Kl : Workshop session 1; Tema 4

Relaterede dokumenter
Anette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Inkluderende forældresamarbejde en refleksionsmodel

Inkluderende forældresamarbejde en refleksionsmodel

PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Introduktion. NVIE: Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion 3

Ny Nordisk Skole-institution.

Aalborg den 4/ WORK SHOP

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

VIDENSPROJEKT OM INKLUSION I VISO

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Projekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

Inklusion - begreb og opgave

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Læservejledning til resultater og materiale fra

Udviklingsplan 2018 Ejby skole

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term


Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

Børne- og Ungepolitik

Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Forord. og fritidstilbud.

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Evaluering af inklusion

Børn skal favnes i fællesskab

Inklusionspolitik på Nordfyn

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Rebild d. 28 oktober

BHU. Blæksprutten Rypehusene Albertslund

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Inklusion i foreningslivet

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Inkluderende byggesten

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Årligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Dagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger. Bilag: Figurer

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

FORMÅL MED PROCESSEN

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Transkript:

Kl. 13.30: Workshop session 1; Tema 4 Hovedtema: Erfaringer og udfordringer med tværprofessionelt samarbejde som emne i undervisningen Subtema: Inkluderende forældresamarbejde v/doris O Larsen, Anette Nielsen & Christian Quvang; videncenterkonsulenter i NVIE

Oplægget det vil I høre om 1. Baggrund og historik for dette NUBU projekt 2. Fund; Review og artikler - Pointer; dilemmaer i forældresamarbejdet 3. Erfaringer; brug af artikel materialet i undervisning af professionsbachelorer - Pointer; perspektivskift som refleksionsbane 4. Udfordringer; implementering af et praksisfelt i en uddannelseskontekst - Pointer; situeret praksis komplicerer transfer af som om erfaringer

Problemformulering for dette NUBU projekt Problemformulering Med hensyn til problemformuleringen er denne det styrende grundlag for søgningen, og i dette NUBU projekt er formuleringen således: Et review i artikelform, på baggrund af søgning i Nordiske undersøgelser og litteratur med flg. keywords samt nærliggende begreber: Inklusion samt udsatte børn og unge, sat sammen med forældresamarbejde til brug for bl.a. NUBU og andre oversigter.

Søgning i dette NUBU projekt I danske databaser er der søgt på de danske ord, og tilsvarende er der søgt med de samme ord oversat til svensk og norsk i udvalgte af disse landes databaser. Søgningen er foregået ved anvendelse af trunkering og Bollske operatorer. Søgningen er gennemført i perioden 1/1 2012 til 1/5 2012. De danske ord, kombineret med inklusion og eksklusion, der er søgt på, er: - Udsatte børn og unge - Forældresamarbejde - Skole hjem samarbejde - Dagtilbud samarbejde - Socialrådgivning - Sagsbehandling - Socialt arbejde - Familie - Særlige behov

Produkter i dette NUBU projekt 1. Review: Review - Forskning og dilemmaer i det inkluderende forældresamarbejde. Januar 2013. Et NUBU projekt 2011-2012 - Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang 2. Artikler: Artikel til de studerende med case og øvelser Artikel til velfærdsprofessionerne med case og øvelser - Begge publiceret i 2013 på NVIE hjemmesiden

I NVIE og i NUBU regi forstås forældresamarbejde på: Et generelt niveau Et organisatorisk niveau Et konkret niveau i forhold til det enkelte barn De 3 niveauer har alle en rettighedsdimension og en forpligtelsesdimension; - Jf. lovgivningerne på området Vi er også interesserede i forældresamarbejdets økologi, altså en mere narrativ, økologisk tilgang, som kan fortælle noget om kompleksiteten i samarbejdet, om hvad og hvilke elementer, der er på færde i samarbejdet

En anden præmis for det Inkluderende forældresamarbejde Definition af inklusion; to citater: NVIE Inklusion betegner enten den relationelle situation, hvor en person eller persongruppe med suverænitet og integritet er aktiv deltager i et værdibaseret fællesskab, eller den strukturelle situation, hvor en organisatorisk enhed udgør et udeleligt og funktionelt delelement i en institutionel helhed. SOCIALSTYRELSEN Inklusion er, når en person eller en gruppe af personer deltager aktivt og ligeværdigt i fællesskaber uanset forskelle i forudsætninger og funktionsevne, herunder kontekstuelle faktorer. Med ligeværdigt menes gensidig accept af forskellighed. Med fællesskaber forstås de almindelige samfundsmæssige institutioner, hvor mennesker interagerer og påvirker hinanden, som fx arbejde, uddannelse og foreningsliv og lokalsamfundet.

Fund; Review Tema # 1 Konstruktioner af forældre og professioner Professionernes konstruktioner af forældrene, og dermed den samtidige konstruktion af egen professionsidentitet og professionsopgave, står centralt som en barriere i det inkluderende forældresamarbejde i de præsenterede forskningsrapporter. Det er i høj grad systemet, feltet og de professionelle, der fastlægger rammerne for- og definerer samarbejdet. Dilemma # 1: Hvordan kan velfærdsprofessionerne medvirke til og støtte et ligeværdigt og produktivt inkluderende forældresamarbejde på alle niveauer, når disse samtidig er medskabere af de ekskluderende processer og medvirkende i forhold til at fastholde eksklusion?

Fund fortsat Tema # 2 Positionsspillene på aktørniveau Der foregår et positionsspil mellem velfærdsprofessioner og forældre, der kan være - og ofte er usynligt for begge parter, relateret til en række kontekstuelle faktorer, som kan være kimen til igangsættelse af voldsomme ekskluderende mekanismer. En af konsekvenserne kan være udvikling af mere eller mindre subtile former for mobning på individ - og system niveau. Dilemma # 2: Hvordan kan professionsuddannede agere produktivt i positionsspil i et inkluderende forældresamarbejde, hvor signifikante elementer og processer samtidig er skjulte? Og hvis og når professionerne selv er med til at initiere og understøtte ekskluderende processer, hvordan skabes så deltagelsesbaner for alle aktører i forældresamarbejdet herunder børn og unge?

Fund fortsat Tema # 3 Samarbejdet på et overordnet niveau Den enkelte professionsuddannede på sin side, og i særlig grad læreren, vil ofte stå alene i forhold til at skulle træffe beslutninger i- og om forældresamarbejdet. For den enkelte medarbejder vil det være en støtte med en fælles overordnet strategi i forhold til det inkluderende forældresamarbejde omfattende niveauerne lige fra det værdimæssige grundlag til fastlæggelse af de tilstrækkelige resursemæssige rammer. Forældrene på deres side savner synlighed og transparens i forhold til skolens og dagtilbuddets arbejde. Det vil sige, at forhold som mål, indhold, arbejdsmåder og vurderingspraksis gøres eksplicit og synligt for forældrene. Ligesom forældre gerne vil mødes med udtalte faglige kompetencer, et fleksibelt tilbud og klare udmeldinger i samarbejdet med professionerne.

Fund fortsat OG slut Dilemma # 3 At etablere et inkluderende forældresamarbejde udfordres af, at der på den ene side er en række strukturelle og organisatoriske rammer, der udpeger forældre i udsatte positioner med sigte på at differentiere mellem disse og de andre forældre, samtidig med, at der på den anden side er en grundlæggende professionsopgave i forhold til at skabe muligheder for deltagelse for alle. Så hvordan og med hvilke professionsfaglige kompetencer møder og afvejer professionerne elementerne i denne opgave i feltet mellem individ og organisation?

Erfaringer; brug af materialet i undervisningen af professionsbachelorer på læreruddannelsen Arbejdet med casen har været meget produktivt og afstedkommet megen debat. De studerende har været gode til at indtage de tre perspektiver og argumentere herfra De studerende synes, det var for sort i indledningen med fremstillingen af forældrenes position i skole/hjem samarbejdet Perspektivet at være spændt op mellem frivillighed og trussel var alle enige om at, ja, sådan var det jo I forhold til det faglige kan det generelt konstateres, at de studerende i kraft af artiklen kommer med rigtig mange spændende input omkring casen og dens tematikker artiklen giver mulighed for at tænke sig ind i feltet

Pointerne det er blevet belyst Fund; Review og artikler - Pointer; dilemmaer i forældresamarbejdet Inkluderende forældresamarbejde er dilemmafyldt og dilemmaer kan med fordel anvendes som udgangspunkt for refleksion over professionsudøvelse Erfaringer; brug af materialet i undervisning af professionsbachelorer - Pointer; perspektivskift som refleksionsbane Inkluderende forældresamarbejde er et relevant tema i undervisningen der i høj grad giver mening i en kompetencegivende uddannelse Udfordringer; implementering af et praksisfelt i en uddannelseskontekst - Pointer; situeret praksis komplicerer transfer af som om erfaringer Inkluderende forældresamarbejde er bundet til praksis og kan derfor ikke bare overføres fra uddannelse til praksis eller omsættes til standardløsninger

Inkluderende forældresamarbejde i anden kontekst Praksis og videnpanelets arbejde; in progress - & nyt review undervejs med fokus på: 3 aspekter

1. Forældresamarbejde Børn og familiernes hverdagsliv Der mangler viden om, hvordan forældre involverer sig/ikke involverer sig, og hvad skole-hjemsamarbejdet og forældreinvolveringen betyder for hverdagslivet i forskellige familier? Det er centralt at kende til betydningen eller effekten af diverse forældreinvolverende tiltag set fra forældres og børns perspektiver

2. Organisationsudvikling og tværfaglighed Der mangler viden om de aktuelle forandringer og forskydninger i relationen mellem forskellige professionelle, samt hvilke betydning det har for, hvem/hvad forældrene møder i skole-hjemsamarbejdet. Der mangler viden om koblingen mellem det almene og specialiserede forældresamarbejde. Hvad sker der med det almene skolehjemsamarbejde i forhold til de børn, der er har særlige behov? 3. Individualiserende styringsteknologiver i forældresamarbejdet Der mangler viden om relationen mellem det inkluderende forældre samarbejde og elevplaner og nationale testes.

Oplæg til jeres drøftelse Anvendelse af inklusionshjulet Indtag et af følgende tre perspektiver: - Børnenes - Forældrenes - Professionernes OG begrund dilemmaer med tilhørende barrierer og muligheder i de tre perspektiver ud fra flg. praksisfortælling;

Praksisfortælling; uddrag Børnehaven beskriver i en udtalelse: De andre børn er lidt bange for Oliver og de andre børns forældre vil ikke have, at deres børn leger med ham. Oliver er således meget alene og har meget få at lege med, hovedsagelig børn, der udviser en eller anden form for problemer. Oliver bliver psykologisk testet, men man finder ingen klare diagnoser. Han er ganske vist voldsom og motorisk og sproglig understimuleret, men han kan godt koncentrere sig, og han betegnes som normal til godt begavet. Han henvises dog til børnepsykiatrisk ambulatorium, og familien bliver skrevet op til en familiekonsulent mhp. støtte til samværet med Oliver. og videre: Oliver starter i børnehaveklasse. Han er stor, stærk og kvik. Ret hurtigt får børnehaveklasselæreren svært ved at styre ham, og det kommer til voldelige episoder, hvor både læreren og andre børn er involverede. Det er i øvrigt en klasse med mange udadreagerende drenge. Oliver tager alle udfordringer op, da han ikke er i stand til at vurdere konsekvenserne af sine handlinger. De andre forældre reagerer ligesom i børnehaven, og Oliver ekskluderes af den bedst fungerende del af børnegruppen, og faderen føler sig mistænkeliggjort både af lærerne og af de andre forældre, der indoptager lærernes holdning til Oliver og faderen.

Inklusionshjulet Evaluering Beskrivelse/ status Forandring Forældrenes perspektiv Børnenes perspektiv Udsatte positioner Handlings alternativer De professionelles perspektiv Deltagelse Dilemmaer Intention