Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.



Relaterede dokumenter
Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats

Udkast til Ungestrategi Bilag

gladsaxe.dk Ungestrategi

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

2018 UDDANNELSES POLITIK

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Børn og Unge i Furesø Kommune

BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

PPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Ungepolitik Ballerup Kommune

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

Børne- og Ungepolitik

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Børne- og familiepolitikken

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Børne- og Ungepolitik

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Børne- og Ungepolitik

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Uddannelses- strategi

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Børne- og Ungepolitik

Hornbæk Skole Randers Kommune

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Strategi for Folkeskole

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Den sammenhængende børne- og ungepolitik Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Børne- og Ungepolitik

Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Integrationspolitik 2014

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Forord. Vi glæder os til at realisere ungestrategien.

En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Strategi for Børn og Unge. Lemvig Kommune

At lære at være ung Korskærparken - når samskabelse virker

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller

Børne- og Ungepolitikken

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Transkript:

Ungestrategi

Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i Herlev og at understøtte de unge i at være aktive medborgere, der tager ansvar for eget liv og bidrager til fællesskabet. Kommunen har mange gode tilbud både indenfor fritids- og uddannelsesområdet, og de tilbud skal vi fortsat udvikle, så unge i Herlev får et godt ungdomsliv. Med ungestrategien sætter vi yderligere fokus på de indsatsområder og initiativer, som har betydning for, at alle unge i Herlev får et godt ungdomsliv og gode levevilkår. Det handler i høj grad om uddannelse og et aktivt fritidsliv, men også om hvordan vi kan sikre, at fremtidens unge får et godt afsæt for ungdomslivet. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Da en stærk og koordineret ungeindsats kræver en god dialog og et godt samarbejde, er strategien blevet til i et samarbejde mellem professionelle, unge, erhvervslivet og aktive i kultur- og fritidslivet. Det har været vigtigt for os at inddrage de unge og få deres ideer og input med. Dialogmøder og fokusgruppeinterviews med unge har derfor været en væsentlig inspirationskilde for strategiens fokus og indhold. Herlev august 2012 Ungestrategien skal også bidrage til at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i samarbejde med alle de aktører i Herlev, der har med unge at gøre. Ungestrategien skal derfor være udgangspunkt for mødet og arbejdet med unge, det tværfaglige Thomas Gyldal Petersen Borgmester

Der er mange fede fritidstilbud i Herlev, og det er vigtigt at have noget ved siden af skolen Elev, Herlev Gymnasium Indledning Ungestrategien er opbygget omkring fire hovedområder: Visionen for Herlev Kommunes Ungestrategi er at skabe et godt ungdomsliv for alle Herlevs unge og at fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv. For at sikre dette skal vi gennem uddannelse, beskæftigelse med uddannelsesperspektiv, kultur og forebyggelse, styrke de unges kompetencer og udviklingspotentialer. Ungestrategien omhandler alle unge i Herlev, og fokuserer på indsatser og initiativer der understøtter det gode ungdomsliv. Det gælder udviklende fritidstilbud, forebyggende indsatser, og gode muligheder for uddannelse og job. Uddannelsesperspektivet står centralt i strategien og understøtter regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er derfor særligt fokus på de 15-24 årige, som skal understøttes i at komme i gang med uddannelse efter afsluttet grundskole-uddannelse, og som kræver særligt fokus ved overgangen til det 18. år. Med ungestrategien har vi også ønsket at skabe et fælles fundament for arbejdet med børn og unge i Herlev. Der er derfor stort fokus på det tværfaglige samarbejde og vigtigheden af en helhedsorienteret, koordineret indsats. Vi vil bidrage til udviklingen af den helhedsorienterede ungeindsats, hvor alle relevante parter inddrages og samarbejder, både internt og på tværs af de sektorer, hvor de unge er. Herlev Kommune har en række øvrige politikker og strategier der understøtter kommunens ungeindsats. Det drejer sig om børnepolitikken, de pædagogiske rammeplaner, Jobcenter Herlevs beskæftigelsesplan og de målene for indsatsen i den tværgående enhed Unge - Job & Uddannelse. Ungestrategien supplerer disse ved at sætte særligt fokus på de unge. God læselyst! Et godt ungdomsliv så vi fremmer en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere Uddannelse for alle så flest mulige unge i Herlev får en uddannelse En styrket indsats for de unge der ikke kommer i gang - så de får adgang og tilknytning til arbejdsmarkedet og kan forsørge sig selv Samarbejde og partnerskaber som omdrejningspunkt for den fælles ungeindsats

Et godt ungdomsliv er, at få en uddannelse at blive set og hørt gode venner at andre tror på en Fire unge fra Herlev Et godt ungdomsliv Vi skal bidrage til at fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere. Det gør vi blandt andet gennem en aktiv indsats i forhold til børn og unges dannelse og uddannelse og ved at fremme af det gode liv og de gode valg. Idealet for det gode ungdomsliv er medborgerskab, hvor unge tager ansvar for eget liv og aktivt bidrager til fællesskabet. For at sikre, at unge tager aktivt del i fællesskaber og herigennem forsat udvikler deres identitet må vi gennem uddannelse, kultur og forebyggelse have blik for de unges kompetencer og udviklingspotentialer. I. Aktivt medborgerskab Som medborger i et demokratisk samfund har den unge på den ene side frihed til at deltage på egne præmisser men har samtidig medansvar for at fællesskabet fungerer. En bevidsthed om den rolle hver enkelt borger spiller i et demokratisk samfund kræver viden om, hvad demokrati er. En viden som bygger på de sociale og kulturelle erfaringer, de unge gør sig. Demokrati finder sted på flere arenaer, og aktivt medborgerskab folder sig forskelligt ud. Medborgerskabets tre ben: Uddannelse, dannelse og forebyggelse er som hønen og ægget hinandens forudsætninger. Arbejdet med at gøre unge til aktive medborgere forudsætter en helhedsorienteret indsats. Det forudsætter samtidig, at de professionelle på tværs af fagområder anlægger et ressourcesyn i samarbejdet med og om unge: De unge skal anerkendes som unikke personer med forskellige erfaringer og forudsætninger for at skabe et selvstændigt og aktivt liv Udgangspunktet for mødet og dialogen med den unge er, at vi accepterer hinanden som medskabere af fælles liv Det er i mødet med de unge, at strategien får liv og skal praktiseres En ung i trivsel har større uddannelseschancer En ung i trivsel har selvværd og mod til at bidrage til mangfoldige fællesskaber En ung i trivsel har øje for egne og andres ressourcer

Bandet i går roste os vi skaber en god stemning og taler med gæsterne Ung frivillig fra KlauzDal MÅL At skabe tid og rum til fordybelse omkring kunst og kulturaktiviteter At skabe nye arenaer for arbejdet med kunst og kultur At kunst og kultur inddrages som aktivt element i unges dannelse til medborgerskab DERFOR VIL VI I HERLEV KOMMUNE II. Kultur som empowerment Kunst og kultur er et væsentligt element i unges dannelse til aktivt medborgerskab, fordi det kan binde mennesker sammen. Med kunst og kultur som omdrejningspunkt kan iboende ressourcer hos den unge foldes ud og understøtte etableringen af fællesskaber, hvor unge inddrages og interagerer på nye måder. Ungdomskultur folder sig ud på mange arenaer i uddannelse, fritidsliv og familie, og bliver både skabt for unge og af og med unge. Det er med til at udvikle den enkelte unge og et mangfoldigt kulturliv. Bygge videre på eksisterende samarbejde mellem lokale kulturinstitutioner omkring projekter Indgå partnerskaber med kulturlivets institutioner og foreninger Etablere kultur-taskforces, der står for initiativer til brobygning mellem uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, idrætsforeninger og lokale boligområder Etablere en ungdomskulturpulje, hvor unge kan søge midler til egne projekter Etablere et virtuelt kulturmødested

Mit job på KlauzDal har gjort mig mere ansvarlig. Der går ikke mere total fest i den Ung frivillig fra KlauzDal MÅL At skabe rammer for et meningsfuldt fritidsliv Arbejde i forløb med de unge, der fremmer deres evne til at træffe gode valg Rettidig indsats overfor udsatte unge med inddragelse af relevante aktører blandt professionelle og familie Fokus på indsatser og initiativer der bidrager til unges trivsel herunder adgang til bolig Udvikle SSP samarbejdet og handleplan for kriminalitetsforebyggelse III. Forebyggelse er at fremme det gode liv og de gode valg Forebyggelse skal udvikle de unges kompetencer, så de bliver i stand til at træffe gode valg for deres liv. Herunder at kunne sige fra overfor stoffer og kriminalitet og i stedet vælge fællesskaber og aktiviteter, hvor der er mulighed for at blomstre og trives. Det systematiske forebyggende arbejde er funderet i samarbejdsmodellen SSP (det lokale samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi) og indsatserne foregår på et generelt-, specifikt- og individorienteret niveau. I SSP findes nøglepersoner, men alle professionelle der har med børn og unge at gøre, skal bidrage til børn og unges gode trivsel. Det gælder både i forhold til den helt tidlige indsats, hvor fundamentet skabes, og når den unge står overfor voksenlivet. DERFOR VIL VI I HERLEV KOMMUNE Udvikle metoder og handleplaner der understøtter forældresamarbejdet og betoner forældrenes ansvar for den unge Udvikle metoder og handleplaner der understøtter arbejdet med unges trivsel herunder konfliktmægling, venskabsordninger og rollemodelkorps Systematisk fraværsprocedure i institutionerne og opfølgende handling Systematisk indsats i forhold til unge i udsatte positioner Udbygge fritidsjobformidling

Med teatersport kan jeg vise andre sider af mig selv Ung på ungdomsskolen MÅL Et samarbejde der bygger på en klar rolle- og ansvarsfordeling og konsensus omkring opgaveløsninger med den unge er i centrum Et samarbejde hvor der ikke er langt fra den gode idé til opfølgning og handling Et samarbejde hvor der er plads til at gøre en forskel og tænke stort DERFOR VIL VI I HERLEV KOMMUNE IV. Flerfagligt samarbejde For at fremme det aktive medborgerskab og dermed dannelse af de unges kompetencer og gode valg, er det nødvendigt med fælles forståelsesramme for arbejdet med unge og en organisering, der bygger på et samarbejde på tværs. Her bringes forskellige fagligheder i spil, og der er tillid, blik for og inddragelse af hinandens ressourcer. Understøtte og videreudvikle netværkssamarbejdet på ungeområdet, så de relevante kompetencer kommer i spil Opkvalificere og videreuddanne de professionelle gennem særlig tilrettelagte forløb med fokus på ungdomspædagogik og medborgerskab Udvikle metoder til forskellige former for ungeinddragelse Have fokus på optimering af sagsgange Udarbejde et dynamisk idé- og ressourcekatalog til inspiration og vidensdeling

MÅL Uddannelse for alle Uddannelse er af de vigtigste udgangspunkter for unge, der står overfor at skulle tage ansvar for deres eget liv og skabe en tilværelse. Uddannelse er derfor en central del af indsatsen for at skabe det gode ungdomsliv for unge i Herlev. En uddannelse åbner op for en lang række muligheder i form af netværk, viden og udvikling af kompetencer, og dermed et aktivt liv. Uddannelse bidrager derfor både til at give unge gode mulighed for at forsørge sig selv, og til at de unge kan søge indflydelse og være aktive medlemmer af fællesskabet. Derfor skal alle unge i Herlev som udgangspunkt have en uddannelse. Tidligt fokus på uddannelse og lysten til at lære Læring sker i mange arenaer: I familien, fritidstilbuddene og blandt jævnaldrende. Derfor skal læring og uddannelse tænkes bredt, og de professionelle som arbejder med unge kan eksempelvis repræsentere idrætslivet og kulturelle tilbud. Fokus på unges uddannelse begynder tidligt. I dagtilbud, i skole og videre i ungdomsuddannelserne skal grundlaget være læringsmiljøer, der udvikler børn og unges faglige, sproglige, personlige og sociale kompetencer. Det er også vigtigt at holde fokus på, at børn og unge bevarer lysten til at lære. Derfor er grundskolens opgaver også, i samarbejde med forældrene at give børn og unge kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Flest mulige unge skal have en uddannelse Flest mulige unge i Herlev skal have en ungdomsuddannelse. De unge skal enten have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Næsten alle unge i Herlev starter på en ungdomsuddannelse, men mange falder fra. Frafaldet er især højt på erhvervsuddannelserne. Derfor er Herlev Kommunes målsætning, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller på anden måde rustes til at få fodfæste på arbejdsmarkedet gennem for eksempel beskæftigelse med uddannelsesperspektiv. Regeringen har sat et mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Dette mål arbejder vi hen i mod ved at holde fokus på, at flest mulige unge skal i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, og at de unge som ikke umiddelbart er parate til uddannelse, tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet. Flest mulige unge i Herlev gennemfører en ungdomsuddannelse, eller på anden måde rustes til at få fodfæste på arbejdsmarkedet De unge skal have god og kvalificeret vejledning omkring uddannelsesvalg Styrke sammenhængen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Grundskolens overbygning skal gøre eleverneuddannelsesparate Understøtte at de unge fastholdes i deres uddannelsesforløb At der er fokus på udvikling af unges flersidede kompetencer igennem hele uddannelsesforløbet DERFOR VIL VI I HERLEV KOMMUNE Udvikle og understøtte vejledning, introduktionsforløb og kendskab til ungdomsuddannelserne Styrke den koordinerede indsats Etablere et samarbejde mellem institutionernes professionelle der i praksis tager højde for udvikling af unges kompetencer Etablere samarbejde med eksterne indenfor idræts- og kulturlivet I grundskolens overbygning have øget fokus på de nødvendige faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på at understøtte elevernes uddannelsesparathed

Flyverne er gode at snakke med de surmuler ikke, MÅL men møder os åbent og siger hej Flest mulige unge skal være i gang med uddannelse eller i job Antallet af unge der kommer i uddannelse eller beskæftigelse skal øges med 5 procent årligt i perioden 2012-2015 Viften af tilbud til de unge der har svært ved at komme i gang med og/ eller gennemføre en ungdomsuddannelse skal udbygges En styrket indsats for de unge, der ikke er i gang Ung til onsdagsspisning hos det flyvende korps DERFOR VIL VI I HERLEV KOMMUNE For de fleste mennesker er livskvalitet forbundet med et aktivt liv, Det samme gælder unge, hvor fravalget af uddannelse eller beskæftigelse dækker over andre problemer. Derfor har vi særligt fokus på at få denne gruppe unge i gang. Som led i den styrkede ungeindsats skal det tværfaglige samarbejde mellem Unge Job & Uddannelse og de øvrige professionelle, der har med unge at gøre, også udvikles. Især i forhold til den voksende gruppe af unge som har svært ved at fastholde uddannelse eller job, og som kan have behov for en særligt tilrettelagt uddannelses- eller beskæftigelsesindsats eller anden støtte. Den unges boligsituation er også vigtigt at tænke ind i den helhedsorienterede indsats. Styrke samarbejdet og den koordinerede indsats overfor de unge, som ikke er i gang Styrke de tværfaglige netværk der sikrer vidensdeling og koordination Etablere mentorordninger der støtter unge med særlige behov under uddannelsen Styrke samarbejdet omkring uddannelses- og erhvervsklassen Sætte større fokus på de unges boligsituation som en del af den helhedsorienterede indsats Udvikle samarbejdet med erhvervslivet omkring særlige ordninger for unge, der kan bidrage til at gøre dem beskæftigelses- eller uddannelsesparate sociale relationer og selvforsørgelse. Vi ønsker derfor at styrke indsatsen overfor de unge, som ikke er i gang med uddannelse eller i job, så de får adgang og tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. For målgruppen over 18 år er det et særskilt mål, at passiv forsørgelse skal være en undtagelse og så vidt muligt kun tildeles i en kortvarig periode. Det betyder, at der målrettet arbejdes for at få alle unge over 18 år i gang med uddannelse, beskæftigelse med uddannelsesperspektiv eller i job. I fremtidens samfund vil det blive sværere og sværere at få adgang til og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet uden en uddannelse. Da et aktivt liv med sociale relationer, og det at kunne forsørge sig selv, er afgørende for livskvaliteten for de fleste, er det et overordnet mål for ungeindsatsen, at alle unge skal være i gang med uddannelse, beskæftigelse med uddannelsesperspektiv eller i job. En god måde at sikre koordination omkring den enkelte unge på er samarbejde gennem tværfaglige netværk. Netværkene sikrer vidensdeling og erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører i indsatsen og skaber rum for drøftelser af lokale problemstillinger. Helhedsorienteret og sammenhængende indsats For at styrke ungeindsatsen i Herlev Kommune, blev den tværgående enhed Unge Job & Uddannelse etableret i november 2011. Enheden har fokus på de 15-29-årige unge i Herlev, der er uden uddannelse eller job. Udover at sikre at alle unge er i gang med uddannelses eller i job, skal den tværgående enhed sikre, at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og at vi hele tiden kan finde den bedst mulige løsning for den enkelte unge. Nogle unge vil gerne bare have et job, og det kan mange unge også skaffe sig. Udfordringen er dog, at de unge som ikke evner at få rigtigt fodfæste på arbejdsmarkedet, i alt for mange tilfælde aldrig bliver i stand til at forsørge sig selv.

Gennem partnerskab og samarbejde bringes alles kompetencer i spil det optimerer den unges muligheder Ungechef, Herlev Kommune Samarbejde og partnerskaber En stærk ungeindsats kræver en god dialog og et godt samarbejde mellem de mange aktører på uddannelsesområdet. Derfor vil vi arbejde for at styrke og udvikle samarbejder og partnerskaber på tværs. Mål: Alle unge skal have et godt kendskab til ungdomsuddannelsessystemets muligheder og indgange Det gensidige kendskab skal styrkes mellem de aktører, der vejleder og tilbyder uddannelsespladser til unge Tættere samarbejde med erhvervslivet omkring lærepladser og job til byens unge Tættere samarbejde med kultur og fritidslivet med henblik på at inddrage de arenaer, hvor de unge bruger deres fritid i den helhedsorienterede indsats Derfor vil vi i Herlev Kommune: For at sikre en helhedsorienteret ungeindsats, hvor alle relevante parter inddrages og samarbejder, skal samarbejdet omkring de unges kendskab til erhvervsuddannelserne styrkes og udvikles. Det gælder både internt i Herlev Kommune og eksternt i forhold til uddannelsesinstitutioner, det lokale erhvervsliv og brancheorganisationer. Herlev Kommune har med gode resultater indgået samarbejde og konkrete partnerskabsaftaler med brancheorganisationer, Ungdommens Udannelsesvejledning og en række erhvervsuddannelser. Formålet med partnerskaberne er at understøtte og opsøge praktikpladser til unge i Herlev, samt at sikre og udvide samarbejdet mellem grundskoleområdet og erhvervsuddannelserne. Intensivere det tværgående samarbejde med aktørerne på området med henblik på at øge de unges kendskab til erhvervsuddannelserne og antallet af job og lærepladser Etablere frivillige partnerskaber med det lokale erhvervsliv som sikrer lære- og praktikpladser og fremtidige job til unge Understøtte det spirende samarbejde mellem ungdomsuddannelser og virksomheder, der kan fremme innovative projekter og iværksætteri Arbejde for at etablere flere frivillige partnerskabsaftaler med brancheorganisationer og forbund med henblik på at tilvejebringe flere lærepladser