FAQ, udbud af opholdssteder, unge-området. Nov. 2016 Målgruppe 1. Spørgsmål: Hvorfor har I lavet en så bred målgruppebeskrivelse? Det medfører, at ingen institution kan opfylde hele målgruppen. 2. Spørgsmål: Hvorfor har I stillet krav om indskrivning af aktive misbrugere? Et sådant krav vil udelukke mange fra at byde. Den tidligere målgruppe var for smal. Det skal give mening at byde på opgaven, dvs. der skal være noget volumen i aftalerne, for at gennemføre et udbud som dette. I øvrigt bliver der delaftaler indenfor målgruppen. Man kan byde på en eller flere delaftaler. Målgruppen er ikke ment defineret som både/og men et og/eller fordi det ved udarbejdelse af materialet blev tydeligt, at en afgrænsning ville udelukke bosteder og opholdssteder. Kommunerne har et ønske om, at unge med et mindre misbrug kan bo på et opholdssted. Unge med tendens til mindre misbrug kan være omfattet af målgruppen, hvis de er motiverede for misbrugsbehandling i samarbejde med det kommunale misbrugscenter. Cases 3. Spørgsmål: Hvorfor er der ikke match mellem cases og delaftaler i det materiale I sendte i høring? Generelt 4. Spørgsmål: Hvad får jeg som leverandør ud af at byde på udbuddet? Det er der nu. Vi har rettet til i materialet. Vi har ikke længere en delaftale med de stærkeste borgere i målgruppen, fordi tilbagemeldingen fra kommunerne er, at de stærkeste indenfor denne målgruppe typisk ikke visiteres til et bosted, men får andre tilbud fx familiepleje. Dette er et markedsmodningsprojekt. Ved at deltage i den aktuelle proces vedr. dette udbud, opnår du noget erfaring, som forventeligt kan bruges i fremtiden. Selvom der ikke er aktuelle planer i FUS om flere udbud vedrørende 1
pladser på botilbud, overvejer mange kommuner, om de skal konkurrenceudsætte dette område. Der bliver med udbuddet mere gennemsigtighed i forhold til, hvilke forventninger, der er til dig som leverandør. Vi ønsker mere dialog og samarbejde omkring, hvad der virker ift. den enkelte borger Hvis dit bosted vinder, vil kommunerne ved visitationen tage udgangspunkt i dit og de øvrige bosteder, der er på den pågældende delaftale. (dvs. kommunerne vil starte med at kigge på dem). Kun hvor disse tilbud ikke er egnede til at opfylde borgerens behov, vil kommunerne overveje at visitere til et tilbud udenfor aftalen. Vi skal bruge flere leverandører indenfor hver delaftale, og leverandørerne vil blive prioriteret indenfor hver delaftale efter, hvor gode deres tilbud på dette udbud er. Dvs. hvis bosted nr. 1. ikke matcher borgerens behov (eller ikke har plads), vurderer kommunen, om bosted nr. 2 opfylder borgerens behov og fremdeles. 5. Spørgsmål: Hvorfor udbyder I ikke driften af et helt opholdssted i stedet for enkeltpladser? 6. Spørgsmål: Hvordan hænger udbuddet sammen med servicelovens regler og borgerens behov? Fordi det ikke var en del af dette projekt. Der var et politisk ønske om en markedsmodning ift. konkurrenceudsættelse på tværs i kommunerne i Fællesudbud Sjælland. Dermed er det ikke udelukket, at de enkelte kommuner i Fællesudbud Sjælland indenfor egen kommune vælger at udbyde driften af et offentligt bosted det vil afhænge af politiske beslutninger i de enkelte kommuner. Borgerens behov er det vigtigste også ved dette udbud. Det betyder, at der vælges et bosted, som ikke har vundet udbuddet, hvis ingen af bostederne på delaftalen kan opfylde borgerens behov. 7. Spørgsmål: Det var et stærkt ønske hos flere interessenter, at både små og store 2
Hvad betyder det, at man kan indgå konsortier? bosteder kunne byde på dette udbud. Derfor er der i udbudsmaterialet ikke stillet krav om størrelse/kapacitet på det enkelte bosted. Der er ikke krav om indgåelse af konsortier. Hvis bostederne ønsker det, kan de indgå konsortier. Dette betyder, at bostederne går sammen om at byde på en opgave. Bostederne skriver i den forbindelse under på, at én af dem, kan indgå aftaler på de andres vegne. Der er en blanket i udbudsmaterialet, som er beregnet til dette. Holbæk Kommune kan ikke vejlede om øvrige juridiske forhold vedrørende indgåelse af konsortier. Der henvises til at rette henvendelse til en advokat. Konsortiedeltagerne skal skrive under på, at de hæfter solidarisk overfor kommunen for levering af den aftalte ydelse. Dette har mindre betydning i praksis, idet der ikke stilles krav om, at bostederne skal have tomme pladser stående til rådighed. Til gengæld kan man ved at indgå i et konsortium risikere, at en af de andre konsortiedeltageres misligholdelse af aftalen kan bevirke, at rammeaftalen opsiges for hele konsortiet. 8. Spørgsmål: Hvad gør I forbindelse med akutanbringelser? 9. Spørgsmål: Hvad er tidsplanen? Vi vil som udgangspunkt gøre som med andre anbringelser altså først kigge på de leverandører, der er indgået aftaler med i medfør af dette udbud. Der kan dog opstå en ekstraordinær situation, hvor borgerens behov/sagens hastende karakter medfører, at der skal vælges et andet tilbud. Nu har materialet været i høring og vi har fået mange vigtige input. Vi har tilrettet materialet. Vi sender nu materialet til de 16 kommuner i Fællesudbud Sjælland, så de kan få det godkendt af deres forvaltning og politikere. Når de har godkendt det, offentliggøres materialet endeligt og I kan give tilbud på opgaven. Vi forventer at offentliggøre det i starten af januar med tilbudsfrist i 3
10. Spørgsmål: Hvordan gik det med de kontrakter, der blev indgået som følge af det sidste udbud på autismeområdet/domsanbragte udviklingshæmmede? Mindstekrav 11. Spørgsmål: Er det lovligt at stille strengere krav end Socialtilsynet stiller, når de skal godkende et opholdssted? 12. Spørgsmål: Hvorfor tager det så lang tid? I har talt om at udbyde dette meget længe. Pris 13. Spørgsmål: Vedr. offentlige og private tilbudsgivere og moms: Private opholdssteder kan ikke fratrække moms og kan derfor ikke udbyde en pris, hvor der ikke indgår moms. slutningen af februar. Forventet kontraktstart er 1. april 2017. Det sidste udbud vedrørte en smal målgruppe og det betyder, at der ikke bliver indgået så mange borgerkontrakter på rammeaftalen. Målgruppen i udbuddet vedrørende unge er meget større. For begge udbud gælder, at rammeaftalerne kun gælder ny- og genvisiteringer og at det ikke er et krav, at opholdsstederne stiller tomme pladser til rådighed. Det medfører, at kommunerne (som ved alm anbringelser) risikerer, at der ikke er plads og at de må finde et andet opholdssted, der matcher borgerens behov. Ja, der er lovligt at stille supplerende /strengere krav fx til personalets uddannelse, indretning af opholdsstedet, metoder i arbejdet mv. Der stilles samtidig krav om, at opholdsstedet skal være godkendt af Socialtilsynet (og dermed også at det er at finde på Tilbudsportalen). Det har taget lang tid. Det er en modningsproces for alle parter. Bostederne skal vænne sig til, at kommunerne vil gennemføre dette projekt og kommunerne skal finde en måde at gennemføre projektet på. Det var nødvendigt at tage den nødvendige tid til at få ordentlig gang i dialogen mellem alle interessenter og det synes vi er lykkes rigtig godt. Vi har fået mange gode input undervejs i processen. Takster for kommunale tilbud er fratrukket udgifter til moms, mens dette ikke gælder takster for private tilbud. Momslovens 13 fritager bl.a. botilbud og opholdssteder for moms. Det betyder, at leverandører af momsfri ydelser ikke kan fratrække den indgående moms, som vedrører den momsfri ydelse. Disse momsudgifter indregnes i taksterne for den ydelse, kommunerne køber af private. Dette bevirker, at taksterne for private tilbud gennemsnitligt er en smule højere (ca. 6 %) end taksterne for kommunale tilbud. Denne forskel udlignes imidlertid via momsudligningsordningen, som skaber 4
mulighed for refusion for kommunen af indirekte betalt moms. Hermed opnås der konkurrencemæssig ligestilling mellem kommunale og private tilbud. Det forhold, at der evt. måtte komme nye krav om angivelse af priser på Tilbudsportalen medfører ikke en ændret vurdering ift. ovenstående. 14. Spørgsmål: Hvordan kan udbyder garantere, at priserne er sammenlignelige? Arbejdsgruppen forventer, at de offentlige tilbudsgivere indregner de relevante udgifter i deres tilbud og at de lever op til princippet om økonomisk ansvarlighed i kommunalfuldmagtsreglerne. Arbejdsgruppen kræver ikke dokumentation herfor, ligesom arbejdsgruppen ikke kræver dokumentation for baggrunden for private opholdssteders sammensætning af pris. 15. Spørgsmål: Hvordan sker der prisregulering? Begge kontraktparter kan forlange regulering af den aftale serviceydelsens pris, når nye lovkrav eller ændret offentlig regulering bevirker en fordyrelse eller billiggørelse af leveringen af serviceydelsen. Udbudsportalen: 16. Spørgsmål: Er Tilbudsportalen godkendt som udbudsplatform ift. EUreglerne? Det fremgår af bemærkningerne til 187 i den nye udbudslov, at man kan foretage udbud med forhandling uden offentliggørelse i tilfælde, hvor der kan være et særligt krav til en hurtig indsats. Dvs. det fremgår nu af loven, at man som en undtagelse kan undlade udbud i de tilfælde, hvor det haster (fx en borger, der skal visiteres). Det fremgår, at man kan anvende Tilbudsportalen til at finde den rette leverandør herunder tildeling af aftaler. Det løser således ikke det forhold, at kommunerne ønsker mere gennemsigtighed og større sammenhæng mellem pris og kvalitet/udvikling af borgeren. Udbuddet er ikke en erstatning for Tilbudsportalen. 5
Kontakt med Socialtilsynet og Socialministeriet 17. Spørgsmål: Har Fællesudbud Sjælland været i kontakt med Socialtilsynet og Socialministeriet i processen? 18. Spørgsmål: Udbudsmaterialet medfører ikke gennemsigtighed på pris/kvalitet. Kvalitet 19. Spørgsmål: Et fravalg af et for den unge fagligt bedre tilbud, som ikke er med i rammeaftalen, kan betyde lavere progression for den enkelte borger og dermed lavere effektivitet for samfundet generelt. Ja, Fællesudbud Sjælland har ved dette og ved det tidligere udbud vedrørende botilbud været i kontakt med Socialtilsyn Øst og Socialministeriet. Det har til hensigt at skabe større gennemsigtighed, idet tilbudsgiver skal give en pris på de delaftaler, de vil byde på. Det fremgår af udkast til udbudsmaterialet, at det efter en konkret vurdering kan blive nødvendigt at indgå aftale med et opholdssted/døgninstitution, som ikke har vundet udbuddet. Dette vil ske i det omfang, kommunen vurderer, at ingen opholdssteder/døgninstitutioner på rammeaftalen kan opfylde borgerens behov. Det vil være en konkret vurdering, hvor meget der skal til at opfylde borgerens behov, altså hvilket tilbud, der matcher borgeren bedst. Vægtning af økonomi/kvalitet 20. Spørgsmål: Vægtning af økonomi er højt (50%). Der kan i øvrigt også opstå konkrete situationer, hvor der ikke er ledige pladser på det opholdssted, som kommunen umiddelbart vurderer er bedst egnet, og hvor der derfor må findes et andet opholdssted til borgeren. Økonomien er ændret til at vægte 40 %. 21. Spørgsmål: Er der elementer omkring progression, hvor leverandøren honoreres for fremskridt? Der er i materialet en sammenhæng mellem borgerens udvikling og økonomi. Bl.a. skal der mellem kommunen og opholdssted være dialog om nedsættelse af pris, hvis der sker den forventede udvikling med borgeren. Arbejdsgruppen ønskede oprindeligt at skabe et incitament til udvikling 6
af borgeren. Fx en form for bonus, når borgerens (del)mål var nået. Det var dog vanskeligt at identificere, hvad den bonus skulle bestå af i forhold til målet. Der er derfor ikke en bonusmodel i dette udbud. Brug af aftalerne 22. Spørgsmål: Det er et stort arbejde at skrive tilbud, hvis man ikke er sikker på et bestemt antal unge om året. Vi vil arbejde videre med at finde en egnet incitamentsstruktur i kommende projekter, hvor både opholdssteder og kommuner er blevet mere øvet i udbud på dette område. På nuværende tidspunkt er det vigtigt, at udbuddet og den efterfølgende kontrakt både for opholdssteder og kommuner - ikke bliver for kompliceret. Kommunerne vil aldrig kunne garantere de tilbud der indgås kontrakt med, et vist antal unge pr år/ en vis volumen. Vi ved, at det er noget nyt at skrive tilbud i en udbudsproces. Det er ikke hensigten, at det skal være meget tidskrævende at skrive tilbuddet. Når kommunerne har tilsluttet sig udbuddet, vil det være obligatorisk for dem at benytte rammeaftalen. Dette skal dog ses i sammenhæng med servicelovens regler om, at der skal tages udgangspunkt i borgerens behov. Det betyder, at kommunen har pligt til at vælge det tilbud, der kan varetage borgerens behov, uanset om tilbuddet er på rammeaftalen eller ej. At rammeaftalen er obligatorisk betyder således, at kommunen ved visitationen skal tage udgangspunkt i de opholdssteder/døgninstitutioner mfl., der er på rammeaftalen (dvs. kommunen skal starte med at kigge på dem). Kun hvor disse tilbud ikke er egnede til at opfylde borgerens behov, kan det overvejes at visitere til et tilbud udenfor aftalen. 7
23. Spørgsmål: De aftaler, der blev indgået ved det forrige udbud vedr. pladser til mennesker med autisme og domanbragte udviklingshæmmede er ikke blevet brugt i større omfang. Det fremgik af udbudsmaterialet, at volumen ikke var så stort indenfor den pgl. målgruppe. Der var tale om en smal målgruppe af borgere. Vi er klar over, at der er tale om en ny måde at arbejde på og at begyndelsen er svær derfor har vi ved det andet udbud haft endnu større fokus på dialog med markedet i processen. Tovholderkommune har modtaget mange positive tilkendegivelser fra markedet vedrørende kommunernes ønske om større gennemsigtighed og dermed målbar sammenhæng mellem pris og kvalitet. 24. Spørgsmål: Er der flere udbud på vej vedr. pladser på bosteder? Arbejdsklausuler 25. Spørgsmål: Det fremgår ikke, hvilke overenskomster, der skal efterleves. Det bør fremgå, hvilke specifikke satser i de relevante overenskomster virksomhederne skal efterleve, herunder mindstesatser, overtidstillæg og eventuelle genetillæg. Fællesudbud Sjælland (FUS) har ikke flere udbud af denne type på udbudsplanen. Holbæk Kommune vurderer løbende potentialet i at udbyde pladser på bosteder til yderligere målgrupper af borgere. Der er ikke aktuelt planlagt flere udbud af denne type. Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, jf. cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014 med tilhørende vejledning er fulgt ved udarbejdelsen af dette udbudsmateriale. 8