Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 1012

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 1012 Højhusbebyggelse på Møllevangs Allé 157 samt tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013. Miljørapporten er sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget offentlig fremlagt fra den xx. xxxxxx til den xx. xxxx20xx

Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 1012 Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf. 8940 2640 E-mail: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Fristen for bemærkninger udløber den xx. xxxx 20xx Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: NIRAS Byplanlægning Åboulevarden 80 8000 Aarhus C

2. KONSEKVENSANALYSE OG MILJØVURDERING... 8 o 2.1 Screening af plangrundlaget... 8 o 2.2 0-alternativet... 8 o 2.3 Miljøvurderingens faser... 10 o 2.4 Scoping... 10 3. PLANENS BAGGRUND OG MÅL... 13 o 3.1 Planens hovedtræk... 14 o 3.2 Bebyggelsens udseende... 15 o 3.3 Beplantning... 16 o 3.4 Veje, stier og parkeringsarealer... 17 4. BYARKITEKTUR... 21 o 4.1 Påvirkning af byens skyline (Punkt 11.4 i scoping: Visuel påvirkning af skyline)... 21 o 4.1.1. Påvirkning af den kystnære byzone (Punkt 11.3 i scoping: Visuel påvirkning af kystnærhedszonen)... 22 o 4.2 Bygningernes proportioner og indpasning i stedets bebyggelsesmønstre... 23 o 4.3 Det høje hus i relation til bydelens arkitektur (Punkt 11.1 i scoping: Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne)... 28 5. BYRUM VED FODEN AF DE HØJE HUSE... 30 6. TRAFIKALE FORHOLD... 33 o 6.1 Adgang til overordnet vejnet... 33 o 6.2 Trafikal belastning... 33 o 6.3 Parkeringsbehov og parkeringsløsning/placering... 35 o 6.4 Cykeltrafik og skoleveje... 35 o 6.5 Kollektiv trafik... 36 7. LOKALT KLIMA... 37 o 7.1 Husets vindskabende og påvirkende effekt (Punkt 9.2 i scoping: Vindforhold)... 37 o 7.2 Sol- og skyggeforhold samt reflekser (9.1 Sol og skyggevirkning + 11.5 Lys og refleksioner)... 39 8. ØVRIGE FORHOLD... 46 o 8.1 Indbliksgener (Punkt 13.5 i scoping: Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt)... 46 9. FORSLAG TIL OVERVÅGNING... 48 3

10. REFERENCER... 49 BILAG: Tegningsmateriale udarbejdet af KPF Arkitekter Miljøvurderingen er udarbejdet af NIRAS A/S, september 2015. 4

1. RESUMÉ I henhold til 3. stk.1 punkt 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at forslag til lokalplan nr. 1012 samt kommuneplantillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013 er omfattet af kravet om miljøvurdering. De miljøparametre, der behandles i miljøvurderingen er afgrænset ved en forudgående screening og scoping. I lokalplanen er der planlagt en bebyggelse i op til 14 etager. Etablering af en sådan bebyggelse vil kunne give en række miljøpåvirkninger i såvel anlægsfasen som i driftsfasen. En del af området ved Katrinebjerg er udpeget som et område, hvor høje huse som udgangspunkt ikke kan afvises, jf. Århus Kommunes Højhuspolitik (Aarhus Kommune, 2006). I Dybedalen 1-3 på Charlottehøj ligger der et højt hus med boliger i 16 etager, så bygningshøjden er ikke fremmed i området. De væsentlige miljømæssige problemstillinger vurderes at være følgende: Sol og Skyggevirkning Vindforhold Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne Visuel påvirkning af kystnærhedszonen Visuel påvirkning af skyline Lys og reflektioner Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt Byarkitektur Byrum ved foden af det høje hus Trafikale forhold Lokalt Klima 5

De nye høje huse vil i nærområde markere sig som et orienteringspunkt og et vartegn for bydelen. Der er udarbejdet visualiseringer set fra nærområdet, som belyser dette. Derudover er der udarbejdet en visualisering til illustration af højhusenes påvirkning af byens skyline set fra Ringgadebroen. Fra øvrige dele af midtbyen eller vandsiden vil bebyggelsens synlighed være meget begrænset. Visualiseringen fra Ringgadebroen viser, at højhusets påvirkning af byens skyline ikke vil være markant. Kystnærhedszonen påvirkes ikke visuelt, idet bebyggelsen kun er synlig fra ganske få steder i de kystnære dele af byen, hvor der er hul i den eksisterende bygningsmasse. Bebyggelsen vil glimtvis være synlig i hullerne, men ikke træde væsentligt frem i højde eller skala i forhold til den eksisterende bygningsmasse og byen som helhed. Omkringliggende byggeri, høj beplantning og et stigende terræn mod bebyggelsen bevirker, at de 14 etager sløres i omgivelserne. Proportionsmæssigt bidrager bebyggelsen til at skabe en overgang mellem parcelhusområdet mod nord og de store erhvervsbebyggelser i området, idet bebyggelsen er lavest mod parcelhusområdet, mens højden og tyngden stiger mod erhvervsområdet. Idet den nye boligbebyggelse fremstår som en helhed, matcher den størrelsesmæssigt erhvervsbebyggelsernes store enheder. Arkitektonisk vurderes bebyggelsen at bidrage til et løft af området grundet kvaliteten i arkitektur og materialer. Imellem og omkring bebyggelsen vil de nye boliger, stier, opholdsarealer og beplantninger bidrage til en grønnere karakter af området Da bebyggelsen primært henvender sig til studerende, unge mennesker og andre med behov for en relativt lille bolig, forventes biltrafikken til området at blive relativt lav. Derfor vurderes bebyggelsen ikke at give anledning til trafikale gener på de omkringliggende veje. Bebyggelsen ligger direkte ved hovedcykelstiforbindelser i området, og har således en trafiksikker adgang til andre bydele, herunder Universitetet. Parkeringsbehovet dækkes af parkeringspladser internt i området, hvor af hovedparten placeres i p-kælder under bebyggelsen. Der er gode forbindelser til kollektiv trafik i området, idet linje 2A og 6A har stoppested nær ejendommen. Der er foretaget en vindanalyse af området og de fremtidige forhold efter bebyggelsens etablering for at kortlægge, hvorvidt der opstår kraftigere vinde og turbulens omkring de to højhuse og på de nærliggende fortove og cykelstier. Analysen har vist, at der er et behov for etablering af lægivende foranstaltninger inden for lokalplanens område. Der er derfor i projektet indarbejdet læskabende 6

beplantning omkring de primære opholdsarealer, samt ved det højhus, som ligger ud til fortov/cykelsti langs Møllevangs Allé. Bebyggelsen er udformet med omtanke for at sikre minimale gener i form af skyggevirkninger på omgivelserne ved at placere den højeste bebyggelse mod syd. Der er udført skyggediagrammer til illustration af skyggerne ved forårs- og efterårsjævndøgn samt sommer- og vintersolhverv. Skyggevirkning kan forekomme på parcelhusbebyggelsen mod nord og ungdomsboligerne mod vest. Hele året rundt vil ungdomsboligerne mod vest kunne opleve skyggevirkning, dog kun i morgentimerne ved forårs- og efterårsjævndøgn samt sommersolhverv. Bebyggelsens komposition med faldene højde mod nord bevirker at parcelhusbebyggelsen kun i meget lille omfang vil blive berørt af skygger i de sene eftermiddagstimer ved jævndøgn. Ved sommersolhverv kaster bebyggelsen ikke skygger ind over parcelhusbebyggelsen mod nord. Ved vintersolhverv vil de nærmeste parcelhus blive berørt af skygger. Dette er dog søgt minimeret ved at solen kan passere imellem bebyggelsen på visse tidspunkter af dagen. Der kan være indbliksgener til ungdomsboligerne og det tilhørende fællesareal vest for højhusene. Det vurderes dog ikke, at et højt hus vil give væsentligt større indbliksgener end f.eks. en 4 eller 5 etagers bygning, idet man fra de højtliggende etager vil være tilbøjelig til at kigge ud i en mere vandret vinkel, fremfor ned på arealerne tæt ved huset. Mod nord er evt. indbliksgener til parcelhusene minimeret ved kun at bygge i 3-4 etager samt at rykke boligerne væk fra vejen og derved øge afstanden til parcelhusene. Både i forhold til den nuværende situation med nedslidte erhvervsbygninger og i forhold til det erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan 838 giver mulighed for, vurderes realiseringen af bolig-højhusprojektet samlet set at styrke bydelens liv, tryghed og grønne karakter. Bolig-højhusprojektet vurderes ligeledes at være en forbedring i forhold til begge alternativer med hensyn til arkitektonisk tilpasning til det omkringliggende kvarter. De gener, som bolig-højhusprojektet evt. vil kunne påføre omgivelserne i form af skygge, indblik samt påvirkning af byens skyline, vurderes at være omtrent af samme størrelsesorden som det er tilfældet for det erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan giver mulighed for. 7

2. KONSEKVENSANALYSE OG MILJØVURDERING Baggrunden for konsekvensanalyse og miljøvurdering er forslag til lokalplan 1012 og kommuneplantillæg nr. 62 for højhuse på Møllevangs Allé 157. 2.1 Screening af plangrundlaget Lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, (Miljøministeriet, 2013). Den indledende miljøscreening viser, at lokalplan og kommuneplantillæg potentielt kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning, hvorfor der iht. lovens 3. stk. 1 punkt 3 skal udarbejdes en miljøvurdering. Da planerne samtidig grundet bebyggelsens etageantal er omfattet af Aarhus Kommunes højhuspolitik (Aarhus Kommune, 2006) er konklusionen, at planernes indhold udløser krav om en miljøvurdering. 2.2 0-alternativet De følgende afsnit udgør miljøvurderingen af lokalplan nr. 1012 og kommuneplantillæg nr. 62 for boliger på Møllevangs Allé 157. I forbindelse med en miljøvurdering skal der redegøres for det såkaldte '0- alternativ', som planforslagene skal vurderes op imod. 0-alternativet er den situation, hvor planforslaget ikke realiseres. 0-alternativet er ikke nødvendigvis status quo, men kan også omfatte en generel udvikling i f.eks. trafikken eller en udnyttelse af gældende, men endnu ikke realiserede planlægningsmæssige rammer. På nuværende tidspunkt er lokalplanområdet bebygget med en lagerhal mod Møllevangs Allé som vist på Figur 2-1 og Figur 2-2 samt to mindre bygninger mod Katrinebjergvej. Alle eksisterende bygninger nedrives for at give plads til den nye boligbebyggelse. Der er i dag en gældende lokalplan nr. 838 for et højhusbyggeri til erhvervsformål for området fra 2009, som bliver aflyst ved vedtagelsen af lokalplan 1012. Lokalplanen giver mulighed for at opføre et højhus til erhvervsformål på 15 etager i en højde mellem 45 og 50 meter kombineret med lavere byggeri mellem 2 og 4 etagers højde. Valget af 0-alternativ har stået imellem den eksisterende situation med de nuværende funktioner i området på den ene side, og på den anden side et tidligere 8

erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan 838 giver mulighed for at opføre. Som 0-alternativ er valgt den eksisterende situation, fordi det nuværende erhvervsbyggeri er den virkelighed, som de omkringboende kender og har konkrete erfaringer med fra dagligdagen. Det vurderes, at de omkringboende og andre interesserede har de bedste forudsætninger for at forholde sig til det nye bolighøjhusprojekt, når det bliver vurderet på baggrund af en situation, som er velkendt for alle. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, at den nugældende lokalplan 838 giver mulighed for at opføre et højhus til erhvervsformål. Det giver lokalplanen mulighed for i dag, og det vil den fortsat gøre i det tilfælde, at det nye lokalplanforslag med bolig-højhusprojektet ikke bliver vedtaget. Pt. har der ikke været interesse for at realisere erhvervs-højhusprojektet, men hvis/når der på et tidspunkt opstår interesse for det, så skal man være klar over, at det fuldt lovligt kan realiseres uden videre planlægning eller høringer, idet den nugældende lokalplan 838 er byggeretsgivende. På den baggrund er der i de enkelte kapitler i miljøvurderingen, ud over 0- alternativet, foretaget en vurdering af det nye bolig-højhusprojekt i forhold til det gamle erhvervs-højhusprojekt, således at alternativerne til det nye bolighøjhusprojekt er søgt fuldt belyst. Figur 2-1: Eksisterende lagerhal set fra Møllevangs Allé. 9

Figur 2-2: Eksisterende erhvervsbebyggelse og produktionsskole set fra Katrinebjergvej. 2.3 Miljøvurderingens faser Når der er truffet afgørelse om, at der skal gennemføres miljøvurdering, indledes miljøvurderingen, der samlet set består af fem faser: Første fase bruges til at fastlægge indholdet af miljøvurderingen (scoping) og høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen. Anden fase består i selve miljøvurderingen og udarbejdelse af miljørapporten. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping. Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, planmyndighedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse sammen med offentliggørelsen af den vedtagne plan. Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der er fastlagt i miljørapporten. 2.4 Scoping Miljøvurderingen behandler lokalplan nr. 1012 ud fra det brede miljøbegreb, jf. Miljøvurderingslovens (Miljøministeriet, 2013) bilag 1, punkt f. De miljøpara- 10

metre, der behandles i miljøvurderingen, er identificeret og afgrænset ved den miljøscreening og -scoping, der er udarbejdet af Århus Kommune den 29. januar 2014. Miljøvurderingen omfatter således følgende parametre, iht. den udførte screening/scoping og iht. Aarhus Kommunes højhuspolitik(aarhus Kommune, 2006): Sol og Skyggevirkning Vindforhold Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne Visuel påvirkning af kystnærhedszonen Visuel påvirkning af skyline Lys og reflektioner Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt Byarkitektur Byrum ved foden af det høje hus Trafikale forhold Lokalt Klima Idet der er et sammenfald mellem emner i screening/scoping og Højhuspolitiken er der foretaget en fælles disponering, som fremgår herunder og af indholdsfortegnelsen. Disponeringen følger Højhuspolitikken med emner, mens afsnitsnumre fra screening/scoping er anført i parentes. BYARKITEKTUR Påvirkning af byens skyline (11.4 Visuel påvirkning af skyline) Påvirkning af den kystnære byzone (11.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen) Bygningernes proportioner og indpasning i stedets bebyggelsesmønstre Det høje hus i relation til bydelens arkitektur (11.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne) Byrum ved foden af det høje hus TRAFIKALE FORHOLD Adgang til overordnet vejnet 11

Trafikal belastning Parkeringsbehov og parkeringsløsning/placering Cykeltrafik og skoleveje Kollektiv trafik LOKALT KLIMA Husets vindskabende og påvirkende effekt (9.2 Vindforhold) Sol- og skyggeforhold samt reflekser (9.1 Sol og skyggevirkning + 11.5 Lys og refleksioner) ØVRIGE FORHOLD Indbliksgener (13.5 begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt) Miljøvurderingen arbejder med en detaljeringsgrad, der er i overensstemmelse med lokalplanens planlægningsniveau og detaljeringsgrad. 12

3. PLANENS BAGGRUND OG MÅL Der blev i 2009 udarbejdet en lokalplan nr. 838 for området, med det formål at fastlægge området til erhverv, herunder give mulighed for at opføre et højhus på op til 50 meters højde på den sydlige del af grunden. Der har ind til videre ikke været muligt at realisere det planlagte erhvervsbyggeri, og derfor er der nu i stedet for udarbejdet et projekt for en boligbebyggelse. Forslag til den nye lokalplan nr. 1012 er udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra en privat bygherre, der ønsker at opføre en ny boligbebyggelse bestående af syv punkthuse i 3-14 etagers højde. Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 390 lejligheder af en størrelse, som gør dem egnede bl.a. for studerende, unge mennesker og andre med behov for en relativt lille bolig. Boligprojektet har tilbage i efteråret 2014 været ude i en offentlig forhøring, hvor der indkom mange kommentarer fra de omkringboende. På baggrund af kommentarerne er projektet tilrettet på en række punkter, med henblik på at minimere gener for de omkringboende. De ændringer, der er foretaget er primært, at de to huse på hhv. 13 og 14 etager nu begge er på 14 etager, mens de to huse på 8 og 9 etager nu begge er på 6 etager. Samtidig er husenes fodaftryk forøget en smule. Det fremgår af højhuspolitikken, at der er en 100 meter bufferzone omkring området med lave boliger nord for Katrinebjergvej. Det betyder, at der ikke kan placeres højhuse (dvs. bygninger over 6 etager) inden for denne bufferzone. I det oprindelige boligprojekt, som var i ude i en offentlig forhøring i efteråret 2014, indgik der bygninger i 8 og 9 etager inden for bufferzonen. Projektet er nu ændret, således at ingen bygninger inden for bufferzonen er på mere end 6 etager. I det projekt, som den nye lokalplan giver mulighed for at realisere, er byggeriets to højhuse således begge beliggende uden for bufferzonen. 13

3.1 Planens hovedtræk Lokalplanen giver mulighed for at etablere ca. 390 boliger, med et samlet etageareal på op til 23.900 m 2. Udbuddet af studieegnede boliger i Aarhus har i de seneste år vist sig ikke at kunne følge med efterspørgslen fra det stigende antal studerende i Aarhus. Med en ny boligbebyggelse primært med mindre lejligheder i området tæt på IT-byen på Katrinebjerg og Aarhus Universitet, vil man kunne imødekomme en del af denne efterspørgsel. Lokalplanen fastlægger i alt 7 byggefelter til ny boligbebyggelse i form af 7 punkthuse i forskellig højde. Nærmest Katrinebjergvej kan der opføres tre punkthuse i henholdsvis 3, 3 og 4 etagers højde. Syd for disse kan der opføres to punkthuse i hver 6 etagers højde. Længst mod syd kan der opføres to punkthuse på hver 14 etagers højde. Figur 3-1: Situationsplan af projektet. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. 14

De to sydligste punkthuse på 14 etager defineres som højhuse. Aarhus Kommune har i højhuspolitikken (Aarhus Kommune, 2006) udpeget området til at ligge i et område, hvor projekter med høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Langt størstedelen af parkeringspladserne i projektet placeres i p-kælder, således at parkering på terræn kan holdes på et minimum. Arealerne imellem husene indrettes som grønne beplantede opholdsarealer for beboerne. 3.2 Bebyggelsens udseende Lokalplanen fastlægger at den nye boligbebyggelse hovedsageligt skal opføres med tegl i en grålig farve som facademateriale, for dermed at give et materialemæssigt slægtskab til de eksisterende murede villaer nord for Katrinebjergvej. Skalamæssigt er der også søgt en tilpasning til de eksisterende villaer, idet de laveste punkthuse på 3-4 etager er placeret nærmest villaerne ved Katrinebjergvej, og de to højhuse på 14 etager er placeret længst væk fra villaerne ved Katrinebjergvej. Tagene er udformet som skrå tage med ensidig taghældning for at bebyggelsen arkitektonisk skal tilpasse sig de omkringliggende boliger, som også har skrå taghældning. De steder hvor en høj sokkel er placeret direkte ud mod de omkringliggende veje, stiller lokalplanen betingelser om, at soklen beklædes med teglsten, beplantes med klatreplanter eller på anden måde gøres behagelig at færdes langs med. Tagene udføres som skrå tage med énsidig hældning. Tagene etableres som grønne beplantede tage eller med tagpap/tagfolie, eller som en kombination heraf. Der kan desuden etableres solceller på tagene. Den skrå taghældning er valgt i stedet for flade tage, for at bebyggelsen arkitektonisk skal tilpasse sig de omkringliggende boliger, som også har skrå taghældning. Denne udformning giver desuden den fordel, at tekniske installationer kan skjules under den skrå tagflade, i stedet for at ligge oven på et fladt tag og være til visuel gene. 15

Figur 3-2: Facadesnit set fra Katrinebjergvej. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. Figur 3-3: Facadesnit set fra Møllevangs Allé. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. 3.3 Beplantning Arealerne imellem de syv punkthuse etableres med grønne opholdsarealer for beboerne. Opholdsarealerne vil være lidt hævede i forhold til de omkringliggende veje, for at give plads til en parkeringsetage under husene. Set fra Katrinebjergvej og Møllevangs Allé vil den nye bebyggelse få en åben og grøn karakter, idet man vil kunne kigge ind til de grønne friarealer imellem husene. Terrænet oven på parkeringskælderen etableres med ca. 35-40 cm opbygning med vækstlag for græsplæne, bunddække og mindre buske. Derudover etableres plantekasser og lokale bakker, hvor muldlaget øges op til ca. 80-120 cm for at give vækstlag for løvtræer i et omfang, som vist på situationsplanen. 16

Terrænovergangene til naboejendommene udføres således at man undgår at regnvand ledes til naboer. I skel mod syd etableres en støttemur, der optager terrænforskellen og holder regnvand på egen grund. I skel mod vest etableres støttemure eller bløde skråninger hvor terrænet tillader det. Terrænovergangene til de omkringliggende veje udformes som bløde grønne skråninger med så svag hældning som muligt, samt ét sted i form af en landskabelig trappe. Ud mod Katrinebjergvej vil der imellem husene være tale om en forholdsvis lille terrænforskel, varierende fra 0 til 1,0 meter. Ud mod Møllevangs Allé vil terrænforskellen imellem husene være lidt større, varierende fra 1,0 til 1,5 meter. 3.4 Veje, stier og parkeringsarealer Parkeringspladser etableres som et underjordisk parkeringsanlæg, suppleret med et mindre antal p-pladser på terræn. På den måde kan arealerne imellem de nye huse indrettes til grønne friarealer for beboerne. I alt er der i projektet indarbejdet plads til 218 bil p-pladser. Lokalplanen fastlægger at der skal etableres ½ bilparkeringsplads pr. bolig under 50 m² og 1 bilparkeringsplads pr. bolig over 50 m². Beregningerne sker på baggrund af boligernes netto-areal. Samtidig skal der etableres 2 cykelparkeringspladser pr. bolig. Der fastlægges to vejadgange til lokalplanområdet med overkørsel fra Møllevangs Allé; Én overkørsel der giver adgang til terræn og én overkørsel der giver adgang til parkeringskælder. I forbindelse med etablering af disse indkørsler vil eksisterende indkørsler fra Katrinebjergvej og Møllevangs Allé blive nedlagt. Der er fastlagt en vejbyggelinje langs Møllevangs Allé, så vejen på sigt kan udvides med cykelsti og allétræer. I lokalplanen tages der højde for to forskellige scenarier; et scenarie A hvor hele vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, og et scenarie B hvor kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen. De to forskellige scenarier er vist i figur 3-4. 17

Figur 3-4: Terrænovergang ud mod Møllevangs Allé. Øverst er vist scenarie A hvor hele vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, og nederst er vist scenarie B hvor kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen. 18

Lokalplanen giver mulighed for at opføre bebyggelse helt ud til vejbyggelinjen. Så længe kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelse, kan der desuden etableres terrasser i forbindelse med stueetagelejlighederne ud mod Møllevangs Allé, som overskrider vejbyggelinjen. Der bliver tinglyst en fjernelsesdeklaration på de pågældende terrasser i stueetagerne. Dette betyder at de pågældende terrasser i stueetagen ud mod Møllevangs Allé skal fjernes, hvis der på et tidspunkt bliver brug for at udvide vejen helt ind til vejbyggelinjen. For at give plads til evt. kommende vejtræer langs Møllevangs Allé i forbindelse med vejudvidelsen, friholdes de nederste etager for altaner ud mod vejen. Det betyder at der i bygning D ikke etableres altaner mod Møllevangs Allé, og at der på de tre nederste etager i bygning B og C ikke etableres altaner mod Møllevangs Allé. I tilfælde af at en vejudvidelse medfører at en høj blotlagt sokkel ud mod Møllevangs Allé bliver blotlagt, skal soklen beklædes med teglsten, beplantes med klatreplanter eller på anden måde gøres aktiv og behagelig at færdes langs med. På følgende side er vist to facadeudsnit ud mod Møllevangs Allé, med udgangspunkt i de to vejudvidelses-scenarier. På det øverste facadeudsnit ses et eksempel på, hvordan den høje sokkel beklædes med mursten/klatreplanter, således at man undgår en kedelig rå betonmur langs fortov og cykelsti. På det nederste facadeudsnit ses situationen med terrasser samt beplantet skråning ud for stueetagelejlighederne. 19

Figur 3-5: Facadeudsnit ud mod Møllevangs Allé. Øverst er vist scenarie A hvor hele vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, således at facaden ligger helt ud til fortov og cykelsti. Nederst er vist scenarie B hvor kun en del af vejudvidelsesarealet tages i brug til vejudvidelsen, og der derfor er plads til terrasser til stueetage-lejlighederne ud mod vejen. Desuden illustreres hvordan den landskabelig trappe med siddetrin ud mod Møllevangs Allé i begge scenarier kan bidrage til, at den nye bebyggelse åbner sig op imod omgivelserne og bliver en integreret del af kvarteret. 20

4. BYARKITEKTUR 4.1 Påvirkning af byens skyline (Punkt 11.4 i scoping: Visuel påvirkning af skyline) Som en del af Aarhus Kommunes højhuspolitik (Aarhus Kommune, 2006), er den sydlige del af området udpeget som et område, hvor høje huse som udgangspunkt ikke afvises. Derved åbner kommunen mulighed for placering af flere højhuse og markante bygningsværker i Katrinebjergområdet ud fra en vurdering af det enkelte byggeri. Høje huse er i kommunens højhuspolitik defineret som bygninger med mere end 6 etager eller 20-25 meter. Det foreslåede byggeri på 14 etager er at betragte som højhus. Kun to af bebyggelsens syv bygninger betragtes som højhuse. I forhold til den visuelle påvirkning af skyline, er det således kun disse to bygninger, der vurderes. Højhusenes påvirkning af byens skyline er blevet undersøgt fra flere fotostandpunkter i byen, herunder fra midtbyen og fra vandsiden. Bygningerne vil med deres placering på Katrinebjerg være placeret i et af byens højereliggende områder. Grundet byens skrånende terræn samt omkringliggende byggeri og høj beplantning vil byggeriet kun være synligt fra meget få og højtbeliggende steder i byen. Èt af disse steder er Ringgadebroen, hvorfra det vil være muligt at se højhusene, der sammen med andre høje bygningsværker i området markerer sig i horisonten. De foreslåede højhuse er ikke så markante i omgivelserne, at de set på afstand kan betragtes som et egentligt orienteringspunkt i byen, og det vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen af de omkringliggende højhuse og kirketårne. De nye høje huse vil primært markere sig som et lokalt orienteringspunkt og et vartegn for bydelen. Sammenlignet med erhvervs-højhuset i den eksisterende lokalplan, vil det ansøgte byggeri have omtrent samme påvirkning af byens skyline som erhvervs- 21

højhuset. Det ansøgte byggeri vil være én etage lavere. Samtidig vil det være delt i to slanke bygningskroppe i form af punkthuse, i stedet for ét bredere højhus. Figur 4-1: Fotomatch fra Ringgadebroen, der viser påvirkningen af de nye højhuse i Aarhus skyline. De to højhuse ses lige akkurat stikke op i venstre side af billedet, under teksten Katrinebjerg. Figur 4-2: Fotostandpunkt fra Ringgadebroen, der er anvendt til ovenstående fotomatch. 4.1.1 Påvirkning af den kystnære byzone (Punkt 11.3 i scoping: Visuel påvirkning af kystnærhedszonen) Det ansøgte byggeris visuelle påvirkning af kystnærhedszonen er blevet undersøgt ved at afsøge steder nær vandkanten hvorfra byggeriet vil være synligt. 22

Det har ikke været muligt at finde et sted nært havn og kyst, hvorfra byggeriet vil opleves som værende markant. Højhusene vil kun være synlige fra få steder i de kystnære dele af byen, hvor der er hul i den eksisterende bygningsmasse. Bebyggelsen vil glimtvis være synlig i hullerne, men ikke træde væsentligt frem i højde eller skala i forhold til den eksisterende bygningsmasse og byen som helhed. Byggeriet vurderes derfor ikke at have en visuel påvirkning af kystnærhedszonen. 4.2 Bygningernes proportioner og indpasning i stedets bebyggelsesmønstre Det ansøgte byggeri etableres i et område med erhvervsbebyggelse, hvoraf noget er omdannet til ungdomsboliger, bl.a. den tidligere chokoladefabrik syd for lokalplanområdet. Derudover er byggeriet omkranset af parcelhusbebyggelse, en mindre del af tæt-lav bebyggelse og i nærområdet er desuden et større område med etagehusbebyggelse. Mod nord er den eksisterende parcelhusbebyggelse primært i 1-2 etager, mens erhvervsområdets bebyggelse varierer i højden fra 1-4 etager og i enkelte tilfælde højere, og består primært af store volumener, der giver området en karakter af tæthed og storskalabyggeri. Erhvervsområdet fremstår i dag byarkitektonisk som et meget sammensat område. Det ansøgte byggeri placerer sig som syv punkter på en grøn flade, der kompositorisk rejser sig højt mod syd med to punkthus på 14 etager og falder i højde mod Katrinebjergvej og parcelhusområdet mod nord ned til punkthuse på 3 og 4 etager. Figur 4-3: Mod Katrinebjergvej er bebyggelsen holdt lav i 3-4 etager, mens højhusene optræder i bagrunden i op til 14 etager. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. 23

Figur 4-4: Bebyggelsen er faldende i højden mod Katrinebjergvej og parcelhusene mod nord. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. Det vurderes at byggeriet med den varierende højde formår at formidle overgangen mellem de lave bygninger i parcelhusområdet og de store volumener i erhvervsområdet. Det ansøgte byggeri fremstå med sin komposition og gennem materialevalg som en samlet helhed, hvormed byggeriet også i skala møder erhvervsområdets store volumener. I forhold til den nugældende lokalplan vurderes det, at det ansøgte boligbyggeri med varierede højder og skrånende tagflader skaber en blødere overgang mellem højhusbyggeriet og de omkringliggende lavere bygninger, end erhvervshøjhuset i den eksisterende lokalplan, der fremstår som et enkeltstående højhus, i egen arkitektonisk stil, hvoromkring der ligger lavere byggeri uden relation til højhuset. De to højhuse på 14 etager vil hæve sig over det eksisterende byggeri i nærområdet, og vil derigennem markere sig som et orienteringspunkt i bydelen. Ikke langt fra projektområdet er et eksisterende højt hus med boliger på Dybedalen 1-3 (på Charlottehøj) med boliger i 16 etager, så bygningshøjden er ikke fremmed i området. Området er, som nævnt, udpeget til område, hvor høje huse som udgangspunkt ikke afvises. Det fremgår af højhuspolitikken, at der er en 100 meter bufferzone omkring området med lave boliger nord for Katrinebjergvej. Det betyder, at der ikke kan placeres højhuse (dvs. bygninger over 6 etager) inden for denne bufferzone. I det oprindelige boligprojekt, som var i ude i en offentlig forhøring i efteråret 2014, indgik der bygninger i 8 og 9 etager inden for bufferzonen. Det ansøgte 24

byggeri er på baggrund af kommentarer fra omkringboende, blevet ændret, således at ingen bygninger er på mere end 6 etager inden for bufferzonen. Byggeriets to højhuse er beliggende uden for bufferzonen. Byggeriets proportioner og relation til de omkringliggende bebyggelser er undersøgt via visualiseringer af projektet i nærområdet. Visualiseringspunkterne fremgår af nedenstående kort. Figur 4-5: Oversigt over visualiseringernes standpunkter. 25

Figur 4-6: Visualisering standpunkt 1, Katrinebjergvej/Møllevangs Allé mod syd. Figur 4-7: Visualisering standpunkt 2, Møllevangs Allé mod nord. 26

Figur 4-8: Visualisering standpunkt 3, Katrinebjergvej/Palludan Müllers Vej mod øst. Figur 4-9: Visualisering standpunkt 4, Internt i området. 27

Figur 4-10: Visualisering standpunkt 5, Internt i området. 4.3 Det høje hus i relation til bydelens arkitektur (Punkt 11.1 i scoping: Arkitektonisk tilpasning til omgivelserne) Erhvervsområdet, hvor det ansøgte byggeri opføres, består af byggeri i varierende materialer og stand. De nye bygninger, der er skudt op i bydelen de senere år er af nutidig arkitektur primært med flade tage og materialer som tegl, pudsede overflader, glas og træ. Det tilstødende parcelhusområde mod nord består primært af byggeri opført i tegl i varierende farver og med skrå tage. Den nye boligbebyggelse, herunder de to højhuse, vil ligeledes blive opført i nutidig arkitektur, og det vurderes, at det med sit formsprog, højde og materialevalg af høj kvalitet og facader af tegl i en grålig farve vil tilføre området et kvalitativt løft. Dertil vil valget af teglfacader skabe et slægtskab til parcelhusområdet nord for Katrinebjergvej ligesom de skrå tage tilpasser sig de omkringliggende boliger, som også har skrå taghældning. Dette i modsætning til det mulige erhvervs-højhus i den eksisterende lokalplan, der i høj grad står som et monolitisk ikon-byggeri med et formsprog, der bevidst adskiller sig fra den eksisterende arkitektur i området. 28

Figur 4-11: Erhvervs-højhuset (til venstre) fremstår som et ikonbyggeri med sit eget formsprog. Projektets byggeri (til højre) fremstår i tegl og med varierende højder understøttet af ensidig taghældning, med henblik på tilpasning til det omkringliggende kvarter. 29

5. BYRUM VED FODEN AF DE HØJE HUSE Bydelen er udover at indeholde en del beboelse kendetegnet ved flere nedslidte bygninger med virksomhedstyper, der ikke længere indgår i planlægningen for området. Bydelen er planlagt til omdannelse til lettere erhverv til især nye IT virksomheder. Omdannelsesprocessen medvirker generelt som en statusmæssig opgradering af bydelen, samtidig med at lastbiler og øvrig arbejdskørsel erstattes med personbiler, cykler og fodgængere på vej til og fra de mange kontorer og institutioner i området. Det vurderes, at det ansøgte byggeri med boliger vil tilføre området byliv og aktivitet af en mere positiv art, end de nuværende erhvervsvirksomheder gør i dag. Imellem bygningerne i det ansøgte byggeri etableres grønne rum, der vil fungere som fælles opholdsarealer for beboerne i det nye byggeri. Opholdsarealerne imellem husene og ud mod de omkringliggende veje vil blive anlagt med græs og beplantning, og derved tilføre nærområdet en betydelig grønnere karakter end det har i dag. Også i forhold til det erhvervs-højhusprojekt, som den nugældende lokalplan giver mulighed for, vil boligprojektet få en mere grøn karakter. I erhvervshøjhusprojektet i den nugældende lokalplan er det udelukkende bygningsfacader og parkeringspladser, der vender ud mod Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. Opholdsarealerne etableres oven på parkeringskælderen, og vil nogle steder være hævet over gadeniveau. Terrænovergangene til naboejendommene udføres således at man undgår at regnvand ledes til naboer. I skel mod syd etableres en støttemur, der optager terrænforskellen og holder regnvand på egen grund. I skel mod vest etableres støttemure eller bløde skråninger hvor terrænet tillader det. Terrænovergangene til de omkringliggende veje udformes som bløde grønne skråninger med så svag hældning som muligt, samt ét sted som en landskabelig trappe. Ud mod Katrinebjergvej vil der imellem husene være tale om en for- 30

holdsvis lille terrænforskel, varierende fra 0 til 1,0 meter. Ud mod Møllevangs Allé vil terrænforskellen imellem husene være lidt større, varierende fra 1,0 til 1,5 meter. Ud mod Møllevangs Allé, imellem bygning C og bygning D, etableres gennem terrassering af terrænet en landskabelig trappe/siddetrin med mulighed for at forbipasserende kan tage ophold. Dette vurderes i høj grad at kunne bidrage til et attraktivt byliv, til gavn for hele kvarteret. Figur 5-1: Planudsnittet viser bl.a. hvordan terrænet imellem to af bygningerne ud mod Møllevangs Allé bearbejdes, så der opstår en landskabelig trappe med siddetrin og beplantning. Tegningen er desuden vedhæftet som bilag i en større udgave. De steder, hvor en høj sokkel grænser direkte op til de omkringliggende veje, stiller lokalplanen betingelser om, at soklen beklædes med teglsten, beplantes med klatreplanter eller på anden måde gøres behagelig at færdes langs med. Overgangene mellem opholdsarealerne og de omkringliggende veje udformes som bløde grønne skråninger med så svag hældning som muligt og det vurderes 31

at der skabes en åben og grøn karakter, hvor man vil kunne kigge ind til de grønne friarealer imellem husene. Det vurderes endvidere, at det hævede terræn mellem bygningerne vil skabe en markering af overgangen mellem det offentlige vejareal og de mere private/halvprivate åbne grønne opholdsarealer mellem bygningerne, således at det ikke vil være nødvendigt at etablere uskønne afskærmende foranstaltninger i form af plankeværk o. lign. 32

6. TRAFIKALE FORHOLD 6.1 Adgang til overordnet vejnet Boligbebyggelsen får vejadgang fra Møllevangs Allé til både parkeringskælder og parkering på terræn. Vejadgangen ligger ca. 75 m syd for krydset mellem Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. 6.2 Trafikal belastning Bebyggelsen kommer til at rumme ca. 390 lejligheder, og der er i projektet indarbejdet 218 p-pladser inden for lokalplanområdet. I lokalplanen stilles der krav om etablering af p-pladser i henhold til Aarhus Kommunes parkeringsnorm. Hver bil-p-plads forventes at generere 4 ture pr. dag, hvilket giver en turproduktion fra/til området på 872 ture (ÅDT) pr. dag og 107 biler i en spidstime. Biltrafikken har adgangsvej via Møllevangs Allé. Herefter fordeler trafikken sig til det overordnede vejnet via Katrinebjergvej i Nord og Paludan-Müllers Vej i Syd. Katrinebjerg har en ÅDT på ca. 3.400, Møllevangs Allé har en ÅDT på ca. 1.200 og Paludan-Müllers Vej har en ÅDT på ca. 15.400 målt i 2015. Adgangsvejen fra projektområdet til Møllevangs Allé er placeret nær Katrinebjergvej som vist på Figur 6-1. Det forudsættes at trafikken fordeler sig ligeligt mod Katrinebjergvej og Paludan-Müllers vej. Trafik der vælger retningen mod syd og Paludan-Müllers Vej har adgang til Paludan Müllers Vej via et signalreguleret kryds. Trafik, der vælger retningen mod Katrinebjergvej, har mulighed for forbindelse til det overordnede vejnet ved. bl.a. Paludan-Müllers Vej, Langelandsgade og Brendstrupvej, om end tilslutningen til Paludan-Müllers Vej ikke er signalreguleret. Derved vil projektområdet i en spidstime påvirke T-krydset ved Katrinebjergvej/Møllevangs Allé med ca. 53,5 biler i en spidstime, mens det signalregulere- 33

de kryds ved Katrinebjervej/Paludan-Müllers Vej ligeledes vil kunne blive påvirket med ca 53,5 biler i en spidstime. Figur 6-1: Placering af vejadgang fra Møllevangs Allé. Til sammenligning er den eksisterende trafik i dag til og fra ejendommen skønnet til ca. 250 biler. Det betyder, at ejendommen i dag belaster det omgivende vejnet med ca. 500 biler i døgnet, heraf 20 % tung trafik. Der forventes således en stigning fra 500 til 880 biler i døgnet fra lokalplanområdet. Til gengæld forsvinder en stor del af den tunge trafik. Den tunge trafik skønnes i fremtiden at begrænse sig til renovation, flyttebiler og anden lastbiltrafik i særlige tilfælde. Til sammenligning er der i den nugældende lokalplan, som giver mulighed for et erhvervs-højhusprojekt, vurderet et behov for ca. 480 parkeringspladser. Dette er over dobbelt så mange parkeringspladser, som sandsynligvis vil bevirke en større afledt trafikmængde end det ansøgte boligprojekt. 34

Aarhus Kommune foretager løbende trafiktællinger til overvågning af trafikkens udvikling og overvejer, om der er behov for trafikreguleringer af hensyn til trafiksikkerhed og trafikafvikling. En øget trafik til projektområdet vil naturligvis forøge trafikken på det omkringliggende vejnet og muligvis forværre trængslen i myldretiden. Trafikmængden og stigningen er dog beskedne og vurderes ikke at ville skabe nogen trafikale problemer for den overordnede trafik, idet det vurderes, at vejnettet uden større problemer vil kunne klare den ekstra trafik. 6.3 Parkeringsbehov og parkeringsløsning/placering Parkeringskravet tager afsæt i de af byrådet vedtagne retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune. Lokalplanen fastlægger på den baggrund, at der skal etableres ½ bilparkeringsplads pr. bolig under 50 m² og 1 bilparkeringsplads pr. bolig over 50 m². Beregningerne sker på baggrund af boligernes netto-areal. Samtidig skal der etableres 2 cykel parkeringspladser pr. bolig. I projektet er der indarbejdet 218 bil p-pladser. Størstedelen af parkeringspladserne etableres i parkeringskælder, mens de øvrige etableres som gæsteparkering og handicapparkering på terræn internt i bebyggelsen mellem bygningerne. Begge parkeringsanlæg får vejadgang fra Møllevangs Allé ca. 75 m syd for krydset mellem Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. Lokalplanen sikrer, at der er parkeringspladser nok til den nye bebyggelse, og at byggeriet ikke forventes at være årsag til kantstensparkering på de nærliggende gader. 6.4 Cykeltrafik og skoleveje Der skal etableres 2 cykelparkeringspladser pr. bolig. På Katrinebjergvej er der cykelstier og fortov. For de skolebørn, som i dag går på Katrinebjergskolen vurderes boligbyggeriet ikke at forringe trafiksikkerheden af skolevejen væsentligt som følge af øgningen i biltrafikken fra området. Cyklister fra lokalplanområdet, kan via stier internt i bebyggelsen køre ud på cykelstien langs Katrinebjergvej og følge denne til IT-byen og Universitetet i øvrigt. Der er etableret signalanlæg i krydset Paludan-Müllers Vej Møllevangs Allé. 35

Da Møllevangs Allé i kommunens cykelhandlingsplan indgår som en del af en primær- og rekreativ cykelrute, er der på sigt planlagt cykelstier på den strækning af Møllevangs Allé, der er beliggende udfor lokalplanområdet. Lokalplanen sikrer, at denne regulering er mulig, og at trafiksikkerheden for cyklister, herunder skolebørn og beboere i lokalplanområdet dermed vil blive forbedret. 6.5 Kollektiv trafik Der er god forbindelse til kollektiv trafik. Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes området af bus nr. 2A med stop på Paludan Müllers Vej og bus nr. 6A med stop på Ringvejen. Der er således mulighed for at komme til området uden at benytte sig af bil. 36

7. LOKALT KLIMA 7.1 Husets vindskabende og påvirkende effekt (Punkt 9.2 i scoping: Vindforhold) Som udgangspunkt for en vurdering af det lokale klima inden for og umiddelbart uden for lokalplanområdet er udarbejdet vindrapporten Studieboliger Møllevangs Allé - Vindmiljøvurdering samt tillæg, på baggrund af projektet (Svend Ole Hansen ApS, 2014). Vindforholdene er blevet vurderet for boligprojektet omfattende 7 bygninger, hvoraf de sydligste to er højhuse. Fokusområdet er de udendørs opholdsarealer imellem bygningerne, samt de tilstødende fortove og cykelstier langs Katrinebjergvej og Møllevangs Allé. De udendørs opholdsarealer omfatter bl.a. områder med grill-/festplads, fitnessredskaber, boldbane og græsarealer med beplantning af træer og buske. Den mest fremherskende vind i området kommer fra syd, sydvest og vest, og fra disse retninger vil området være særligt vindeksponeret, jf. vindrose i Figur 7-1. 37

Figur 7-1: Vindrosen viser at de fremherskende vinde i området kommer fra syd, sydvest og vest. Når vinden kommer fra de hyppige sydlige, sydvestlig og vestlige retninger, vil den først ramme de højeste af bygningerne, og da disse bygningers højde er langt større end halvdelen af deres bredde, vil vinden primært bevæge sig rundt om bygningerne, ikke hen over bygningerne. Det betyder, at der mellem de høje bygninger mod syd, sydvest og vest vil være accelererede vinde, og disse vinde vil forværre vindforholdene i området væsentligt. Der vil således være et uacceptabelt vindmiljø i området, hvis der ikke etableres lægivende foranstaltninger. Figur 7-2 viser hvordan et behageligt/acceptabelt vindmiljø kan sikres med lokal lægivning, fx i form af beplantning i varierende højde. 38

Figur 7-2: Etablering af lokale lægivere kan sikre, at vindmiljøet på de udendørs opholdsarealer bliver behagelige / acceptable. Med de anbefalede lægivere bliver ingen af opholdsarealerne ubehagelige eller meget ubehagelige. Lægivende foranstaltninger kan bremse vinden så meget, at vindmiljøet på opholdsarealerne bliver acceptabelt eller behageligt. I projektet er der således indarbejdet læskabende beplantning omkring de større samlede opholdsarealer bestående af træer, små jordhøje og lavere beplantning med buske. Projektets primære opholdsarealer etableres inde i området mellem de lavere bygningskroppe, hvor vindpåvirkningen er mindst. Nord for lokalplanområdet og Katrinebjergvej ligger parcelhuse, som ikke forventes at opleve et ændret vindmiljø, idet de laveste bygninger er placeret mod Katrinebjerg, og fordi afstanden er ca. 35 m mellem facaderne. Nær den 14 etagers høje bygning i det sydøstlige hjørne af bebyggelsen kan der opstå følgende vindforhold: En del af den vind der rammer den 14 etagers høje bygning vil søge nedad og det vil forøge vinden ved terræn. Dette forhold kan være generende for fodgængere og cyklister nær bygningen. Lægivende beplantning ved den 14 etagers bygning ud mod vejen kan forbedre dette. Vindforholdet vil ændres, når en cyklist færdes på Møllevangs Allé langs den 14 etages høje bygning i læ og kommer forbi bygningen og ud, hvor der kan optræde større vinde, når vinden kommer fra vest. Denne overgang fra vindstille til mere vindudsat kan især være kritisk for cyklister, da pludselige ændringer kan påvirke balancen. Disse vindforhold vil optræde for vestlige vinde, som er hyppige. Lægivende beplantning ud for bygningens sydøstlige hjørne vil forbedre den pludselige overgang fra læ og til vindstød. 39

På den baggrund er der i lokalplanen stillet krav om beplantning med læskabende buske og/eller mindre træer i områdets sydøstlige hjørne, ud mod Møllevangs Allé. Dette vil ifølge vindmiljøvurderingen kunne sikre et acceptabelt vindmiljø på det pågældende fortov og cykelsti. 7.2 Sol- og skyggeforhold samt reflekser (9.1 Sol og skyggevirkning + 11.5 Lys og refleksioner) Som udgangspunkt for en vurdering af det lokale klima indenfor og umiddelbart udenfor lokalplanområdet er der udarbejdet skyggediagrammer på baggrund af projektet. Det er undersøgt hvilke områder, der ligger i skygge på tidspunkterne 9.00, 14.00 og 18.00 ved jævndøgn og ved årets længste og korteste dag. I det oprindelige projekt, som var i ude i en offentlig forhøring i efteråret 2014, var skyggevurderingerne foretaget i en model på fladt terræn. Til denne vurdering af det reviderede projekt er skyggevurderingerne foretaget på undersøgelser lavet i Aarhus Kommunes 3D bymodel med opbygget terræn, med henblik på at opnå størst mulig realisme. De nye skyggediagrammer har derfor en lidt højere grad af præcision end de skyggediagrammer, der blev udført i forbindelse med forhøringen i efteråret 2014. De overordnede konklusioner og påvirkning af omgivelserne forbliver dog de samme. På de følgende sider er skyggediagrammerne vist. 40

Forårsjævndøgn Figur 7-2:Beregnede skygger den 21. marts kl. 9.00. Figur 7-3: Beregnede skygger den 21. marts kl. 14.00. Figur 7-4: Beregnede skygger. den 21. marts kl. 17.00. Tidspunktet er medtager da man få dage senere (sidste søndag i marts) skifter til sommertid, hvorefter kl. 18 vil svare til den situation vi oplever kl. 17. Figur 7-5: Beregnede skygger den 21. marts kl. 18.00. 41

Sommersolhverv Figur 7-6: Beregnede skygger den 21. juni kl. 9.00. Figur 7-7: Beregnede skygger den 21. juni kl. 14.00. Figur 7-8: Beregnede skygger den 21. juni kl. 18.00. 42

Efterårsjævndøgn Figur 7-9: Beregnede skygger den 21. september kl. 9.00. Figur 7-10: Beregnede skygger den 21. september kl. 14.00. Figur 7-11: Beregnede skygger den 21september kl. 18.00. 43

Vintersolhverv Figur 7-12: Beregnede skygger den 21. december kl. 9.00. Figur 7-13: Beregnede skygger den 21. december kl. 14.00. Figur 7-14: Beregnede skygger den 21. december kl. 18.00. 44

I forhold til den eksisterende lave bebyggelse vil en højhusbebyggelse på 14 etager kaste markant længere skygger, men placeringen og topografien af punkthusbebyggelsen med stigende bebyggelse mod syd medfører en meget lav genevirkning for de omkringboende. Det er således et begrænset antal boliger, der påvirkes af skyggevirkninger og indblik fra de højere huse. I de tidlige formiddagstimer vil bebyggelsen hele året rundt kaste skygger på det ene af de lavere nabo-punkthuse mod Paludan-Müllers Vej. Parcelhusområdet mod nord vil grundet den ansøgte bebyggelses komposition med faldende højde mod nord først blive berørt at skygger i de sene eftermiddagstimer, hvor solen står er på vej ned. Ved den højtstående sol ved sommersolhverv vil der ikke blive kastet skygger fra den nye bebyggelse ind på parcelhusområdet. Ved den lave sol ved vintersolhverv vil bebyggelsen kaste skygger ind over de nærmeste boliger i parcelhusområdet. Det bevidste kompositoriske valg af en punkthusbebyggelse vil dog lade sol passere ind mod parcelhusområdet mod nord på visse tidspunkter midt på dagen. Bygninger og friarealer i ungdomsboligbebyggelsen Chokoladen syd for projektet berøres ikke af skygger fra højhuset. Internt i den nye bebyggelse vil der ligeledes være skyggevirkninger. Typologien med punkthus bevirker dog, at der er tale om korterevarende skygger, der hurtigt flytter sig over døgnets timer. Sammenlignet med erhvervshøjhuset i den eksisterende lokalplan er byggeriet lavere end erhvervshøjhuset og kaster derved en kortere skygge. Det ene højhus placeres dog en smule længere mod nord, hvormed skyggens længde omtrent vil være den samme. Projektets udformning med to høje, slanke punkthuse giver mulighed for sol mellem bygningerne, og skaber derved skyggegener af kortere varighed, også internt i området, end den eksisterende lokalplans enkeltstående erhvervshøjhus, der er placeret på den brede led i øst-vestgående retning. Det vurderes at det ansøgte byggeri er udformet og placeret med omtanke for skyggevirkninger både internt og eksternt i området og at projektet kun vil have minimale skyggevirkninger på omgivelserne. 45

8. ØVRIGE FORHOLD 8.1 Indbliksgener (Punkt 13.5 i scoping: Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt) De to høje huse på hver 14 etager er placeret sydligst i området. Mod øst og syd ligger erhvervsbebyggelse, mens der ligger ungdomsboliger ved Paludan Müllers Vej ca. 20 meter sydvest for den nærmeste nye bygning. Dette kan potentielt give problemer med indbliksgener til boligerne og fællesarealet mellem bygningerne. Figur 8-1: De eksisterende ungdomsboliger ved Paludan Müllers Vej. I forhold til den nuværende situation vil risikoen for indbliksgener til en del af ungdomsboligerne, være øget. Det vurderes dog ikke, at der vil være større indbliksgener fra et højt hus end fra fx en bygning i 4 eller 5 etager, da der ikke vil være mulighed for væsentlig indblik til boligerne fra etagerne over 4. eller 5. etage. I de ungdomsboliger, der ligger umiddelbart syd for højhuset og lokal- 46