Stærkere politisk styring - anbefalinger fra KL s politiske partnerskab om beskæftigelse 1
Følgende kommuner deltager i det politiske partnerskab om beskæftigelse: Første etape Assens Billund Bornholm Brøndby Faaborg-Midtfyn Herning Hjørring Holbæk Holstebro Ikast-Brande Kalundborg Aarhus Anden etape Ballerup Fredensborg Frederikshavn Frederikssund Haderslev Halsnæs Hvidovre Høje-Taastrup Købehavn Lejre Rebild Syddjurs Vejen Vejle KL 2014 2
Stærkere politisk styring - anbefalinger fra KL s politiske partnerskab om beskæftigelse Forord Kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv beskæftigelsesindsats, der hjælper ledige i arbejde, unge i uddannelse og bidrager til, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. En effektiv beskæftigelsesindsats er afgørende for vækst og beskæftigelse til glæde for borgere, virksomheder og lokalsamfund. Det er dokumenteret i flere analyser, at politisk handlekraft har stor betydning for de resultater en kommune opnår på beskæftigelsesområdet. Kommuner med gode resultater er kendetegnet ved, at vi som politikere tager styringen og sætter os i spidsen for en effektiv beskæftigelsesindsats. Der er væsentlige politiske beslutninger at træffe på beskæftigelsesområdet. Naturligvis spiller konjunkturerne på arbejdsmarkedet en vigtig rolle for, hvilken indsats der skal tilrettelægges. Lovgivningen fastlægger også krav til indsatsen. Men der er forskel på resultaterne i kommuner med en effektiv beskæftigelsesindsats og kommuner med en mindre effektiv indsats. Forskellen har betydning for kommunernes økonomi. Selv om vi har for mange og alt for detaljerede regler på beskæftigelsesområdet, er der bestemt et lokalt råderum til at tilrettelægge den kommunale beskæftigelsesindsats. Der er de seneste år i mange kommuner gennemført en stærkere politisk målstyring af indsatsen. som forvaltningen skal omsætte til praksis over for borgere og virksomheder. Vi kan ikke politisk træffe beslutninger uden at kende praksis. Det er en forudsætning for at kunne formulere strategier og principper. Og vi skal som politikere være klar til at stå på mål for de politiske beslutninger, og den måde administrationen omsætter dem på over for borgere og virksomheder. Det skaber grundlaget for et tillidsfuldt samarbejde mellem politikere og administration, som også karakteriserer kommuner med gode resultater. I det politiske partnerskab om beskæftigelse har 12 kommuner i 2013 arbejdet med at udvikle den politiske styring. Arbejdet fortsætter i 2014, hvor yderligere 14 kommuner har valgt at være med i arbejdet. Allerede nu, er vi klar med en række anbefalinger til en stærkere politisk styring af beskæftigelsesindsatsen. Det er vores håb, at anbefalingerne kan være til inspiration for arbejdet i de nye udvalg og kommunalbestyrelser. God læselyst! Beskæftigelsesområdet adskiller sig ikke grundlæggende fra andre kommunalpolitiske områder også her, er det en lokalpolitisk opgave at formulere visioner, fastlægge strategier og principper og foretage prioriteringer, Erik Nielsen Søren Kjærsgaard 3
1. Styrk den politiske handlekraft Klare politiske mål er en vigtig forudsætning for en effektiv indsats på beskæftigelsesområdet. Kommunalbestyrelsen skal hele vejen rundt i styringskæden fra visioner og værdier over prioriteringer til opfølgning på resultater og dialog med borgere og virksomheder. Mange kommuner arbejder målbevidst med at styrke den politiske handlekraft på beskæftigelsesområdet. Det sker fx ved, at politiske strategier og mål har et flerårigt perspektiv og dækker bredere end beskæftigelsesområdet. Men det sker også gennem en klar prioritering af indsatsen og en konsekvent opfølgning på resultaterne. Politisk styring på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet har haft tradition for statslig regelstyring af indsatsen. Det har medført, at nogle kommunalbestyrelser har været mindre konkrete i deres styring, efter at kommunerne overtog beskæftigelsesopgaven i forlængelse af kommunalreformen. Men råderummet for den politiske styring er på afgørende punkter meget stort på beskæftigelsesområdet. Hertil kommer, at regeringen har udtrykt politisk vilje til at afbureaukratisere og øge det politiske råderum. Det må forventes at indgå i den kommende beskæftigelsesreform. Det øger mulighederne og skærper behovet for en klar politisk styring i den enkelte kommune. Styringen bør i udgangspunktet ske gennem klare politiske mål, principper og værdier for indsatsen. Men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Der kan med fordel gennemføres en politisk prioritering af indsatsen overfor de forskellige målgrupper, og der er behov for politisk at følge systematisk op på resultaterne. Kommunens økonomi er meget afhængig af gode resultater og en effektiv indsats. Når kommunen nedbringer antallet af overførselsmodtagere, frigøres penge til andre formål. De økonomiske incitamenter for kommunerne bliver sandsynligvis endnu stærkere fremover. Regeringen har markeret, at den vil ændre refusionerne i forbindelse med den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen. Det vil yderligere skærpe behovet for politisk styring. Samspil med administrationen Klare rammer for samspillet mellem det politiske og administrative niveau forbedrer mulighederne for politisk styring. Politiske mål og prioriteringer er ikke ensbetydende med detailstyring tværtimod. Indsatsen overfor den enkelte borger skal tilrettelægges af administrationen under indtryk af de fastlagte styringsprincipper, som kommunalbesstyrelsen bakker op i de konkrete afgørelser. Det giver også ro om beslutninger, der har stor betydning for borgerne, fx i sager om stop af sygedagpenge eller rådighedsafprøvning af kontanthjælpsmodtagere. De politiske arbejdsprocesser Det styrker den politiske handlekraft, når der i de politiske arbejdsprocesser er plads til både at tilrettelægge de overordnede visioner og forholde sig til de konkrete prioriteringer og resultater. Det drejer sig fx om, hvordan udvalgsstrukturen kan understøtte de politiske visioner på området, og hvordan møderne i udvalget tilrettelægges. Grundlaget for en klar politisk strategi skal være viden om resultater og effekter af indsatsen. Det er også centralt i det politiske arbejde at kende borger- og virksomhedstilfredshedsundersøgelser og være i dialog med kommunens virksomheder samt arbejdsmarkedets parter i de lokale beskæftigelsesråd. Det er derfor naturligt, at kommunalbestyrelsen ved indgangen til den nye valgperiode drøfter, hvordan de politiske arbejdsprocesser bedst kan tilrettelægges, så de understøtter den politiske styring på beskæftigelsesområdet. 4
Den politiske handlekraft kan styrkes ved, at kommunalbestyrelsen: Figur 1. Oversigt over elementer i den politiske styringskæde Formulerer en vision for området, der kobles til andre politikområder og forankres i hele organisationen Sætter politiske mål og markerer politiske værdier Prioriterer indsatsen overfor forskellige målgrupper Får præsenteret kommunens vigtigste resultater og udfordringer Går i dialog med borgere og virksomheder om kommunens beskæftigelsesindsats Etablerer et tillidsfuldt samarbejde med administrationen og sætter rammer for god ledelse Udvikler de politiske arbejdsprocesser Visioner, værdier og strategier Dialog med virksomheder og borgere Opfølgning på mål, resultater og økonomiske nøgletal Politiske mål og prioriteringer af indsatsen Mulige effektiviseringer og investeringsstrategier 5
Vidste du at: I Ikast-Brande er der et slogan som afspejler politikernes holdning til, hvordan medarbejderne skal håndtere deres opgaver. Det politiske slogan er Myndighed med et servicegen, vi finder løsninger. Indholdet i budskabet og de politiske holdninger står helt klar for medarbejderne, hvilket opleves som meget positivt og afspejler medarbejderens måde at håndtere opgaverne på. I Bornholms Regionskommune oplever ledelsen, at det har bidraget til gode resultater, at beskæftigelsesudvalget har fået større ejerskab og er blevet en mere integreret del af beskæftigelsesindsatsen. Udvalget holder to gange om året et dialogmøde med medarbejderne i jobcenteret, hvor bl.a. årets mål drøftes. Udvalget oplever, at møderne bidrager til en inspirerende dialog, og at organisationen er fleksibel og god til at tilpasse sig nye tiltag. Medarbejderne oplever, at det gode samarbejde med beskæftigelsesudvalget bidrager til, at ideer bliver omsat til virkelighed. Assens Kommune har udarbejdet en politisk Masterplan for området. Masterplanen blev udarbejdet i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd og med inddragelse af andre centrale aktører og samarbejdspartnere. Processen startede med et blankt papir og blev understøttet af ekstern konsulentbistand. Udvalget har oplevet det som en god proces, der har ført frem til en beskæftigelsespolitik med tilhørende mål og strategier, som rækker længere frem end de etårige beskæftigelsesplaner. Holstebro Kommune arbejder på at få færre efterretningssager og flere politiske drøftelser. Det sker i form af uformelle drøftelser, hvor man kan sende signaler til forvaltningen. Udvalget bliver præsenteret for sager med alternative indstillinger, så udvalget har politiske valgmuligheder. Og udvalget præsenteres ofte for åbne spørgsmål som Hvordan skal vi løse problemerne for xx gruppe?. De seneste 2 år har udvalget ca. 4 gange om året afholdt dialogmøder med jobcenterets målgrupper. Møderne har været henlagt til de steder, hvor eksempelvis sygedagpengemodtagere aktiveres. Efter en præsentation af stedet via leder/medarbejdere har udvalget haft en dialog med brugerne m.h.p. at få input til de fremtidige prioriteringer. Derudover har man afprøvet en ny dialogform i udvalget i form af et walk and talk-seminar. I Herning Kommune har politikerne igangsat et visionsprojekt kaldet Vision 2017 Herning i Arbejde, der tager afsæt i, at Herning står over for en række beskæftigelsesmæssige udfordringer, herunder en faldende arbejdsdeltagelse og et lavt uddannelsesniveau i befolkningen. Vision 2017 er sat i værk ud fra en betragtning af, at der skal arbejdes langsigtet og dynamisk for at løfte beskæftigelsesudfordringen. Aarhus Kommune har arbejdet med at udvikle den politiske sekretariatsbetjening. Baggrunden har været interviews med afgående udvalgsmedlemmer fra sidste valgperiode om, hvordan sekretariatsbetjeningen kunne udvikles. Det har resulteret i større politisk indhold i dagsordenerne. Desuden bliver udvalgsmøder nu afholdt uden for rådhuset hos virksomheder og hos beskæftigelsestilbud. I Hjørring Kommune har arbejdsmarkedsudvalget fastlagt 10 arbejdsmarkedspolitiske værdier, der sætter retningen for beskæftigelsesindsatsen og danner udgangspunktet for kommunens investeringsstrategi. 6
7
2. Fastlæg politiske principper for indsatsen Kommunalbestyrelsen skal definere de politiske principper for mål og indhold i en effektiv beskæftigelsesindsats, som kan bringe ledige i arbejde og unge i uddannelse. Kommunerne kan lægge vægt på forskellige strategier og indsatser. På den måde ligner beskæftigelsesområdet andre kommunale opgaver også på beskæftigelsesområdet er der behov for politiske prioriteringer. I kommuner med gode resultater har kommunalbestyrelsen konsekvent fastlagt politiske principper og prioriteringer af indsatsen over for store grupper af ledige, så der er en klar motorvej for indsatsen. Motorvejen skal binde de politiske mål sammen med den indsats, som jobcentret tilrettelægger over for de ledige, herunder tage stilling til, om der er grupper af ledige, som skal have en særlig intensiv indsats ud over lovens minimumskrav. Motorvejen skal beskrive, hvad kommunen har på hylderne i forhold til motivation og kompetenceudvikling, fx intensive samtale- eller aktiveringsforløb. Indsatserne for de store målgrupper skal ses i sammenhæng med budgettet, så der er overensstemmelse mellem mål, indsats og økonomi. Motorvejen skal bygge på skarpe prioriteringer af, hvilke ledige som selv kan komme i arbejde, og hvilke ledige som har brug for en særlig indsats. Motorvejen skal også forholde sig til, hvordan indsatsen kan motivere ledige til at komme i arbejde, om ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilke uddannelsestilbud der er relevante, og hvordan løntilskud og virksomhedspraktik kan hjælpe ledige i job. Kommunernes forskellige tilgange på disse områder har betydning for resultaterne. Lokalpolitiske prioriteringer Der er mange gode eksempler på indsatser, som er udtryk for lokale politiske prioriteringer - vel at mærke indsatser, som rækker videre end lovgivningens minimumskrav. Det kan være straksaktivering af unge, ekstraordinært stort fokus på aktivering i private virksomheder, tidlig indsats for at forebygge langtidsledighed, brobygningsforløb for unge og tidlig indsats for sygemeldte. Men der er også eksempler på prioriterede indsatser, som kun i mindre udstrækning eller slet ikke har været genstand for politiske beslutninger. I flere kommuner efterspørger medarbejderne tydeligere politiske prioriteringer. Det understreger behovet for en stærkere politisk styring. Borgerens motivation En af jobcentrenes kerneopgaver er at holde samtaler med ledige. Der er dokumentation for, at samtaler bidrager til, at ledige kommer hurtigere i job. Det er en politisk opgave at fastlægge principper for, hvordan jobcentret skal møde borgeren, hvordan der skal arbejdes med borgerens motivation, hvilken rolle borgeren skal have i egen sag, og hvordan rådighedsafklaringen skal tilrettelægges. Der er forskel på, hvor meget kommunerne sanktionerer kontanthjælpsmodtagere. Kommunalbestyrelsen skal formulere politiske principper for, hvordan kommunen administrerer rådighedsreglerne inden for lovgivningens rammer. På samme måde er der forskel på, hvor mange sager kommunerne har med borgere, der har været på sygedagpenge i lang tid. Kommunalbestyrelsen skal både fastsætte principper for, i hvilken udstrækning kommunen sætter tidligt ind for at forebygge langvarige sygedagpengeforløb, og hvordan 8
kommunen administrerer reglerne om at forlænge sygedagpengesager. Aktivering der gør forskel Det er også en politisk opgave at fastlæggge principper og rammer for aktiveringsindsatsen, fx vægtningen mellem virksomhedsrettet aktivering, uddannelse, kommunale projekter eller brug af straksaktivering. Kommunalbestyrelsen skal træffe en række valg i forhold til vægtningen af kommunens tilbud til ledige, herunder: I hvor høj grad skal aktivering foregå i virksomhederne? I hvor høj grad skal kommunen anvende uddannelse med jobfokus, og hvilke grupper af ledige skal tilbydes uddannelse? I hvor høj grad skal kommunen anvende kommunale beskæftigelsesprojekter, og hvilke grupper af ledige skal i aktivering i projekterne? I hvor høj grad vil kommunen bruge nytteindsats over for kontanthjælpsmodtagere, og hvilke grupper af kontanthjælpsmodtagere skal sendes i nytteindsats? I hvor høj grad skal sygemeldte have aktiveringstilbud? Kommunerne vægter disse redskaber forskelligt, og prioriteringen har betydning for resultaterne. Hvordan den præcise prioritering skal være i den enkelte kommune for at nå de bedste resultater, vil være forskelligt fra kommne til kommune. Det afgørende er, at der sker politiske prioriteringer, som optimerer indsatsen i forhold til arbejdsmarkedets behov. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kommunen har de relevante tilbud. Visitationen af de enkelte ledige til den konkrete indsats er en opgave for administrationen inden for de politiske udstukne rammer. Endelig er det en politisk opgave at tænke udviklingsprojekter ind i de eksisterende indsatser. Nogle udviklingsprojekter hænger ikke tilstrækkeligt sammen med de overordnede strategier og bliver derfor til projekter for projekternes egen skyld frem for en målrettet udvikling af indsatsen. Flere kommuner har den erfaring, at udviklingsprojekter er spild af penge og direkte kan være en barriere for gode resultater, hvis de ikke er tænkt ind i den overordnede strategi. Eksempler på grupper af ledige, hvor der er behov for politiske principper for indsatsen: Unge på uddannelseshjælp, der er uddannelsesparate Unge på uddannelseshjælp, der ikke er uddannelsesparate Arbejdsmarkedsparate ledige Langtidsledige Sygemeldte Fleksjobvisiterede Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Borgere i ressourceforløb De politiske prioriteringer kan styrkes ved, at kommunalbestyrelsen: Opstiller mål for forskellige grupper af ledige Tager stilling til principperne for indsatsen ( motorvejen ) til de store grupper af ledige, så der er sammenhæng mellem mål, indsatser og økonomi for hver målgruppe Fastlægger principperne for hvordan jobcentret gennem samtaler arbejder med at motivere borgeren, herunder hvordan kommunen administrerer rådighedsreglerne Fastlægger principperne for jobcentrets aktivering af de forskellige grupper af ledige, herunder principper for omfanget og indholdet i aktivering, fx Virksomhedernes rolle i aktiveringsindsatsen og kommunens rolle som arbejdsgiver Uddannelsesforløb målrettet mod job Brug af kommunale opkvalificeringsprojekter Koordination med andre kommunale tilbud, fx genoptræning, misbrugsbehandling og familierådgivning Tænker udviklingsprojekter ind i kommunens overordnede strategi, så udviklingsprojekter bidrager til at udvikle den generelle indsats for borgerne 9
Vidste du at: Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune har fastsat et administrationsgrundlag for sygedagpengeindsatsen. Administrationsgrundlaget består af en række lokalt udarbejdede retningslinjer for praksis, blandt andet om skriftlig dokumentation, overleveringsmøder mellem afdelingerne i jobcentret, styrket samarbejde med A-kasser, månedlige produktionsrapporter, model for halvårlig afrapportering til udvalget med fx evaluering af indsaten, milepæle for sagsbehandlingsskridt, ledelsestilsyn, kompetenceplaner og værdigrundlag for sagsbehandlingen. Brøndby Kommune har en intensiv aktiveringsindsats for alle forsikrede ledige, hvor jobcentret efter få uger vurderer, at den ledige er i risiko for at blive langtidsledig. Denne gruppe bliver sendt i intensive forløb med samtaler og aktivering, med henblik på hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Brøndby Kommune har desuden et tæt samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner om garantiskolen, så unge, der er på vej til at droppe ud af en uddannelse, får tilbud om at starte direkte på en anden uddannelse. Dermed undgår man, at de unge helt forlader uddannelserne og kommer på kontanthjælp. Kalundborg Kommune har lagt en strategi med stort fokus på, at aktivering i videst muligt omfang skal foregå i virksomhederne, så de ledige får erfaring fra en rigtig arbejdsplads. En del af kommunens strategi er at samarbejde aktivt med erhvervsrådet, i forhold til at få unge i praktik og svage ledige ud på virksomhederne. Erhvervsrådet spiller en aktiv rolle i at visitere de ledige til virksomhederne og har blandt andet oprettet en særlig praktikplads-patrulje, der har stor succes med at skaffe praktikpladser til de unge. Holbæk Kommune deltog i 2010-2011 i projektet Førtidspensionister i job, støttet af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som havde til formål at give førtidspensionister øgede muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen besluttede efterfølgende at prioritere midler til at fortsætte projektet. Det har resulteret i, at mere end 200 førtidspensionister er kommet i job og arbejder typisk 10-12 timer om ugen. Billund Kommune har fokus på selvansvar og arbejdsidentitet i indsatsen for sygedagpengemodtagere. Borgeren bliver mødt med en anerkendende tilgang og inddrages i en dialog om at se muligheder, hvad kan du selv gøre og får små opgaver efter hver samtale. Kommunen støtter op om at borgeren og virksomheden selv finder løsninger, men tager også rundbordssamtaler, når det er relevant. Kommunen har en effektiv visitation, der sikrer en tidlig indsats i risikosager. I den tidlige indsats er der fokus på samarbejdet med arbejdsgiveren om arbejdspladsfastholdelse. I længerevarende sager er fokus på delvis raskmelding, evt. med skånehensyn. Der sættes mål for indsatsen hos anden aktør og der følges op på, om målene nås. 10
11
3. Styrk samarbejdet med virksomhederne En god service over for virksomhederne øger deres velvilje til at understøtte jobcentrets arbejde og tage et socialt ansvar. Kommunalbestyrelsen skal have et strategisk sigte for virksomhedssamarbejdet og tilpasse indsatsen til fremtidens arbejdsmarked, fx ved at koble erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik tættere sammen. Indsatsen over for virksomhederne er en krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Mange kommuner har i dag stort fokus på den virksomhedsrettede indsats. Men der er forskel på, hvor stor vægt kommunerne lægger på at samarbejde med virksomhederne. Det gælder fx, hvilken service jobcentret yder virksomheder i forhold til rekruttering, og hvor mange virksomheder der har borgere i løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob. Kommunalbestyrelsen har en opgave i at definere rammerne for samarbejdet med virksomhederne. I flere kommuner har borgmester og udvalgsformænd en aktiv rolle i samarbejdet med virksomhederne. Der er eksempler på politiske alliancer med erhvervslivet om, hvilken service kommunen kan levere i bred forstand mod at virksomhederne til gengæld løfter et socialt ansvar. Samspil mellem beskæftigelse, uddannelse og erhverv Den virksomhedsvendte indsats kan understøttes ved at igangsætte initiativer på tværs af beskæftigelse- og erhvervsområdet, så den lokale erhvervsservice understøtter virksomhederne i at skabe vækst og nye jobs. Kommunens erhvervsservice kan rådgive virksomhederne om deres vækstpotentiale og koordinere rådgivningen med jobcentret, der så opkvalificerer ledige med kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det har flere kommuner succes med i forhold til ledige akademikere. Virksomhedssamarbejdet kan styrkes via partnerskabsaftaler, virksomhedscentre eller én fælles indgang til kommunen for virksomhederne på tværs af jobcenter, erhvervsservice og planlægning. Beskæftigelses- og erhvervspolitikken kan også kobles sammen med uddannelsespolitikken, så arbejdsstyrken på sigt i højere grad har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Strategi for samarbejdet med virksomhederne De fleste kommuner har et potentiale i at formulere en samlet strategi for samarbejdet med virksomhederne. Strategien kan beskrive, hvilket serviceniveau jobcentret skal levere, hvilke virksomheder kommunen særligt skal satse på at samarbejde med, og hvordan kommunens dialog med virksomhederne skal være. Strategien skal også adressere, hvordan jobcentret skaber et godt match mellem virksomhed og ledig. Det kræver et godt samarbejde mellem virksomhedskonsulenterne, der er i kontakt med virksomhederne og sagsbehandlerne, som kender borgernes kompetencer. Hvis strategien skal gennemføres effektivt, skal medarbejderne være service-mindede og kunne sælge kommunens tilbud til virksomhederne. Medarbejderne skal kende virksomhedernes behov og have kvalifikationer, der passer til strategien. Det er en administrativ opgave at ansætte medarbejdere og udvikle deres kompetencer. Den politiske opgave består i på et overordnet niveau at stille krav om en kvalificeret virksomhedskontakt. 12
Virksomhedssamarbejdet kan styrkes ved, at kommunalbestyrelsen: Indgår en politisk alliance med erhvervslivet, der kobler god service til virksomhederne med virksomhedernes sociale ansvar Samordner beskæftigelsespolitik, erhvervspolitik og uddannelsespolitik og understøtter virksomhedernes vækstpotentiale og jobskabelse Formulerer en strategi og et serviceniveau for kommunens samarbejde med virksomhederne Skaber en serviceorienteret tilgang til virksomhederne i den kommunale organisation Sikrer virksomhederne let adgang til jobcentret Fokuserer på, om jobcentret leverer et godt match mellem ledig og virksomhed 13
Vidste du at: Ikast-Brande Kommune har formuleret en politisk forankret strategi for virksomhedskontakten i kommunen. Sigtet med strategien er, at virksomhederne skal opleve jobcenteret som en professionel samarbejdspartner med fokus på højt serviceniveau i form af hurtige svar på forespørgsler via en hotline, kompetent rådgivning, smidig sagsbehandling, mv. Holstebro Kommune har indgået et samarbejde med de lokale virksomhedsledere og den private non profit organisation Code of Care. Projektet har til formål at integrere flere ledige på kanten af arbejdsmarkedet i bl.a. fleksjobs. Det sker gennem en fælles task force, der har til opgave at udbrede kendskabet til mulighederne på det rummelige arbejdsmarked. Herning og Ikast Brande Kommuner har udviklet analyseredskabet prognosepanelet, som består af de lokale virksomheder, erhvervsskoler, faglige organisationer samt de to kommuner. Redskabet styrker kommunernes muligheder for at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til virksomhedernes konkrete behov. Billund Kommune har etableret et samarbejde med de store og strategisk vigtige virksomheder i Billund, fx Lego, Legoland, Billund Lufthavn, Jysk og Lalandia. Billund har også samarbejde med små iværksættervirksomheder i Billund Erhvervsfremme. I december 2012 indgik formændene for Arbejdsmarkedsog Beskæftigelsesudvalgene i 10 fynske kommuner, heriblandt Faaborg-Midtfyn Kommune, en samarbejdsaftale om at arbejde på tværs af kommunerne for at løse Fyns beskæftigelsesmæssige udfordringer. De fynske kommuner tager her et fælles ansvar for at sikre kvalificeret og talrig fynsk arbejdskraft til virksomhederne. Aarhus Kommune koordinerer formidlingen af arbejdskraft til en række store byggeprojekter omkring Aarhus i samarbejde med 10 andre kommuner, entreprenører, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. De ti kommuners jobcentre screener relevante ledige til en fælles emnebank med ledige, der har kompetencer eller kan opkvalificeres til at arbejde inden for bygge og anlæg. Entreprenørerne bidrager med viden om de kommende behov for arbejdskraft, uddannelsesinstitionerne med relevante uddannelsesforløb og a-kasserne med vejledning til de ledige og viden om deres kompetencer. 14
15
4. Skærp den helhedsorienterede indsats En helhedsorienteret indsats på tværs af den kommunale organisation giver gode resultater. Kommunalbestyrelsen har en central opgave i at sætte mål og retning på tværs af organisationen, så borgernes og virksomhedernes behov kommer i centrum. Kommunerne skal udnytte mulighederne for at tilrettelægge indsatsen på tværs af beskæftigelse, sundhed, social indsats, folkeskole, uddannelsesvejledning og familierådgivning. En mere helhedsorienteret indsats er en klar forudsætning for, at kommunerne kan føre intentionerne bag både kontanthjælpsreformen og reformen af førtidspension og fleksjob ud i livet. Der er mange barrierer for en helhedsorienteret indsats, i form af forskellig lovgivning, fagkultur og økonomi. Der er forskningsmæssigt belæg for, at det er svært at nedbryde de organisatoriske søjler. Et vedholdende politisk fokus på den helhedsorienterede indsats er derfor helt afgørende for at få tænkt indsatsen bedre sammen. Handleplan for tværgående samarbejde Der kan være betydelig forskel på, hvordan politikere, direktion, fagchefer, afdelingsledere og medarbejdere vurderer kommunens helhedsorienterede indsats. Det kalder på, at kommunalbestyrelsen sætter fælles retning, opstiller tværgående mål og stiller krav om en tværgående handleplan for hele organisationen. Handleplanen kan indeholde klare økonomiske rammer på tværs af organisationen, så der på relevante områder er et fælles budget og/eller klare retningslinjer for, hvilke områder der skal betale hvilke udgifter. Det gælder fx, hvem der skal betale for mentorer og/eller støttekontaktpersoner. Et serviceeftersyn af den kommunale organisations evne til at arbejde på tværs kan også være et relevant initiativ. Der skal både være klare beslutningskompetencer og mulighed for, at medarbejderne kan indgå i mere uformelle netværk om konkrete borgersager. Sagskoordineringsfora på ledelsesniveau kan være et vigtigt forum til at afklare snitflader i principielle sager. Eksterne samarbejdspartnere En helhedsorienteret indsats involverer i mange tilfælde ikke kun kommunen, men også a-kasser, uddannelsesinstitutioner, politi, praktiserende læger og sygehuse. Der ligger en politisk opgave i at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere, da politisk forankrede aftaler ofte kan gøde jorden for et mere smidigt dagligt samarbejde mellem medarbejderne. Det kan være aftaler med uddannelsesinstitutioner om overgangene til ungdomsuddannelserne og sundhedsaftalerne med regionen om samarbejdet med psykiatrien. Se yderligere om elementerne i en helhedsorienteret indsats i opsamlingen fra KL s partnerskab om en helhedsorienteret ungeindsats på www.kl.dk/ungepartnerskab Den helhedsorienterede indsats kan skærpes ved, at kommunalbestyrelsen: Formulerer en tværgående politisk strategi for den helhedsorienterede indsats, der fastlægger mål og retning på tværs af organisationen Skaber økonomiske rammer, der understøtter tværgående indsats Giver den kommunale organisation et serviceeftersyn og evaluerer om organisationen er gearet til tværfagligt samarbejde Løbende drøfter den helhedsorienterede indsats med forvaltningens øverste ledelse Lægger en strategi for samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere 16
Vidste du at: Holstebro Kommunes arbejdsmarkedsudvalg har holdt to møderunder med relevante politiske udvalg med ansvar for beslægtede opgaver i den seneste valgperiode. Det har haft stor betydning for den tværgående politiske forståelse af området. På møderne har det fx været drøftet, hvordan indsatsen i folkeskolen fra 6. klasse kan understøtte, at flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Holstebro Kommune har også et formaliseret forum med afdelingsledere på tværs af forvaltninger, der træffer beslutninger om konkrete indsatser i tværgående sager, hvor der kan være tvivl om, hvad der er den rigtige indsats, og hvem der skal betale den. Assens Kommune i den seneste valgperiode har haft et særligt tværgående politisk udvalg, ungekoordineringsgruppen, der har ansvar for at koordinere kommunens tværgående ungeindsats. Udvalget er sammensat af op til tre medlemmer fra job- og arbejdsmarkedsudvalget, børne- og undervisningsudvalget samt social- og sundhedsudvalget. Udvalget har bidraget til at fremme en tværgående værdisætning og strategi. Kommunen har også afsat midler til at sikre større tværfagligt samarbejde i budgettet. Ungdommens Uddannelsesvejledning på Bornholm er lagt under jobcenteret i UngePorten, hvilket har skabt en platform for udvikling af det tværfaglige samarbejde omkring de unge. UngePorten er placeret på Camus Bornholm, hvilket betyder, at de unge færdes i et uddannelsesmiljø. Det politiske fokus på det tværfaglige samarbejde afspejles også ved, at der afholdes rundbordssamtaler med deltagelse af den ledige, sagsbehandleren og lægen. Det har været med til at skabe en mere helhedsorienteret indsats for de ledige. På Bornholm etablerede man også den social-økonomiske virksomhed Bornholms Mosteri, ud fra en politisk beslutning om, at alle skal have en chance på arbejdsmarkedet. På virksomheden får socialt udsatte ledige en reel mulighed for en ny tilværelse på en rummelig arbejdsplads, hvor produktionsformerne er tilrettelagt efter medarbejdernes behov. 17
5. Skærp fokus på effekter og resultater Kommunalbestyrelsen skal kende resultater og effekter af indsatsen, så den politiske styring kan målrettes de redskaber, der har størst effekt. Beskæftigelsesplanen udgør en oplagt ramme for at koble de politiske prioriteringer med fokus på effekter og resultater. Kommunalbestyrelsen skal kunne basere politiske prioriteringer på, om indsatsen skaber resultater for borgere og virksomheder, så kommunen får mest muligt for pengene. Viden om effekter og resultater er derfor et afgørende element i at øge kommunalbestyrelsens politiske styring. Der er mange nøgletal om kommunernes beskæftigelsesindsats og gode muligheder for at benchmarke indsat sen med andre kommuner. Benchmarking er ikke en facitliste, men kan give et godt pejlemærke på, om indsatsen er effektiv, og om hvor der er mulighed for at forbedre indsatsen. Det samme gælder en løbende vurdering af, om kommunens aktiveringstilbud er effektive og står mål med prisen. Kommunalbestyrelsen kan også stille krav om, at høj effekt er en betingelse i kontrakter med eksterne leverandører. Der er stor forskel på, hvor detaljeret kommunerne arbejder med effekt- og resultatopfølgning. Her kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at jobcentret skal dokumentere, at indsatsen giver gode resultater. Borgerne skal tættere på arbejdsmarkedet Det er også forskelligt, hvor aktivt kommunerne følger med i, om indsatserne rykker den enkelte borger tættere på arbejdsmarkedet. Men det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på de overordnede effekter af indsatsen. Jobcentret skal også vide, om den enkelte borger kommer nærmere uddannelse eller arbejde ved at deltage i jobcentrets aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at jobcentret arbejder systematisk med, at den ledige gør de fremskridt, der skal til for at komme ud på arbejdsmarkedet. En mulighed er at arbejde med progressionsmål, hvor sagsbehandlerne ofte i samarbejde med borgeren selv ved hver samtale vurderer, om borgeren er kommet tættere på det mål, der var formålet med aktiviteten. Den politiske opgave består i at efterspørge et fokus på, at borgerne nærmer sig arbejdsmarkedet, mens det er en administrativ opgave at overvåge de enkelte borgeres fremskridt i forhold arbejde og uddannelse. Fokus på kerneopgaven Kommunalbestyrelsen kan understøtte gode effekter af jobcentrets indsats ved at opstille mål, der styrker fokus på jobcentrets kerneopgave med at få ledige i arbejde, unge i uddannelse og servicere virksomhederne. Kerneopgaven kan blive udfordret af, at proceskrav fylder meget i jobcen- terets daglige arbejde. I nogle jobcentre skygger proceskravene reelt for, om folk kommer i arbejde, fordi man fokuserer for ensidigt på at opfylde proceskravene hurtigst muligt og stiller sig tilfreds med det uden at fokusere på resultater for borgeren. Men det er ikke tilstrækkeligt at opfylde proceskravene. Analyser viser, at rigid overholdelse af proceskravene, fx rettidighed, ikke fører til bedre resultater. Kommunalbestyrelsen kan derfor stille krav om, at proceskravene opfyldes på en måde, der giver resultater for borgerne. Både den politiske og administrative ledelse skal skabe mening og synergi mellem de overordnede mål og proceskravene, så medarbejderne oplever at arbejde i én retning. Det kan ske ved politisk at interessere sig for, om jobcentret har effektiviseret arbejdsgangene, så der er frigjort tid til kerneopgaven og ved at efterspørge, at ledelsestilsyn har et læringsperspektiv. Beskæftigelsesplanen som politisk styringsredskab Beskæftigelsesplanen kan udgøre et stærkt politisk dokument, der beskriver kommunalbestyrelsens politiske mål og principper og dermed sætter retningen for administrationens arbejde. Men der er brug for at revitalisere beskæftigelsesplanen, som i mange kommuner betragtes som et proforma-dokument. 18
Det kan ske ved at synliggøre sammenhængen mellem beskæftigelsesplanen og indsatsen i jobcentret. Målene i beskæftigelsesplanen kan fordeles ud på de enkelte teams i jobcentret. Det giver er et klart politisk pejlemærke for medarbejderne og mulighed for politisk og administrativt at følge op på, om kommunen når de opsatte mål. Beskæftigelsesplanen kan også være et redskab til at skabe den nødvendige balance mellem proceskrav og resultater. Skærpet fokus på effekter og resultater kan opnås ved, at kommunalbestyrelsen: Følger op på resultater og bruger benchmarking som strømpil for mulige forbedringer af indsatsen Stiller krav om at få viden om, hvilke indsatser der virker, og hvad de koster Stiller krav om, at jobcentret har fokus på, om indsatsen bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet Fokuserer på resultater for borgerne i samtaler, tilbud og visitation, så proceskrav ikke skygger for resultaterne, men indgår som et aktivt element i en effektiv indsats Bruger beskæftigelsesplanen som et politisk styringsdokument 19
Vidste du at: I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder kontanthjælpsafdelingen med resultatbaseret styring i tæt dialog med medarbejderne. Der afholdes kvartalsvise møder, hvor man drøfter, hvordan man styrker motivation og progressionen hos borgerne. Medarbejderne oplever, at der er ledelsesfokus på fagligheden, og de får respons, som styrker resultatfokus i dialogen og indsatsen for borgerne. Holbæk Kommune systematisk måler på effekten af jobcenterets beskæftigelsesindsats. Alle medarbejdere modtager hver uge slides med effektopfølgning, som giver et overblik over, hvordan udviklingen er for de forskellige målgrupper. Flere gange om året er effekterne af jobcenterets indsatser på udvalgsmødernes dagsorden. Kalundborg Kommune omsætter beskæftigelsesplanen til produktionsplaner under medvirken af medarbejdere på workshops. På den måde nedbrydes de strategiske mål til et operationelt grundlag for jobcentrets virke. Der følges op på produktionsplanens mål på et fælles møde. Det er med til at skabe et fælles ejerskab til beskæftigelsesplanen og sikre, at målene i beskæftigelsesplanen eksekveres. Brøndby Kommune arbejder med at opstille progressionsmål for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Progressionsmålene beskriver, hvilke delmål på vejen til arbejde eller uddannelse, som borgeren skal opnå i forløbet. Målene bliver brugt til, at medarbejdere og borgere i fællesskab kan vurdere, om borgeren er på rette vej og om de aftalte indsatser fører til de forventede resultater eller om indsatsen skal revurderes. 20