Kroniker på Arbejdsmarkedet & Sygefravær Sundhedskonference, Aalborghallen, 12 september 2007 Vicekontorchef, Ph.d. Anker Lund Vinding Region Nordjylland a.vinding@rn.dk, 9635 1840
Kroniker på arbejdsmarkedet & sygefravær Disposition: Baggrund Kronikere og sygefravær belyst ud fra HEPRO undersøgelsen Regionalprofil Kommunalprofil Registerkoblinger til Danmarks Statistik Hvilke data Konkrete eksempler Videre perspektiver
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund Arbejdsmarkedet 2007 Overordnet udfordring: Arbejdsstyrken skal øges i de kommende år for at bibeholde/øge den danske velfærd. Højere pensionsalder er gennemført Import af arbejdskraft en kompleks løsning Lavere arbejdsløshed 3,3% lavest nogensinde Lavere sygefravær gevinst for individ og samfund i 2003 sygefravær svarende til 140000 årsværk.
Kilde: Danmarksstatistik og AErådet 2007 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund Konsekvensen af sygefravær på arbejdsmarkedet Individuelle omkostninger Fysisk og psykisk belastning Økonomisk konsekvens Udstødelse af arbejdsmarked og identitet Belaster sundhedsvæsenet Belaster offentlige udgifter
Kilde: AErådet 2007 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund For personer på arbejdsmarkedet er der yderligere indirekte omkostninger i form af: Belastning af arbejdskollegaer løbe stærkere med risiko for øget sygefravær Belastning af virksomheden/institutionen mistet produktion/service forringelse og indtjening samt udgifter til vikardækning, oplæring
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund De indirekte omkostninger forstærkes af: Den lave arbejdsløshed Det stigende sygefravær på arbejdsmarkedet Hvor stor en andel af arbejdsstyrken der lider af en kronisk sygdom, da det formodes at kroniske syge har mere sygefravær end personer som ikke har en kronisk sygdom. (kronisk syge anvender 70-80% af sundhedsvæsenets ressourcer) Spørgsmålet er, hvor meget mere sygefravær kronisk syge har i forhold til ikke-kronikere, da en stigning i sygefravær vil øge de indirekte omkostninger. I RN var arbejdsstyrken i 2006 287546, hvoraf 132271 (46%) må formodes at lide af mindst en kronisk sygdom.
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - HEPRO De 8 kroniske sygdomme i HEPRO undersøgelsen sp36 (respondenternes egen selvopfattelse) Overfølsomhedssygdomme (astma og allergi) Diabetes Hjerte karsygdomme Rygerlunger (kronisk obstruktiv lungesygdom: KOL) Knogleskørhed (osteoporose) Kræftsygdomme Psykiske lidelser Muskel- og skeletlidelser
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - Regionalprofil K ronikere på arbejds markedet (S tandardis eret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2131) 31% P s ykis ke lidels er (N= 564) 8% K ræ fts ygdomme (N= 163) K nogles kørhed (N= 39) R ygerlunger (N= 182) 1% 2% 3% Hjerte-kars ygdom (N= 1130) 16% Diabetes (N= 179) 3% As tma og allergi (N= 2143) 31% Ikke-kroniker (N= 2590) 38% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - Regionalprofil K øn og kronis ke s yg domme på arbejds markedet (standardiseret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2131) 59% 41% P s ykis ke lidels er (N= 564) K ræ fts ygdomme (N= 163) 39% 41% 61% 59% K nogles kørhed (N= 39) 17% 83% R ygerlunger (N= 182) Hjerte-kars ygdom (N= 1130) Diabetes (N= 179) As tma og allergi (N= 2143) 57% 54% 57% 52% 44% 46% 44% 48% Ikke-kroniker (N= 2552) 58% 42% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mand K vinde
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - Regionalprofil Alder og kronis ke s yg domme på arbejds markedet (s tandardis eret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2131) 2% 38% 57% P s ykis ke lidels er (N= 564) 7% 44% 49% K ræ fts ygdomme (N= 163) 2% 27% 69% K nogles kørhed (N= 39) 2% 26% 72% R ygerlunger (N= 182) 3% 34% 60% Hjerte-kars ygdom (N= 1130) 1% 23% 73% Diabetes (N= 179) 2% 39% 56% As tma og allergi (N= 2143) 7% 55% 38% Ikke-kroniker (N= 2552) 6% 58% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 16-24 årige 25-44 årige 45-64 årige
Kronikere på arbejdsmarkedet &sygefravær - Regionalprofil K ronikere på arbejds markedet og s yg efravæ r (S tandardiseret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2039) 33 48 19 P s ykis ke lidels er (N= 542) 22 53 25 K ræ fts ygdomme (N= 156) 28 56 16 K nogles kørhed (N= 35) 51 29 20 R ygerlunger (N= 165) 30 47 23 Hjerte-kars ygdom (N= 1073) 35 47 18 Diabetes (N= 169) 30 50 21 As tma og allergi (N= 2083) 31 51 19 Ikke-kroniker (N= 2520) 40 48 11 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ingen fravæ r F ravæ r indenfor 1 år eks klus ive 14 dage F ravæ r indenfor 14 dage
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Regionalprofil G ennems nitlig antal s yg edag e pr. år (S tandardis eret) K ronikere (N= 4173) 10,6 Ikke-kronikere (N= 2520) 6,1 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 G ns. s ygedage pr. år
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Regionalprofil Gns. s yg efraværs dag e indenfor 1 år (S tandardiseret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2039) 12,2 P s ykis ke lidels er (N= 542) 21,7 K ræ fts ygdomme (N= 156) 13,4 K nogles kørhed (N= 35) R ygerlunger (N= 165) Hjerte-kars ygdom (N= 1073) 9,9 10,5 11,4 Diabetes (N= 169) 22,0 As tma og allergi (N= 2083) 10,7 Ikke-kroniker (N= 2520) 6,1 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Kommunalprofil Årlig t fravæ r for kronikere og ikke-kronikere (s tandardis eret) Aalborg (N= 593, 219) V es thimmerland (N= 625, 246) This ted (N= 682, 258) R ebild (N= 760, 265) Mors ø (N= 659,249) Mariagerfjord (N= 626,238) L æ s ø (N= 346,115) J ammerbugt (N= 651,234) Hjørring (N= 618,228) F rederiks havn (N= 591, 227) B rønders lev (N= 599,229) R egion Nordjylland (N= 6750, 2508) 68% 70% 59% 66% 55% 59% 56% 65% 57% 61% 50% 61% 52% 52% 55% 60% 56% 61% 59% 63% 54% 58% 57% 62% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% F ravæ r, kronikere F ravæ r, ikke-kronikere
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Kommunalprofil G s n. antal s yg efravæ rs dag e på 1 år (S tandardis eret) Aalborg (N= 219, 374) V es thimmerland (N= 246, 379) This ted (N= 258, 424) R ebild (N= 265, 496) Mors ø (N= 249, 411) Mariagerfjord (N= 238, 388) L æ s ø (N= 115, 231) J ammerbugt (N= 233, 417) Hjørring (N= 228, 390) F rederiks havn (N= 227, 363) B rønders lev (N= 229, 370) R egion Nordjylland (N= 2507, 4242) 6,79 7,59 5,92 6,24 6,01 4,36 5,07 6,37 5,64 4,3 6,22 10,4 11,4 9,9 8,82 8,9 10,7 9,9 10,4 9,5 11,6 12,3 10,6 10,6 0 2 4 6 8 10 12 Ikke-K ronikere K ronikere
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Kommunalprofil Antallet af kronis ke s yg domme ift. s yg efravæ r indenfor 1 år (S tandardis eret) Aalborg (N= 609) V es thimmerland (N= 647) This ted (N= 711) R ebild (N= 795) Mors ø (N= 683) Mariagerfjord (N= 651) L æ s ø (N= 360) J ammerbugt (N= 677) Hjørring (N= 645) F rederiks havn (N= 609) B rønders lev (N= 619) R egion Nordjylland (N= 7006) 28% 34% 29% 33% 29% 33% 26% 27% 28% 28% 28% 28% 34% 33% 31% 31% 31% 32% 31% 30% 31% 30% 32% 29% 38% 38% 38% 40% 40% 41% 40% 41% 40% 39% 39% 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Ingen kronis k s ygdom 1 kronis k s ygdom F lere kronis ke s ygdomme
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Kommunalprofil Antallet af kronis ke s yg domme ift. g ns. s yg edag e pr. år (S tandardiseret) Aalborg (N= 609) V es thimmerland (N= 647) This ted (N= 711) R ebild (N= 795) Mors ø (N= 683) 4,8 6,6 7,5 5,9 6,8 7,0 6,2 7,7 5,7 9,8 12,5 13,1 13,7 11,7 12,3 Mariagerfjord (N= 651) L æ s ø (N= 360) J ammerbugt (N= 677) Hjørring (N= 645) F rederiks havn (N= 609) B rønders lev (N= 619) R egion Nordjylland (N= 7006) 2,5 3,7 5,9 5,3 5,0 4,4 4,9 4,5 5,4 8,7 7,7 8,8 8,1 7,1 11,9 13,0 12,8 13,6 14,6 15,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 G ennemsnitlig syg eda g e pr. å r Ingen kronis k s ygdom 1 kronis k s ygdom F lere kronis ke s ygdomme
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Registerkoblinger til Danmarks Statistik m.fl. Hvilke data Analysekontoret arbejder på et monitoreringssystem for kommunens borgere og virksomheder m.h.t. Borgere: Socioøkonomiske og sociodemografiske registre Forbrug af sundhedsydelser Landspatientregisteret Sygesikringsregisteret Lægemiddelstyrelsens register over medicinforbrug DRG registeret (prisdatabase) Dertil kommer en række delregistre Cancerregisteret Dødsårsagsregisteret Virksomheder For kommunens virksomheder over tid m.h.t. Regnskabsstatistik
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger D eltids bes kæftig els e for kronikere (standardiseret) Mus kel- og s keletlidels er (n= 1810) P s ykis ke lidels er (n= 471) K ræ fts ygdomme (n= 145) K nogles kørhed (n= 30) R ygerlunger (n= 157) Hjerte-kars ygdom (n= 972) Diabetes (n= 148) As tma og allergi (n= 1883) Ikke-kroniker (n= 2150) 5,2% 5,5% 3,8% 6,7% 5,7% 4,2% 8,2% 8,9% 10,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0%
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig antal s yg es ikring s ydels er pr. pers on (s tandardis eret) Mus kel- og s keletlidels er (2066) P s ykis ke lidels er (n= 566) K ræ fts ygdomme (n= 169) K nogles kørhed (n= 49) R ygerlunger (n= 172) Hjerte-kars ygdom (n= 1221) Diabetes (n= 173) As tma og allergi (n= 1809) Ikke-kroniker (n= 2133) 11,2 17,1 20,6 19,1 22,7 18,0 17,5 22,2 15,7 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig bruttohonorar for s yg es ikring s ydels er i kr. pr. pers on (s tandardis eret) Mus kel- og s keletlidels er (n= 2066) P s ykis ke lidels er (n= 566) K ræ fts ygdomme (n= 169) K nogles kørhed (n= 49) R ygerlunger (n= 172) Hjerte-kars ygdom (n= 1221) Diabetes (n= 173) As tma og allergi (n= 1809) Ikke-kroniker (n= 2133) 1021 1552 1975 1957 2058 1612 1733 1937 1455 0 500 1000 1500 2000 2500
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig antal s yg es ikring s ydels er pr pers on (s tandardis eret) R egion Nordjylland (n= 2133, 4044) Aalborg (n= 191, 373) V es thimmerland (n= 200, 365) This ted (n= 223, 414) R ebild (n= 229, 475) Mors ø (n= 216, 400) Mariagerfjord (n= 175, 314) L æ s ø (n= 108, 217) J ammerbugt (n= 192, 392) Hjørring (n= 207, 384) F rederiks havn (n= 189, 359) B rønders lev (n= 203, 351) 11,2 12,4 9,9 9,8 10,2 11,9 11,5 11,1 9,2 10,5 11,6 11,2 16,1 16,5 15,2 15,1 16,7 15,3 16,5 15,7 15,2 16,5 15,2 18,5 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 G en. antal ydels er - kronikere G en. antal ydels er - ikke kronikere
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig bruttohonorar for s yg es ikring s ydels er i kr. pr. pers on (s tandardis eret) R egion Nordjylland (n= 2133, 4044) Aalborg (191, 373) V es thimmerland (n= 200, 365) This ted (n= 223, 414) R ebild (229, 475) Mors ø (n= 216, 400) Mariagerfjord (n= 175, 314) L æ s ø (108, 217) J ammerbugt (n= 192, 392) Hjørring (n= 207, 384) F rederiks havn (n= 189, 359) B rønders lev (n= 203, 351) 1021 1143 1016 891 948 947 1045 884 905 930 1028 938 1479 1508 1375 1412 1585 1335 1298 1511 1409 1426 1384 1796 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000 G en. B ruttohonorar - kronikere G en. B ruttohonorar - ikke kronikere
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig antal s yg es ikring s ydels er pr. pers on, fordelt på antal kronis ke s yg domme (standardiseret) 2+ (n= 1621) 19,9 1 (n= 2423) 13,6 0 (n= 2133) 11,2 0 5 10 15 20 25
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger G ennems nitlig bruttohonorar for s yg es ikring s ydels er i kr. pr pers on, fordelt på antal kronis ke s yg domme (s tandardis eret) 2+ (n= 1621) 1809 1 (n= 2423) 1269 0 (n= 2133) 1021 0 500 1000 1500 2000
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Opsummering Opsummering på regional- og kommunalprofil Muskel- og skeletlidelser, astma/allergi samt hjerte-kar er hyppigst forekommende sygdomme blandt erhvervsaktive. Astma/allergi samt psykiske lidelser rammer relativt flere unge, hvilket over tid akkumuleres op. Kronikere har 74% mere sygefravær end ikke kronikere. Stor variation blandt kronikersygdomme psykiske lidelser værst relativt og muskel- og skeletlidelser værst absolut Kronikere har mere deltidsarbejde Kronikere modtager knap 50% flere sygesikringsydelser og koster også ca. 50% mere i sygesikring end ikke-kronikere. Små forskelle mellem de enkelte kommuner
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Det videre forløb Det videre forløb Sundheds- erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik skal i højere grad integreres Sygefravær er en dynamisk proces, hvor virksomheder/institutioner kan deltage aktivt I virksomheders/institutioners sygefraværspolitik kan der formaliseres en kronikerpolitk, som tager hånd om denne målgruppe. Eksempelvis giver kronikere større handlefrihed i tilrettelæggelsen af arbejdet
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Det videre forløb Jeg har meget begrænset indflydelse på,hvordan mit arbejde skal udføres. Svar: Helt uenig, uenig, enig, meget enig, ved ikke
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær det videre forløb Vi er godt på vej allerede: det danske sygefravær er lavt set i et international perspektiv
Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Perspektivering Sammenkobling af individbaserede registre over tid giver unikke muligheder i fremtiden Høj detaljeringsgrad og dermed mere målrettet indsats Fokus på bestemte faggrupper i kommunen Hvordan er arbejdstagers medicinforbrug i kommunen afhængig af karakteristika hos virksomhederne Kommunalreformens betydning for de kommunalt/regionalt ansatte samt borgere Hvilken betydning har social kapital på borgernes sundhed? Osv.