Artikelmanual maj 2014 Artikelmanual for dr.dk I dr.dks design er det afgørende at brugerne møder en konsekvens i den måde, vi udformer vores nyheder og artikler på. Denne manual udstikker retningslinjer for opbygning af artiklerne og brugen af de forskellige elementer. På første side ser du en artikel med de mest basale elementer og vores betegnelser. En opdateret visualisering af alle elementer og muligheder kan ses på dr.dks designfundament http://www.dr.dk/assets/documentation/example-article
Timestamp Rubrik Teaser max 90 tegn Bærende billede Billedtekst Byline Afsnit på to - fire linjer Stor-afsnit består af 3-4 webafsnit Internal link
Indholdsfortegnelse 1. Overordnede grundregler 2. Tekstens elementer 3. Artiklens udstyr 4. Sprog 5. Kvalitetssikring 6. Citathistorier 1. OVERORDNEDE GRUNDREGLER Netmediet er alle mediers moder. Når du producerer netjournalistik kan du udover skrift også bruge video, lyd, grafik, og alle mulige andre medietyper, da nettet kan rumme alle andre medietyper. På dr.dk skriver vi ikke bare gode artikler, som også kunne stå i en trykt avis. Vi skal også være verdensmestre i at benytte nettets muligheder for formidling. Man kan sige, at på dr.dk skriver vi ikke bare artikler. Vi bygger informationspakker, hvor artiklerne kan indeholde fotos, links, embedded video, grafik, m.m., som alt sammen er med til at berige formidlingen af indholdet. De mange muligheder kræver også nogle færdselsregler og kultur, så det hele ikke støder sammen og skaber kaos i bruger-trafikken. Derfor har vi lavet disse retningslinjer, hvor du kan få hjælp til, hvordan du laver god netformidling på dr.dk. God fornøjelse. Ingen dobbelt publicering: En artikel ligger kun eet sted på dr.dk. Det er med andre ord ikke tilladt hverken at flytte en eller kopiere en artikel fra en del af dr.dk til en anden. Lav i stedet et link til artiklen. Er der eksempelvis en interessant sportsnyhed, som du også gerne vil have på dit regionale nyhedsoverblik, så link til artiklen i stedet for at kopiere den. Artikler skal ligge de steder, hvor vi kan give brugerne mest mulig relevant, supplerende indhold under og ved siden af artiklerne. Så overvej hver gang om din artikel eksempelvis mere er en sports-artikel eller mere en regional historie. Hvad er vigtigst? At det handler om fodbold eller Frederikshavn? Desuden vil det være ødelæggende for vores Google ranking, hvis artiklen optræder flere steder. Vi sletter ALDRIG publicerede artikler på dr.dk. Søgemaskiner har lagret kopier. Så selv om vi sletter artiklen er linket stadig ude blandt brugerne, som nu får en fejl-side i stedet for en rettelse. Vi skaber dermed kun indtryk af, at vi ikke tør beklage vores fejl. Så i stedet for at slette, oplyser vi på siden, hvad vi har ændret eller rettet. Ved rettelser af fejl skal redaktionschefen for din redaktion altid informeres. Skulle situationen opstå helt ekstraordinært og vi sletter en artikel, skal kanalchefen for dr.dk informeres på forhånd. Ryd forsiden: Forsideredaktionen afgør, hvad der skal på forsiden og kan hjælpe din historie til at blive set af rigtig mange. Målret og skriv derfor altid med det mål at komme på forsiden. Og jo mere klar din artikel er med billeder, rubrik, etc, jo hurtigere kan forsiden hjælpe med at få din historie ud. Læs mere i manualen: ET SAMLET DR.DK Ny vinkel ny version: Nyheder på nettet udvikler sig ofte løbende over en dag eller flere dage, hvor der kommer flere og flere oplysninger og kilder til sagen. Men vi opdaterer ikke den samme artikel igen og igen med nye oplysninger og kilder. Hver gang der er en ny vinkel, laver vi også en ny version, altså en ny artikel. Rubrikkerne skal skarpt fortælle vinklen og hvad det nye i sagen er, så brugeren får klare indgange til de forskellige vinkler i sagen. Kilder: Som i al anden god journalistik redegør vi loyalt for de involverede parters synspunkter og må ikke fortie relevante argumenter og oplysninger. I mindre følsomme sager og vigtige breaking news kan vi i helt særlige tilfælde godt en kort overgang undlade at høre og gengive begge parter, hvis der er væsentlige hensyn til at historien skal ud. Eller det kan være i tilfælde, hvor historien vedrører kendte/medievante personer og/eller politikere, der udveksler synspunkter. Der skal fortsat følges hurtigt op og linkes mellem artiklerne. I følsomme sager eller historier med ikke-medievante personer respekterer vi, at begge parter skal høres eller forsøges hørt før artiklen publiceres. Hvis ikke vi er kommet igennem til den anklagede og publicerer alligevel skal dette klart fremgå af artiklen.
Læs mere i DRs etiske retningslinjer Afsnittet om Fairness http://inline.dr.dk/forside/dr+nyt/programetik/2010/dr-programetik-2009-kapitler/20100309083629.htm DRs samlede etiske retningslinjer http://inline.dr.dk/forside/dr+nyt/programetik/20090921163822.htm Rubrik 2. TEKSTENS ELEMENTER Rubrikkens betydning på nettet kan ikke overvurderes. Intet andet enkeltelement har så stor betydning for antallet af læsere på din artikel og dit site. Rubrikken skal derfor sammenfatte en nyhed og dens budskab, fyndigt og fortællende: Rubrikken skal kunne læses alene, altså uden billede osv. Brugerne møder den på alle mulige lister og skærme Rubrikkerne skal være aktive og fortælle en historie: o Altid med en aktør og et verbum, hvem gør/siger/vinder/taber hvad o Og gerne i nutid. Eksempel: Politiet sylter anmeldelser. Rubrikker skal i løbende sager klart afspejle en nyhedsudvikling og have fokus på nyhedsudvikling hvad er det nye i sagen? Eksempel: Bevæbnede mænd angriber storcenter Meldinger om flere end 20 dræbte efter angreb på storcenter Bevæbnede mænd forskanser sig med gidsler i storcenter Lav gerne lange rubrikker når ideen er der Ingen punktum (med mindre det sker som effekt) og kun sjældent komma i rubrik Skriv rubrikker, der søgeoptimerer din artikel i Google. Det betyder: o Brug konkrete ord, som man ville søge efter for at finde den information, som artiklen indeholder. o Brug navne på personer, titler, steder, firmaer, produkter i rubrikken. o Placér så vidt muligt de vigtigste søgeord forrest i rubrikken o Tænk på, hvad der er nyt i sagen, når rubrikken skal vælges Eksempler: Rubriktyper Dårlig: Obama lægger luft til Romney. God: Valg i USA: Meningsmåling giver Obama 52 procent af stemmerne Dårlig: Fisker i jolle savnes ved Vesterhavet. God: Søværnet leder efter fisker i Vesterhavet Rubriktype Beskrivelse Eksempel Citat-rubrik Knapt, markant udsagn i direkte tale, omkranset af citationstegn. Pilot fra flystyrt: Jeg ventede på denne ulykke Detalje-rubrik Fremhæver en detalje i en sag eller Dødsfly var 16 minutter i luften begivenhed. Metafor-rubrik Ordleg og billedskabelse i rubrikken. Store huller i tandlægeregninger Drille-rubrik Lader noget være usagt, så Skilegende stopper karrieren nysgerrigheden forstærkes. Trompet-rubrik Indledes med ord med kolon, som Venstre-vælgere: Lars Løkke er for passiv
Spørgsmåls-rubrik Kommando-rubrik afgrænser og indrammer rubrikkens udsagn. Trompetordet kan være et emne, en kilde, en sag, en informationstype. Søger at involvere brugere ved at stille et spørgsmål. Giver en direkte ordre eller kommando til brugerne. Skrives i bydemåde. Så voldsom er Brevik-sag: Dommeren græd i retten Advarsel: Du kommer til at holde i kø til sommer Quiz: Hvor god er du til fremmedord? Sammenlign priser og vilkår på forsikringer Liste-rubrikker Nyhed eller artikel med topliste. Fem gode råd mod flyskræk Sådan-rubrikker Forbrugervejledende og hjælpsom Sådan undgår du stress på ferien information. Underrubrik Fungerer som et kort resume af artiklens hovedpointe. Teksten er vigtig: De optræder på forsider som henvisningstekst og på artikelsider som overblikstekst. Husk også at mange brugere møder dem andre steder, f.eks. på skærme i det offentlige rum. Ligeledes bruger Google dem til at rangere en artikel. Teaserteksten må ikke gentage rubrikken men skal føje nyt til historien Skal ikke fungere som starten på historien, men som et resumé / en udbygget rubrik. Det kan være en idé at skrive underrubrik til sidst, så man ikke begynder med at skulle gentage det samme budskab tre gange i rubrik, indledning og underrubrik Skriv konkret og faktuelt med en klar vinkel. Undgå stikords- og staccatosprog Tænk også underrubrik i forhold til søgemaskineoptimering. Der er punktum i slutningen af underrubrikken Indledning Indledningen skal give læseren lyst til at læse historien - hvad enten der er tale om en klassisk nyhedshistorie, hvor indledningen skal give læseren mest mulig fakta om historien, eller der er tale om en mere reportagepræget indledning. Tag brugeren i hånden og skriv i øjenhøjde. Må ikke gentage rubrik eller underrubrik Til nyheder skrives en direkte indledning, der går til kernen af sagen og fortæller det vigtigste først, helst i en enkelt sætning. Du vil ofte kunne bruge den klassiske resumé-indledning, der får det hele eller det meste med; hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor. Husk altid at have kontekst med i indledningen i artikler, der en del af en løbende sag. Eksempelvis skal en opfølgende artikel med en politikers kommentar til statsministerens tale altid senest i afsnit tre indeholde et kort resume af kontekst altså statsministerens tale (. Sådan lyder det fra xxx efter at statsministeren tidligere i dag i sin tale på landsrådet, sagde at.og husk efter resume/kontekstafsnittet at placere et Læs også-link til artiklen med statsministerens tale. Mellemrubrikker Mellemrubrikker giver vigtige indholdsinformationer til læserne. De fungerer som effektive kroge når læserne skimmer hurtigt ned over siden. Mellemrubrikker inddeler og tilføjer overblik og struktur til en artikel. Mellemrubrikker genindfanger læsere på vej væk fra historien. Sættes ved hvert 3-4 afsnit. Skal som rubrikker vække læserens interesse og give lyst til at læse videre Herudover gælder de samme kriterier som for rubrikker mht forståelighed og beskrivelse af historien Mellemrubrikker må fylde 45 tegn inkl. mellemrum, og skal så vidt muligt skrives helt ud. Mellemrubrikker skal sammenfatte historien om de efterfølgende tre afsnit. Mellemrubrikker skrives efter samme regler om tydelighed og brug af nøgleord og søgeord, som gælder for rubrikker.
Brødtekst Brødteksten i nyhedsartikler på nettet skal som udgangspunkt være kortfattet, luftig og let at overskue og læse: Skriv artiklen i korte afsnit af to-fire linjer pr. afsnit. Lav mellemrubrikker ved hvert tre afsnit Links: Interne Ingen nyheder og artikler uden links! Links skaber sammenhæng i dækningen og understøtter dokumentation og troværdighed. Det gælder såvel interne som eksterne links. Vi linker gerne væk fra dr.dk (se senere) Vi linker dog først og fremmest til det indhold, som vi selv har på historien: Interne links åbner i samme faneblad Hver historie skal som minimum indeholde mindst et internt link (med mindre det er en helt ny historie). Gerne mange relevante links. HUSK ledeord i versaler. Som udgangspunkt står der altid LÆS OGSÅ men kan erstattes af: o VIDEO o LIVE o DIN MENING o GRAFIK o BILLEDSERIE o OVERBLIK o TEMA o ANALYSE Links skal placeres i teksten hvor det ligger i logisk og meningsfuld forlængelse af det, brugeren netop har læst Links står som udgangspunkt ikke inde i sætningerne. Links skal tværtimod være tydelige og fungere som kroge for skimmerne Links skrives med mellemrum til brødtekst over og under Links kan erstatte mellemrubrikker Linkteksten behøver ikke være den eksakte rubrik fra den artikel, der linkes til. Linkteksten skal klart kommunikere, hvad brugeren kan forvente at finde bag linket. Eksempel: skriv GRAFIK Sådan fungerer Europaparlamentet i stedet for GRAFIK Europaparlamentet Linkteksten skal altid være præcis og besvare følgende spørgsmål: Hvilken medietype linkes der til? (VIDEO, LIVE etc.) Links: Eksterne Eksterne links giver brugerne adgang til relevant og brugbar dokumentation og information. Derfor linker vi gerne væk fra dr.dk, når det giver værdi for brugeren. Dog ikke til sites, der bryder ophavsretten (ofte Youtube) eller DRs etiske retningslinjer. Hvad og hvor der linkes, skal stå helt klart DOKUMENTATION Læs hele Finansloven på Finansministeriets hjemmeside (kilde: www.fm.dk)eksterne links åbner altid i nyt faneblad VIGTIGT ved citathistorier: Vi linker altid dybt til den historie i et andet medie, som vi citerer. Det gør vi første gang, vi nævner kilden, eks..skriver Morgenavisen Jyllands-Posten Det samme gælder, når vi citerer en kilde, som har udtalt sig til et andet medie. Linket til citatmedie angives ved understregning af kilden. Eksempel:..siger XXXX til politiken.dk. Læs uddybning senere i manualen. Ved fritstående eksterne links i brødteksten, viser vi altid brugeren hvor linket peger hen. Det gøres ved i parentes efter linket at angive kilden. Linket peger dybt på kildens website, men vi skriver blot kildens hoveddomæne som kilde. Eks: DOKUMENTATION Se Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning for Egypten (kilde: www.um.dk ). Brug altid www, da det har en grafisk effekt. Hvis der kræves login på destinationen, skal det også skrives i parentesen. Eks: DOKUMENTATION Her finder du Børsens interview med Ditlev Engell (www.borsen.dk kræver abonnement) Vi linker til ekstra dokumenter/research i andre formater, f.eks. pdf. I linkteksten angiver vi filformatet i parentes. Eksempel: Se Sundhedsministeriets nye rapport (kilde: www.sum.dk - pdfformat)
Links skrives med mellemrum til brødtekst over og under Der skal være afsnit mellem et link og en mellemrubrik Links kan erstatte mellemrubrikker Links står som udgangspunkt ikke inde i sætningerne men for sig selv omgivet af mellemrum over og under. Kildeangivelse dr.dk angiver altid kilde ved oplysninger og citater, som vi ikke selv har indhentet. Ved citater som eks. stammer fra pressemeddelelser skal der også angives kilde ( siger x i en pressemeddelelse fra x-ministeriet). Oplysninger etc. skal også kildeangives, men her er flere variationer: Hvis et givent medie er alene om en oplysning/nyhed skal kilden altid nævnes i begyndelsen af artiklen Er nyheden/oplysningen bekræftet af flere medier er kildeangivelse ikke påkrævet i indledningen af artiklen. Men detaljer, citater, etc. skal naturligvis stadig kildeangives. Byline DRs byline- og kildeangivelser skal give klar og tydelig mening for brugerne. Det indebærer:alle artikler er enten udstyret med et mærke (eks. ritzau, reuters,) eller byline (Der fremstår som klikbart til kontaktmulighed) eller DR mærke Bureaumærke bruges når artiklen er fra et bureau (ritzau, reuters, AP, etc.) Bureaumærket bruges også selv om telegrammet er sprogligt redigeret, forkortet, strukturelt redigeret, etc. Hvis der er tilføjet oplysninger, kilder, etc. udover det oprindelige telegram erstattes telegrammærket af byline DR-mærket bruges når en artikel hovedsageligt består af andres oplysninger og kilder, samt originalkildens sprog. Mærket bruges eksempelvis ved sammenskrevne telegrammer, ved telegrammer hvor der er tilført oplysninger kilder fra andres artikler og ved citathistorier, altså citatversioner af andre mediers historier. I artikler med vores eget mærke skal kilder til oplysninger og citater naturligvis fremgå af artiklerne ( skriver X dagblad, siger X til X tv-station, etc). Byline bruges desuden når vi selv hovedsageligt har indhentet artiklens research, oplysninger eller kilder. Undtagelser er eks. dokumentation, hvor der i stedet i mærke feltet eks. skrives Kilde: Udenrigsministeriet. Alm. byline over artikeltekst til helt eller delvist DRs egenproducerede artikler Kilde-byline til dokumentationsog faktatekster ved uredigerede faktatekster fra myndigheder og troværdige fagkilder Kilden skrives efter brødtekst på samme sted som bureau-mærke. Eksempel: Kilde: Finansministeriet
DR-mærke i bunden af artikel. F.eks: DR Sporten DR Kultur DR Lev Nu DR Viden DR P3 ved artikler, som enten er ren citathistorie fra andet medie efter DRs citat-regler produceret af DR eller artikler sammensat kun af tekstblokke fra Ritzau og et andet ikke-drmedie Efter brødtekst: DR Nyheder eller DR Kultur (eksempel) Bureau-mærke i bunden af artikel ved artikler fra nyhedsbureauer, som fx Ritzau, BNB, Reuters, AP osv 3. ARTIKLENS UDSTYR Faktaboks En faktaboks understøtter en nyheds eller artikels brugsværdi og troværdighed. Lille faktaboks, der placeres midt i tekst (og i designet lægger sig til venstre indskudt i teksten) bruges til kort og præcis fakta om en sag, personfakta, sagens baggrund, og/eller kronologi Bred faktaboks, der lægges i bunden af artiklens tekst En faktaboks omhandler ét emne ad gangen. Boksens fakta skrives i korte punkter. En faktaboks udstyres med en rubrik. Der skal angives kilde(r), hvis der f.eks. er brugt Wikipedia eller andre opslagsværker. Link til kilden Citatboks Citatboks bruges til det gode, sjove, ekstraordinære citat, som vi gerne vil fremhæve. Vi bruger kun citatboks, hvis der er et særligt citat, vi gerne vil fremhæve. Citatet skal også være medtaget i brødteksten Husk navn på citatpersonen. Billeder og billedserier Billeder er vigtige, da de ofte er indgangen til en historie. Derfor skal billeder vælges med omhu. Brug friske nyhedsbilleder frem for arkivbilleder. Bruger du alligevel arkivbillede, skal det klart angives hvor det kommer fra og hvad det forestiller Undgå genbrug af de samme arkivbilleder Vær også opmærksom på, at fotos for nylig kan være brugt af andre kolleger i huset, der arbejder på en beslægtet historie Vi undgår gamle arkivbilleder eller modelbilleder. Hvis du bruger arkivbilleder, skal det markeres tydeligt, at det er arkiv og hvor det kommer fra Publicer hellere en historie uden billede end med et dårligt stockbillede eller dårligt arkivbillede (politiblink, etc.)
Sørg for, at rubrik og billede spiller sammen. Rubrik skal dog altid være forståelig alene, uden billede Skriv altid billedtekst også til billeder der er indlejret i brødteksten. Optræder der personer på et billede, skal deres navne angives. Alle fotos skal krediteres med fotografens navn. Også billeder fra bureauer. Billedserier lægges ind i brødteksten, å de vises som et billede med mulighed for at bladre videre. Der kan også linkes til en billedserie. Linkteksten er så BILLEDSERIE: Brandfolk kæmper mod flammerne Kort Foregår nyheden et bestemt sted - så er det ofte god formidling at vise det på et simpelt kort med en markør. Kort med flere markører er gode til nyheder, der omtaler en række lokationer - fx banker, der bliver lukket, rockerborge, der bliver stormet, eller Danmarks billigste byer. Du kan også lave mere avancerede kort, der markerer et eller flere geografiske områder: fx områder med mange tyverier, kort over kommunernes skattetryk etc. Grafer og figurer Talhistorier kan ofte bedst formidles ved hjælp af en graf eller et søjlediagram, en lagkageforderling eller lignende. Grafikker Nogle gange er artiklens indhold værd at formidle i en simpel form - men alligevel mere komplekst, end at det kan vises i en graf eller på et kort. I de tilfælde er en webgrafik ofte et oplagt valg til illustration af data, fordi man let kan kombinere en liste af fakta med billeder, pile, kortudsnit etc og på den måde fortælle historien på en anden måde end gennem sort tekst på hvid baggrund. Brugerinddragelse Vi inddrager brugerne, når det er relevant i dækningen af en historie. DIN MENING inviterer brugere til at kommentere på en historie, som vurderes at være relevant for debat. Posting af artikel i relevant og overvåget DR Facebook-gruppe Chat/VIP-Chat med personer, der er relateret til den aktuelle nyhedsdagsorden For eksempel: Eksperter, politikere, cases Efterlysning af brugerinput via 1212 Efterlysning af øjenvidner eller case-personer Efterlysning af spørgsmål til planlagte interviews eller debatter. Artikler baseret på søgninger i åbne opdateringer på sociale medier. Andre artikelformater Dr.dk benytter sig af en lang række andre artikelformater, som vi ikke beskriver her. I hovedtræk er det følgende: Billedserier Din mening- formatet Forstå sagen på 5 minutter Liveartikel Tidslinje
SÅDAN BRUGER VI VIDEO PÅ DR.DK Følgende handler om, hvornår vi kalder hvad VIDEO. Det handler om forskellen på en standartartikler og en videoartikel. Vi vil altid gerne have masser af video bygget ind i vores artikler. Men blot fordi, der på den ene eller anden måde præsenteres video i artiklen, kvalificerer det ikke automatisk til at sælge artiklen som video. Noget er - så at sige - mere video en andet, og det er kun, når videoen er det bærende element i artiklen, at vi sælger det som video (med VIDEO-forrider i versaler forud for rubrikken uden kolon). Derfor skal du som producent fremadrettet, når du opretter din artikel i webcms, tage stilling til, om din artikel er video-båret (videoartikel) eller tekst-båret (standartartikel). Selv om den er tekst-båret, kan der fint optræde video i artiklen, men det kvalificerer ikke til at være en videoartikel. For at en artikel kvalificerer til at være en videoartikel skal videoen være det bærende element. Videoen skal kunne én eller flere af følgende tre ting: Tre ting der kvalificerer til VIDEO 1. FASCINATION - billederne er historien Det er en historie som ikke tilnærmelsesvist kan fortælles lige så godt på skrift. Videoen indeholder noget visuelt og umiddelbart betagende og interessant. Noget vildt, overraskende eller rørende. Der er tale om materiale, der typisk enten viser følelser på skærmen eller vækker følelser hos brugeren. VIDEO Se giraffen zoo har fået babygiraf. VIDEO Her snubler Oscar-vinder i sin kjole. VIDEO Brøndby lægger FCK ned med en 3-1 sejr. VIDEO Helle Thorning græder under åbningstale. 2. DOKUMENTATION Billederne udgør visual proof som fx. VIDEO Se den første bombe eksplodere, VIDEO Så hidsig blev Johanne Schmidt eller VIDEO Her spiser Krasnik sin første frikadelle, VIDEO Så brutal var orkanen x. Ofte vil disse videoer også være fascinerende, men hovedpointen er at brugeren for syn for sagen. 3. EKSKLUSIVITET Billederne tilføjer et unikt supplement til dr.dk. Det kan være eksklusive og bærende interviews med kendis, case, korrespondent eller ekspert. Når DR har adgang til kilder, som andre ikke har adgang til. Det kan fx være VIDEO Sandra Bullock giver DR 3 minutter. VIDEO Yahya Hassan taler ud efter overfald. VIDEO Morten Storm: Langt fra 007. VIDEO Emily Forrest: Jeg har havde mega ondt i halsen
To typer videoartikler I webcms findes der kun en videoartikel, men du kan som producent bygge den op på to måder. Enten som en videoartikel uden brødtekst eller som en videoartikel med brødtekst. 1: Videoartikel uden brødtekst Videoartikel uden brødtekst bruges, når videoen kan opleves med 2-10 linjers introducerende teaser, men uden brødtekst. 2: Videoartikel med brødtekst Denne video skal også kunne bære at stå alene. Den giver mening i sig selv. Vi bruger dette format, når vi vil tilbyde brugeren at vælge mellem om han/hun vil SE eller LÆSE historien.
EN STANDART ARTIKEL MED VIDEO Selv om der er video indlejret i artiklen eller links til video, sælger vi den ikke som video TRE SUPER-VIGTIGE NOTER 1: HUSK FORRIDER UDEN KOLON Udstyr din videoartikel med forrideren VIDEO i versaler og uden kolon. Så kan brugerne se ud af diverse lister, at her er der tale om kvalificeret videoindhold. 2: ALLE VÆSENTLIGE NYHEDER SKAL ALTID SKRIVES Tag udgangspunkt i, at vores bruger ikke kan se video. De kan side på en tvivlsom forbindelse eller i en situation, hvor de ikke kan eller vil bruge tid på at se videoklippet på x antal minutter. Derfor skal væsentlige historier altid formidles i tekst også. PS. 3: HJÆLP BRUGEREN PÅ VEJ I videoartikler teaser vi også i billedteksten efterfulgt af Klik på play. Det gælder også embedded klip i atiklen. Efter brødtekst teaser vi i kursiv for at se video i toppen af artiklen.
4. SPROG DR.dks nyheder og artikler skrives i et klart og levende sprog. Skriv enkelt o Brug en enkel sætningsopbygning og som hovedregel højst tre sætninger mellem to punktummer (fx Finansloven får ikke Dansk Folkepartis stemmer, hvis regeringen kigger til venstre i salen, siger.) o Brug få referentkæder (personer og emner) i hver tekst, især i de korte formater (fx tre-fem: finansloven (1), Dansk Folkeparti (2), regeringen (3), fagbevægelsen/arbejdsgiverne (4-5)) o Undgå så vidt muligt indskudte sætninger og parenteser o Undgå forvægt (mange ord inden udsagnsleddet) o Undgå så vidt muligt sætningsemner (sætninger uden udsagnsled) o Undgå fremmedord og fagbegreber, eller forklar dem Skriv varieret o Brug en varieret sætningsopbygning, så ikke alle sætninger bliver ens o Brug en varieret sætningslængde, så ikke alle sætninger bliver lige lange o Brug et varieret ordvalg, uden at svække forståelsen Skriv aktivt o Brug udsagnsled i aktiv form, undgå passiver (fx Folketinget vedtager hårde besparelser, ikke Hårde besparelser vedtages af Folketinget ; Politiet dæmper gemytterne, ikke Der bliver lagt en dæmper på gemytterne ) o Brug udsagnsled, der er kraftfulde, og som udtrykker, at nogen gør noget (fx maser på i stedet for har et stærkt ønske o Brug så vidt muligt nutidsform Skriv konkret og levende o Brug så vidt muligt navne og konkreter, ikke abstrakte begreber (fx skat på spiritus og cigaretter, ikke giftskatter ; den tyndslidte wire på Lillebæltsbroen, ikke det beskadigede broophæng ) o Brug sprogbilleder, hvis de er dækkende og svarer til historiens tone og indhold (fx Producenterne sprøjter mobiltelefoner ud af fabrikkerne ) Brug eksponeringer (sæt scene), hvis det passer til genren og svarer til historiens tone og indhold (fx i en reportage: Endelig træder hovedtaleren frem, veloplagt og i nystrøget Armani-skjorte, samtidig falder de første dråber ) Husk derudover o Skriv ordene helt ud: millioner, kroner, blandt andet, for eksempel. o Brug ugedage som tidsangivelse: mandag, tirsdag aften. Ikke: i går, i dag, i morgen o Undgå overflødige kildeangivelser i underrubrik og anslag. Konstatér nyheden o Vær omhyggelig, når du oversætter fra en udenlandsk kilde 5. KVALITETSSIKRING Små og store fejl skal rettes med det samme. Slåfejl der ikke kommer via Skriv Godt systemet kan rettes uden at angive det Stave- og sprogfejl mails fra Skriv Godt systemet: Dr.dk har oprettet et netværk af brugere der melder ind, hvis de finder fejl på dr.dk. Hvis det sker i din artikel får du en mail fra systemet. Ret fejl med det samme via den mail, som du modtager fra Skriv Godt systemet. Og brug links i mailen til at fortælle systemet, om du har godkendt eller afvist fejl så får indberetteren nemlig automatisk et høfligt svar. Mindre faktuelle fejl: Rettes med det samme og rettelsen angives i bunden af artiklen med angivelse af før- og efter-formuleringer.
Store faktuelle fejl og fejlagtige artikler herunder citathistorier, som ikke holder: 1. Får du henvendelser, som har karakter af klager og som du mener skal besvares af en chef skal du videresende dem til din chef med input til klagesvar. 2. Vi sletter ALDRIG publicerede artikler på dr.dk søgemaskiner har lagret kopier, og vi skaber kun indtryk af, at vi ikke tør beklage vores fejl. Skulle situationen opstå helt ekstraordinært, skal kanalchefen for dr.dk spørges først 3. Artiklen skrives om eller trækkes tilbage klart og tydeligt på url en. Der oprettes fejl-ogfakta-artikel, der fortæller om fejlen. Nærmeste chef SKAL inddrages inden dette gøres 6. CITATHISTORIER På linje med alle andre mediehuse citerer DR andre medier, hvis de har historier af væsentlig samfundsmæssig interesse. Hver eneste gang gør vi det tydeligt, loyalt og i henhold til gældende regler. Husk at DR står til ansvar for indhold i alle citathistorier fuldstændig på linje med egenproducerede historier. Vi fraskriver os ikke ansvaret ved at citere. Derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til originalartiklens kvalitet og så vidt muligt selv at tjekke historien efterfølgende og kun citere kilder, vi finder troværdige. De fire mest typiske citat-situationer 1. Citat-telegrammer fra mediet selv via Ritzau Ritzau tilbyder sine kunder muligheden for selv at udsende citathistorier til andre medier via nyhedsbureauets system og uden nogen form for Ritzau bearbejdning, kontrol eller research. Disse telegrammer er kendetegnet ved, at der står CIT-I i slug-navnet i Newswire ligesom der inde i selve telegrammet klart og tydeligt står Citathistorie: DR kan i udgangspunktet anvende disse tekster uredigeret og i fuld længde. Ofte kræver disse citattelegrammer en efterbearbejdning ift minimum opsætningen af telegrammet, som ofte mangler underrubrikker, bruger andre typer citattegn osv. I dette tilfælde gøre vi følgende: Deeplinker til originalartiklen på citatmediets netside. Linket placeres i starten, hvor der typisk står skriver Morgenavisen Jyllands- Posten som gøres klikbart (Se ovenfor). I dette tilfælde fremstår kilden tydeligt og derfor afviger link fra citathistorier reglerne for ekstern linkning. Bruger DR-mærke, som afsender på denne artikel. Mærkerne følger titel på det magasin under dr.dk der har historien. DR Nyheder skriver dog blot DR Nyheder. Øvrige: DR Kultur, DR Sport osv (Se under afsnit om byline) 2. Telegrammer og Citat-historier efterbearbejdet af Ritzau Hvis ovenstående citattelegram er særligt interessant, skriver Ritzau ofte en ny/gennemskrevet version Derfor er disse artikler ofte kortere eller med færre citater/kilder. Telegrammerne kan anvendes uredigeret på dr.dk i Ritzaus NET-versioner. Husk at dyblinke til originalartiklen på citatmediets netside bruge Ritzau-mærke i bunden af brødteksten, som afsender på denne artikel, i udgangspunktet Bureaumærke bruges når artiklen er fra et bureau (ritzau, reuters, AP, etc.) Bureaumærket bruges også selv om telegrammet er sprogligt redigeret, forkortet, strukturelt redigeret, etc. Hvis der er tilføjet oplysninger, kilder, etc. udover det oprindelige telegram erstattes telegrammærket af DR Mærket (DR Kultur osv)eller byline. (se også byline-reglerne) Ritzau udsender løbende telegrammer, som de selv producerer. Her er mærket altid /ritzau/ i bunden af artiklen, også hvis det oprindelige telegram stammer fra eks. det franske telegrambureau AFP, da
Ritzau har stået for bearbejdningen og oversættelsen, og derfor er det sjældent en en-til-en gengivelse af det oprindelige telegram. 3. Citathistorier fra andre medier skrevet af DR Ind imellem vælger vi selv at skrive en citat-version af et andet medies historie. Dette gør vi loyalt og uden på nogen måde utilsigtet at komme til at tage æren for gode kollegers arbejde. Målet er først og frememstat give brugerene nem adgang til mere information på andre sites. derfor linker bl.a. også over til originalhistorien. Når vi selv skriver citathistorier, er der flere ting, vi skal være særligt opmærksomme på: Inden du går i gang, så vurder først grundigheden og artiklens tyngde hos originalmediet, herunder om der eventuelt er risiko for, at historien er strammet eller trukket hårdt op. Vi citerer originalmediet klart og tydeligt med f.eks. skriver Berlingske tidligst muligt i artiklen typisk i første eller andet afsnit. Og gerne igen en gang senere, hvis det giver mening eksempelvis ved det første citat. Første gang dyblinker vi ind til originalartiklen på citatmediets netsider. Vi holder citathistorien så kort som muligt og med en cirka max-længde på en tredjedel af originalhistorien hos det medie, som vi citerer. Dog i tilfælde af lange artikler, holder vi os til max ca. 20 linjer eksklusiv mellemrubrikker Vi skriver kilders citater ordret af fra andre medier, men holder citaterne så korte og så få som muligt. Typisk vil vi citere en kilde en gang i en citathistorie. Vi citerer altid begge parter i en sag af hensyn til reglen om partshøring (læs: vi hører begge sider i en sag) især i følsomme sager eller historier, der rummer grove beskyldninger skal vi selv høre den angrebne part, inden vi publicerer artiklen.hvis modparten ikke er hørt i originalmediets artikel, kontakter vi selv personen inden vi publicerer.hvis det ikke lykkes at komme igennem inden for rimelig tid, skriver vi det tydeligt i vores artikel. Vi bruger DR mærket i bunden af artikelteksten i stedet for byline når en artikel hovedsageligt består af andres oplysninger og kilder, samt originalkildens sprog. Mærket bruges eksempelvis ved sammenskrevne telegrammer, ved telegrammer hvor der er tilført oplysninger kilder fra andres artikler og ved citathistorier, altså citatversioner af andre mediers historier. Henrik Heide, maj 2014 Bemærkninger, rettelser eller forslag til ændringer og udvidelser sendes til hhp@dr.dk