Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling

Relaterede dokumenter
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

INDLEDNING INDLEDNING

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen

Virupskolen? (Merete Langeland) undervisningen. (Maria Kousholt) Nielsen) Kornbeck Nielsen)

Idrætskanonen - målstyret Idræt

Forløb: Samarbejde og ansvar i arbejdet med boldbasis

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

Anmeldelser og læremiddeltjek

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Hvorfor gør man det man gør?

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Undervisningsbeskrivelse

Aktionslæring som metode

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Projekt Mod på Mat. Nyborg 2018

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

EVALUERING / FEEDBACK

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

12 Naturfag og sprog hører jo sammen!

Forløb om land art: 3BK (B-niveau) - 5 moduler om land art i forbindelse med et længere forløb om landskabsmaleri

v/ Line Leth Jørgensen Læsekonsulent og dysleksivejleder Hillerød, indehaver af Dysleksi og inklusion

Nyt fra UVM. DKMAT Udskolingskonference april 2019

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (60 AT = 48 lektioner a 75 min.

Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als

Er de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen?

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

ARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING

Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold

Idræt, 1. klasse længere forløb

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Drejebog for læsekompetence-projektet

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Indhold. Web2.0 og Flipped Learning December 2015

Tidsramme lektioner. Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Inspirationsforløb i faget matematik i klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Klasse: 7.B Lærer: LBJ Fagområde/ emne

Indtrykkene blev bearbejdet i børnegrupperne med en samtale om hvor høje tårnene i byen var og hvor meget vand der var i åen i Ribe.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

Vurderingskriterier. Idræt. Odense d. 6. marts

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Selvevalueringsrapport 2011

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET?

Gymnasiernes arbejde med formativ feedback

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole

STUDIEPLAN OVER STUDIEOMRÅDET HHX

Den socialøkonomiske investeringsmodel, SØM. DES-læringsseminar,

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan?

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Ny skole Nye skoledage

Dagsorden for workshop

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Formål med forløbet. Struktur

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Fravær. som pædagogisk udfordring. Lidt om oplægget

Transkript:

Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson

Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling er vigtig i idrætsundervisningen. Undervisningen i idræt indeholder utallige sprogsituationer, og i denne sammenhæng forsøger vi at komme med bud på, hvordan disse situationer kan give anledning til, at eleverne - uanset baggrunde - bliver givet mulighed for at tilegne sig sprog, fagsprog og begreber med det formål at øge elevernes samlede læring. Vi ønsker også med oplægget at pege på, hvordan netop dette styrker refleksionsrum og praksissamarbejdet for eleverne i idrætsundervisningen.

Agenda 1) Kort præsentation af baggrunden for vores arbejde (5 min.) 2) Hvorfor er elevernes sproglige udvikling i idrætsundervisningen vigtig? (30 min.) 3) Sprogsituationer i idrætsundervisningen stilladsering, progression fra hverdagssprog til fagsprog, og hvordan gør vi det sprogbaseret materiale udleveres (30 min.) 4) Opsamling og afsluttende fælles refleksioner (25 min.)

1) Kort præsentation af baggrunden for vores arbejde (5 min.) - Afprøvning og produktion af inspirationsmateriale til EMU for UVM, Via og UCC, en række fag - Artikel til Antologi, Akademisk forlag Kom ind i sproget, udgivelse primo 2017

2) Hvorfor netop et sprogligt fokus? Hvor kommer den valgte sprogdidaktiske tilgang fra? 1. Ny lov fælles mål i alle fag med sproglige mål 2. Elevgruppen, mere mangfoldig, større og større krav til alle er med, herunder inklusion mm. 3. At arbejde i og med sprogbrugssituationer og forbinde hverdagssproget til fagsproget og faglige begreber, - altså at gøre det vi gør, men med en udvidet opmærksomhed i undervisningens opbygning, elevernes baggrunde, muligheder for at samarbejde om kropslige handlinger og knytte sprog til disse mm. 4. Urgammelt problem: lighed gennem uddannelsessystemet! Bl.a. et spørgsmål af sproglig art. Basil Bernstein og M.A.K. Halliday (allerede 50-60 erne). Sprogbaseret undervisning.

2) Gruppearbejde ud fra spørgsmål, som oplægget so far giver anledning til Baggrunden for at arbejde med sprog i idrætsfaget - Hvad tænker I - egen praksis? (tre og tre i max. 5 min.) Må gerne give anledning til spørgsmål som kan deles og muligvis besvares ved oplæggets afslutning

3) Sprogbrugssituationer i idrætsundervisningen Stilladsering og progression fra hverdagssprog til fagsprog, og hvordan gør vi det sprogbaseret (materiale uddeles) At arbejde med sprog i idræt to dobbeltlektioner i seks dele: 1. At gøre hinanden gode. Første dobbeltlektions indledning og opvarmning 2. Forevisning og afprøvning af en akrobatisk figur og opsamling på første dobbeltlektion 3. Anden dobbeltlektions indledning og opvarmning 4. Eksperiment med akrobatiske figurer: igangsættelse, eksperimentering og fremvisning, anden dobbeltlektion 5. Opsamling på hele forløbet, anden dobbeltlektion 6. Evaluering

3) Gruppearbejde (20 min.) Refleksioner over materialet - Hvor kan I se arbejdet med sprog? - Hvordan tænker I koblingen mellem fag og sprog? - Hvordan ser I brobygning mellem hverdagssproget og fagsprog og faglige begreber? Nedskriv dette i grupperne, således I kort kan fremlægge afslutningsvis - genkendelighed, muligheder, umuligheder, ny og/eller gammel vin?

4) Opsamling og afsluttende fælles refleksioner (25 min.) - Sneglen som afsæt for stilladsering og progression (10 min.) - Spørgsmål og kommentarer (15 min.)

Figur 2.3. Undervisningsforløbets seks dele sammenholdt med sneglemodellen

4) Afsluttende fælles refleksioner (15 min.) Spørgsmål og kommentarer

Vi er ikke færdige med dette arbejde, - det bliver vi aldrig Vi vil gerne arbejde videre med den sproglige udvikling i idrætsfaget sammen med jer HUSK Formålet er ikke at eleverne skal blive bedre til sprog, MEN formålet er, at eleverne bliver bedre til idræt