Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet



Relaterede dokumenter
Studieforløbsbeskrivelse

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Banner projekt. 2. Projekt. Af: Ülvi Imanov Adem Kurnaz 26/10/2012

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Det gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Procesanalyse. Projektstyring. Projektplanlægning

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

10 spørgsmål til pædagogen

Parforhold anno Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Semesterevaluering foråret 2014 Organisation og ledelse

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Projektarbejde vejledningspapir

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

DET EFFEKTIVE MØDE E-BOG

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

FORVENTNINGSKONTRAKT

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

4D-profilen - teamudviklingsværktøj

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Besvarelsesprocenten er på 11% svarende til at blot 8 studerende ud af 73 mulige har udfyldt evalueringsskemaet.

Studieforløbsbeskrivelse: Læring og refleksion

Lærervejledning til vejledningen frem mod prøven i idræt

Vejledning til opfølgning

Målet med denne kursusgang er at I får

Procesanalyse for P1

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

SIV Engelsk Semesterevaluering forår 2013

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

ARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Trivselsmåling for hjemmeplejen og sygeplejen. Handleplan for Sygeplejen, jf. trivselsundersøgelse, efteråret 2016

Kiropraktorer - Rapport over indkommende evalueringer fra 2018 og frem

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Selvevaluering

Lavet af Danni jensen og David Olsen

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

INTERN UDDANNELSE. Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Ressourcen: Projektstyring

Hvordan kan Unified Process (UP), C#-programmering og Relationelle databaser, blive brugt til udvikling og implementering af et enkeltbrugersystem?

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013

2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

FORVENTNINGSKONTRAKT EKSAMENSPROJEKT 3.2 MAJ The juweler

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

Introduktion for 6. semester d. 8. marts BA-opgaven. Kom godt i gang!

Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?

Indholdsfortegnelse.

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

Samarbejde på arbejdspladsen

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

VEJLEDNING TIL STUDERENDE. Samarbejde i grupper. Hvordan får vi gruppearbejdet til at lykkes?

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Elevens alsidige personlige udvikling

FACILITERING Et værktøj

Vedtægter for ST-rådet

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

SIV Spansk Semesterevaluering forår 2013

Evaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Evaluering på Mulernes Legatskole

Peer feedback i samfundsfag. v/ Victor Bjørnstrup Cand.scient.pol. Adjunkt ved Falkonergårdens Gymnasium

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Kollegabaseret observation og feedback

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Transkript:

Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets tema afspejlet sig i jeres projekt? Vi finder den alkoholkultur der er blandt de danske unge som en krise. Vi som gruppe har undret os over, at denne krise der er blandt de danske unges overforbrug af alkohol, ikke bliver taget hånd om fra regeringens side og at, i værste fald vil dette overforbrug medføre en forandring i samfundet på længere sigt hvis der ikke bliver gjort en handlekraft fra politikkernes side. Vi har valgt at undersøge policy- processen bag alkoholpolitikken og at der i Danmark er et overforbrug af alkohol blandt unge, samt har vi med opgaven valgt at undersøge om dette er en krise og om der er et behov for en forandring i denne kultur. Hvad har I gjort for indfri studieordningens krav til projektet? Hint: I finder studieordningen her: http://www.ruc.dk/?eid=push&docid=23753 Vi har alle læst studieordningen igennem, så alle i gruppen var indforstået med, hvad der skulle indgå i vores opgave og hvilke krav der bliver stillet til os. Derfor har vi jævnligt kigget på studieordningen, for at sikre os at vi opfylder alle krav. Læringsudbytte Hvilke erfaringer vil I tage med jer for at indfri de faglige krav til næste semesters projekt? For at indfri de faglige krav til næste semesters projekt, vil vi igen gøre stor brug af studieordningen, men også vores pensum, hvilket vi også har gjort i dette projekt. Vi har analyseret en policy- proces, og derfor har vi valgt, at læse hvad en policy- proces helt konkret er. Hvad vil I fagligt gøre anderledes til næste semesters projekt? Vi vil i næste projekt lægge særligt vægt på en god kommunikation i gruppen. Grunden hertil er, at vi som følge af dårlig kommunikation og komplikationer i gruppen stod i stampe i længere tid - nærmere betegnet en måned, og det fik vi ikke meget fagligt ud af. Derfor kom vi lidt sent i gang, hvilket vi vil have i mente til næste gang for at undgå at stå i stampe. Vi er dog kommet godt efter det igen, men for at undgå en stresset periode, er god kommunikation en vigtig faktor at have med til næste semesters opgave. Gruppen som organisationsenhed I de følgende spørgsmål skal I reflektere over, hvordan I som gruppe har organiseret jeres arbejde. Hvordan har I organiseret jeres arbejde? Det første vi gjorde i hele forløbet var samlet at sætte os ned til et møde og afholde en forventningsafstemning. Der blev taget referat heraf, og udarbejdet en kontrakt (se bilag 5). Den udarbejdede kontrakt var en sikkerhed for alle parter i gruppen, så vi gensidigt kunne overholde aftaler og retningslinjer. I kontrakten står der blandt andet, at der efter endt møde skal udarbejdes en plan til hvad hvert gruppemedlem skal lave til den næst aftalte dato, og at man som det første på et møde gennemgår 1

hvad der er blevet lavet siden sidste møde. Vi har ligeligt fordelt opgaverne imellem os og har alle haft til opgave at opsøge ny viden til hver gang i så vidt muligt omfang. Vi har haft en gruppe på Facebook samt en delt mappe på Dropbox og et dele dokument på Google Docs, hvor vi har delt filer og artikler hinanden imellem, og derved har alle fået indblik i hinandens arbejde. Der står i vores kontrakt, at alle skal holde sig opdateret og tjekke op på Facebook, Dropbox samt GoogleDocs, minimum en gang dagligt for at følge med, men også for at de resterende gruppemedlemmer kan komme i kontakt med vedkommende og sikre sig at alle har set og læse filer og meddelelser. I intensivskrivningen boede vi sammen i en uge. Det første vi gjorde da vi mødtes var, at hænge en seddel op på væggen, hvor vi skrev hvad der skulle laves færdigt og indgå i projektet. Vi var alle enige i, at hele opgaven skulle være færdigskrevet den 15. december, så vi havde tid til at sætte den rigtig flot op og rette for eventuelle fejl og mangler og yderligere ikke skulle stå i sidste øjeblik og mangle en masse. Hvordan har I fordelt ansvaret imellem jer? Vi har været rigtig gode til at skiftes til at tage styringen. Det er kommet naturligt at en ny tog styringen ved hvert møde. Der har ikke som udgangspunkt været brug for en ordstyrer, da vi har været rigtig gode til at lytte til hinanden i gruppen, samt supplere hinanden og givet hinanden plads. Har et gruppe medlem været fraværende grundet sygdom eller andet, har resten af gruppen været gode til at overtage opgaverne og fortsætte arbejdet i så vidt muligt omfang. Hvordan har I evalueret jeres arbejdsproces, efterhånden som projektet er skredet frem? Vi har ved hvert møde konkluderet på arbejdet der er lavet op til mødet, og givet feedback på det en person har skrevet eller en ny viden der er fundet. Vi har også her gjort brug af Facebook, samt en delt mappe på Dropbox og et dele dokument på Google Docs, da vi har uploadet filer, og bedt de andre i gruppen læse det igennem og give sin mening til kende. Der har vi yderligere været rigtig gode til at hjælpe hinanden med at rette for fejl og ændringer. I kontrakten fremgår det endvidere, at vi alle skal være gode til at hjælpe hinanden og give hinanden feedback og også tage imod kritik, da det vil gavne opgaven. I begyndelsen da vi arbejdede med vores projekt, var vi syv personer i gruppen. Som tiden og forløbet skred frem, blev seks af os mere og mere klar over, at det ikke fungerede optimalt. Vi havde en del samarbejdsvanskeligheder med den syvende person, og valgte - efter at have stået i stampe - i en måned, at dele gruppen. Vi gjorde det på den måde, at seks af os forblev i samme gruppe, og at sidste person, måtte forlade gruppen. Det var en kaotisk og lærerig proces. Det var svært at tage beslutningen herom, da følelsen af, at udelukke et andet menneske kom op i en, men samtidig også en lettelse for alle parter, da det manglende samarbejde var en stressfaktor for de implementerede parter. Læringsudbytte Hvilke erfaringer vil I tage med jer for at fungere som organisationsenhed til næste semesters projekt? Som det første skal det klart indgå i kontrakten (bilag 5), at samarbejdede skal fungere, og at alle på et tidspunkt er nødt til at gå på kompromis med sine meninger og holdninger. Dernæst vil vi lægge stor vægt på kommunikationen, da det formentlig var den manglende kommunikation, der også var en del af årsagen til, at vi var nødt til at dele gruppen. Det skal derfor fremgå klart og tydeligt i kontrakten, at hvis der er problemer eller på anden vis nogle uoverensstemmelser, skal disse løses og det skal være gensidigt for alle parter. En anden og ret væsentlig/vigtig ting vil vi tage med os i bagagen til næste semesters projekt er, at vi gerne må indkredse vores opgave så meget som muligt tidlig i processen. Det gik lidt sent op for 2

os, hvor meget vi måtte skære projektet ind til knoglen, og det er en god og vigtig viden vi kan tage med os fremadrettet, og en ting der formentlig kan få arbejdet til ikke at stå i stampe og kører mere glidende. Hvad vil I gøre anderledes som organisationsenhed til næste semesters projekt? Vi vil lægge stor vægt på at aftaler bliver overholdt, og at det er kommunikation, hinanden imellem, der er i højsædet, så der ikke opstår uoverensstemmelser og misforståelser. Dette skal fremgå tydeligt i en kontrakt. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at alt dette stod i vores kontrakt ( Bilag 5), men at vi grundet dårligt samarbejde ikke kunne løfte den opgave uden en opdeling af gruppen. Det er dog en god erfaring at have med sig, at have prøvet at dele gruppen, da vi alle har lært noget af det. Til næste gang kan vi sige til en ny gruppe, at vi ønsker en god kommunikation, og ønsker at alle i gruppen får sagt sin mening - både på godt og ondt. Aftalen lød, i kontrakten på, at vi ikke forlod et møde inden en konflikt var løst (for at sikre at det ikke var ubehageligt for nogle at komme til det følgende møde), men dette blev ikke en realitet, da kommunikationen i gruppen ikke fungerede optimalt. Det lykkedes dog for os, da vi havde delt gruppen i to. Gruppen som produktionsenhed I de følgende spørgsmål skal I reflektere over, hvordan I som gruppe har fungeret som produktionsenhed. Hvordan har I fået produktionen til at skride fremad? Vi har - særligt i intensivskrivningen - aftalt, at ingen går i seng før end man har lavet og færdiggjort det man er i gang med. Det afhænger dog af omfanget af det de forskellige gruppemedlemmer skriver på, men som udgangspunkt har målet været at nå så langt som muligt og overholde tidsplanen. Der er samtidig blevet udformet en to- do liste over hvad vi skal nå de enkelte dage i intensivskrivningen, samt et skema over hvad der mangler og er lavet, så gruppen bedst muligt får overblik over den intensive proces. Vi lavede ligeledes en aftale i gruppen, hvor vi blev enige om at projektet skulle være færdigskrevet senest den 15. december, for at kunne nå at rette, men også for at der var ekstra tid, hvis man ikke havde tid, overskud eller mulighed for at overholde deadline. Hvad har der skullet til for, at I som gruppe producerer bedst muligt? I gruppen har vi arbejdet meget forskelligt. Nogle arbejder godt alene, og er derfor trængt lidt væk fra resten af gruppen for at sidde og fordybe sig, andre har kunnet sidde samlet i gruppen og skrevet, og andre gange igen har hvert gruppemedlem haft opgaver med hjemme, hvor ansvaret for hver enkelt har været, at få det færdiggjort til det følgende møde. Dette har fungeret optimalt på trods af de forskellige arbejdsmetoder for det enkelte gruppemedlem, da vi er gode til at supplere hinanden og håndtere kritik fra hinanden. Ydermere har det været rigtig godt med en fast dagsorden for hvert gruppemøde samt en evaluering heraf. Hvordan har I udnyttet hinandens ressourcer bedst muligt? Da vi sad under forventningsafstemningen, blev alle gruppemedlemmer bedt om at fortælle mindst en god ting og en dårlig ting om sig selv, og disse blev så skrevet ned. Dette gjorde vi for at alle var klar over styrker og svagheder ved alle i gruppen samt for at vi kunne uddelegere de forskellige opgaver og derved ende ud med et meget bedre produkt samt et gennemarbejdet projekt. 3

Hvilke betingelser har været vigtige, for at I som samlet gruppe arbejder hen imod aflevering af 'produktet' som jeres fællesmål? Som det fremgår i kontrakten (bilag 5), var det et krav at alle i gruppen så vidt muligt overholdt deadline. Der kunne naturligvis forekomme uforudsete forhindringer, men undskyldningerne/årsagerne skulle være reelle. Grunden hertil og til at vi generelt har været ret strikse i forhold til at overholde aftaler og deadlines, er for at projektet ikke skulle glide fra os og at vi kunnet nå det hele i tide og overholde vores tidsplan bedst muligt. Yderligere skulle projektet være helt færdigt den 15. december for netop at nå det hele og i tilfælde af at der skulle opstå uforudsete hændelser, var der mulighed for at få rettet op på dette og vi ville kunne nå det til vores afleverings dato d. 19. december. Læringsudbytte: Hvilke erfaringer vil I tage med jer for at fungere som produktionsenhed til jeres næste projekt? Vi vil lægge stor vægt på, at tage processen med forventningsafstemningen med videre til næste projekt, da dette gav et kæmpe indblik af hvert gruppemedlems positive og negative kompetencer og arbejdsmetoder, samt holdning og mål til projektet. Dette vil også medføre at det er nemmere i den intensive skriveproces, at dele opgaverne ud blandt gruppen og vil give et bedre resultat i sidste ende med projektets endelige. Derforuden vil udformningen af gruppekontrakten og dennes gyldighed også være nyttig at anvende i næste semesters projekt. Gruppekontrakten laver som nævnt, nogle rammer for gruppemedlemmerne i projektets proces, som også forhøjer arbejdet i gruppen, da alle har været indforstået med disse. Hvad vil I gøre anderledes som produktionsenhed til jeres næste projekt? Som nævnt ovenfor, vil vi også her skulle fokusere på kommunikation i gruppen, så produktionen ville få et større udbytte. Produktionen i gruppen vår stilestående den første måned af projektets proces, grundet dårlig kommunikation. Efter opløsningen af gruppen, har kommunikationen været væsentlig bedre, men vi er kommet bagud vores overordnede tidsramme over projektets udvikling, grundet den dårlige start. Dette har også medført at planlægningen af opgaver ikke har været præcise, i den for stand, at gruppen ikke har haft et overblik over det præcise indhold i det skrevne projekt, og det har derfor været svært at uddelegere opgaver. Til næste semester skal gruppen derfor have en bedre og åben kommunikation fra start af i projektforløbet og dette vil samtidig også medføre en bedre planlægning og overblik. Vores produktion i gruppen har også været påvirket af, at det har været meget sent i processen, vi har fundet ud af vores endelige hovedfokus/kerne i projektet, og derved også medfører et stort arbejde i sidste ende. Dette skal gøres anderledes i næste semesters projekt. Allerede i gruppedannelsesprocessen, skal der allerede være en case eller hovedfokus, da dette vil medføre et meget mere overskueligt projektforløb og vil samtidig give et støre spillerum. Gruppen som arbejdsmiljø I de følgende spørgsmål skal I reflektere over, hvordan I har oplevet arbejdsmiljøet i jeres gruppe. Hvad har karakteriseret arbejdsmiljøet i jeres gruppe? Før vi delte gruppen op, var arbejdsmiljøet ikke just det bedste. Der var mange urimelige diskussioner, dårlig kommunikation samt irritation blandt flere i gruppen. Der var flere i gruppen, der ikke følte man kunne give sin mening til kende, uden derved at føle at det var forkert, da man 4

ville komme i strid med det omtalte gruppemedlem. Da vi så var blevet delt i to, blev arbejdsmiljøet helt anderledes. Nu kunne vi sige vores mening, uden at folk blev sure og vi blev rigtig gode til at rose og supplere hinanden, samt give konstruktiv feedback og kritik. Hvad har I gjort for at skabe plads til alle gruppens medlemmer i den måde i arbejder på? Vi har fra start af lavet en forventningsaftale i gruppen, hvor hvert gruppemedlem også kunne tilkendegive hvordan forventningen til arbejdsmiljøet i gruppen skulle være. Formålet med forventningsafstemningen var at alle kortene kom på bordet, så hvert gruppemedlem kunne få en følelse af at der var plads for den enkeltes arbejdsmetode. Vi var alle enige om at kommunikation er vejen frem, i et godt projekt. Desværre havde vi som sagt problemer med et gruppemedlem, hvor kommunikationen desværre blev svækket. Efter opløsningen i gruppen, har vi igen fokuseret meget på kommunikationen, da vi ikke ville ende ud det samme sted senere i processen. Gruppen blev her efterfølgende enige om at det var vigtigt at kommunikere med hinanden om faglige samt private anliggende. Hvordan kan I som gruppe bedst muligt fremme arbejdsmiljøet for alle gruppens medlemmer? Vi har været rigtig gode til at give hinanden ros - også for ganske små ting, og det har givet et rigtig godt arbejdsmiljø. Vi har - særligt i vores intensivskrivning, da vi boede sammen, været gode til at få skrevet i mange timer i løbet af dagen, hjulpet hinanden med konstruktiv kritik og feedback, samt også fået tid til at socialisere os med hinanden ved madlavning, filmhygge osv., vi indførte også danse pauser, under de lange skrive timer ved intensivperioden, da dette ville give et godt grin og få et break fra den koncentrerede skrivning. Dette har også medført et klart bedre arbejdsmiljø blandt gruppens medlemmer. Derudover har vi også snakket med hinanden om at det er vigtigt, under intensivperioden, at give hinanden plads, hvis nu den enkelte har brug for at gå en tur for at få friskluft til hjernen, eller tage ud og at træne for at koble af. Da dette vil give et bedre resultat i sidste ende og det samtidig viser et overskud fra de resterende gruppemedlemmer, at de tillader dette. Hvordan har I som gruppe evalueret arbejdsmiljøet i gruppen? Vi som gruppe har vi evalueret vores arbejdsmiljø ved at rose hinanden, ved færdigt skrevne arbejde, og godt fagligt empiri, til udarbejdelse af projektet. Vi har flere gange under vores projektforløb evalueret på vores kommunikation og arbejdsfordeling i gruppen, og forbedret manglende på dette. Specielt under intensivskrivning, har vi valgt at lægge vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø for alle parter, ved at være i godt humør, seriøst arbejde og rosende ord. Læringsudbytte; Hvilke erfaringer vil I tage med jer for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø i jeres næste projekt? Vi vil blive bedre til at udtrykke vores frustrationer og følelser i vores projektarbejde i det næste semester, som der forhåbentlig vil skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Samt også få flere sociale arrangementer ind i tidsplanen, da man vil lære gruppens medlemmer at kende på anden vis end kun ved projektskrivning, og derved også skabe et bedre arbejdsmiljø i gruppen. Hvad vil I gøre anderledes med arbejdsmiljøet i jeres gruppeprojekt? Arbejdsmiljøet kunne vi have gjort anderledes i vores nuværende gruppeprojekt ved, at lave flere sociale arrangementer med gruppen, for at få et større kendskab til hinanden udover det faglige niveau. 5