Gymnasielærerdag Alt det vi ikke ved

Relaterede dokumenter
Unges syn på idræt, bevægelse og sundhed i gymnasieskolen En kvantitativ undersøgelse af Rysensteen Gymnasium

Evaluering af Sund i Naturen

Om evaluering af projekter og programteori

En undersøgelse af de inaktive danskere ( )

Disposition for dette oplæg:

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel

Master i Idræt og Velfærd 2019

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Gymnasieskolen som sundhedslaboratorium

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Supersetting-tilgangen

Funktionsevnemetoden

Workshop. Samarbejde mellem forskning og praksis

Strategi for børn og unge i Norden

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Bergen sep Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

Tingbjerg Changing Diabetes

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

2018 UDDANNELSES POLITIK

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

1. Indledning. Disse to tegninger repræsenterer, trods deres lidt rodede fremtræden, vigtig information om, hvad denne afhandling handler om.

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Evaluering modul 10 FN10-A + B. (svarprocent 79%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 10?

Interventionsudvikling af Sund Start. Inklusion af etniske minoriteter i den nationale sundhedsprofil

Lær det er din fremtid

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Overvægtige småbørn i den primære sundhedssektor

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

ABC for mental sundhed. Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar,

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Nationalt koordinatormøde Talentcentret Sorø oktober 2017 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Introduktion til refleksionskort

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Perspektiver på fysisk aktivitet

Center for Sundhedsfremmeforskning påp RUC og muligheder for samarbejde med regionen. Lektor Betina Dybbroe, PAES

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Master i Idræt og Velfærd 2016

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Velkommen til Krop og bevægelse i Naturens Rige

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Strategi Kolding Gymnasium

Transkript:

Gymnasielærerdag 2012 Alt det vi ikke ved

Uddannelser på Institut for Idræt Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelse i Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Kandidatuddannelse i Humanfysiologi Master i Idræt og velfærd Dias 2

Forskerprojekt Gymnasieskolen som Innovativt SUndhedslaboratorium (GISU) Forskning GISU ved LFT og LO Pilotprojekt forår 2010 PhD projektet ved SFN 2011-13 Specialer Idræt og bad og omklædning (MH) Idræt og køn (J) Skolen som sundhedsfremme arena i et govermentalityperspektiv (CC) Dias 3

Publikationer Dias 4

Gymnasieskolen som innovativt sundhedslaboratorium (GISU) Et samarbejde mellem Rysensteen Gymnasium og Institut for Idræt Stine Frydendal Nielsen, stud. PhD Lektor PhD Lone Friis Thing & lektor PhD Laila Ottesen Institut for Idræt Københavns Universitet

Baggrund for projektet hvorfor er det relevant? Rysensteen Gymnasium Dias 6

Baggrund for projektet Unge og fysisk aktivitet: International forskning påpeger, at unge i den vestlige verden gennemgående bevæger sig for lidt, og det har alvorlige konsekvenser for helbredet. Specielt pigerne bliver inaktive i ungdomsårene (WHO, 2004; Strong et al, 2005). (Pate et al., 2005; Allender et al., 2005; Ward et al., 2006; Coleman et al., 2008) Investeret tid i fysisk aktivitet er faldet gennem de sidste 8 år, og niveauet for flertallet ligger under sundhedsstyrelsens anbefalinger (MULD, 2008; Pilgaard, 2007, 2009) Dias 7

Baggrund for projektet Unge og fysisk aktivitet: Ca. 27% af de unge bevæger sig mindre end 3 timer om ugen (Sundhedsstyrelsen, 2009) Studier i folkeskolen (både national og intrnationalt) viser, at skolen med succes kan påtage sig en aktiv rolle i det sundhedsfremmende arbejde. (Jensen & Lund, 2007; Clift & Jensen, 2005; CATCH-projektet, US; APPELSprojektet, UK) Dias 8

Baggrund for projektet Sundhedsfremmeinterventioner hvad virker? Dias 9

Baggrund for projektet Strukturreformen 2007 Gymnasiet som selvejende institution Rysensteens vision og fremtidsmål Visionsdag 24.10.2007 Kodeord: Tryghed, mangfoldighed, faglighed Sundhed og bevægelsesstrategien Kontakt til IFI Speciale Pilotprojekt, forår 2010 PhD-projektet Dias 10

Pilotprojekt forår 2010 Kontaktklasse 1.z Studieretning Krop og Kultur Samfundsfag og idræt Projektet afvikledes som en del af AT-forløbet Formål At ruste 1.z til at fungere som Sundhedsambasadører på Rysensteen Gymnasium. Dias 11

Pilotprojekt forår 2010... Indhold: Data: Spørgeskemaundersøgelse (elever) Sociologidag på IFI Fysiologidag på IFI Workshopdage 1. Demokrati og medinddragelse 2. Studier af rum og lokalitet på opdagelsesrejse i skolefaciliteterne 3. Selvfortællinger hvem er jeg, og bestemmer jeg over min krop? 4. Hvad er idrætspolitik på skolen, og hvordan forenes man? Spørgeskemaundersøgelse Fokusgruppeinterview Essays, dansk undervisning AT-opgaver Dias 12

Problemformulering Hvordan kan kulturforståelse og borgerinddragelse som forandringsperspektiv anvendes til at skabe grundlag for implementering af en sund og fysisk aktiv livsstil i den danske gymnasieskole? Dias 13

Teoretiske overvejelser Teori 1. Sundhedsfremme og sundhedsbegrebet 2. Organisationsteori kulturforståelsesperspektiv 3. Figurationsteori Norbert Elias Dias 14

Sundhedsfremme WHO - Ottawa charteret (1986): Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, at tilfredsstille behov og at ændre eller kunne klare omverdenen Borgerinddragelse som metode!! Dias 15

Kulturforståelse Jens Bøgetoft Christensen (2002, 2004): En fænomenologisk/hermeneutisk tilgang til kulturforståelse Livsverdenperspektiv Organisationskulturen forstås gennem individets oplevede hverdagsvirkelighed - Den kontekst det færdes i. Kultur er socialt konstrueret: Kultur er derfor ikke noget en organisation HAR, men noget den ER. Organisationen ses derfor som noget foranderligt og socialt konstrueret. Den er i konstant samskabelse med dens medlemmer/deltagere. Den demokratiske tilgang Rysensteens egen vision Dias 16

Norbert Elias figurationsteori Samfundet anskues som et dynamisk hele, hvori aktører anses som interdependente, der er knyttet sammen i figurationer, og som har en gensidig indflydelse på hinanden. Fokus er den gensidige afhængighed mellem individer, som er med til skabe og forme samfundet. Elias:1939, 1970; Van Krieken: 1998 IFI Elever Ledelse + administration DGI-byen Lærere Forældre Dias 17

Interventionsdesign Borgerinddragelse som metode: WHO: En proces, gennem hvilken borgerne bliver i stand til aktivt og reelt at involvere sig i at definere hvilke områder, der har interesse for dem, at tage beslutning om hvilke faktorer, der har indflydelse på deres liv, at formulere og implementere politikker, at planlægge, udvikle og udføre indsatser og aktiviteter samt at tage initiativer til at opnå forandring. (WHO. Community participation in local health and sustainable development: Approaches and techniques. European Sustainable Development and Health Series: 4. Copenhagen, WHO Regional Office for Europe, 2001. Oversættelse: Poulsen. J.: 2004) Dias 18

Undersøgelsens niveauer Niveau 1 Teori: Norbert Elias Stat Gymnasieskole elever lærere ledelse Niveau 2 Sundhedsfremme (intervention): Metode: Brugerinddragelse Empowerment Demokratiprocesser Dias 19

Metoder Intervention: Borgerinddragelse Dataindsamling: Observationer Deltagende Ikke deltagende Spørgeskemaundersøgelse Fokusgruppeinterview Det forståelsesudvidende gruppeinterview med vignetter (Heldbjerg, 2009) hele elevgruppen Dias 20

Hvordan fremmes sundhed på demokratisk vis? Elever Projektgruppe projektgruppe Arbejdsgruppe (2.z) Ledelse og administration Lærere Generering af ideer Idrætsråd/udvalg Dias 21

Hvad sker der lige nu på Rysensteen? Arbejdsgrupper: udvikler en udvalgsform og arbejdsområde: De første opgaver for udvalget Sociale events Kommunikation Fri-idræt AT-forløb: Den nye 1.z (3. forløb) Dias 22

Institut for Idræt Målsætning/succeskriterium At skabe forståelse for, hvordan borgerinddragelse set i et kulturforståelsesperspektiv kan danne metodisk udgangspunkt for sundhedsfremmende initiativer på Rysensteen Gymnasium. På baggrund heraf at afdække metodens anvendelsesmuligheder i et langsigtet og bredere perspektiv. Dias 23