D Indsigt Nummer 3 14. februar 27 Kommunerne trodser regeringen på børnepasningsområdet af Chefkonsulent Steen Nielsen, snn@di.dk 5 9 Europæiske arbejdstagere søger uden om Danmark Selvom Danmark har akut mangel på arbejdskraft, udgør borgere fra andre EU-lande kun omkring 1 pct. af den danske arbejdsstyrke. Hvis Danmark tiltrak europæisk arbejdskraft på niveau med EU-15, kunne det øge arbejdsstyrken med 2. og bidrage til økonomien med omkring 11 mia. kr. Globale handelsbarrierer Ny stor DI-undersøgelse sætter fokus på de problemer, danske virksomheder møder på det globale marked. Næsten 5 pct. af alle virksomhederne står overfor handelshindringer på de udenlandske markeder. Non-tariff-barrierer er generelt de største barrierer, men barriererne ændrer sig fra region til region og fra branche til branche. På trods af gældende regler og regeringens ønske om at øge udbuddet af private børnepasningsinstitutioner giver kommunerne kun minimale tilskud til privat børnepasning. Ekstraregningen for at få passet et barn i en privat vuggestue er 2.7 kr. pr. måned, mens den er på 2. kr. pr. måned i en privat børnehave. Derfor har brugerne ikke et reelt valg mellem private og offentlige leverandører. I dag er kun 1 pct. af de 5 årige børn i private pasningsordninger. Erfaringer fra udlandet viser, at mere konkurrence har en gavnlig virkning på kvalitet og tilfredshed. Regeringen har sat fokus på at øge kvaliteten af den offentlige velfærdsservice. Et af redskaberne er at tilbyde brugerne frit valg mellem offentlige og private udbydere. Derved må institutionerne konkurrere om brugerne, hvilket fører til bedre kvalitet og øget opmærksomhed om brugernes behov. Inden for børnepasning er der imidlertid ikke skabt reel valgfrihed i forhold til private leverandører. Det hænger sammen med, at kun en mindre del af det offentlige tilskud følger med, hvis man vælger privat børnepasning. I gennemsnit falder tilskuddet til godt det halve. Privat pasning er således 2.7 kr. dyrere pr. måned for forældre til vuggestuebørn og 2. kr. dyrere pr. måned for børnehavebørn. Lavt tilskud til privat børnepasning Gennemsnitligt tilskud pr. måned på tværs af kommuner, 27 Kr. 8. 6. 4. 2. Privat Vuggestue Offentlig Børnehave Anm.: Tilskuddet til privat pasning viser kommunernes maksimale tilskud. Tilskuddet til offentlig pasning består i kommunens samlede udgift minus forældrebetalingen. Der indgår oplysninger fra 74 kommuner. Kilde: DI-beregninger indsigt.di.dk Forskellen er formentlig endnu større, fordi kommunerne typisk ikke medtager samtlige udgifter. En række udgifter til administration og en række udgifter til bygninger og deres drift og vedligehold er således med stor sandsynlighed udeladt i opgørelsen af de kommunale udgifter til børnepasning.
Lovgivning har ikke ændret praksis Privat pasning er stadig ikke et reelt alternativ Kommunerne bremser de private leverandører Forskellen mellem tilskuddet til privat og offentlig børnepasning er til stede på trods af, at lovgivningen blev strammet fra oktober 25. På det tidspunkt blev det obligatorisk for kommunerne at fastsætte et tilskud til privat pasning af børn på til 5 år. Kommunerne fastsætter selv tilskuddets størrelse efter nærmere regler, men behøver ikke tilbyde tilskuddet til hele aldersgruppen. Hensigten bag stramningen var at forhindre, at kommuner giver meget lave tilskud til forældrene for at undgå oprettelse af private pasningsordninger (Familie- og forbrugerministeren ved fremlæggelsen af lovforslaget). I dag må det imidlertid konstateres, at ændringen i praksis ikke har virket efter hensigten. I første omgang var kommunerne i tvivl om virkningen af lovændringen. Derfor afsatte kommunerne i budgetterne for 26 omkring tre gange så mange penge til formålet, som de havde brugt i 25. Blot et års tid senere er kommunerne imidlertid nået til den erkendelse, at lovændringen kun får ganske beskeden virkning. I budgetterne for 27 har kommunerne således afsat et beløb, der ikke er meget højere end niveauet for 25, dvs. før lovændringen. Grunden til lovændringens beskedne virkning er, at privat pasning ikke er et reelt alternativ, når forskellen i tilskuddet som nævnt er så markant. 1 Kommunerne regner kun med beskeden virkning af ændringen i tilskud til privat børnepasning Faste priser, korrigeret for demografi Mio. kr. 45 4 35 3 25 2 15 1 5 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 Anm.: Oplysninger frem til 25 bygger på regnskaber, mens 26 7 bygger på budgetter. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Omkring 4. danske børn passes med tilskud i private pasningsordninger. Det svarer blot til omkring 1 pct. af de 5-årige børn, der passes i offentlige og selvejende institutioner. 23 kommuner har intet afsat til privat børnepasning I hovedparten af kommunerne regner man kun med beskedne udgifter til privat pasning. I seks ud af ti kommuner har man således afsat mindre end 1 mio. kr. i 27. Det svarer til, at man i hver af disse knap 6 kommuner regner med at have færre end 2 børn i privat pasning. I 23 af de 6 kommuner har man endda intet afsat. 1 Hvis flere børn blev passet privat, ville tilsvarende færre børn blive passet kommunalt, og den samlede udgift burde derfor være uændret. 2
Seks ud af ti kommuner giver mindre end 1 mio.kr. i tilskud til privat pasning 27 Antal kommuner 7 6 5 4 3 2 1 Under 1 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Over 1 mio. kr. Hvem ka? Nacka Erfaringer med frit valg af børnepasning i andre lande I en række andre lande forsøger man i disse år at skabe lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører af børnepasning. I Holland og Australien har man i løbet af de seneste ti år gjort tilskuddene ens for privat og offentlig børnepasning, og i Sverige er flere kommuner gået i samme retning. Nacka kommune i Sverige har i en årrække været en foregangskommune med hensyn til frit valg. Kommunen er en forstad til Stockholm, og den har 8. indbyggere. I Nacka har man siden 1994 tildelt borgere med behov for børnepasning en check, som frit kan bruges til at betale både autoriserede private og kommunale udbydere. Det betyder, at kommunale og private udbydere konkurrerer på lige vilkår. Internt i kommunen er bestiller- og udførerrollerne samtidig blevet adskilt. Ifølge kommunen fører konkurrencen mellem udbyderne til kvalitetsforbedringer, flere valgmuligheder og mere indflydelse til brugerne. Øget frit valg fører til, at beslutningerne flyttes fra kommunen til brugerne. Det frie valg mellem private og kommunale udbydere har ført til, at omkring hvert andet barn inden skolealderen i dag passes i private institutioner eller dagplejer. Hvert andet barn passes privat i Nacka Privat pasning i dagpleje og børnehave/vuggestue inden skolealder Pct. 1 75 5 25 1998 1999 2 21 22 23 24 25 Kilde: Siffror som talar, 26 3
Høj svensk tilfredshed med privat børnepasning Brugernes tilfredshed med børnepasningen i Nacka er steget gennem årene og ligger nu i både børnehaver og dagplejer over målsætningen, som er mindst 9 pct. tilfredse brugere. Høj tilfredshed med børnepasningen i Nacka Antal tilfredse brugere, 26 Pct. 1 8 6 4 2 Børnehave/vuggestue Dagpleje Kilde: Kundundersökning 26 Ifølge OECD fører indførelsen af frit valg mellem privat og offentlig børnepasning generelt til en mere fleksibel tilpasning til efterspørgslen og øget fokus på brugernes ønsker. 2 Samtidig fastslår OECD, at konkurrencen er gavnlig for de offentlige udbyderes effektivitet. 4 2 OECD Economic Studies nr. 35, 22.
Europæiske arbejdstagere søger uden om Danmark af cand. scient. pol. Trygve G. Ilkjær, tgi@di.dk Selvom Danmark har akut mangel på arbejdskraft, udgør borgere fra andre EU-lande kun omkring 1 pct. af den danske arbejdsstyrke. Hvis Danmark tiltrak europæisk arbejdskraft på niveau med EU-15, kunne det øge arbejdsstyrken med 2. personer og bidrage til økonomien med omkring 11 mia. kr. Kun 1,5 pct. af EU-borgerne bor i andre lande Selvom Ministerrådet 1 allerede i 1968 fastslog, at arbejdskraftens fri bevægelighed gælder inden for hele det europæiske fællesskab, er europæerne fortsat meget bundne til deres hjemland. Kun,1 pct. af arbejdsstyrken i EU flytter hvert år til et andet EU-land, og kun 1,5 pct. af EU-borgerne bor i et andet land, end de er født i. Geografiske forskelle i ledighed, ledige i pct. af arbejdsstyrken Finland Sverige Estland Letland Danmark Litauen Irland Storbritannien Holland Tyskland Belgien Luxembourg Polen Tjekkiet Slovakiet Frankrig Østrig Ungarn Slovenien Portugal Spanien Italien Grækenland Malta Cypern Bem.: = -5 pct; = 5-8 pct; = over EU-gennemsnittet på 8 pct. Kilde: Eurostat, september 26. 1 Forordning 1612/68/EØF 5
Lav mobilitet som for 3 år siden Stagnerende arbejdskraftmobilitet Mens EU s indre marked for varer bliver stadig tættere integreret, stagnerer det indre marked for arbejdskraft, og arbejdskraftmobiliteten i EU-15 har ikke ændret sig i de sidste 3 år. Set i lyset af den europæiske beskæftigelsessituation er det problematisk. Danmark har i øjeblikket det laveste arbejdsløshedsniveau i EU og akut mangel på arbejdskraft, mens arbejdsløsheden er over 1 pct. i Tyskland og Polen. Kunne Danmark få del i dette reservoir af arbejdskraft, ville det øge arbejdskraftudbudet betragteligt og være til stor gavn for den enkelte lønmodtager i de lande, der er plaget af høj arbejdsløshed. I Danmark udgør udenlandske EU-borgere i øjeblikket kun omkring 1 pct. af arbejdsstyrken 2, men hvis Danmark kunne tiltrække europæisk arbejdskraft på samme niveau som gennemsnittet i EU-15, ville det øge arbejdsstyrken med næsten 2. personer. Med en produktivitet og arbejdstid som den nuværende danske arbejdsstyrke, ville denne udvidelse af arbejdsstyrken bidrage til økonomien med mere end 11 mia. kr. Kun,1 pct. flytter mellem EU-landene Øget mobilitet ligger lige for Mens det kun er,1 pct. af arbejdsstyrken i EU-15, der hvert år flytter til et andet EU-land, er det eksempelvis hele 2,8 pct. af den amerikanske arbejdsstyrke, der årligt flytter fra én stat til en anden. EU er ganske vist både sprogligt og kulturelt mindre homogent end USA, ligesom USA har dobbelt så mange stater, som EU har medlemslande. Men sproglige forskelle og geografiske afstande giver ikke en udtømmende forklaring på den lave mobilitet i EU. Kigger man således på den regionale mobilitet i EU, så er mobiliteten fortsat lavere end i USA. Det tyder på, at EU er blevet en region af fastlæggere. Målt på NUTS-1-niveau 3 (de 72 regioner, som EU-15 inddeles i), er det kun 1 pct. af befolkningen i EU-15, der årligt flytter fra én region til en anden, og det til trods for, at der tales enten tysk eller fransk i næsten hver anden NUTS-1 region. Årlig arbejdskraftmobilitet i EU og USA Pct. af arbejdsstyrken 3 2 1 EU-15 (Land) EU-15 (NUTS-1) USA (Stat) Kilde: European Employment Report 26, US Census Bureau 25 Arbejdstagere fra de nye EU-lande går efter faglærte og ufaglærte jobs Forskelle på de nye og gamle EU-lande Der er stor forskel på, hvilke jobs de mobile arbejdstagere indtager i EU. Mens hele 55 pct. af de mobile arbejdstagere fra EU-15 landene får ansættelse i højtuddannede funktionærjobs, er den tilsvarende andel for mobile arbejdstagere fra de nye medlemslande (EU-1) 4 kun 16 pct. Omvendt er det over halvdelen af de mobile arbejdstagere fra EU-1, der besætter faglærte og ufaglærte jobs, 6 2 European Employment Report 26 3 Nomenclature of Territorial Units for Statistics 4 Undersøgelsen er baseret på data fra 26, altså inden Rumænien og Bulgarien kom med i EU fra 1. januar 27.
mens den tilsvarende andel er under 25 pct. for mobile arbejdstagere fra EU-15. Geografisk mobile arbejdstagere i EU-15 inddelt efter beskæftigelse Pct. 6 5 4 3 2 1 Højtuddannede funktionærer Lavtuddannede funktionærer Arbejdstagere fra EU-15 lande Faglærte Ufaglærte Arbejdstagere fra EU-1 lande Ar Ar Kilde: European Employment Report 26 Skal Danmark tiltrække højtuddannede arbejdstagere, er det derfor afgørende, at vi bliver bedre til at tiltrække den mobile arbejdskraft fra EU-15. Derfor er det vigtigt at se på de barrierer, der afholder højtuddannet arbejdskraft fra at flytte til Danmark. Undersøgelser viser her, at det høje danske skatteniveau figurerer højest på de udenlandske videnarbejderes liste over negative forhold ved Danmark. 5 EU s udvidelse som motor Borgerne i de nye EU-lande er generelt mere tilbøjelige til at rejse udenlands end vesteuropæerne, og i alt forventes mere end 1,1 mio. østeuropæere at forlade Østeuropa til fordel for EU-15 inden for de næste fem år. Arbejdstagere fra EU-8, der forventer at flytte til et andet EU-land inden for de næste fem år Litauen Estland Letland Polen Slovakiet Ungarn Slovenien Tjekkiet,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Pct. af arbejdsstyrken Kilde: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions 26, Eurostat og DI-beregninger Sker dette, vil det udgøre et væsentligt bidrag til at skabe et mere geografisk mobilt europæisk arbejdsmarked, og EU s udvidelse mod øst kan på denne måde blive en katalysator for større arbejdskraftmobilitet i EU. Det kræver til gengæld, at de gamle EU-lande, der fortsat har restriktioner på indvandringen af østeuropæisk arbejdskraft herunder Danmark ophæver de nuværende restriktioner. 5 Erhvervs- og Boligstyrelsen (23): Til- og fravalg af Danmark 7
I det omfang østeuropæere finder vej til det danske arbejdsmarked, er det værd at bemærke en DI-undersøgelse 6 tidligere på året, der viste, at danskerne ikke frygter konkurrence om arbejdspladserne. 64 pct. af befolkningen i Danmark opfatter arbejdskraftens fri bevægelighed i EU som en mulighed for den økonomiske udvikling i Danmark, og kun 12 pct. anser den fri bevægelighed for en økonomisk trussel. Tilsvarende har 73 pct. af befolkningen forståelse for, at danske virksomheder i disse år rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, mens blot 18 pct. er imod. 6 DI survey blandt 1519 borgere. Undersøgelsen er foretaget for DI af Epinion i juli 26. 8
Erhvervsøkonomisk Barometer Globale handelsbarrierer af konsulent Rasmus Wendt, raw@di.dk Ny DI-undersøgelse sætter fokus på de problemer, danske virksomheder møder på det globale marked. Næsten 5 pct. af alle virksomhederne står over for handelshindringer på de udenlandske markeder. Non-tariff-barrierer er generelt de største barrierer, men barriererne ændrer sig fra region til region og fra branche til branche. Kina er mest problematisk at eksportere til. Og særligt producenter af måleudstyr og fødevarer oplever fordyrende barrierer i forbindelse med eksport. Bedre adgang til det globale marked er forudsætning for økonomisk udvikling Eksport og adgang til udenlandske markeder er en forudsætning, hvis Danmark skal fastholde den økonomiske udvikling og den høje beskæftigelse. Samtidig er nem og billig udveksling af varer og tjenesteydelser en forudsætning for at drage fordel af globaliseringen. Både regeringen og EU-kommisionen er lige nu i gang med at udarbejde nye bilaterale handelspolitiske planer. Regeringens udspil, Den offensive handelspolitik, bliver lanceret i maj måned. DI s nye undersøgelse blandt en lang række eksportorienterede virksomheder viser, at eksportbarrierer stadig er et stort problem. Næsten halvdelen af virksomhederne møder barrierer på de udenlandske markeder. Omkring halvdelen af virksomhederne møder handelsbarrierer Pct. 5 4 3 2 1 Ja Nej Ved ikke Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar 27 Told er et mindre problem end tidligere Non-tariff-barrierer bliver større og større Mens told traditionelt beskrives som den væsentligste barriere for eksport, er det i dag hovedsagelig såkaldte non-tariff-barriers, der udgør den største forhindring for, at danske virksomheder kan eksportere varer og tjenesteydelser til de udenlandske markeder. Virksomhederne peger særligt på bureaukratiske procedurer i forbindelse med indhentning af certifikater og tilladelser, tekniske handelshindringer i form af ugennemskuelige standarder og dyr dokumentation. Først på fjerdepladsen anfører virksomhederne høj told som en handelshindring. Toldsatserne er dog meget uens lande og produkter i mellem, og yderligere toldreduktion vil kunne fremme dansk eksport på nogle af vækstmarkederne, som eksempelvis Indien, hvor de stadig er meget høje. 9
Forekomsten af handelsbarrierer Bureaukrati Tekniske handelshindringer Langsommelig toldbehandling Høj told Korruption Dårlig infrastruktur Forretningskultur Negativ forskelsbehandling ift. nationale selskaber IPR problemer Lukkede detail Diskrimination ved offentlige indkøb 2 4 6 8 1 Antal Anm.: Virksomhederne kunne svare Ja til mere end en kategori. Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar 27 Kinesisk bureaukrati forhindrer mange Kina er det største problem Kina er det land, der opstiller langt de fleste handelsbarrierer. Mere end 5 pct. af de danske virksomheder, der er aktive på det kinesiske marked, anfører, at de møder handelsbarrierer. Bureaukrati er langt det største problem, men også blødere handelsbarrierer som forretningskultur spiller en rolle. Kina har flest handelshindringer Pct. 6 5 4 3 2 1 EU15 Nye EU lande Øvrige udviklede lande Kina Øvrige Asien Øvrige verden Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar 27 Højindkomstlande uden for EU er mere problematiske end udviklingslandene Danske virksomheder møder også handelsbarrierer på markeder, der almindeligvis anses som åbne. Over 2 pct. af virksomhederne møder handelsbarrierer i højindkomstlande uden for Europa, mens lidt over 25 pct. af virksomhederne møder barrierer i udviklingslande uden for Asien. I begge tilfælde er det igen non-tariff-barrierer, der udgør de største problemer. De danske virksomheder møder også stadig relativt mange handelsbarrierer på EU s indre marked. Her er det navnlig i de nye EU lande, at virksomhederne møder barrierer. DI s undersøgelse peger også på, at kopiprodukter er et særligt problem for Kina og i anden række det øvrige Asien. Mere end 2 pct. af de virksomheder, der er aktive på det kinesiske marked, nævner overtrædelse af IPR 1 som en barriere 2. 1 1) Intellectual Property Rights 2) Omkring 8 pct. af de forfalskede varer, der konfiskeres i tolden ind til USA, stammer fra Kina.
IPR er stadig et stort problem i Kina Pct. 25 2 15 1 5 EU15 Nye EU lande Øvrige udvikliede lande Kina Øvrige Asien Øvrige verden Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar 27 Fødevareindustrien hårdt ramt Handelsbarrierer betinget af branche Antallet af handelsbarrierer er ikke alene afhængig af hvilke markeder, der eksporteres til. Der kan ligeledes spores en væsentlig forskel brancherne imellem. Mere end 7 pct. af de virksomheder, der fremstiller måleudstyr og lign. svarer, at de møder handelsbarrierer i forbindelse med forretninger på udenlandske markeder. 68 pct. af fødevare producenterne svarer, at de oplever handelsbarrierer. Til sammenligning er gennemsnittet på tværs af brancherne som nævnt oven for ca. 5 pct. De brancher, der er ramt af handelsbarrierer, er typisk brancher, der sælger produkter til endelig anvendelse, og hvor der derfor stilles højere krav til standarder og dokumentation. Men det meget høje antal virksomheder, der møder handelsbarrierer inden for disse områder, vidner om et markant behov for lettere markedsadgang her. Handelsbarrierer fordelt på brancher Handelsbarrierer fordelt på de største brancher, der indgår i undersøgelsen Fremstilling af måleudstyr mm. Fødevarer Fremstilling af elektrisk udstyr Engroshandel Fremstilling af maskiner Gennemsnit Fremstilling af metal, værktøj Kilde: DI-survey blandt 168 virksomheder, januar 27 1 2 3 4 5 6 7 8 Pct. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 11
DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, mic@di.dk Journalist Kaare Pedersen, kpn@di.dk Redaktionen slut 12. februar 27 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 33 di@di.dk www.di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN 161 684 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12