 0: α + β + γ = π ds = dx + dy = dr + r dθ S. 3. Trekant med vinkler α, β, γ og areal A i et positivt krumt rum κ = 1 med krumningsradius R: α + β + γ = π + A/R ds = dr + R sin r/r dθ S. 33. Trekant med vinkler α, β, γ og areal A i et negativt krumt rum κ = 1 med krumningsradius R: α + β + γ = π A/R ds = dr + R sinh r/r dθ 3. Tre dimensioner S. 34. Generelt: ds = dr + S κ r dω Side 3 af 13

4 Cosmic Dynamics hvor dω dθ + sin θ dϕ og R sinr/r κ = +1 S κ r = r κ = 0 R sinhr/r κ = 1 S. 35. Minkowski metrikken kun for fladt rum!: ds = c dt + dr + r dω S. 36. Robertson-Walker metrikken for alle geometrier: ds = c dt + at [ dr + S κ r dω ] med skalafaktoren at givet ved λ e at e = λ 0 a 1 + z = a at e = 1 at e S. 39. Hubble-radius: d H c/ 4 Cosmic Dynamics S. 45. Poissons ligning: Φ = 4πGρ S. 48. Friedmann-ligningen: ȧ Ht = a = 8πG κc εt 3c R0 κc 1 at 1 Ωt = R0 at Ht S. 51 hvor Ωt = εt ε ct. S. 50. Kritisk energi-densitet: ε c t 3c 8πG Ht For en given εt: Hvis εt > ε c t: κ = +1 Ωt > 1. Hvis εt = ε c t: κ = 0 Ωt = 1. Hvis εt < ε c t: κ = 1 Ωt < 1. S. 51. Kritisk masse-densitet: ρ c t = ε ct c = 3 8πG Ht Side 4 af 13

5 Single-Component Universes S. 53. Fluid-ligningen: Accelerationsligningen: S. 55. Tilstandsligning: hvor ε + 3ȧ a ε + P = 0 ä a = 4πG ε + 3P 3c P = wε Øvre grænse Stråling Stof Mørk energi Den kosmologiske konstant, Λ w = 1 w = 1 3 w = 0 w < 1 3 w = 1 5 Single-Component Universes S. 63. Energi-densiteten kan adderes: ε = w ε w S. 64. Hvis w er konstant: ε w a = ε w,0 a 31+w 5.1 The Benchmark Model S. 67. En Benchmark Model beskriver et fladt rum med Ω m,0 = 0, 30 og Ω Λ,0 0, 70. Et godt skema: s. 96 øverst. I det følgende betragtes specialtilfælde. 5.1.1 Kun krumning S. 69. Friedmann-ligningen bliver: ȧ = κc R 0 Bemærk: Både κ = 0 og κ = 1 er en løsning her! I dette underafsnit betragtes kun negativt krummede rum! Skalafaktoren bliver: at = t = tc = t R 0 S. 70. Tiden da en observeret lyskilde blev udsendt: 1 + z = 1 at e S. 71. Proper distance på det tidspunkt, lyset observeres: d p = c ln1 + z Proper distance på det tidspunkt, lyset udsendes: d p t e = c ln1 + z 1 + z t e = H 1 0 1 + z Side 5 af 13

5.1 The Benchmark Model 5.1. Flad geometri S. 73. Friedmann-ligningen bliver: Skalafaktoren bliver: hvor idet Energi-densiteten er: ȧ = 8πGε 0 3c a 1+3w t at = 3+3w = 1 1 c = 1 + w 6πGε 0 31 + w H 1 0 = 31 + 3 t 1 0 t εa = ε 0 a 31+w = ε 0 S. 74. Tiden, da en foton blev udsendt, kan beregnes ved Proper distance: d p = c 31 + w 1 + 3w 1 t e = te 1 + z 31+w 1+3w 3+3w = c 1 + 3w 1 1 + z 1+3w 5.1 S. 75. Horisont-afstanden kan fås ved at sætte t e = 0 i 5.1: 5.1.3 Kun stof d hor = c 31 + w 1 + 3w = c 1 + 3w NB! Dette gælder kun for et fladt univers! Her er w = 0. S. 75. Horisont-afstanden er d hor = 3c = c hvor universets alder,, er = 3. S. 76. Skalafaktoren er Proper distance: d p = 3c 1 d p t e = c 1 + z t a m t = te 1 3 1 3 = c 1 1 1 + z 1 1 + z Side 6 af 13

5. Kun Lambda, Λ 5.1.4 Kun stråling NB! Dette gælder kun for et fladt univers! Her er w = 1 3. S. 76. Horisont-afstanden er hvor universets alder,, er = 1. Skalafaktoren bliver: d hor = c = t at = 1 c S. 77. Proper distance: d p = c 1 d p t e = c te z 1 + z 1 = c z 1 + z Energi-densiteten er givet ved: t ε r t = ε 0 5. Kun Lambda, Λ S. 79. Friedmann-ligningen bliver: hvor ε Λ er konstant med tiden. Skala-faktoren bliver: ȧ = 8πGε Λ 3c a at = e H0t t0 hvor Proper distance: = d p = c d p t e = c 8πGεΛ 3c e H0t0 te 1 z 1 + z = c z 6 Multiple-Component Universes S. 8. Omskrevet Friedmann-ligning: Ht H 0 = εt + 1 Ω 0 ε c,0 at Side 7 af 13

6.1 Stof + krumning hvor ε c,0 3c H 0 8πG S. 83. For vores univers ser Friedmann-ligningen således ud: H H 0 = Ω r,0 a 4 + Ω m,0 a 3 + Ω Λ,0 + 1 Ω 0 a hvor Ω r,0 = ε r,0 /ε c,0, Ω m,0 = ε m,0 /ε c,0, Ω Λ,0 = ε Λ,0 /ε c,0 og Ω 0 = Ω r,0 + Ω m,0 + Ω Λ,0. 6.1 Stof + krumning S. 85. Friedmann-ligningen kan skrives: da Ω m,0 = Ω 0 i dette univers. Skalafaktor ved max. udvidelse: S. 86. For κ = +1 Ω 0 > 1: Ht H 0 = Ω 0 a 3 + 1 Ω 0 a a max = Ω 0 Ω 0 1 aθ = 1 Ω 1 cos θ Ω 0 1 tθ = 1 Ω θ sin θ Ω 0 1 3/ hvor θ går fra 0 Big Bang til π Big Crunch. S. 87. For κ = 1 : aη = 1 Ω cosh η 1 1 Ω 0 3/ tη = 1 Ω sinh η η 1 Ω 0 3/ S. 88. For dette univers: DENSITY IS DESTINY! 6. Stof + Lambda Dette gælder kun for et fladt univers! S. 88. Friedmann-ligningen: S. 89. Skalafaktoren ved max. udvidelse: Big Crunch vil indtræffe ved S. 90. Skalafaktoren bliver: a mλ = H H 0 = Ω m,0 a 3 + 1 Ω m,0 a max = Ωm,0 1/3 Ω m,0 1 t crunch = π 3 1 Ωm,0 1 Ωm,0 Ω Λ,0 1/3 = Ωm,0 1 Ω m,0 1/3 Side 8 af 13

6.3 Stof + krumning + Lambda 6.3 Stof + krumning + Lambda S. 91. Friedmann-ligningen: 6.4 Stråling + stof S. 94. Friedmann-ligningen: H H 0 = Ω m,0 a 3 + 1 Ω m,0 Ω Λ,0 a + Ω Λ,0 H H 0 = Ω r,0 a 4 + Ω m,0 a 3 7 Measuring Cosmological Parameters S. 104. Accelerationsligningen: Decelerationsparameteren q 0 er givet ved: 7.1 Lysstyrke-afstand S. 107. Lysstyrke-afstanden er defineret som: ä a = 4πG 3c ε w 1 + 3w w q 0 = 1 Ω w,0 1 + 3w w d L 1/ L 4πf hvor L er lysstyrken, og f er fluxen. S. 109. Universets udvidelse giver anledning til følgende korrektioner: 7. Angulær-diameter-afstand λ 0 = 1 at e λ e = 1 + zλ e E 0 = E e 1 + z L f = 4πS κ r 1 + z d L = S κ r1 + z S. 111. Angulær-diameter-afstand er defineret som: d A l δθ hvor l er metriklængden af objektet, og δθ er vinklen, objektet spænder over. S. 11. Angulær-diameter-afstanden kan også skrives som d A = S κr 1 + z = d L 1 + z Side 9 af 13

7.3 Standard Candles og acceleration 7.3 Standard Candles og acceleration S. 119. Tilsyneladende størrelse: m, 5 log 10 f f x hvor f er fluxen, og f x =, 53 10 8 watt m. Absolut størrelse: L dl M, 5 log 10 = m 5 log L 10 5 x 1 Mpc hvor L er lysstyrken, og L x = 78.7 L. S. 10. Afstands-modulus: 8 Dark Matter 8.1 Mørkt stof i galakser m M = 5 log 10 dl 1 Mpc S. 130. Overfladelysstyrken I fra galakser aftager eksponentielt: IR = I0 exp RRs + 5 hvor R s er skalalængden, som bestemmes ud fra observationer. S. 133. Er hastigheden konstant med radius, kan massen approksimeres med: MR = v R G 9 The Cosmic Microwave Background 9.1 Rekombination og dekobling S. 153. Ioniseringsgraden defineres som: X n p = n p = n p + n H n bary hvor n p, n e, n H og n bary er antalstætheden af hhv. protoner, elektroner, hydrogenatomer og baryoner. S. 154. Den middelfri vejlængde for fotoner er: λ = 1 n e σ e hvor n e er antalstætheden af elektroner og σ e er tværsnittet for Thomson-spredningen. Generelt defineres den middelfri vejlængde: λ = 1 na n e n bary hvor n er antalstætheden og A er r i to dimensioner, πr i tre, 4 3 πr3 i fire osv. Spredningsraten for fotonerne er: Der gælder følgende for Γ: Γ = c λ = n eσ e c Side 10 af 13

10 Nucleosynthesis and the Early Universe Effektiv spredning Dekobling Universet transparent Γ > H Γ H Γ < H S. 156. Maxwell-Boltzmann-ligningen beskriver antalstætheden n x af ikke-relativistiske partikler med masse m x, når partiklerne er i ligevægt: hvor g x er statistiske vægte. S. 160. Den optiske dybde er defineret som: 3 mx kt n x = g x exp m xc π kt τt = t0 t z Γt dt = 0.0035 0 10 Nucleosynthesis and the Early Universe S. 171. Temperaturen T er proportional med skalafaktoren: T a 1. S. 174. Brøkdelen af helium i det tidlige univers: Neutron-henfald: Y p ρ4 He ρ bary n p + e + ν e Andelen af neutroner efter et tidsrum kan beregnes ved f = exp t/τ n hvor τ n er henfaldstiden. S. 175. Ved t = 0.1 s og T 3 10 10 K foregik følgende reaktioner: γ + γ e + e + n + ν e n + e + p + e p + ν e S. 176. Neutron-proton-raten: n n = exp Q n n p kt hvor Q n = 1.9 MeV. S. 177. Ved freeze out : t 1 s og T = 9 10 9 K. S. 178. Neutron-neutron-reaktion er negligibel: p + p D + e + + ν e p + n D + γ Massebrøk: n + n D + e + ν e Y max = f 1 + f, f n n n p Side 11 af 13

11 Hurtige facts S. 179. Efter freeze out sker følgende reaktioner: p + n D + γ p + e H + γ S. 18. Når der er en betydelig mængde deuterium tilstede, vil følgende reaktioner forløbe: D + p 3 He + γ D + n 3 H + γ D + D 4 He + γ D + D 3 H + p D + D 3 He + n S. 183. Hverken 3 H eller 3 He lever længe: 3 H + p 4 He + γ 3 He + n 4 He + γ 3 H + D 4 He + n 3 He + D 4 He + p Højere reaktioner inkluderer: 4 He + D 6 Li + γ 4 He + 3 H 7 Li + γ 4 He + 3 He 7 Be + γ 11 Hurtige facts S. 96. Benchmark-modellen: Ingredienser Fotoner: Ω γ,0 = 5.0 10 5 Neutrinoer: Ω ν,0 = 3.4 10 5 Total stråling: Ω γ,0 = 8.4 10 5 Baryonisk stof: Ω bary,0 = 0.04 Ikkebaryonisk mørkt stof: Ω dm,0 = 0.6 Total stof: Ω dm,0 = 0.30 Kosmologisk konstant: Ω Λ,0 0.70 Vigtige epoker Stråling-stof-ækvivalens: a rm =.8 10 4 t rm = 4.7 10 4 yr Stof-lambda-ækvivalens: a mλ = 0.75 t mλ = 9.8 Gyr Nu: a 0 = 1 = 13.5 Gyr Side 1 af 13

Indeks absolut størrelse, 10 accelerationsligningen, 4, 9 afstands-modulus, 10 angulær-diameter-afstand, 9 blåforskydning, 3 decelerationsparameteren, 9 Doppler-effekt, 3 kun krumning, 5 kun lambda, 7 kun stof, 6 kun stråling, 7 tilstandsligningen, 4 tilsyneladende størrelse, 10 w, 4 energi-densitet, 5 flat rum, 3 fluid-ligningen, 4 freeze out, 11 Friedmann-ligningen, 4, 7 horisont, 6, 7 Hubbles lov, 3 ioniseringsgrad, 10 kritisk energi-densitet, 4 kritisk masse-densitet, 4 lysstyrke-afstand, 9 massebrøk, 11 Maxwell-Boltzmann, 11 middelfri vejlængde, 10 Minkowski metrikken, 3 multi-komponent-universer, 7 stof + krumning, 8 stof + krumning + lambda, 9 stof + lambda, 8 stråling + stof, 9 negativt krumt rum, 3 neutron-henfald, 11 optisk dybde, 11 Poissons ligning, 4 positivt krumt rum, 3 rødforskydning, 3 Robertson-Walker mektrikken, 4 skalafaktor, 4 spredningsrate, 10 standard candles, 10 the Benchmark Model, 5 flad geometri, 5 13