Indsigelser og bemærkninger

Relaterede dokumenter
Strategi og Investering A/S, Uraniavej 14 st., 1878 Frederiksberg C

Indsigelser og bemærkninger

Rudersdal Planstrategi 2019

Indsigelser og bemærkninger

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35


Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

Udvidelse af Skagen bymidte

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Bilag 4. Prioritering af ansøgning om lokalplan for boligbebyggelse på Lundemarksvej 24 i Holbæk HOLBÆK KOMMUNE

KOMMUNEPLANTILLÆG. Ændring af rammeområde B4-13. Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 2016

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. maj Århus Kommune

Tillæg nr. 27 til Herning Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013

TILLÆG NR. 01 TIL KOMMUNEPLAN

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

KOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

Befolkning mv. Jordbund Vand. Sundhed. Natur

Kommuneplantillæg 29 vedr. Svaneke

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Forslag til. Kommuneplantillæg for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Ramsherred og Toftevej i Assens by

Tillæg nr. 5 til Kommuneplan for Odsherred Kommune

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN

FORSLAG. Kommuneplantillæg 22. Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo

Lokalplan 1047, Byområde ved Søren Frichs Vej - Endelig

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Kommuneplantillæg nr Tønder Kommuneplan Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Forslag. Kommuneplantillæg 20 til Kommuneplan Endelig vedtagelse

Forslag. Tillæg til Kommuneplan for et boligområde ved Hørkær

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 19

TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE. Godkendt: 16. december Forslag godkendt i Byrådet

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Debatoplæg Glostrup Kommune Juni 2017

Bilag 3. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Kommuneplantillæg 20 til Kommuneplan

Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Miljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Bilag. Prioriteringsnotat. Prioritering af ansøgning om lokalplan for boligbebyggelse på Vandværkshøjen, Jyderup PLAN OG ÅBEN LAND

Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lokalplan nr. 407, område til boliger ved Kastanievej i Ryomgård og Kommuneplantillæg nr. 5 til Syddjurs Kommuneplan 2016

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

Forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Boliger ved Lindholm Nærbanevej, Nørresundby, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

AFGØRELSE i sag om Frederiksberg Kommunes afslag på dispensation vedr. opholdsareal.

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Åben. BYCENTERUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Onsdag den 5.

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Forslag til ophævelse af Lokalplan B12-1

Debatoplæg Glostrup Kommune August 2018

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Emner til Planstrategi 2018

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg 42 til Kommuneplan

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Indstilling. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej og Sommerlystvej i Skejby. Til Århus Byråd via Magistraten

Oversigt over igangværende, kommende og prioriterede lokalplaner og kommuneplantillæg 2013 til 2015

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

Bemærkninger til høringssvar vedr. høring af Planstrategi 2018

FORHØRING OM UNGDOMSBOLIGER VED TÅRNBY STATDION

Kommuneplantillæg nr. 3 til Syddjurs Kommuneplan 2016

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx

OPHÆVELSE AF LOKALPLAN B12-1 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED KILDEVEJ I HAARBY

Forslag - fremlagt i offentlig høring i perioden

Kommuneplan Tillæg nr. 3 for område 1.B.43 Boligområde. Rammeområde

NOTAT. Forslag til Lokalplan 458, Hvidbog om indkomne høringssvar

Transkript:

1 Thomas Engstrøm SEB Ejendomme Bernstorffsgade 50 1577 København V the@sebpension.dk Ejeren af erhvervsområdet Teknikerbyen foreslår, at hele eller dele af området kan ændre anvendelse til boligformål. Ønsket om ændrede anvendelsesmuligheder fremsættes på baggrund udlejningsvanskeligheder opstået som følge af: 1) Store omkostninger forbundet med at gøre byggeriet tidssvarende. 2) At erhvervsområdet ikke er stationsnært. 3) Konkurrence fra nyopførte og nærliggende erhvervsområder med stationsnær placering og lave driftsomkostninger. En omdannelse af Teknikerbyen indgår ikke Planstrategi 2015. De fleste af kommunens erhvervsområder, herunder Teknikerbyen, er ramt af vigende efterspørgsel på lokaler. Teknikerbyen er stadig fungerende som et vigtigt erhvervsområde, som bl.a. huser DONG. Efter forvaltningens opfattelse har området stadig kvaliteter på trods af et behov for modernisering, som det bl.a. fremhæves i den analyse af erhvervsområder i Rudersdal kommune som COWI udarbejdede i 2014. Bebyggelsesstrukturen er alment anvendelig og fleksibel. Der er høj tilgængelighed for biltrafik. Området ligger mellem 1,4 og 1,8 km fra Virum station og kan derfor ikke udpeges som stationsnært. I sammenligning med kommunens øvrige erhvervsområder er Teknikerbyen imidlertid blandt de bedst betjente både i forhold til kollektiv transport og for personbiler. Forvaltningen foreslår, at der startes drøftelser mellem Teknikerbyens ejer og Rudersdal Kommune. Drøftelserne skal afklare hvilke konkrete 1

forventninger ejerne og Kommune har til anvendelsen af arealet. Overvejelserne kan indeholde konkretiseringer af forskellige mulige scenarier og forskellige modeller for en kommende proces. 2 Aage Godt Carlsen Ejerforeningen Birkerød Bymidte Strat.invest@mail.tele. dk Brian Lund Nielsen Handelsstandsforenin gen Birkerød Kk203@kop-kande.dk Indsigelsen omhandler temaet byer og forhold omkring Birkerød Bymidte i forbindelse med vedtagelsen af Lokalplan 203 for en del af bymidten. 2.1 Birkerød Bymidte og Lokalplan 203 Det problematiseres, at der i beskrivelsen af bylivet i kommunen ikke skelnes mellem udefrakommende udvikling og udvikling som følge af lokale beslutninger. Beskrivelserne af udviklingen i by- og handelsliv i forhold til Birkerød Bymidte beskrives som utilstrækkelig og stærkt misvisende, hvilket fremhæves som: givetvis i strid med god forvaltningsskik. Foreningerne ønsker, at Dette betyder, at der ikke umiddelbart anbefales en ændring af Planstrategi 2015. Rudersdal Kommune består af en række forskelligartede byer. Temaet byer er bygget op om 3 visioner, som gælder for alle byerne. Visionerne indeholder strategier for den overordnede udvikling af byerne og lægger op til at de overordnede strategier udmøntes i konkrete strategiske greb og initiativer for de enkelte byer. Planstrategi 2015 indeholder således ikke specifikke strategier for de enkelte byer. 2.1 Når de specifikke forhold i Birkerød Bymidte ikke beskrives i detaljer er det, efter forvaltningens vurdering, ikke et udtryk for, at teksten er utilstrækkelig eller misvisende, men derimod udtryk for en prioritering af at beskrive de 2

Kommunalbestyrelsen påtager sig ansvar for udviklingen i Birkerød Bymidte ved at koble lukningen af butikker m.v. til opførelsen af det byggeri, den såkaldte driver, som blev muliggjort med vedtagelsen af Lokalplan 203. 2.2 Håndgribelighed Det påpeges endvidere, at planstrategiens beskrivelser under overskriften Byliv og det lokale fællesskab risikerer at forværre situationen i Birkerød Bymidte ved ikke at indeholde håndgribelige forslag til afhjælpning af ovenfor refererede beskrivelse af problemstillingen i Birkerød Bymidte. Foreningerne skriver, at planstrategien fremstår som fraskrivelse af forpligtigelse i forhold til de fysiske rammer for byliv. Derudover efterspørges håndgribelige løsningsforslag i forhold til, de konkrete og lokale problemstillinger i Birkerød Bymidte, de udefrakommende påvirkninger af bylivet og til hvordan borgerne skal agere efter kommunalbestyrelsens ønske. overordnede forhold og strategier for byerne i Rudersdal Kommune. Det vurderes derfor, at beskrivelsen er fyldestgørende og således ikke i strid med god forvaltningsskik. Derudover deler forvaltningen ikke opfattelsen af, at Kommunalbestyrelsen har ansvar for udviklingen i Birkerød Bymidte som følge af vedtagelsen af Lokalplan 203. Lokalplanen har grundlæggende både sikret gode handelsmuligheder og flere boliger i bymidten. Udfordringer i forhold til tilgængelighed m.v. er, på forskellig vis, blevet adresseret af Kommunalbestyrelsen, men vurderes ikke at være af overordnet strategisk karakter og nævnes derfor ikke i 2.2 Som ovenfor beskrevet er det ikke hensigten, at planstrategiens beskrivelse af temaet byer skal indeholde detaljerede strategier for de enkelte byer i kommunen. Planstrategien udstikker den overordnede strategiske retning som 3

Foreningerne fremhæver endvidere, at manglen på håndgribelige forslag i Planstrategi 2015 er i strid med Planlovens detailhandelsbestemmelser da der herved ikke tages hensyn til den eksisterende bymidte. 2.3 Tekstændringsforslag Indsigelsen indeholder i forlængelse af ovenstående en opfordring til konkrete ændringsforslag til teksten på planstrategiens side 11 og erstatning af siderne 14 og 15 med ny tekst vedlagt som bilag til indsigelsen. stedspecifikke strategier og tiltag udmøntes efter. Under overskriften Byliv og det lokale fælleskab beskrives afslutningsvis fire strategiske greb som Rudersdal Kommune vil arbejde med for at understøtte livet og de lokale fællesskaber i byerne. To af fire greb indebærer et fokus på at understøtte lokale initiativer, fællesskaber og kulturog fritidstilbud. De øvrige to greb omhandler byernes fysiske rammer. Derudover indeholder de to øvrige visioner under temaet byer ligeledes strategiske greb som omhandler de fysiske rammer for bylivet. Forvaltningen deler derfor hverken opfattelsen af, at planstrategien kan opfattes som fraskrivelse af kommunens forpligtelse i forhold til de fysiske rammer for byliv, eller at planstrategien indeholder forestillinger om at borgerne skal agere på en bestemt måde. Det bemærkes desuden, at Rudersdal Kommune i en årrække har arbejdet med håndgribelige strategier og tiltag 4

3 Uffe Graa-Jacobsen UG Development Slotsgade 48 3400 Hillerød Bemærkningen omhandler muligheden for at etablere en dagligvarebutik i Birkerød Bymidte. Der henvises til politisk ønske om, at ugj@ugdevelopment.d dagligvarebutikker placeres i k Hovedgaden og der ses frem mod en forsat god dialog med Rudersdal Kommune for at skabe en positiv udvikling i Birkerød Bymidte. Herunder udarbejdelsen af en visionsplan for bymidten og nedsættelsen af Bycenterudvalget. Sidstnævnte har siden 2014 bl.a. arbejdet for at konkretisere flere af de indsatsområder, der er beskrevet i visionsplanen. Indsigelsen bemærkning om, at planstrategien, i kraft af dens indhold, er i strid med Planlovens detailhandelsbestemmelser kan forvaltningen ikke finde belæg for. 2.3 Indsigelsen giver, i forlængelse af ovenstående og efter forvaltningens vurdering, ikke anledning til at gennemføre de foreslåede rettelser til planstrategiens side 11, 14 og 15. Det foreslås, at bemærkningen indgår den videre dialog om etableringen af dagligvarebutikker i Birkerød Bymidte. 4 Uffe Graa-Jacobsen Bemærkningen omhandler muligheden Konkrete ændringer i gældende 5

UG Development for, at ændring af Slotsgade 48 anvendelsesbestemmelserne i 3400 Hillerød Lokalplan 134 for et erhvervsområde ugj@ugdevelopment.d ved Rundforbivej/Skodsborgvej og k Lokalplan 207 for et erhvervsområde i Nærum. 5 Poul Svendsen Arkitekt maa Keilstruplund 50 3460 Birkerød ps@3d-arkitekter.dk 6 Ole Uldal Fyrrebakken 9 3460 Birkerød oleuldal@yahoo.dk 7 Søren Stockmarr Borgerforeningen Birkerød Derudover ønskes øvrige bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold samt bebyggelsens omfang lempet i Lokalplan 134. Der ønskes en løsning på aftagende handelsliv i Birkerød Hovedgade som følge af opførelsen af den såkaldte driver ved Stiholmsvej i Birkerød. Det påpeges, at Rudersdal Kommune har skylden for opførelsen af driveren og derfor er forpligtet til at fremlægge hvordan problemerne i Hovedgaden løses. Det ønskes, at der skelnes mellem de forskellige byer, og at konkrete strategier fremlægges. Der efterspørges som minimum en beskrivelse af hvad Rudersdal Kommune vil gøre for at præge udviklingen i Holte og Birkerød. Foreningen gør indsigelse i forhold til temaet byer. Det påpeges, at situationen i Birkerød Bymidte med lokalplaner behandles ikke i Planstrategi 2015. Det bemærkes, at begge lokalplaner gælder for den del af Nærum hvor der, som følge af Planstrategi 2015, skal udarbejdes en helhedsplan. Det foreslås derfor, at bemærkningen indgår i det videre arbejde hermed. Se svar til indsigelse nr. 2. Se svar til indsigelse nr. 2. Se svar til indsigelse nr. 2. 6

Trenkærvang 4 3460 Birkerød sst@borgerforeningen birkeroed.dk lukkede butikker m.v. gør, at beskrivelsen af udviklingen i byerne er utilstrækkelig. Foreningen efterlyser således en beskrivelse af konsekvenserne af Lokalplan 203, som gælder for en del af Birkerød Bymidte. Foreningen foreslår i, lighed med indsigelse nr. 2, at der på side 11 tilføjes en passus, hvor Kommunalbestyrelsen vedkender at vedtagelsen af lokalplan 203 har haft en utilsigtet indvirkning på udviklingen i Birkerød Bymidte, og at der skal udvikles strategier, der kan redressere denne utilsigtede udvikling 8 Christian Mørup Jensen Foreningen foreslår desuden, at en del af teksten på side 14, som omhandler byliv og det lokale fællesskab, omformuleres således at udviklingen i Birkerød Bymidte beskrives separat med udgangspunkt i opførelsen af den såkaldte driver i den sydlige del af bymidten. Forslaget til ny formulering er sammenstemmende med en del af den erstatningstekst til side 14 og 15 som foreslås i indsigelse 2. Det foreslås, at de fem temaer som i 2014 var Bycenterudvalgets De fem temaer, der foreslås indarbejdet i planstrategien har været behandlet 7

christian1944@gmail. com udgangspunkt for at arbejde med udvikling i Birkerød Bymidte indarbejdes i planstrategien: 1. Der foreslås indarbejdet perspektiver for den videre planlægning i forhold til tilgængelighed og synlighed til Birkerød Bymidte. 2. En plan for at gøre Præstegårdshaven til bindeled i Birkerød Bymidte foreslås indarbejdet i planstrategien og at den såkaldte kulturakse i Birkerød gøres til et centralt tema i 3. Det foreslås at der i planstrategien skabes rum videreudvikling af torveplads m.v. i Birkerød Bymidte. 4. Hovedgaden mellem Pengetorvet og Stiholmsvej foreslås fastlagt som egentlig handelsgade i Birkerød Bymidte, hvor stueetagerne fastholdes til butiksformål. 5. Det foreslås at Kommunalbestyrelsen nedsætter et Birkerød Byforum hvor aktørerne omkring Bycenterudvalget. De fem forslag indgår således allerede i Bycenterudvalgets arbejde med at understøtte og styrke bylivet i Birkerød Bymidte. Se i øvrigt svar til indsigelse nr. 2. 8

bymidten kan mødes. 9 Peter Bangsbo m.fl. Bangsbogruppen Hundige Strandvej 212C 2670 Greve pb@bangsbogruppen. dk Indsigelsen tilslutter sig endvidere forslag i indsigelse nr. 2 om erstatning af teksten på planstrategiens side 14 og 15. Det forslås, at der i erhvervsområdet i den vestlige del af Bistrup gives mulighed for omdannelse til boligformål. Det påpeges, at flere ejendomme i området oplever udlejningsvanskeligheder som følge af at ejendommen er utidssvarende til erhvervsformål. Det fremhæves endvidere, at området er omgivet af boligbebyggelse og at en enkelt ejendom tidligere har været anvendt til boligformål. En omdannelse af erhvervsområdet i Bistrup indgår ikke Planstrategi 2015. De fleste af kommunens erhvervsområder, herunder erhvervsområdet i Bistrup, er ramt af vigende efterspørgsel på lokaler. I COWI s analyse af erhvervsområderne i Rudersdal Kommune fra 2014 betegnes området som velfungerende og der anbefales ingen udviklingstiltag i forhold til området. Derudover vurderer forvaltningen, at en delvis omdannelse til boligformål på sigt kan være begrænsende for de virksomheder, der ligger i området. 10 Sven Herting Trørød Der er overordnet ros til indhold og opsætning af Planstrategi 2015. Dette betyder, at det ikke umiddelbart kan anbefales, at der i Planstrategi 2015 åbnes op for at erhvervsområdet i Bistrup kan omdannes til boligformål. 1. Det fremgår af Planstrategi 2015, at nye boliger skal opføres 9

Grundejerforening svenherting@postkas se. Herudover er bemærkes det at: 1. Nye boliger bør etableres i eksisterende bolig- og erhvervsområder. 2. Der, gennem restriktiv sagsbehandling, tages højde for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer særligt i Trørød. 3. Erhvervsområdet i Trørød indtænkes i temaet erhverv. 4. Der tages højde for trafikproblemer i visionen for kommunens udvikling. 5. Behovet for bæredygtig transport er meget vigtigt. 6. Der ikke bør kræves 25 % almene boliger i forbindelse med lokalplanlægning for nye boligområder. i byzone og primært som fortætning og omdannelse i kommunens bycentre og enkelte erhvervsområder. 2. Det forventes, at arkitektur- og bevaringspolitikkerne for Rudersdal Kommune samt tilhørende kommuneplanstillæg vil blive vedtaget snarest. Politikkerne indebærer, at der fortsat vil blive taget hensyn til kommunens mange bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. 3. Erhvervsområdet i Trørød indgår i planstrategien under beskrivelsen af de mellemstore erhvervsområder i kommunen. 4. Trafik temaet er af stor betydning og vil bliver behandlet i den kommende planlægning. Kommunalbestyrelsen har imidlertid valgt at fokusere på de 3 hovedtemaer i Planstrategi 2015. 5. Det anbefales, at anbefalingen tages til efterretning. 6. Det forventes, at der i de kommende år vil være et stort behov for nye boliger. Det er 10

forvaltningens vurdering, at der også kan opstå behov for etableringen af flere almene boliger. Det kan derfor ikke anbefales, at den aktuelle mulighed for at stille krav om op til 25 % almene boliger i nye boligområder fraskrives. 11